Øster Marie sogn

(Ø. M. kom.) omgives af Ibsker so., Sønder hrd. (Povlsker Højlyng, Pedersker Højlyng og Åker so.), Vester hrd. (V. Marie so.), Ø. Larsker so. og Østersøen. So. har en kyststrækning på ca. 6 km med en ret indskåret klippekyst af vekslende højde; mest kendt er klipperne ved Randkløveskåret, men hele kysten er meget smuk og stærkt besøgt af turister. På strækningen fra Bølshavn til Saltune, hvor strandvejen løber omtr. 1 km fra kysten, går der langs denne en redningssti, der ikke tillader kørende trafik. So. ligger på et stærkt kuperet granitplateau i ca. 100 m højde med et ret brat fald mod kysten. Det højeste punkt (121 m) ligger i so.s sydvestl. hjørne. I den sydligste del ved skellet til Pedersker Højlyng ligger det store fladvandede naturreservat Ølene, der afvandes af Øle å. Et karakteristisk træk i landskabet er her som overalt på Nordbornholm ådalene med deres næsten retliniede parallelle forløb vinkelret på kysten, idet de følger sprækkedalene. Kelseå, der på en strækning danner skellet til Ø. Larsker so., Risebæk, Klintebæk, Gyldenså, der i sit øvre løb hedder Rakkerå, samt det øvre løb af Vaseå løber alle mod nø. Overfladen er, når undtages den sydl. sandede del omkring Ølene, der hører med til Højlyngen, dækket af frugtbart moræneler, og det er kun små områder, der ikke har ladet sig opdyrke. Af skovområder findes s. 542 der lidt plantage i den sydl. del, de skovbevoksede åkløfter, og talr. småskove spredt i terrænet. Fra Østermarie stationsby udgår amtsveje mod Rønne over Kristianshøj, mod Østerlars, Svaneke og Ibskirke; langs kysten går strandvejen Svaneke-Gudhjem.

Areal i alt 1950: 5378 ha. Befolkning 7/11 1950: 2601 indb. fordelt på 735 husstande. (1801: 1479, 1850: 1914, 1901: 2356, 1930: 2804). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 1825 levede af landbrug m.v., 471 af håndværk og industri, 78 af handel og omsætning, 44 af transportvirksomhed, 52 af administration og liberale erhverv og 234 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 23 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet findes: Øster Mariekirke (1403 parochia beate virginis orientali, 1448 Østremariekirke, 1451 Østermariakyrke sogn, Østremarckyrke sogn, 1516 Østræmarckæ ssoghen) m. præstebol. (opf. 1949, arkt. C. Nimb; den gl. præstegd. fra 1798 da nedrevet); nv.f.kirken byen Østermarie (1,7 km lang, sammenvokset m. den ældre bebyggelse Godthåb) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 424 indb. fordelt på 140 husstande; fordelingen efter erhverv var 1940 flg.: 23 levede af landbrug m.v., 167 af håndværk og industri, 62 af handel og omsætning, 7 af transportvirksomhed, 19 af administration og liberale erhverv og 61 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. skole (Kirkeskolen, opf. 1908, der ligesom so.s øvr. skoler nu afløses af Centralskolen m. realskole, færdig 1955; arkt. C. Nimb) m. sportsanlæg, teknisk skole (opf. 1936) med kom.kontor og bibl. (opret. 1913; 2900 bd.), der skal flyttes til Centralskolen, 3 missionshuse (Efrata, opf. 1931, for Indre Mission, et for Luthersk missionsforening, opf. 1872, og et opført 1864 under navn »Nazaret« til brug for Trandbergs frimenighed (se s. 410), men købt og flyttet til sin nuv. plads 1912 af Evang.luthersk missionsforening), alderdomshjem (opf. 1955, 23 pl.), lystanlæg (Parken, indviet 1948, havearkt. Viggo Marcher; skænket af avlsbruger Bengt Nielsen og hustru), transformatorstat. (tidl. el-værk, nedlagt 1949), vandværk (opf. 1949), andelskølehus (opf. 1949), savværk, filialer af Andelsbanken (opret. 1926), af Bornh. Laane- og Diskontobank (opret. 1905) og af Svaneke Sparekasse (opret. 1947), hotel, rutebilstat., posteksp. (på den 1952 nedlagte jernbanestat.) og telf. central. – Saml. af gde og hse: Dalslunde (1569 ij Dalslunde); Lyrsby (1599 Leritzby, 1624 Lyridsbye); Gadeby (1686 Gadeby) m. skole (opr. 1908), motorml. og andelsmejeri (opf. 1887, ombygget 1911); Lindet; I Myrene; Elleby (1689 Ellebye); Præstegaden; Åløse (1569 Aaløsse) m. ml. (nu savværk); Nysverige (tidl. højlyng, opdyrket og beplantet af indvandrede svenske); Skrulle (1690 paa Schrolde); Glappehuse m. Nordre Skole (opf. 1907); Risen; Kirkeby; Staggehuse; langs kysten Søndre Saltune (1686 Ved Saltune), tidl. fiskerleje; Randkløve (1686 paa Rankleff) m. hotel; Ypnested (o. 1700 Üpensted), tidl. fiskerleje; Bølshavn (1697 Bødelshafn), fiskerleje m. pensionat og mindre bådehavn (grl. 1886, vanddybde i indløb 1,5 m, ved kaj 1,3 m). Endv. østl. i so. Kuremølle (vind- og motordreven); Østre skole (opf. 1907); Skrehalle mølle (motordreven) og Broholm andelsmejeri (opf. 1887, ombygget 1950). – Gårde: Kofodgd. (1619 Koefodsgd.; 23,5 tdr. hartk., 108 ha, hvoraf 29 skov; ejdsk. 195, grv. 115); Gadebygd. (1608 Gaadebygd.; 17,2 tdr. hartk., 80 ha, hvoraf 13 skov; ejdsk. 169, grv. 90); Stamperegd. (14,5 tdr. hartk., 64,8 ha; ejdsk. 127,5, grv. 64); Brogd. (12,6 tdr. hartk., 48,8 ha; ejdsk. 93,3, grv. 46,3); Ypnestedgd. (12,2 tdr. hartk., 53,4 ha; ejdsk. 103,6, grv. 49,5); Lundegd. (12,2 tdr. hartk., 52,9 ha; ejdsk. 102, grv. 64,5); Maglegd. (1490 Maglegard; s. 543 12,1 tdr. hartk., 53,8 ha; ejdsk. 100,8, grv. 52,3); Kølleregd.; Randkløvegd.; St. Frigd. (1624 Rogsshollm, nu friigaarden); Hoppegd.; Sigd.; Vestergd.; Risegd.; Skovgd.; Søgd. (1664 Soegd.); St. Ølegd. (1682 Øllegd.); Ravnsgd. (1690 Rafnsgd.); Skadegd.; Kløvegd. (1569 Kløffue gd.); St. Almegd. (1652 Almegd.); Gyldensgd. (1626 Gyllensgd.); Duegd. (1655 Dowgd.) m. svineavlscenter; Halsegd. (1569 Halsse gd.); Rynsegd.; Holmegd.

Øster Marie so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ø. Larsker so. So. udgør 6. udskrivningskr., 16. og 17. lægd og har sessionssted dels i Øster Marie, dels i Svaneke.

Kirken, en dyster bygn. af regelmæssigt tildannet stenbrudsgranit, tækket m. skifer, blev indviet 18/10 1891 (arkt. Andreas Clemmensen). Dens stilformer er nyromanske, og i grundplanen er den en forstørret kopi af sin forgænger, dog øget m. korsarme, og m. flade trælofter i det meget rummelige indre, hvor der er omkring 1000 siddepladser. Tæt ved mod s. står den gl., af rå og kløvet kamp og silurkalk opf. kirke bev. som ruin. Indtil 1885, da dens brøstfældige tårn måtte nedtages, var den endnu komplet og bestod af apsis, kor, skib og bredt v.tårn, alle 4 afsnit uden tvivl samtidige og i hvert fald romanske ligesom det tidl. tilføjede våbenhus foran s.døren, mens et tilsvarende våbenhus mod n. må have været adskilligt sen. Kirken skulle have været helt sløjfet 1890, men under nedbrydningen af skibet og nedtagningen af korets tag fremkom der så mange ejendommelige, hidtil ukendte arkitektoniske træk, at man skånede den nu fredede rest. Det viste sig, at hele kirken opr. havde været hvælvet, på primitiv måde, men uhyre solidt og brandsikkert. Apsiden, hvis nuv. lave tag er nyt, klædt m. tjærepap, har en alm. halvkuppel, men koret er dækket m. et meget højtsiddende, rundbuet tøndehvælv. Herpå er der opmuret endnu et tøndehvælv, mindre end det foregående, omsluttende et i tværsnit spidsbuet rum og meget tykt og tungt, fordi dets yderflader har været vinklede som et tag og belagt m. flager af Neksø-sandsten, der i hvert andet skifte har været lagt vandret, som bindere, men ellers har ligget fladt, som tagbeklædning. Af dette ejendommelige stentag, der i en simplere udformning har været anvendt ved Knudskirke og kendes fra Skåne, fandt man 1890 tydelige spor på ø.siden af skibets taggavl, men disse skjules nu af det provisoriske tag. Højt over den brede korbue, hvis nederste del opr. har været lukket m. en muret, af 2 døre gennembrudt skranke, ses rester af de to parallelle tøndehvælv, hvormed skibet har været dækket. De har hvilet på en arkademur, som delte skibet på langs (sml. Åkirke), og blev båret af 2 firkantede piller, hvis grundsten er fremgravet. Tvillinghvælvet, som vel næppe har båret stentag som det over koret, er blevet nedbrudt allr. i middelald. Tårnet havde 3 tøndehvælvede stokv., hvoraf det nederste forbandtes m. skibet ved 2 rundbuer, båret af en firkantet midtpille, og derover en ganske lav tagetage, som mul. var omdannet. Det tværvendte, spånklædte tagværk, der i ældre tid havde bræddeklædte gavle, kunne også stamme fra en ombygn. Dets kobber-vindfløje, i hvilke man så det ty.-romerske kejserriges flakte ørn, var i hvert fald opsat i Lybækkertiden. Tårnets v.side støttedes af en senere tilf., kæmpestor sprængbue, hvis spids nåede helt op til 4. stokv. (sml. Klemenskirke). I kirkens indre fandtes beskedne spor af en kalkmalet dek. fra 1400t. – I kirkediget mod n. stod et klokketårn af øens sædvanlige type m. høj underdel af kamp (opr. indrettet til gennemgang) og overdel af bindingsværk; på digets ø.side, nær n.hjørnet, findes det sted, hvor Kofoedgårdens kirkegængere tøjrede deres heste (binderinge, indhuggen indskrift).

Malet og forgyldt alterbord i romansk stil; som alterprydelse tjener i øvrigt et kors. En altertavle i renæssance fra slutn. af 1500t., ændret 1875, opbev. nu i Bornh. museum. Sengotisk alterkalk m. platty. indskr. Sengotiske alterstager. Senromansk gotlandsk kalkstensfont m. lav, keglestubformet kumme. Sydty. dåbsfad fra o. 1575. I prædikestolen er genanvendt fire arkadefelter fra en renæssanceprædikestol fra 1593, som blev solgt 1821, men hvoraf maleren Kr. Zahrtmann erhvervede enkelte dele, som han skænkede tilbage til kirken. En cylindrisk empireprædikestol fra 1820 er nu i Bornh. museum. Smst. er deponeret to af C. A. Lorentzen malede portrætbilleder af guvernør Georg Albr. Koefoed, † 1808, og hustru Charlotte Lindholm, † 1844, hvis gravsted findes ved vestsiden af den gl. kirkes våbenhus. Klokkerne er støbt af Albr. Huve i Stralsund 1604 og I. M. Reiffenstein i Kbh. 1725. I skibet et epitafium fra 1682 over den fra opstanden 1658 kendte kapt. Jens Pedersen Kofoed, † 1691, m. maleri s. 544 af ham, to hustruer og 24 børn. To stensatte romanske grave fandtes 1932 ved den gl. kirkes s.side.

Litt.: Danm. Kirk. VII. Bornholm.

I kirkeruinen er opstillet fire runestene: 1) Ø. Marie 2, i tre stykker, indskr.: »Barne og Sibbe og Tue de rejste stenen efter deres fader Kæld. Krist hjælpe hans sjæl«; stenen fandtes indmuret i tårnet. 2) Ø. Marie 3, der lå som tærskel ved kirkedøren, bærer indskr.: »Barne og Tue og Asgot lod stenen rejse efter deres broder Sibbe. Krist hjælpe sjælen«. 3) Ø. Marie 5, opgravet på kirkegården 1877: »Øde og Sven og Ødger rejste stenen efter Gunulv… og efter moderen Gunild«. 4) Ø. Marie 6, fundet indmuret over nordportalen i den gl. kirke under nedrivningen 1890. Indskriften kan ikke tydes med sikkerhed. En sten med et indhugget bomærkelignende tegn, evt. et Kristus-monogram, er fundet i nærheden af nr. 3. (DRun. nr. 391–92 og 394–95).

I so. fandtes 1691 2 proprietærgde, 80 selvejergde, 17 vornedegde og 6 vornedehuse. – Kofodgd. var fra senest 1545 til 1918 i Kofoedslægtens eje. 1545 omtales Poul Kofoeds hus her i so., fra 1553 K.gd., som ejedes af Poul Hansen Kofoed, der omtales som hrdsfoged 1553 og 59 og blev stamfader til Kofoedsgdsgrenen af slægten Kofoed. 1918 købtes gden af løjtn. O. M. Kirketerp, der ejede den til 1926, hvorpå den overtoges af Hans Anker Jensen († 1954), hvorefter den solgtes til Munch Christensen (Karl M. Kofod. Koefoedsgd. i Østermarie, BornhSaml. 1920. 148–85. Jul. Bidstrup. Stamtavle over Familien Koefoed fra Koefoedgd. 1887. DLandbr. IV. 1932. 679–80). – Maglegd. ejedes af Aage Nielsen (Sparre) († senest 1460), der 1424–34 var ærkebispens høvedsmand på B. og formentlig har opf. det kapel ved gden, hvis ruiner endnu ses, og som omtales første gang 1432. Han fulgtes af sønnen hr. Niels Aagesen († på gden 1494), hvis søstersøn Peder Lang til Vallöse († senest 1511) arvede M. tillige m. andet bornh. jordegods, som efter hans død kom til datteren Anne († 1551), der ved ægteskab bragte det til Niels Brahe til Vanås (halshugget 1529 for sin støtte til den skånske s. 545 bonderejsning 1525). 1553 solgte sønnen Jørgen Brahe M. sa.m. sine øvr. bornh. gde til Peder Oxe († 1575), som her 1555 tillige m. andre da. rigsråder havde et møde m. lybske udsendinge og aftvang dem tilsagn om erstatninger for deres overgreb mod indbyggernes og kongens ret. Kort efter udgik 9/9 1555 herfra endv. den Bornh.s konstitution, der fastlagde de regler for bøndernes skatter og ydelser, som endnu Fr. III stadfæstede 28/11 1650. Under Peder Oxes landflygtighed overdroges hans bornh. gde 1562 til Jørgen Rud til Vedby († 1571) og 1565 til Schweder Kettingk. Ved sin hjemkaldelse 1566 fik Oxe dem dog igen, men 1578 bortmageskiftede hans enke, Mette Rosenkrantz sit bornh. gods til kronen. M. tjente herefter som officersgd., fra 1638 for landkapt. for Ø. og S. hrd. Chr. Maccabæus, sen. for den ty. officer Ziegler, der 1646 fulgtes af den ligeledes ty. kapt. Sebald Zimmermann († 1658), i hvis tid den brændte. Oberst Michael Eckstein overdrog den 1659 (stadfæstet af kongen 1660) som kaptajnsgd. til Jens Pedersen Kofoed († 1691, jf. ovf.), som 1687 fik kgl. tilladelse til at beholde den for egen og hustrus livstid. Hans enke efter 2. ægteskab, adelsdamen Elisabeth Akeleye († 1739) ægtede 2. gang 1692 major Claus Kofoed († 1743), der 1731 fik kgl. tilladelse til at beholde M. på livstid. Ved auktionen 1744 blev gden købt for 1280 slettedaler af Jens Pedersen Kofoeds og Elisabeth Akeleyes dattersøn Gabriel Larsen Kofoed, som havde haft den i fæste fra 1740. Han fulgtes af sønnen Claus Kofoed († 1784), hvis enkes søn af 2. ægteskab, major Thor Maglegaard († 1865), sen. blev ejer af M. Fra 1936 ejes gden af Holger Math. Marcher, er nu delvis udstykket. (DLandbr. IV. 1932. 680–81. Jul paa Bornholm. 1953. 27–33). – Gyldensgd. tilhørte Hans Olufsen Uf, der døde 1601 som lensmand på Vardøhus. Sen. kom den til kronen, og 1646 bosattes hrdskapt. Conrad Poulsen Stubbe her. 1649 fik lensmanden på Bornh. Ebbe Ulfeldt den i livsfæste. 1653 fik landsdommer Hans Pedersen († 1653) den for sin, sin hustrus og sit barns livstid. 28/12 1658 fik landsdommer Peder Olsen Hassel tillagt sig herligheden af gden. Ved auktionen 1744 solgtes den til selveje. – Halsegd. (tidl. Lille Halsegd.) og Gadebygd. (tidl. Store Halsegd.) ejedes af frimandsslægten Hals og blev 1407 af Peder Hals’ enke Maren Clausdatter og søn Ødbern Pedersen Hals tilskødet hendes svigersøn Ormar Herlugsen, g.m. Karen Hals. If. en præsteindberetn. fra 1625 skal s. 546 en herremand Mads Hals i gl. dage have »holdt hus« her. 1523 nævnes Jørgen Hals som boende i so. 1572 ejedes G. af Berild Hansen, og knap 100 år efter Lille H. af hans efterkommer af sa. navn, der døde 1668 som Bornh.s sidste frimand. Han måtte afstå sin gd. som forfaldent pant til sin svoger, præsten Rasmus Andersen Bleking i V. Marie. Ø. hrd.s ting dømte i den anledning, at den »ufri mand« ikke kunne tiltræde frit jordegods, men en landstingsdom 1664 tilkendte præsten gden som hans lovlige ejendom og gjorde det derved af med den bornh. frimandsstand. (M. K. Zahrtmann. Bornholms Frimænd. BornhSaml. 1925. 120–59. DLandbr. IV. 1932. 677–79). – I so. er 3 Smedegde, der alle bærer navn efter tidl. ejere, 1) ejedes 1598 af Peder Smed og 1727 af Peder Jensen Smed, 2) tilhørte 1689 Jep Hansen Smed, 3) tilhørte 1598 Peder Smed og 1658 Lars Smedh. – Rynsegd. ejedes 1598 og 1606 af Olaf Røndsen (Oluf Rynsen). – Holmegd. ejedes 1624 af Suend Hansen Holm, 1625 og 62 af Sven Holm. – Duegd. beboedes 1616 af Rasmus Due og ejedes 1624 af Anders Due. – Kølleregd. ejedes 1682 af Mogens Kjøller og har været i slægtens eje til ind i 1900t. – Væbn. Esbern Juel i Ø. Marie so. nævnes 1448–57.

Ganske tæt ø.f. Maglegård findes de beskedne, 1900 fredl. ruiner af et middelald. gårdkapel, indviet til Skt. Mauritius og Skt. Margrete. Den lille bygn. har været omtr. kvadratisk (8,8 × 7,6 m) og omtales 1432 i et paveligt afladsbrev som nylig bygget af væbn. Aage Nielssøn (Sparre) til Maglegård. Altertjenesten blev varetaget af sgpr. i Øster Marie, som 1457 forpligtede sig og sine efterfølgere til hver lørdag at holde en Mariemesse i kapellet, mod til gen gæld at få landgilden m.v. af en gd. i sognet.

Skove: Spredt i so. en del skov. Mod s. på Højlyngen, langs grænsen til Povlsker sogn (enklave) Østermarie plantage, der sa.m. en mindre plantage lidt nordvestligere udgør kommunens skovbesiddelser, i alt 148 ha, fordelt med 98 ha til rødgran olgn. og 34 ha til løvtræ (heraf 4 ha bøg). Umiddelbart v.f. plantagen ligger det store, fredede moseparti, Ølene, der tjener som fuglereservat. Mange fugle yngler her, således hættemågen, viben, rødben, præstekraven, dobbelt-bekkasin (horsegøgen). Endv. findes Maglegårds skov (15 ha) og Lyrsby skov (18 ha) med flere ejere. I den lille omgærdede skov Louisenlund (1 ha) ved vejen ml. Svaneke og Øster Mariekirke findes den største nu bevarede bautastensgruppe på B. Flere af stenene er 2,5 m høje (se ndf.). Ved Kofodgd. står en gl. eg, »Nøgleegen« (på bornholmsk »Niggelaæjen«); den kaldes også undertiden »Herolds eg« efter kgl. kammersanger Vilh. Herold, der ofte ferierede på Kofodgd. Egens omfang er 4,5 m. Hvor vejen fører op til Stamperegd. står den berømte eg »Brændte Ole« (på bornh. også »Swedda Ola«).

Litt.: H. Ellekilde. Brændte Ole, Gammalt å nyt. 1936. 9–28.

I Kofodgd.s have (se ovf.) på en gl. eg mindeplade for kammersanger Vilh. Herold. – Ved Parken i Ø. M. by en mindesten i granit for anlæggets givere avlsbruger Bengt Nielsen († 1933) og hans hustru Karen, f. Kofoed († 1943). – Ved Bølshavn er 1945 rejst en mindesten i granit for den runesten, som 1852 blev overflyttet til Svaneke kgd. (se s. 466).

Ved stranden ml. Listed og Bølshavn står bautastenen Hellig Kvinde, i Gyldenså v.f. broen ved Lindholmsgd. ligger Fenrisstenen (Schmidt. DK. 173–74).

I Ø. M. bestod fra 1870 til beg. af 90erne Bornholms højskole. Efter at Luc. Kofod 1856–58 havde ledet en højskole i Åkirkeby (se s. 490), grundede Peter Julius Bon 1866 en ny i Sandvig (se s. 453); den flyttedes 1868 til Ø. Larsker og 1870 til Ø. M., lededes 1879–84 af brødrene Johan og Ludvig Bøgeskov, derefter af A. Foverskov (jf. M. Andersen Nexø. For Lud og koldt Vand. 1937), men sygnede hen først i 90erne. 1893 opstod en ny højskole i Ekkodalen (se s. 571). (DFolkehøjsk. II. 1940–41. 99–101).

Fredede oldtidsminder: Ved Ellebygd. et stenkammer m. en stor, flad dæksten. 15 høje og 2 røser; anselige er Rævehøj, ø.f. S. Gildesbo, Bøgehøj ved Maglegd. og Egeshøj nær Randkløve. 4 helleristningssten, de 3 klippeblokke m. skålgruber, den 4. en klippekulle m. skålgruber og 9 fodsålfigurer. Stenkredsen Maglegrav ved Maglegd.; fordybningen indeni og volden udenom skyldes nyere gravninger. 55 bautasten, hvoribl. Hellig Kvinde ml. Bølshavn og Listed, og en gruppe på 51 bautasten, øens største, i den lille skov Louisenlund. Denne sidste, hvori flere sten er 2 1/2 m høje, blev 1851 købt af Fr. VII og tilhører nu Jægerspris stiftelse, der sørger for dens vedligeholdelse. – Sløjfet el. ødelagt: 72 høje; ca. 30 røser, hvoraf 20 lå i en gruppe s.f. Anebro; 7 stenkredse, ca. 35 bautasten, hvoraf 20 lå i en gruppe på Bosletten ø.f. Anebro. – Fra en høj ved Gyldensgd. stammer et ret rigt gravfund fra ældre bronzealder m. dolk, bronzeskål, guldarmring m.m. Ved Lyrsby skov og Kuregd. findes større brandpletgravpladser s. 547 fra ældre jernalder. I en brandplet ved Jættebro fandtes en riflet bronzespand, et håndtag af en bronzeøse og en guldfingerring fra yngre romersk jernalder. Ved St. Frigd. er fundet en større sølvskat, bestående af armringe, hængesmykker, sølvbarrer, brudsølv og 1163 mønter, hovedsagelig ty., men også eng., da. og kufiske (nedlagt efter 1134), alt liggende i et lerkar. – I so. er fundet flere runesten: På Svaneke kgd. står en sten (Ø. Marie 1), der blev fundet som bro over en bæk ved Gyldensgd., m. indskr.: »Bove lod (stenen) rejse efter sin gode fader Økil. Krist hjælpe sjælen.« I den gl. kirkeruin står 4 runesten, hvorom se ovf. Endelig står Brohusstenen (Ø. Marie 4) i buskads ved Brohus bro: »Bove lod hugge stenen efter Thykil.« – På Jessegårds jord er fundet en lille sandsten m. runealfabetet indridset; den er nu på Nationalmuseet.

Litt.: R. Skovmand i Aarb. 1942. 165–66. G. Galster smst. 1929. 283–315. DRun. 448–55.

På Retterbakkerne lidt ø.f. Almindingen fandt i ældre tid adskillige henrettelser sted, og der er fundet en del skeletter (Bornholms Tidende 1/2 1955).

I Ø. M. so. fødtes 1818 folkloristen J. P. P. Møller, 1854 orgelfabrikant M. Møller, 1879 finansminister K. H. Kofoed, 1886 forf. og folklorist J. P. Kuhre.

I so. 4 fredede skanser, to n.f. Kelse bro, en s.f. samme bro og en n.v.f. broen over Strandby bæk.

Litt.: Vider. I. 1904-06. 232–35; IV. 1932. 102–05. O. A. Nielsen. Blade af Østermarie Udmarks Historie, BornhSaml. 1942. 117–32. Om Bølshavn: Jul paa Bornholm. 1945. 9–14. Om præstegården: smst. 1950. 12–19. Om realskolen: Bornholms Tidende 20/7 1955.