Ørslev sogn

(Ø.-Solbjerg kom.) omgives af Skellebjerg so., Sorø amt (Nordrupvester og Sønderup so. i Slagelse hrd.), Solbjerg, Finderup og Ruds Vedby so. Grænsen til Sorø amt dannes af Tude å. Det længst mod n. noget uregelmæssige, men i øvrigt jævnt bakkede morænelersland sænker sig i midten af so. ned mod de tidl. tørvemoser Råmose, Tollemose, Stenmose og Rørmose, der nu for største delen er afvandede og kultiverede. De største højder ligger helt i n., hvor Bøgebjerg når 52 m, og helt i s., hvor Jydehøj når 41 m. Den sydl. del domineres af landsbyen Ørslev og de derfra udflyttede gårde, mens den nordl. del mere præges af storgodsbesiddelsen og spredte småbrug, og i denne del ligger også so.s skove Børrelund, en del af Enemærket og en plantage ved Kragerup foruden Kragerupgd. park. Gennem so. går landevejen Slagelse-Jyderup-Nykøbing.

Areal i alt 1950: 1667 ha. Befolkning 7/11 1950: 570 indb. fordelt på 159 husstande. (1801: 449, 1850: 546, 1901: 659, 1930: 656).

I sognet byerne: Ørslev (1354 Ørslef;u. 1802) med kirke, præstegd. (opf. 1918), skole (opf. 1954) med sognebibl. (1939; 1337 bd.), alderdomshjem (opf. 1912) med kommunekontor, missionshus (»Emaus«, opf. 1887), Ø.sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1871; indskud 31/3 1953 0,3 mill. kr.), andelsmejeri, andelskølehus (1949) og idrætsplads; Kragerup (*1327 Krakæthorp; u. 1800). – Saml. af gde og hse: Nyrup (1664 Nyrup); Kragevig (1664 Kragewig); Krogagergde.; Tollemose. – Gårde: hovedgården s. 475 Kragerupgd. (129 tdr. hartk., 983 ha, heraf 130 skov; ejdsk. 1951, grv. 1244; heraf under hovedgården og afbyggergården Rugskov 107,5 tdr. hartk., 551 ha); Rugskovgd. – Ørslev Lykke, svineavlscentrum.

Ø. so., der sa.m. Solbjerg so. udgør eet pastorat og een sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sæby so. og udgør 2. udskrivningskr., 343. lægd. So. har sessionssted i Høng.

Kirken har romansk kor og skib af kamp; s.døren omdannet, n.døren ødelagt af varmeværk. I gotisk tid er kirken overhvælvet og koret forlænget mod ø. med eet hvælvfag og et, tidl. tøndehvælvet, sakristi. I sa. periode er tilbygget et tårn med hvælvet tårnrum, våbenhus mod s. og et hvælvet n.kapel (nu materielhus). – Altertavlen har billede af A. Dorph (Kristus hos Martha og Maria) fra 1877; en lille, gl. altertavle, et fint nederlandsk alabastrelief i forgyldt omfatning, skænket af Eggert Ulfeldt 1580, er anbragt i skibet. Romansk font, Slagelsetype (Mackeprang. D. 80). Prædikestol, af sa. mester som Ruds Vedbys, fra 1679 med alliancevåben for Ove Juul og Kirstine Urne. – I korvæggene anselige ligsten for Claus Ulfeldt, † 1566, og Eggert Ulfeldt, † 1583, begge med hustruer. På kgd. er begr. Vilh. Beck, † 1901, der var præst her fra 1874 (mindesten med portrætmedaillon af Axel Holm afsløret 1903) og mejerimanden P. Trock, † 1920.

Kragerupgd. Matheus Jakobsen Taa til K. nævnes 1327 og levede endnu 1341. Jens Nielsen (Neb) skrev sig 1356–76 til gd. Hans søn Henrik Jensen (Neb) ejede den 1399, men hans søster Christine g. 1° m. Jens Genvæther og 2° m. Hartvig Bryske havde part i den. Hartvig Bryske skrev sig 1382 til K. Hans døtre Birgitte, Abele og Kirstine havde part i den. Kirstine var g. 1° m. Herman v. Hahn, 2° m. Christiern Rud, der 1453 pantsatte Kirstines part til Bent Krabbe. Abele blev 2° g.m. Ulf Limbek, og hendes part blev pantsat til Claus Bryske, der købte den. Han købte desuden af Eskil Gøye og Jens Poulsen Grib deres part i gd., som de havde arvet efter deres morbroder og deres moder fru Birgitte. Desuden havde slægten Gyrsting del i K., først Odensebispen Navne Jensen og derefter broderen Morten Jensen 1445, Folmer Mortensen Gyrsting 1460 og Oluf Mortensen 1468–96. Desuden havde Jørgen Rud 1481 del i Kragerup og K. fang, og Eggert Andersen Ulfeldt skrev sig 1505 til K. Det meste af den samledes dog efterhånden hos Oluf Mortensen Gyrsting. Hans datter Anne bragte K. til ægtefællen Peder Skram (Fasti), der 2° ægtede Christence Lunge, og som 1533 solgte gden. til svigerfaderen Ove Lunge. Dennes datter Dorte bragte K. til sin ægtefælle Claus Eggertsen Ulfeldt, sønnen Eggert Ulfeldt († 1583) overtog den. Hans enke fru Elisabeth Galde ægtede 2° Jørgen Friis til Krastrup, der 1610 overdrog K. til sin søn af 1. ægteskab, den sen. kansler Christen Friis († 1639). Denne opførte en grundmuret bygn. på tre fløje i to stokv. og udvidede godset betydeligt. Hans enke Barbara Wittrup sad på K. til 1653, da sønnen Hans Friis til Clausholm overtog den. Han solgte den 1656 til Frederik Urne til Bregentved († 1658), svigersønnen Ove Juul († 1686) fik gden., og dennes søn Christian Juul overtog den efter ham, men skødede den 1687 til søsteren Mette Marie. (1688: 49 tdr. hartk., 145 tdr. land under plov). Mette Marie Juul giftede sig med fogden på gden, Poul Pedersen Lerskov († 1692), og solgte 1705 gd. til postforvalter Jacob Lerche. Denne forbedrede gd. og gods bl. a. ved at lægge byerne Kragevig med 3 gde og Nyrup 4 gde. under gden. Efter hans død 1721 købtes K. af regimentskvartermester Andreas Fogh († 1762) på auktion for 25.500 rdl. Han oprettede bl.a. en uldfabrik på K. Sønnen Lars Fogh fik gden. efter ham, og efter hans død 1774 tilfaldt den broderen Clemens Fogh i forening med søstrene Christine, Marie og Mette Fogh. Christine solgte 1797 K. til kammerråd Peder Bech; den havde da 83 tdr. hartk., og godset var på 301 tdr. hartk. 1801 købtes den af Jens Kraft Dinesen († 1827) for 165.000 rdl. kurant. Efter ham fulgte sønnen Anders Didrich Dinesen († 1840), og dennes enke Sophie Jacobine de Neergaard beholdt K. til sin død 1857. Hun oprettede avlsgden Rugholm. Hendes søn Jens Kraft Jacob Sophus Dinesen († 1910) overtog gden efter hende; den ejedes derefter af dennes nevø jagtjunker J. K. Dinesen († 1916), sidstnævntes broder Wilh. Dinesen til Skørringe († 1932), hvis enke 1939 overdrog den til sønnen, hofjægerm. Jørgen Dinesen. Godsark. LAS.

Den ældre hovedbygn., opf. o. 1620 af gårdens berømteste ejer Christen Friis, var et trefløjet anlæg. Den nuv. nordre og søndre sidefløj hidrører delvis fra denne tid; der findes bl.a. s. 476 hvælvede renæssancekældre. Den nuv. midtfløj opførtes 1801–02 i 2 stokv. med 15 vinduesfag lang façade ud mod haven i nyklassisk stil. De gl. sidefløje ombyggedes 1838–43. Rest. o. 1920 af arkt. Jens Ingwersen.

Litt.: Gunnar Olsen i DSlHerreg. I. 1944. 542–48.

1460 nævnes i so. Ørswodh mølle.

Skove: Ø. so. er ret skovfattigt. I den østl. del ligger en del af Børrelund (ca. 40 ha) på et lavt terræn med leret undergrund. Bøgens kvalitet og udvikling er ringe her, hvorimod eg og ask har gode vækstbetingelser. De gl. granbevoksninger er erstattet med udstrakte kulturer. Børrelund, den lille skov Lunden (ca. 8 ha), der ligger umiddelbart nv.f. Kragerupgd., og den lidt nordligere liggende Lerager plantage (21 ha) hører alle til Kragerupgd. En del af Enemærket (se s. 472) ligger i Ø. so.

Fredede oldtidsminder: 2 dyssekamre uden dæksten ved Kragevig. – Sløjfet: En runddysse og en ubest. dysse ved Ø., en runddysse ved Kragerup og en ved Kragevig. – Ved Ø. er gjort et offerfund fra ældre bronzealder (halskrave, 3 armringe, bøjlenål, celt), ved Kragerupgd. et skattefund fra vikingetid, bestående af 3 guldarmringe.

På Kragerupgd. fødtes 1807 officeren A. W. Dinesen til Katholm, i Ørslev so. i øvrigt 1829 sgpr. Vilh. Beck (mindelund i præstegårdshaven), 1844 landbrugslærer Chr. Christensen, 1854 mejerimanden P. Trock.