Mellerup sogn

(Støvring-M.kom.) omgives af Randers fjord, Støvring so. samt Nørhald hrd. (Tvede so.). De noget bakkede istidsjorder er gennemgående af god kvalitet. Gl. kystklinter skiller denne del af so. fra den hævede havbund fra stenalderen (Mellerup enge), som efter 1942 er blevet inddigede og tørlagte, sa. m. Støvring enge i alt ca. 300 ha. Gennem so. går en landevej, der forbinder vejen Randers-Hadsund m. Mellerup, hvorfra der er automobilfærge over Randers fjord.

Areal i alt 1961: 549 ha. Befolkning 26/9 1960: 455 indb. fordelt på 130 husstande (1801: 222, 1850: 337, 1901: 509, 1930: 478, 1955: 450).

I so. byen: Mellerup (1470 Mieldrop; u. 1783) m. kirke, valgmenighedskirke m. præstebol., skole (opf. 1901), friskole (opret. 1882, bygn. opf. 1887, genopf. efter brand 1929), ungdomsskole (opret. 1949, 60 elever), bibl. (i skolen; opret. 1903; 750 bd.), børnehjem, kro (bydelen omkr. kroen kaldes Østerbro), brevsamlingssted, telf.central og færgested m. automobilfærgefart over Randers fjord til Voer (Rougsø hrd.). – Saml. af gde og hse: Sædde (1608 Sedoff). – Gårde: Sæddegd. (1470 Sædhwgard).

M. so., der sa. m. Støvring so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Støvring s. 785 og Galten hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Borup so. So. udgør 4. udskrivningskr., 391. lægd og har sessionssted i Randers.

Den lille kirke, der mod ø. og s. hegnes af gl. kampestensdiger, er en kvaderstensbygn. bestående af kor og skib samt våbenhus ved s.siden. De romanske dele, kor og skib, er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. I korgavlen, hvis spids er ommuret m. små, grågule flensborgsten, findes et tilmuret romansk vindue, mens to andre stadig er i funktion, et på skibets og et på korets n.side. Begge de opr. døre er i behold, n.døren tilmuret, men synlig som niche ude og inde og udvendig forsynet m. tovsnoning i overliggeren. Foran den helt smykkeløse s.dør (der sidder forrykket i forhold til n.døren) er i den sen. middelalder opf. et anseligt våbenhus, hvis svære mure, opf. af munkesten i munkeskifte, synes at røbe, at det drejer sig om underdelen af et sengotisk tårn. I det indre er den smalle korbue bev. m. svære, uprofilerede kragsten. – På et alterbord af granit står en renæssancetavle m. skåret årst. 1621 samt navnecifrene M P T; søjler m. prydbælter og sidevinger flankerer storfeltet m. en gengivelse af Leonardos alterbill., mens Himmelfarten er gengivet i topstykket; tavlen har tidl. båret Eske Brocks og Christence Vifferts navnetræk. Alterstagerne bærer Mogens Kaas’ og Sidsel Friis’ våben og årst. 1631. Romansk granitfont m. tovsnoning. Udsk. prædikestol i renæssance har dobbeltsøjler m. prydbælter og intarsia i frisefelterne samt udsk. årst. 1634, og i felterne er gengivet evangelisterne, anbragt parvis m. Gudslammet i midtfeltet; samtidig himmel og opgang gennem korbuens mur. På sa. vægs nordl. del hænger et unggotisk krucifiks, Kristus m. kongekrone, rest. 1944 (Mellerup-Krucifikset, AarbRanders. 1952. 5–7). I v.gavlen hænger en indskriftløs klokke fra den sen. middelalder (Uldall. 52), tidl. i en klokkestabel på kgd. Et kirkeskib Helene Charlotte er 1954 skænket til kirken som minde om en kaper fra Mellerup.

Valgmenighedskirken på Algosbjerg er opf. 1890 i gotisk stil med Vorup kirke som forbillede. Den består af skib og femsidet kor af røde mursten på granitsokkel og er tækket med skifer; s. 786 over hovedindgangen i v.gavlen hænger klokken; kirken har bjælkeloft. På alteret et trækors; granitfont, skænket af dir. Brodersen, Rønne.

Ved indgangen til kgd. er rejst en buste af højskoleforst. Jens Bek, udf. 1894 af billedhugger N. Holm.

På kgd. er bl.a. begr. højskoleforstanderen Jens Bek, † 1893.

Sæddegård (26 1/2 tdr. hartk.) tilhørte 1579 kronen, som 1615 delte den ved bortfæstning til 2 bønder. 1661 blev S. sa. m. andet gods udlagt til Lucas v. Spreckelsens arvinger, der kort forinden havde fået udlæg i Dronningborg slot. 1710 faldt S. tilbage til kronen og indgik 1717 under rytterdistriktets gods.

M. folkehøjskole opret. 1880 af egnens beboere m. Jens Bek som forstander; han købte sen. skolen, der efter hans død 1893 fortsattes af enken m. Niels Tang og Jakob Knudsen (valgmenighedens første præst) som ledere. 1894 solgtes den til J. Michelsen, som 1917 overdrog den til staten, som her opret. M. børnehjem for svagtbegavede børn. Det er nu en selvejende stiftelse m. en stedlig bestyrelse. Den blev omb. og udv. 1957–58, har egen skole og plads til 36 børn.

Midt i M. by er 1920 rejst en genforeningssten med et vers af Vald. Rørdam.

Ved M. findes en hellig kilde Maren Tomesdatters kilde, benyttet som sundhedskilde endnu o. 1900 (Aage Sørensen i AarbRanders. 1933. 87f.).

I den nordl. del af so. lå en gd. Søl el. Sølgård, der nedlagdes i 1500t. Søl Mark (1664 Søll marck) og en del andre stednavne m. Søl- nv.f. Sædde er vidnesbyrd om dens beliggenhed.

Fredede oldtidsminder: 3 høje: Rytterhøj nordl. i so., Tathøj, ret stor m. vandbeholder, inde i byen, og Stenshøj v.f. denne. – Sløjfet el. ødelagt: 9 høje. – Ved Mellerup er fundet en boplads fra ældre romersk jernalder.