Lille Fuglede sogn

(L. F.-St. Fuglede kom.) omgives af Skippinge hrd. (Jorløse so.), Tissø, St. Fuglede og Ubby so. Nordøstgrænsen dannes af Tranemose å. De jævne el. småbakkede landskab når ikke større højder, og stedvis findes moselavninger. Mest fremtrædende er Vråbjerg (21 m) ved Tissø. Den overvejende lerede, skovløse morænebund har mest spredt bebyggelse. Gennem so. går jernbanen Slagelse-Værslev med stat. i Jerslev og landevejen Kalundborg-Sorø.

Areal i alt 1950: 1029 ha. Befolkning 7/11 1950: 577 indb. fordelt på 183 husstande. (1801: 270, 1850: 378, 1901: 432, 1930: 582).

I sognet byerne: Lille Fuglede (o. 1370 Fwghlethælilæ; u. 1790) med kirke Jerslev (*1199 Erixleffue, *1428 Jersløw; u. 1790’erne), stationsby – bymæssig bebyggelse m. i alt 1950 364 indb. fordelt på 125 husstande; fordelingen efter erhverv var 1940 flg.: 45 levede af landbrug, 91 af håndværk og industri, 65 af handel og omsætning, 22 af transportvirksomhed, 5 af administration og liberale erhverv og 26 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv. – med hovedskole (ny centralskole opføres 1954–55 v.f. Jerslev, arkt. E. A. Jensen), forskole (opf. 1923) og sognebibl. (udlån fra Store Fuglede), hotel, filial af Handelsbanken i Kalundborg og af den Sjællandske Bondestands Sparekasse, maskinfabrik, jernbanestat., post- og telegr.eksp. samt telf. central. – Saml af gde og hse: Nordkrog; Markmose.

Lille Fuglede so., der sa.m. St. Fuglede so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Røsnæs so., dog under amtets 3. folketingsvalgkr. og udgør 2. udskrivningskr., 359. lægd. So. har sessionssted i Kalundborg.

Den lille, hvidkalkede kirke, indviet til St. Peder, ligger på en bakke med stærkt fald ned mod Tissø. Af den romanske bygn. er kun skibets langmure og v.gavlen i behold. Murene har været dækket af mørtelpuds; den gl. fugebehandling ses særlig tydelig i det mellemste tårnrum. Mens s.døren er ommuret i ny tid, er n.døren bevaret, om end tilmuret. I sengotisk tid fik kirken hvælvinger. Samtidig opførtes våbenhuse mod s. og n., det ndr. helt af kamp med glatte kamme og toptinde, det sdr. af kamp og tegl med blændingsprydet kamtakket gavl. Endelig opførtes et v.tårn med lidt yngre trappetårn mod n.; tårnet har glatte kamme med toptinder. 1855–56 fik kirken et nyt kor, udvendig uden særlige stiltræk, indvendig med hvælvinger og alteranordning i datidens »maskingotik«. Den gl. altertavle hænger nu på korets n.væg; den er et mindre sidestykke til tavlen i St. Fuglede. Stagerne er af sengotisk form med skaftringe, antagelig fra o. 1550. Den romanske granitfont er af Kalundborgtypen; dåbsfadet af messing er sydty. importarb. fra 1500t. Prædikestolen fra beg. af 1600t. er fra egnens dominerende Kalundborgværksted. Et gl. antemensalefragment er nu deponeret i Nationalmuseet. Klokkerne er fra 1680 og 1872.

1570 skænkede Fr. II hovedgården Jerslevgd. sa.m. 15 andre gde. i Jerslev til sin ty. sekretær Caspar Paslich.

Der er ingen fredede oldtidsminder i sognet, men der har været en jættestue, 5 ubest. dysser og 3 høje, alle under Jerslev. – Fra en mose i L. Fuglede stammer et offerfund fra yngre bronzealder, bestående af et smukt hængekar og et bæltesmykke.