Øster Hæsinge sogn

(Ø. H. kom.) omgives af Hillerslev, Brahetrolleborg, Svanninge, Håstrup, V. Hæsinge og Sandholts Lyndelse so. Mod v. strækker so. sig ind over de Fynske Alpers område og når i Gammelskov en højde af 124 m. Fra de mere el. mindre skovklædte, sandede bakker er der fl. st. en usædvanlig udsigt over »Alpernes« ø.skråninger ned mod det store bassin, der i midten udfyldes af den 342 ha store Arreskov sø, Fyns største indsø (33,5 m o.h.). Søens nærmeste omgivelser mod v. er en del store engdrag, der efter sænkning af søens vandspejl er blevet egnede til s. 779 opdyrkning. Vandstandssænkningen er muliggjort ved en uddybning af Odense å, der udspringer her og forlader søen ved Arreskov gods for sen. på en strækning at danne grænse til Brahetrolleborg og Hillerslev so. Resten af so. er mest jævne bakker med højeste punkt 57,1 m (trig.stat.) og med en udmærket, lermuldet jordbund, mens bakkerne og deres ø.skråning mod Arreskov sø består af sandjorder el., på de lave arealer, af dynd og tørvejord. De største skove er Tranesvænge, Gammelskov, Sollerup plantage, Bredholt Skovhaver, Kistrup skov samt ved Arreskov Charlottenlund, Stokslangeland og Dyrehave. Endv. de skovbevoksede moser Gammellung, Sebbelung, Trøstemose og Bollelund. Gennem so. går landevejene Fåborg-Odense og Fåborg-Vissenbjerg.

Areal i alt 1950: 2047 ha. Befolkning 7/11 1950: 524 indb.fordelt på 129 husstande. (1801: 391, 1850: 600, 1901: 523, 1930: 550). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 387 levede af landbrug m.v., 63 af håndværk og industri, 23 af handel og omsætning, 6 af transportvirksomhed, 9 af administration og liberale erhverv, 35 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 1 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Øster Hæsinge (* første halvdel af 1300t. Heszinge, her?, 1472 Øster Hæsinge; u. 1796) m. kirke, tidl. præstegård, skole (opf. 1844) m. sognebibl. (opret. 1865, 1200 bd.), forskole (i tidl. præstegård), forsamlingshus (opf. 1907), andelskølehus (opret. 1950) og vandværk (anl. 1934). – Saml. af gde og hse: Kistrup Skovhuse (1541 Kinstruppe, 1592–96 Skouffhuuse, 1688 Kiestrup Schouf Huus) m. skole (opf. 1904) og børnehjem. – Gårde: hovedgd. Arreskov (*1200t. Arwescogh, *o. 1300 Arwaskogh), hovedsæde for det tidl. grevskab Muckadell (i alt 190,8 tdr. hartk., 1450 ha, hvoraf 503 skov; ejdsk. 3168, grv. 1838; heraf under hovedgd. 42,5 tdr. hartk., 273 ha; ejdsk. 259, grv. 145); Sollerup (1592–96 Solderuppe), tidl. under Sandholt (17,6 tdr. hartk., 177 ha, hvoraf 93 skov; ejdsk. 259, grv. 145); Åbylund (1470 Obelund, her?, 1688 Oubyelunde); Brogd.; Knabegd.; Hellebjerggd.; Vilhelmsgave (1682 Willeholms Gab). – Arreskov Vandmølle (mølleri og elektricitetsværk for slottet). – Feriekolonien »Hellebjerg« (omb. 1952, arkt. Sv. Andersen).

Ø. H. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Hillerslev so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som V. Skerninge so. So. udgør 3. udskrivningskr., 6. lægd og har sessionssted i Fåborg.

Den anselige, hvidkalkede kirke er et langhus m. tårn i v. og et våbenhus foran s.døren. Kernen er en senromansk teglstensbygning, omfattende langhusets 2 vestl. hvælvingsfag. Af bev. opr. enkeltheder nævnes s.døren i svagt murfremspring, m. firsidet åbning, indad m. smigede sider og rundbuet spejl. Den tilsvarende n.dør skimtes svagt udvendig. På s.siden ø. f. våbenhuset ses spor af højtsiddende romansk vindue. På begge sidemurene havde den ældste kirke friser af dobbelte savsnit. Indvendig stod kirken fladloftet m. pudsede mure. I den sen. middelalder blev koret nedbrudt, og kirken forlængedes mod ø. i hele skibets bredde; materialet var rå kampesten. Sammenstødet ml. de ældre og nyere partier ses tydeligt på begge langhusets sidemure. Umiddelbart derefter blev hele bygn. forhøjet m. teglsten, og der indbyggedes 4 fag krydshvælvinger. Korgavlen, hvis afdækninger er nymurede i 1800t., er af kamp, men indvendig, over korhvælvet, ses spor af et messeklokkespir af tegl, omtalt 1589 af Jacob Madsen i hans visitatsbog (ed. Idum. 249). Tårnet er sengotisk af kamp blandet m. tegl; i v.muren sidder en opr., sengotisk dør, fladbuet i højt spidsbuet spejl. Tårnets øvre partier er gentagne gange ændret; mellemstokv., der overvejende er af munkesten i munkeskifte, krones på alle 4 sider af en rundbuefrise, utvivlsomt fra renæssancetiden. I murankre læses på n.siden E S (Erik Skeel) 1701, formentlig hentydende til en reparation s. 780 af murværket. De n.-s.vendte gavle er nymurede m. små sten; de er af sa. nygotiske karakter som korgavlen, i hvis vindfløj læses årst. 1862 (det sa. årst. læses på tårnets tagværk). Våbenhuset, i sit anlæg sengotisk, har nygotisk gavl ligesom tårn og kor.

Op ad kirkens ø.væg er en stor opbygn. fra 1816, mindende om Horne kirkes, m. alterbord, altertavle m. maleri: Kristus i Emaus, sign. J. L. Lund 1816, derover orgel og i hjørnerne præste- og degnestol. Alterstager fra slutn. af 1500t. Romansk granitfont af arkadetype m. mandshoveder på foden (Mackeprang. D. 135); sydty. dåbsfad o. 1550. Lille, unggotisk korbuekrucifiks, o. 1250. Prædikestol i ungrenæssance, skænket 1562 (sa.m. †altertavle og †stolestader) af Erik Rosenkrantz. V.pulpitur i renæssance m. arkader, if. Pont.Atlas. (VI. 735) bekostet 1656 af Mogens Høg. Fire store, smukke salmenummertavler fra slutn. af 1700t. To klokker, den ene støbt 1724 af Fr. Holtzmann, den anden 1866 af M. P. Allerup. – Udsk., barokt epitafium over sgpr. Morten Henriksen Griff, † 1726, og hustru Maren Drøstrup, † 1710, på s.væggen. Gravsten: 1) stor figursten over Erik Rosenkrantz til Kærstrup, † 1575, og hustru Helvig Hardenberg, † 1599 (CAJensen. Gr. nr. 574), i koret; 2) 1702, Lisbeth Nielsdatter Haurvad, † 1679, og hendes to mænd, sgpr.erne Matthias Jensen Lomborg, † 1648, og Hans Gregersen Nyborg, † 1678, og to sønner; 3) sgpr. Morten Mølmark, † 1721, og hustru Maren Bang, † 1724; 4) sgpr. Morten Henriksen Griff, † 1726, og hustru. Muret begravelse under koret, hvori er begr. bl.a. Erik Ottesen Rosenkrantz († 1575) og hustru samt Pernille Gyldenstierne, † 1622. – På kgd. fam.gravsted for Arreskovs ejere samt for diplomaten Herman baron Schubart, † 1832, og mindesten (af Niels Skovgaard) over salmedigteren Hans Agerbek, sgpr. her 1841–69.

Arreskovs historie kan følges tilbage til 1200t. Slægtebøgernes oplysninger om, at Knud Urne, der var hofmester hos dronn. Dagmar, 1210 ejede borgen, er dog utvivlsomt upålidelige. Siden må den have været i kronens besiddelse, idet den var en del af Abels arv efter faderen Valdemar II Sejr. 1248 blev den i krigen ml. Abel og Erik Plovpenning indtaget og ødelagt af sidstn., men vist snart efter genopf. på et nyt sted, mul. af Abel. Efter dennes død 1252 kom A. vistnok tillige m. Svendborg og hans øvr. fynske gods til hans yngste søn Abel († 1279), og under borgerkrigen indtog Erik Klipping den og lod den 1264 nedbryde til grunden. I tiden derefter blev A. en brydegd. – 1453 nævnes Jeppe Tuesen af A., om hvem det oplyses, at han var en brydesøn og ikke fribåren. 1490 omtales hæderlig og velbyrdig svend Niels Lauridsen af A. I kong Hans’ tid ejede rigshofmester Poul Laxmand og rigsråden Torben Bille til Sandholt hver en part i A. Efter Poul Laxmands død 1502 erhvervede Torben Bille hans part i A. fra kronen og blev gdens enebesidder. I sit testamente bestemte han 1508, at hans ægtefælle Edel Jernskjæg, kendt som kong Hans’ elskerinde, efter hans død skulle beholde bl.a. A. til sit underhold, hvilket ikke fik praktisk betydning, da hun synes død kort før ham 1512. Deres datter Edele Bille († 1527) bragte 1516 A. og Sandholt til ægtefællen sen. rigsråd Jakob Hardenberg til Hvedholm († 1542). Hans enke (af nyt ægteskab) Sophie Pedersdatter Lykke († 1570) havde en tid godset, men skiftede siden m. sine tre døtre, hvoraf den yngste Helvig Hardenberg fik A. Hun ægtede 1558 rigsråden, statholder i Norge Erik Rosenkrantz. S.å. påbegyndtes opførelsen af den endnu bev. hovedbygn. (se ndf.). Efter hans død 1575 på A. overtog hun godsets administration under børnenes mindreårighed og fortsatte byggearbejderne. Da hun døde 1599, arvede sønnen Jakob Rosenkrantz A., hvor han ikke opholdt sig meget. Han døde 1616, enken Pernille Gyldenstierne, der gav 2000 rdl. til et hospital i Ø. Hæsinge, døde 1622. Den mindreårige søn Henrik Rosenkrantz arvede A., men døde 1633 ugift i Frankrig. Hans søster Christence Rosenkrantz udløste de øvr. arvinger til A. og ægtede 1636 rigsråden Mogens Høg til Kærgårdsholm († 1661), der øgede bøndergodset til A. betydeligt. Da hun døde uden livsarvinger 1679, udkøbte hendes søsterdatter Elisabeth Bille († 1714) og dennes ægtefælle etatsråd Jørgen Skeel til Broholm deres medarvinger; sidstn. døde 1696, og sønnen kaptajn Christoffer Skeel til stamhuset Birkelse begyndte at udkøbe sine medarvinger, men døde ugift allr. 1699. Moderen havde derefter en tid godset, der dog snart overgik til en anden af hendes sønner major, etatsråd Erik Skeel, g.m. Anne Beate Walkendorff til Bjørnemose og Fårevejle († 1720). Deres ægteskab var barnløst, og ved hans død 1729 kom A. efter svære arvestridigheder til hans søster Ide Skeel († 1749) enke efter major Wulf Sivert v. Holsten til Gelskov († 1713). 1742 afstod hun A. til sønnen landsdommer, konferensråd Erik Skeel v. Holsten († 1772), der øgede bøndergodset til A. Hans to ægteskaber var barnløse, og da enken (af 2. ægteskab) Berthe (Birgitte) Kirstine Juel Reedtz († 1790) 1773 indgik nyt ægteskab med oberstløjtn., kmh. Albrecht Christopher Schaffalitzky de Muckadell, bragte hun A. til ham, s. 781 der 1783 optoges i den grevelige stand og ved kgl. patent af 26/11 1784 af sine fire komplette sædegde, nemlig A., Gelskov (s.d.), Brobygård (s.d.) og Ølstedgård (s.d.) efter ansøgning af 1781 fik oprettet grevskabet Muckadell, der fik alle et grevskabs privilegier (herunder birkerettighed) på nær skattefrihed. A.s hovedgdstakst var da hartk. 42 1/4 tdr. ager og eng, 9 tdr. skov- og mølleskyld, 37 5/8 tdr. hartk. tiender og bøndergods hartk. 244 7/8 tdr. ager og eng samt skov- og mølleskyld 2 tdr. Grevskabets samlede hartk. blev under hovedgdenes takst 146 5/8 tdr. ager og eng samt 27 tdr. skov- og mølleskyld, 159 tdr. hartk. tiender og under bøndergodset hartk. ager og eng 994 1/2 tdr. samt 22 1/8 tdr. skov- og mølleskyld. Ved erektors død 1797 tiltrådtes grevskabet af sønnen kmh. Erik Skeel greve Schaffalitzky de Muckadell († 1833), i hvis tid der 1823 blev nedsat en administrationskomm. til at bestyre godserne. Han efterfulgtes af sin søn kmh. Albrecht Christopher greve Schaffalitzky de Muckadell, der boede på Brobygård (s.d.) og bortforpagtede A., hvis hovedbygn. i en årrække var enkesæde for moderen Charlotte Amalie grevinde Schaffalitzky de Muckadell, f. Reventlow († 1843) og siden under treårskrigen lazaret. Ved hans død 1858 overtoges grevskabet af sønnen kmh. Erik Engelke greve Schaffalitzky de Muckadell, der i hele sin besiddertid boede på A. og 1868–73 her lod en række byggearbejder ved hoved- og avlsbygn. udføre (se ndf.). Da han døde 1905, tiltrådte sønnen hofjægerm., sen. kmh. Albrecht Christopher Carl Ludv. greve Schaffalitzky de Muckadell grevskabet. Under denne bortsolgtes fra 1916 dettes bøndergods, der da endnu efter 1844-matriklen udgjorde 1127 tdr. hartk., ligesom grevskabet 1925 overgik til fri ejendom; det bestod da af ca. 249 tdr. hartk. af alle slags (hvoraf fri jord ca. 197 tdr., skovskyld ca. 16 tdr., indtaget til skov ca. 24 tdr., bøndergods ca. 11 tdr.), i bankaktier 18.800 kr., en fideikommiskapital på ca. 3.426.400 kr., foruden 2 tdr. byg. i årl. arvefæsteafgift. Skovarealet var 678 tdr. land. I forb. m. grevskabet stod det s.k. grevelige Muckadellske fideikommis på 256.193 kr., som var et pensionsfond for familien.

Ved overgangen til fri ejendom betaltes i h.t. lensloven i afgift til staten 1.147.649 kr., mens der til successorerne hensattes 1.840.000 kr. Der stilledes 127 tdr. land til rådighed fra lensgrevens private gård Olufskær i Haderslev amt, 90 ha fra Ølstedgård og 44,5 ha fra s. 782 Brændholtgård; fra A. selv afgaves derimod ikke jord. A. ejedes derefter af den sidste besidder til dennes død 1939, da sønnen, den hidtidige forp. af Brobygård hofjægerm., kmh., cand. jur. Erik greve Schaffalitzky de Muckadell arvede godset sa.m. godserne Brobygård og Gelskov og fra 1941 tog ophold på A. – Godsarkiv i LAF.

Litt.: William Norvin (ved C. A. Schaffalitzky de Muckadell) i DSlHerreg. III. 1943. 142–57. N. Rasmussen Søkilde og S. Jørgensen (Kistrup). Hillerslev og Østerhæsinge Sogne. 1881. 113–149. ArkivMus. 2. Ser. I. 1925. 172–80. DLandbr. III. 1930. 275–77. L. Bobé, Gust. Graae og Fr. Jürgensen West. Danske Len. 1916. 355–64.

Det nuv. Arreskov er det tredie A.; det ligger på et næs, begrænset af Tuedam mose og Arreskov sø, og er mod n. afskåret fra det faste land af en grav. Det er et dobbeltvoldsted, idet både borggård og ladegård var omgivet af grave, der nu er tørlagte og til dels opfyldte. Adgangen til voldstedet var fra n. En indskr., der nu sidder i portgennemkørslen, fortæller, at A. er »funderet 1558«. Borggårdsanlægget består af fire sammenbyggede huse, hvoraf det østre hus »næst Tue Dam« er ældst, opf. af Helvig Hardenberg 1568 if. indskr. på porttavlen. Det har en tøndehvælvet kælder, og derover rejser sig to stokv., af hvilke det øvre krager ud over nederste stokv. Udkragningen hviler på en rundbuefrise, der gentages under gesimsen; formentlig har der opr. været et øvre halvstokv., og s.gavlen har haft side- og topkamme; huset er opf. af røde mursten, nederst i munkeskifte, øverste stokv. i krydsskifte. Til dette østre hus byggedes en ndr. fløj; heri findes portgennemkørslen i et mod n. fremspringende murparti, der v.f. porten har kælder. Huset er i to stokv. og opf. på en m. huggen kamp beklædt sokkel af mursten i krydsskifte; indskr. over porten fortæller, at dette hus er rejst 1573 af Erik Rosenkrantz, i dets nordvestl. hjørne opførtes i flugt m. n.fløjen mod v. en kort udløberfløj m. hvælvet kælder. Ikke meget yngre er vestre fløj, der er i forbandt m. n.fløjen og opf. på en tilsvarende sokkel; huset er i to stokv., der hæver sig over en tøndehvælvet kælder, og har som ø.fløjen opr. haft et øvre, på rundbuer udkraget halvstokv. Inden 1500t.s udgang byggedes den lavere sdr. fløj; den udgår fra v.fløjen, som springer et godt stykke frem for den, og mod ø. er den ved en kort mur forbundet m. ø.fløjen; ved det sydøstre hjørne rejstes et rundt tårn m. hvælvet kælder, fløjen er i to stokv. og opf. af røde mursten som de andre fløje. Hele bygningens s.side tillige m. tårnet hviler på en høj granitklædt skråsokkel, der foroven afsluttes m. en rundstav; v.fløjens to hjørner mod s. og hele tårnet er muret i kvadermønster, hvad der kunne tyde på, at bygmesteren er den italienskfødte Domenicus Baetiaz. I 1700t. blev den øvre del af s.fløjen rest. m. flammede sten, og fløjene blev hvidkalkede, de gl. forfaldne gavle blev erstattet af valmtage, og den gl. vindebro, der førte over graven foran n.fløjen, veg pladsen for en kampestensbro. Ved en rest. 1872–73 under ledelse af arkt. H. A. W. Haugsted blev A. stærkt ombygget; hvidtekalken blev fjernet og s.fløjen ommuret, de afvalmede tage forsvandt, og gavlene genopførtes, men ikke i den opr. skikkelse, v.fløjens øvre halvstokv. blev forhøjet; i denne fløjs sydl. del har der opr. været et hvælvet kapel m. en vindeltrappe til stokv. ovenover, men dette kapel ændredes fuldstændig ved rest., samtidig nedlagdes gravene om borggården. Under den nuv. ejer er bygn. blevet istandsat og spiret på det runde tårn tækket m. kobber. Den gl. ladegård, bl.a. to bygn. af egebindingsværk og Jørgen Skeels grundmurede lade fra 1683, blev nedrevet i 1860erne, gravene opfyldtes, og 1867–69 opførtes en ny ladegård; den nuv. blev opf. efter brand 1897.

Fra det middelald. Arreskov findes to forsk. Voldsteder, hvoraf i det mindste et maa være anlagt efter Ødelæggelserne 1248 el. 1264. SØ. f. nuv. Gaard og ved Søens Ø.bred findes en høj og stejl Borgbanke (ca. 100 m i Ø. V. og indtil 60 m i N.-S.), der er tildannet i skæv Firkantform af en naturlig opr. sikkert vandomflydt Odde. I Ø. er Banken afskaaret ved to Vandgrave m. mellemliggende Vold, og en Voldrest neden for Banken i V. tyder paa, at Foden paa andre Steder har været omgivet af Volde hen over lavt Terræn. Tidl. er betydelige Mængder af Munkesten hentede fra Slotsbakkens Top, men endnu synes der at være Fundamenter tilbage. Det skovbevoksede Voldsted er et af Landets betydeligste Befæstningsanlæg fra Middelalderen. Mere ødelagt er den anden Borgplads paa »Perdeholmen«, beliggende mere østl. i Lavningen ved den Mølleaa, der forbinder Søen og Odense Aa. Den overpløjede Borgholm (ca. 90 × 60 m) synes opr. at have ligget i Sø el. Mose, og kun paa dens ene Side, mod højere Terræn, findes Rester af dobbelte Grave og Volde. 1928 og 1933 lod Arreskovs Ejer foretage Udgravninger paa Voldstedet under Nationalmuseets Ledelse. Herved fandtes Pælespærringer og Fundamenter af et Hus (ca. 5 × 10 m), som synes at være fra Renæssancen og saaledes sandsynligvis sekundært paa Voldstedet (mul. et »Hollænderi«; Voldstedet benævnes ofte »Mejeriholmen«).

Sollerup beboedes 1613 af Rasmus Sørensen. Gden er mul. ødelagt i svenskekrigene 1658–60. 1699 opførte generalmajor Jakob de Bruin til Sandholt († 1722) en større avlsgd. på egnen, der først kaldtes Kistrup Skovgård el. den ny gd. på Kistrup skov, men siden S. Efter dens opførelse kom det til langvarige stridigheder m. Lyndelse bymænd, som havde græsningsret i det til S. indtagne areal, hvoraf en del lå i Sandholts Lyndelse so. (jf. højesteretsdom 1734). S. betragtedes i øvrigt som hørende til dette so., indtil gden 1764 inddroges i Ø. Hæsinge so. S.s bygn. brændte 1719, men genopførtes; den var stadig en forpagtergd. (en tid schæferigd.) under Sandholt gods. 1725 indgik S. i det da opret. stamhus Sandholt, hvorunder gden hørte til stamhusets overgang til fri ejendom 1923, da 48 ha af dens agerjord afstodes til staten. Agerjorden udstykkedes i 4 selvstændige brug og et tillægsareal. 1939 solgtes S. sa.m. Sandholt til E. M. Clausen, som 1946 solgte den til J. Faurskov Laursen; 1947 købtes den af den nuv. ejer A/S Elias B. Muus.

Litt.: N. Rasmussen Søkilde og S. Jørgensen (Kistrup). Hillerslev og Østerhæsinge Sogne. 1881. 85–91. S. Jørgensen (Kistrup) i SvendbAmt. 1911. 35. DLandbr. III. 1930. 277–79.

Hovedbygn. består af en kort gulkalket fløj i eet stokv. over en høj kælder, m. gennemgående frontispice og tækket m. sorte tegl. Desuden er der en kortere østl. sidefløj, ligeledes i eet stokv.; den er ikke forbundet m. hovedfløjen. Et godt stykke v.f. gården ligger en trefløjet avlsgård, hvis to lange sidefløje er opf. af bindingsværk.

Ved Sollerup, nær Søen, findes et stærkt udjævnet Voldsted, firesidet og omgivet af Grave og Sænkninger.

En væbn. Laurens Iversen nævnes 1480 i Hæsinge, 1493–95 i Ø. Hæsinge.

Stovgård (1667 Stovgaard, Stoffgaard) hed en nu forsv. dobbeltgård, der havde været fogedgård, men brændte 1795. S. deltes derefter i to gde, hvoraf den ene kom til at ligge nær Hillerslev bro (Brogården); den anden fik navnet Knabegården, da den bortfæstedes til Peder Knabe fra Sdr. Broby.

Litt.: N. Rasmussen Søkilde og S. Jørgensen (Kistrup). Hillerslev og Østerhæsinge Sogne. 1881. 141.

På en del af grevskabet Muckadells område i Kistrup opførtes 1793 en ny avlsgd. Erikslund, der dog sen. nedlagdes, hvorefter jorderne tilplantedes. Bygn. indrettedes til dels som skovfogedbolig.

Litt.: N. Rasmussen Søkilde og S. Jørgensen (Kistrup). Hillerslev og Østerhæsinge Sogne. 1881. 141.

I Kistrup Skov ligger et voldstedlignende Anlæg, om hvilket man dog intet ved.

Skove: En del skov under Muckadell skovdistrikt, således Dyrehave, Stokslangeland og Charlottenlund (ialt 45 ha) på svagt bølget terræn, Sømark skov (4 ha) og Tranesvænge, Gammelskov samt Storeløkke (i alt 79 ha) på bakket til stærkt bakket terræn m. største højde 124 m. Jordbundsforholdene noget vekslende, i Dyrehave m.m. imidlertid fortrinlig muld m. bevoksninger af forsk. løvtræarter, der alle opnår den smukkeste udvikling. Andre skove og plantager (ca. 95 ha) hører under Sollerup, således Sollerup plantage, Kistrup skov og Tyveholme. De har tidl. hørt under Sandholt gods, men ejes nu af firmaet Elias B. Muus i Odense. Terrænet er kuperet i Sollerup plantage, i øvrigt ellers fladt el. bølget. Jordbundsforholdene er tarvelige i Sollerup plantage, mens de er gode og af ret ensartet beskaffenhed i de øvr. skove. I Sollerup plantage er hovedtræarterne nåletræ, i de andre skove løvtræ. Bredholt Skovhaver er opdelt i flere parceller m. forsk. ejere,

Om en forsv. landsby Såderup ved Kistrup Skovhuse er der vidnesbyrd’ i marknavnet 1682 Saderup-, Saaderup Løcke. I Ø. Hæsinge umiddelbart ø.f. Odense-Fåborg landevej lå gården Stovgård (se ovf.). Ved Arreskov sø nø.f. Sollerup lå Teglgård (1682 Teilgaar Skiffte).

Fredede oldtidsminder: I skoven Tranesvænge et smukt dyssekammer m. dæksten. – Sløjfet el. ødelagt: I Tranesvænge et dyssekammer; ved Ø. Hæsinge Dukkehøj, Stenshøj og Ralshøj, der mul. har været stengrave; på Arreskov mark to høje. – I terrænet v.f. Arreskov sø er påvist flere stenalderbopladser, bl.a. et par fra maglemosekulturen. Fra Ø. H. stammer et fund m. to store bronzehalsringe og en kæde af 6 led, fra yngre bronzealder.

I Ø. Hæsinge fandtes 1840 ved grøftegravning 5654 mønter hovedsagelig fra Christoffer I.s tid, nedlagt ca. 1258.

Det 1618 af Pernille Gyldenstierne oprettede hospital i Ø. Hæsinge er nedlagt 1951 og bygn. solgt til privatbolig.

Ø. Hæsinge so. havde indtil 1903 Hillerslev til anneks, ligesom sognene var forbundne i kommunal henseende; 1903–30 var so. eget pastorat og blev 1930 anneks til Hillerslev.

På Sollerup fødtes 1812 seminarieforstander, prof. J. C. Schurmann.

Litt.: se under Hillerslev.