Skørpinge sogn

(S.-Fårdrup kom.) omgives af Gimlinge, Flakkebjerg, Fårdrup samt Slagelse hrd. (Gerlev og Sludstrup so.). So. afvandes mod v. af Harrested å, mod ø. og s. af Lindeså, der mellem Skørpinge og Halkevad løber i en stærkt markeret dal. Den i øvrigt ret jævne, morænelersdækkede overflade s. 868 kulminerer ved Skørpinge med 47 m. Mod ø. lidt eng og mose langs Lindeså (Skørpinge mose). Gennem det skovløse so. går jernbanen Slagelse-Næstved.

Areal i alt 1950: 806 ha. Befolkning 7/11 1950: 358 indb. fordelt på 102 husstande. (1801: 280, 1850: 481, 1901: 421, 1930: 391).

I sognet byerne: Skørpinge (*1198 Scirpinghe, o. 1370 Skyrpinge; u. 1792) m. kirke, præstegd., skole m. bibl. (opret. 1906; 895 bd.), forsamlingshus og vandværk; Halkevad (*1397 Halkæwathe, *1252 Ha(l)ckeuad mølle; u. 1794) m. vandml. – Gårde: Grønhøjgd. (13 tdr. hartk., 64 ha; ejdsk. 215, grv. 117); Koldekildegd.; Halkevad Møllegd.

S. so., der sa.m. Fårdrup so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Slagelse og hører under 15. retskr. (Slagelse kbst. med Antvorskov birk), 11. politikr. (Slagelse), Slagelse amtsstuedistrikt, Slagelse lægekr., 17. skattekr. (Skælskør), 16. skyldkr. (Sorø amtr.kr.), amtets 4. folketingsvalgkr., dets 7. forligskr. (Slagelse). So. udgør 2. udskrivningskr., 331. lægd og har sessionssted i Slagelse.

Kirken er en senromansk teglstensbygn. m. mange pyntelige enkeltheder, bestående af kor og skib, begge m. to sokkelfremspring. Af korets tre slanke vinduer er det ndr. og østre bev. tilmuret, m. riffelhugne, smigede formsten i stikket; i skibet et tilmuret vindue omtr. midt i s.muren. Korbuen er smal m. små, skråkantede kragbånd, på hver side af den er i triumfmuren to rundbuede sidealternicher m. flad bund. Skibet har opr. haft fladt træloft, koret vist en høj tøndehvælving af træ. Korets ø.- og skibets v.gavl har tre blændinger m. siksakmuret bund, den midterste bredest og højest. I beg. af 1400t. fik koret eet og skibet to fag krydshvælv, og gavlene forhøjedes m. glatte kamme. I sengotisk tid byggedes et v.tårn, et våbenhus i s. og et overhvælvet kapel i n., alt af munkesten. I sidste halvdel af 1800t. tilføjedes et sakristi (nu ligkapel) ved korets n.side og et trappehus ved tårnets nø.hjørne. Fra nyere tid er kirkens spidsbuede vinduer og en svær støttepille ved korets sø.hjørne. – Relikvieæske af bly fra muret † alterbord, i Nationalmus. Altertavle 1646 i landlig bruskbarok, rest. 1926, da der indsattes et maleri af Ole Søndergård: Kristus på korset; storfeltet flankeres af moderne søjler, men opr. af to figurer af Moses og Johannes Døberen, der nu står i sidealternicherne. Af en sengotisk † altertavle fra o. 1475–1500 er fire figurer: Peder, Paulus, Barbara og Katharina i Nationalmus.; smst. to Mariafigurer, en senromansk o. 1200 og en unggotisk o. 1250, en figur af Skt. Vincentius o. 1475–1500 og en noget senere af Katharina, vist fra »Næstved krucifiksmester«s værksted. Smuk alterkalk 1586, alterstager o. 1600–50. Romansk granitfont af Slagelsetype m. svagt firpasformet kumme (Mackeprang. D. 77). Sengotisk korbuekrucifiks m. sidefigurer, o. 1520, sikkert fra »Næstved krucifiksmester«s værksted, i Nationalmus. Ungrenæssance prædikestol o. 1590 fra sa. værksted som Sludstrup og Hemmeshøj (Slagelse hrd.), rest. 1938. Pengeblok vist fra 1600t. To klokker: 1) 1615 (Georg Wolf og Tonnis Weis), 2) 1625 (Rudolf Borchartsen). – Epitaf i koret, trætavle m. dobbeltindskr. over sgpr. Knud Eberhardt Hvass, † 1806, og hustru Bodil Sophia Smidt, † 1782. Gravsten i korgulvet over Maria Jensdatter, † 1639, og hendes to mænd, sgpr. Lauritz Lauritzen, † 1611, og sgpr. Morten Pedersen Ringsted, † 1644.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 808–17.

Koldekildegård har navn af Kolde Kilde, om hvilken det i Pont.Atlas. VI. 266 hedder, at den har »deyligt Vand, som aldrig fryser«. Ved Skørpinge står et trækors (jf. AarbSorø. 1918. 30), se under Sludstrup s. 836.

Efter Klemmebr. af 1555 skulle Skørpinge have været anneks til Sludstrup; men denne ordning kom ikke i stand. Sludstrup blev 1574 sammenlagt med Slots Bjergby, og Skørpinge fik 1622 Fårdrup til anneks; 1672–1765 var de to sidstn. sogne annekterede til Skælskør.

Ved Halkevad fandtes i 1600t. 2 vandmøller, Halkevad Øvre (1583 Halckeuadofre) og Halkevad Nedre. En ml. i »Hackeuad« nævnes allr. *1252. Desuden har der været en vandmølle i Skørpinge og en v.f. Halkevad, kaldet Lille Mølle (Fritz Jacobsen i AarbSorø. 1951. 21–28). – Ved Møllevad bro findes Halkevad Mindelund; her er 1881 rejst en mindesten for Fr. VII (stor granitsten med en siddende sandstensløve på toppen, på siderne indskriftstavler), 1918 en mindesten (med indskr.: »den banker dristigt paa, som bærer godt Budskab«) for Fr. Engelhart Boisen, præst i Skørpinge 1837–50, 1920 en genforeningssten.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men sø.f. S. har der været en høj.

I S. so. fødtes 1838 skolemanden og politikeren Peter Bojsen, 1841 broderen, politikeren Frede Bojsen.

Litt.: H. F. Rørdam i KirkehistSaml. 5. Rk. IV. 1907–09, 557–64. AarbSorø. 1928. 29–30.