(Jelstrup-L. kom.) omgives af Vennebjerg hrd. (Rubjerg so.), Børglum og Furreby so. samt Skagerrak. Det ret jævne og kun af vandløbsdale gennemfurede terræn består mod n. af hævede, senglaciale havbundsdannelser, mod s. af istidsler og -sand. Langs hele kysten har havet udskåret lave klinter, som er under stadig nedbrydning. Ved Kodal s. 332 (1638 Kokdael) på grænsen til Furreby og ved Nr. Lyngby findes øverst i klinten havaflejringer indeholdende bladlag og skaller, mest fra stenalderen. Flere steder er jordbunden dækket af flyvesand, men egl. klitter findes kun ved Ravnebakke, hvor et lille anlæg er indrettet i plantagen. Dette sted og Nr. Lyngby er ret besøgt i sommertiden. Hovedvej A 11 passerer allerøstligst i so.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Klokkestabel på Lyngby øde kirkegård.
Areal i alt 1955: 593 ha. Befolkning 1/10 1955: 375 indb. fordelt på 99 husstande. (1801: 191, 1850: 238, 1901: 312, 1930: 363).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I so. ligger Lyngby kirke (*1390 Lyngby, 1470 Lyngby, 1522 Liwnby) m. forskole og so.bibl. (filial af Jelstrup-Lyngby kom.s bibl. i Hundelev skole, Vennebjerg hrd.) samt byerne Nr. Lyngby (1638 Nørlyng bye), badested m. restaurant indrettet i den gl. mølle, og Sdr. Lyngby (1638 Synderlyng bye). – Saml. af gde og hse: Lyngby Torp (1522 Liwngbytorp; u. efter 1804) m. fællesmejeriet Tovbro (opf. 1888); landevejsbebyggelsen Tovbro; Tranegde; Lyngbygd.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
L. so., der sa. m. Jelstrup so. (i Vennebjerg hrd.) udgør én sognekom. og sa. m. Rubjerg so. (i Vennebjerg hrd.) ét pastorat under Vennebjerg hrd.s provsti, har s. 333 sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tårs so., dog under amtets 3. folketingsopstillingskr. (Hjørring). So. udgør 5. udskrivningksr., 509. lægd og har sessionssted i Hjørring.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kirken er opf. 1913–14 (arkt. F. C. Harboe) midt i so. på en nogle år i forvejen anl. kgd. (Arch. 12/6 1915). Den består af kor, skib og våbenhus og har tagrytter m. højt, kobberdækket spir. Til koret er anv. granitkvadre fra den gl. kirkes kor, ligesom den gl. profilerede sokkel er genanvendt. I øvrigt er kirken bygget af mursten, en saml. ikke anvendte granitkvadre ligger på kgd. Det indre har bjælkeloft. – Over alteret et freskobillede af frk. E. Nyrop 1914 (kvinderne ved graven). Fra den gl. kirke stammer alterkalken m. fod af sengotisk type, 2 gotiske alterstager og den romanske granitfont med bueslag, kors og ordet Gud i runeskrift (DRun. 202). Kirkens opførelse kostede i alt ca. 18.000 kr., hvoraf staten bidrog 15.000. (AarbVends. 1916. 271–79). – Den gl. kirke var af granit og af sædvanlig romansk type m. et nyere våbenhus på s.siden. Den blev nedrevet 1913, da havskrænten var nået ind til en afstand af ca. 20 m fra kgd. Endnu er dog største delen af kgd. i behold med enkelte gravsteder bev. samt en stråtækt klokkestabel med en stærkt forvitret jernklokke. Kirketomtens plads er synlig (opmåling i Nationalmus.).
Aage Roussell overinspektør, arkitekt, dr. phil.
I so., uvist hvor, har ligget en bebyggelse Kulstrup (1470 Kulstrop, Kustrop, 1552 Kolstrup).
J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.
Af fredede oldtidsminder er der kun højen Sænhøj sø.f. Nr. Lyngby. En høj er bortskyllet af havet. Der findes en boplads fra ældre romersk jernalder.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Lyngby so. var – i hvert fald fra 1584 indtil 1911 – anneks til Jelstrup, men blev da lagt sammen med Rubjerg.
Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.