Sæby sogn

(S.-Hallenslev kom.) omgives af Buerup, Reerslev, Ruds Vedby, Finderup og Hallenslev so. og grænser i nv. til Tissø. Til so. hører også en enklave (Lunden) sv.f. søen. Det i s. ret jævne, men i n. mere storformede bakkeland når i Strudshøj sø.f. Frihedslund 69 m og danner bl.a. ved Sæbygd. stejlskrænter ned mod Tissø, idet der dog er indskudt en ca. 500 m bred, lav zone, hvori den lille sø Bliden ligger, opr. en del af Tissø, men nu afsnøret herfra. Bortset fra de sandede el. grusede aflejringer langs søen dominerer moræneleret i det især af spredt bebyggelse prægede so. I so. ligger Marienlund skov foruden parkarealer ved Sæbygd. og Frihedslund. Langs Tissø fører landevejen Kalundborg-Sorø.

Areal i alt 1950: 1489 ha. Befolkning 7/11 1950: 519 indb. fordelt på 137 husstande. (1801: 892, 1850: 1590, 1901: 1771, 1930: 634). – 1/4 1919 udskiltes Buerup i kommunal henseende fra Sæby so. i S.-Hallenslev kom. og udgjorde herefter en selvstændig kommune; i kirkelig henseende hørte Buerup kirkedistrikt fortsat til Sæby so. indtil 1/1 1921, da B. udskiltes som selvstændigt so.

I sognet Sæby kirke, ved Tissø, og byerne: Sæby (*1294 Sæby; u. 1782) med præstegd. (opf. 1786), skole (1906), med folkebogsaml. (1902;991 bd.), missionshus (1897), forsamlingshus, amtssygehus (opf. 1893, arkt. Fr. Levy; under udvidelse 1953) og idrætsplads; en centralskole for S.-Hallenslev er planlagt (1953); Ovtved (1611 Octhuedt; u. 1788). – Saml. af gde og hse: Nyavl, Lambæk, Sobanke, Sæbyhøj. – Gårde: Hovedgården Sæbygd. (64,2 tdr. hartk., 354 ha, hvoraf 55 skov; ejdsk. 960, grv. 535; heraf under hovedgården 56,4 tdr. hartk., 262 ha; ejdsk. 793, grv. 463); hovedgården Frihedslund (45,6 tdr. hartk., 278 ha, hvoraf 17 skov; ejdsk. 772, grv. 423); hovedgården Falkenhøj (12,1 tdr. hartk., 75 ha; ejdsk. 250, grv. 113); Ovtvedgd. (udstykket).

S. so., der sa.m. Hallenslev so. udgør eet pastorat og een sognekom., har tingsted i Høng og hører under 14. retskr. (Høng), 11. politikr. (Slagelse), Holbæk amtsstuedistrikt, Kalundborg lægekr., 14. skattekr. (Kalundborg), 15. skyldkr. (Holbæk amts.kr.), amtets 3. folketingsvalgkr., dets 5. forligskr. og udgør 2. udskrivningskr., 350. lægd. So. har sessionssted i Høng.

Kirken er smukt beliggende ml. Sæbygård og Tissø. Kirkens apsis, kor og skib er opf. i romansk tid af kamp og frådsten. Apsis har et blændet cirkelvindue, i skibet er et noget omdannet romansk vindue stadig i brug i n.siden, et tilsv. s.vindue står som et åbent hul ind mod s.kapellet. I gotisk tid er opf. et tøndehvælvet sakristi på korets n.side; krydshvælvede kapeller på skibets n. og s.side åbner sig mod skibet med store arkader, der har opslugt de romanske døre; tårn med samtidigt hvælv og trappehus, som er dækket af et krydshvælvet våbenhus. I kor og skib er indbygget gotiske hvælv. – 1864 og 1907 fandtes ypperlige kalkmalerier, der blev rest. af J. Kornerup og genrest. af E. Rothe (J. Kornerup i Aarb. 1868. 43). Dekorationerne stammer fra tre forsk. tider: 1) o. 1200 apsishvælvets Majestas med evangelisttegn, Maria og Johannes og to apostle, under korbue fem ens brystbilleder af kristne dyder i medailloner. Håb, kærlighed og tålmod er angivet ved deres lat. navne. Disse romanske kalkmalerier, der hører til de bedste i landet, står med meget varme, mørke farver. 2) beg. af 1500t. i n.kapellets hvælv. Fremstilling af den yderste dag, treenigheden, himmelborgen og skabelsen; i hvert billede en stor gudsskikkelse omgivet af mindre figurer og skriftbånd. På væggen rester af tilhørende dekorationer, bl.a. en smertensmand. 3) o. 1540 på korhvælvet gotiserede blomster; på skibets hvælv har været en lign. dekoration. – Frådstensalteret med moderne krucifiks er fra 1908, det tidl. alterbillede af J. L. Lund (Kristus i Getsemane) hænger i s.kapellet. En gotisk altertavle, rest. af H. Munck 1940, står i n.kapellet. Senromansk røgelseskar. Romansk font med fad af Lorentz Frølich. I sakristiet panel fra 1579–80 s. 462 og 1590 af Harmen snedker. Prædikestol fra 1624 med snedkersign. og universitetets våben. Jævnaldrende stolegavle er genopstillet langs væggene. Moderne orgel. I ligkapellet et senmiddelald. krucifiks. – I n.kapellet ligsten over Laurens Jørgensen Oxe, † 1460 (Løffler. Gr. pl. XXIV), i koret en broget malet sten over præsten Jens Pederssøn Todberg, † 1667, og hustru. I kirken er endv. bisat landsdommer Peder Kraft, † 1764. På kgd. monument over fru Hedv. Paasche fra Nørager, † 1801. Desuden er skolelærer Ole Jensen, † 1849, og forf. Emanuel Henningsen, skolelærer i S., † 1886, begr. her. På kgd. endvidere Selchau’ernes familiegravsted (her begr. legatstifteren godsejer Gundo Vogt, † 1939). – I præstegd. et romansk vievandskar af granit.

Litt.: Poul Nørlund i AarbHolbæk. 1923. 63–68.

Sæbygård skal efter traditionen have tilhørt Esbern Snare, som siges at være død der 1204 ved et fald ned ad en trappe. 1376 mageskiftede fru Elne søster til Albert Pedersen Brok sin trediedel i Sæby og Sæby fang (Seeby et Seebyfangh) til dronning Margrete, der 1379 indløste det fra Erik Pilemand, som havde haft godset i pant for 115 mk sølv. Gården blev derefter kgl. len. 1494 var Jørgen Lauridsen Oxe vistnok lensmand der. Lenet lå nu og da under Kalundborg el. Antvorskov, undertiden havde det egne lensmænd, som var: Knud Rud 1523–40, Knud Gyldenstjerne 1540–?, Henrik Nielsen Arenfeldt 1558–63, Klaus Bryske 1563–65, Otto Emmiksen 1565–71, Mogens Gøye 1604–06, Jørgen Budde 1616–19, Kristoffer Gøye 1646–57, Henrik Müller 1657–61. Landsbyen Kapel-Sæby, der 1562 havde 5 gde., blev nedlagt og jorden lagt under S., som også fik jord af Sæby by (før 1619). 1664 blev S. og len udlagt til rentemester Henrik Müller for 184,038 rdl. 1682 overtog Emanuel Texeira S., som han 1688 afhændede til Henrik Müllers svigersøn Johannes Finche († 1708) (1688: 77 tdr. hartk., 262 tdr. land under plov). Landsbyen Åserup (1664 Aasserup), 1688 4 gde., blev nedlagt og en del af jorden lagt under Sæby by som erstatning for jord, der var lagt under hgd. Johan Finches enke Sophie solgte 1719 S. til gehejmeråd Frederik Christian Adeler til Dragsholm († 1726), der 1720 overdrog den til svigersønnen Lars Benzon til Hagestedgård († 1742) Sønnen Niels Benzon ejede S. til sin død 1761, da den blev købt af Hedevig Sophie grevinde Levetzow († 1775). Hun overdrog den til sin nevø Frederik Rantzau, der 1779 solgte den for 72.000 rdl. til major, sen. oberst Arnoldus Falkenskiold († 1819). Denne indførte mange reformer på godset og oprettede avlsgårdene Frihedslund og Falkenhøj. 1797 solgte han S. for 175.000 rdl. til kancelliråd Paasche, som 1799 afhændede den til grev Rantzau-Ascheberg for 206.000 rdl. 1801 købtes S. med 77 tdr. hartk. og 660 tdr. hartk. bøndergods for 240.000 rdl. af kammerråd Haagen Christian Astrup. 1808 solgtes den sa.m. Løvegård til kammerjunker Frederich Hoppe, der 1821 solgte S. til Christian greve Lerche for 112,448 rdl., og denne solgte den atter 1837 til cand.phil. Julius Busch for 132.588 rdl. Dennes enke ejede den til 1881, da den købtes af etatsråd A. E. V. Nygaard († 1915). Efter at have afhændet store skovstrækninger til Selchausdal solgte denne 1908 gd. til G. E. Grüner til Dronninggd., som 1911 solgte den for ca. 1 mill. kr. til sin søn Thor Grüner, der 1913 solgte den til dens nuv. ejer, kmhr., hofjægerm., kapt. Mogens Grüner for 930.000 kr. – Godsark. LAS.

Litt.: B. L. Grandjean i DSlHerreg. I. 1944. 527–32.

Den nuv. hovedbygning er fra tiden kort efter midten af 1700t.; der er kun sparsomme efterretninger om bygn. i ældre tid (en »fruerstue« omtales nyopf. 1647). Avlsgården opførtes 1737; heraf står endnu den store lade, med årstal. 1881 brændte avlsgården delvis, men genopførtes straks. Mens grevinde H. S. Levetzow ejede S., blev en ny hovedbygn. rejst, antagelig i 1760erne, en meget enkel og fornem bygn., hvis eneste smykke er den brede midtrisalit om hovedportalen, og hvis lisenstil viser hen til Eigtveds skole. Fredet i klasse B.

Frihedslund forblev i A. Falkenskiolds besiddelse, da han 1797 solgte Sæbygd.; 1809 solgte kammerjunker Hoppe den til A. H. Bachmann († 1823), hvorefter den solgtes til Agnethe Marie grevinde Rosencrone f. Hielmstierne, der 1824 solgte den til major Harald Rothe, hvis søn 1850 solgte den til jægermester J. V. Saxtorph, der 1860 solgte den til Valdemar Hvidt († 1878). Dennes enke besad den til 1895, da sønnen etatsråd Daniel Hvidt overtog den. Han døde 1937, og arvingen solgte n.å. gd. for 350.000 kr. til gross. Børge Strand, der har tilkøbt 55 ha fra Falkenhøj. – På F. fødtes 1851 kirurgen Sylvester Saxtorph.

Falkenhøj blev solgt fra Sæbygd. i beg. af 1800t. Den ejedes fra 1855 af Haagen Simonsen, fra 1894 af dennes søn Frederik H. Simonsen, der 1907 solgte den for 165.000 kr. til S. N. s. 463 Jul. Pedersen, som 1913 solgte den for 222.000 kr. til A. Qvistgaard Bay. 1928 købtes den af H. Henningsen for 280.000 kr., 1943 (efter frasalg af jord til Frihedslund) af gross. K. Aulin-Nielsen for 280.000 kr. og 1951 af H. Sørensen for 375.000 kr. – Hovedbygningen er opf. sidst i 1780t., i eet stokv. med frontispice.

Tissø, der gennemstrømmes af Halleby å, har en størrelse af 1329 ha og ligger 2 m o.h. Bundrelieffet i den næsten regelmæssige sø er som i en tallerken: Inderst mod bredden en jævnt skrånende flade ud til ÷ 5 m, derefter en stejlskrænt til ÷ 10 m, og slutteligt et stort jævnt søbassin med gennemsnitsdybder på 12–14 m og største dybde 14,7 m. Der findes ingen øer, men mod ø. når en lille knold, Aborreholm, op til kun 0.7 m fra søoverfladen.

Skove: Under Sæbygd. hører Marielund (55 ha). Terrænet er bølget bakket, og jordbunden er god skovjord. Hovedtræarten er bøg. En mindre egebevoksning er meget smuk. Lidt nordligere ved gården Frihedslund ligger Frihedslund skov (17 ha).

I brev af 9/6 1562 nævnes 5 gårde i Kapel-Sæby og 3 gårde i Store Sæby.

På Christiansminde i Sæby so. oprettedes 1864 den første folkehøjskole i Holbæk amt, flyttedes 1866 til Høng (se s. 482). (J. P. Jensen i AarbHolbæk. 1945. 121–37).

Fredede oldtidsminder: Ved Nyavlsgårde et sammenskredet dyssekammer, på Sæbygd. en smuk runddysse, på Frihedslund en ret anselig langdysse, en runddysse og en hellekiste. Af høje er der ved S. kirke Klokkehøj, i Marielund skov 8 høje. – Sløjfet el. ødelagt: En runddysse, 2 langdysser, et dyssekammer, en ubest. dysse og en høj. – Ved Halleby å’s udløb af Tissø er lidt ude i søen fundet et stort antal oldsager fra ældre og yngre stenalder, bl.a. det største flintredskab, der kendes her fra landet, et groft tilhugget, økselignende stykke. Ved S. kirke er fundet en vikingetidsgrav med sværd og stigbøjle.

Mindesten for befrielsen 5/5 1945 ved vejen S.-Ruds Vedby.

Sen. biskop i Ålborg P. E. Lind var præst her 1855–75.