Sønder Kongerslev sogn

(Sdr. K.-Nr. Kongerslev-Komdrup kom.) omgives af Fleskum hrd. (Mou so.) samt Bælum, Skibsted, Komdrup og Nr. Kongerslev so. Det storformede, temmeligt bakkede land, der gennemskæres af en tørdal ved Sdr. Kongerslev, kulminerer s.f. denne by i et lille, lyngklædt bakkeparti (63 m), hvorfra der er en storslået udsigt over L. Vildmose. Kridtundergrunden træder fl. st. frem til overfladen, og i den gl. stenalderhavsklint ud mod Vildmosen er kridtet genstand for industriel udnyttelse. Mod ø. i so., omgivet af hævet havbund, ligger den isolerede Kongstedlund-»ø«. Jorderne i det næsten skovløse so. hører til de bedste i hrd. Det gengennemskæres af jernbanen Ålborg-Hadsund (Sdr. Kongerslev stat.).

Areal i alt 1955: 1093 ha. Befolkning 1/10 1955: 1205 indb. fordelt på 384 husstande (1801: 211, 1850: 290, 1901: 526, 1930: 983).

I sognet byen: Sønder Kongerslev (*1469 Synder Kongeslev, 1477 Sønder Kongsløff; u. 1778) – bymæssig bebyggelse med 1/10 1955: 927 indb. fordelt på 310 husstande (1930: 641); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 181 levede af landbrug m.v., 473 af industri og håndværk, 83 af handel og omsætning, 75 af transportvirksomhed, 42 af administration og liberale erhverv, 154 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd. (opf. 1890), kom.skole (opf. 1930, arkt. A. Skyum, Bælum) m. bibl. (opret. 1929; 3300 bd.), missionshus (opf. 1916), kom.kontor (opf. 1938, arkt. K. V. Orland og V. G. Hansen, Ålborg), alderdomshjem (opf. 1960, arkt. A. Skyum), lystanlæg omkring mølledam (opret. 1935), stadion (opf. 1940), biograf (opf. 1934), hotel (opf. 1944), filial af Andelsbanken (opf. 1925), andelsmejeri (Neptun, opret. 1889, omb. 1910), briket- og tørvestrøelsesfabr. (Lille Vildmose afd. af Pindstrup Mosebrug, opf. 1948, udv. 1958), kalkværk, cementvarefabr., maskinsnedkeri, jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Kongerslev Hede m. maskinstat. – Gårde: hovedgd. Kongstedlund (*1469 Kongeslevlund, 1477 Kongsløfflundh, 1664 Kongsted lund) (22,0 tdr. hartk., 219 ha, hvoraf 11 skov; ejdv. 550, grv. 324); Kællingbjerggd. (*1474 Kiellingbierg, 1477 Kælinghbergh); Solbjerggd.; Mygdal.

Sdr. K. so., der sa. m. Nr. Kongerslev so. og Komdrup so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hindsted og Hellum hrdr.s provsti, har tingsted i Terndrup og hører under 71. retskr. (Terndrup), under 45. politikr. (Hadsund), Ålborg amtstuedistrikt med amtstue i Ålborg, Ålborg amts søndenfjordske lægekr. (Ålborg), 54. skattekr. (Hellum-Hindsted herreders skattekr.), 17. skyldkr. (Ålborg amtrkr.) og amtets 3. folketingsopstillingskr. (Bælum). So. udgør 5. udskrivningskr., 402. lægd og har sessionssted i Terndrup.

Kirken (viet Vor Frue) består af romansk kor og skib samt ottekantet tårn mod v. og våbenhus mod n., begge fra tidlig renæssancetid. Den romanske bygn., kor og skib, er opf. af granitkvadre, koret på sokkel med hulstav, der tenderer mod karnis, skibet på skråkantsokkel. Alle opr. enkeltheder er udslettet ved en ombygning i tidlig renæssancetid, i mindre format svarende til ombygningen af Astrup kirke (s. 1144). Murene er i vid udstrækning omsat, de opr. muråbninger forsvundet eller opslugt af nye, fladrundbuede som den i brug værende n.dør. I skibet indbyggedes tre fag otteribbede krydshvælv endnu af sengotisk karakter, mens koret fik et stjernehvælv, samtidig med at korbuen blev udvidet. Mod v. tilføjedes et ottekantet tårn på kvaderbygget underdel med skråkantsokkel – et eksempel på den tidlige renæssances genoptagelse af rent romanske motiver – og overdel af munkesten i krydsskifte. Dets underrum med otteribbet kuppelhvælv åbner sig mod skibet ved en rundbue. Tårnets skiferdækkede pyramidetag er vistnok fra 1872 (årstal i vindfløjen) og det skal efter Pont.Atlas (V. 43) have været højere. Våbenhuset er ligeledes af munkesten i krydsskifte, men uden karakteristiske enkeltheder. Renæssanceombygningen er sikkert foregået under påvirkning fra det store byggearbejde i Astrup og kan skønsvis sættes til o. 1550. – Altertavlen er et godt renæssancearbejde fra 1597, givet af Niels Juul og Anne Stygge og renoveret 1743 af Niels Jeusen Thyboe. Det nuv. maleri i storfeltet, en kopi efter van Dyck’s Korsfæstelsen, er indsat 1898, da inventaret istandsattes. Svære, balusterformede barokstager fra sidste halvdel af 1600t. Romansk granitfont, glat kumme med attisk profil og pyramidestub-fod (Mackeprang. D. 196). Sydty. fad o. 1575 med bebudelsen. Prædikestolen er fra 1597, givet af sa. personer som altertavlen og istandsat 1786. Lysekrone 1724. Klokke 1400t. med påkaldelse af Gud, Maria og Johannes og relief af Skt. Mauritius, ganske svarende til det på den mindre klokke i Vestervig (Uldall. 109). – Epitafer: 1) 1730 Peder Brønsdorff til Kongstedlund og Randrup, † 1701, og hustru Kirsten Andersdatter Dueborg, † 1678, børn og børnebørn; 2) 1726 sgpr. Jens Pedersen Bloch, † 1703, og hustru Margrethe Andersdatter Resen, † 1719. Begge de ensartede epitafer i enevoldsbarok s. 1079 med velnærede putti samt døden med le, vinger og flyvende timeglas er opsat af Jens Hvas og Kirstine Brønsdorff. Under kor, skib og tårn er der gravhvælvinger, der har rummet medlemmer af familierne Juul, Brønsdorf, Bloch og Hvas, nu enten lukket eller – i skibet – taget i brug til varmeanlægget. Dele af et glaseret flisegulv med liljemønster (Juuls våben) er nu i Ålborg Museum.

Kongstedlund (før ca. 1550 Kongeslevlund) ejedes muligvis i 1300- og første del af 1400t. af slægterne Munk og Hvide; men vi får først fast grund under fødderne i 1469, da Joachim Bjørnsens søn hr. Anders Jacobsen (Bjørn) († 1490) fik tingsvidne på sin ret til godset, og hans sønnesøn Henrik Bjørnsen (Bjørn) skrives 1538 til K. Efter hans død 1540 fik hans søstersønner Jens Kaas (Sparre-K.) († 1578) og kansler Niels Kaas († 1594) samt hans halvsøskende Christoffer, Iver og Kirsten Lunge (Dyre) part i gden. Sidstn. var g. m. Axel Juul til Villestrup († 1577), hvis søn Niels Juul († 1600) fra ca. 1590 blev eneejer. Sønnen Axel Juul solgte 1637 K. til Iver Krabbe (af Østergd.) til Albæk († 1641), hvis enke Dorte Juul bragte den til sin anden mand Erik Høeg (Banner) († 1673). Sønnen baron Iver Juul Høeg solgte 1675 K. (33 tdr. hartk., 32 gde og bol) til Peder Brønsdorff; ved dennes død 1701 udkøbte svigersønnen Laurids Christensen Vesterhof sine medarvinger, kompletterede gden og solgte den 1704 til sin svoger, kancelliråd Severin Brønsdorff († 1748). Efter enken Charlotte Amalie Wiegandts død 1750 købte svigersønnen, major Hans Georg v. Deden K. (37 og 212 tdr. hartk.) på auktion 1751 for 29.850 rdl. grov kur. 1772 overtog sønnen Severin Brønsdorff v. Deden gden (37, 13 og 222 tdr. hartk.) for 25.500 rdl.; efter hans død 1812 frasolgte svigersønnen Sigvard Altewelt Færch godset, og efter hans død 1839 købtes den (37 tdr. hartk.) på auktion for 27.300 rdl. af Ole Michael Kjeldsen († 1899), hvis søn Johan Henrik Ahnfeldt Kjeldsen ved tvangsauktion 1900 måtte afstå den til Kreditforeningen i Viborg for 86.000 kr. Denne afhændede den straks til et konsortium af familien Kjeldsen, der efter at have frasolgt en del jord 1906 afhændede gden for 156.000 kr. til Søren Chr. Nørgaard, der 1912 solgte den til s. 1080 sin bror Carl Nørgaard. 1915 blev løjtnant Chr. Kjellerup ejer, 1917 departementschef Hjalmar Rechnitzer, 1922 hofjægerm. Jørgen Castenskiold, der købte den for 400.000 kr.

Litt.: Jens Sølvsteen i DSlHerreg. III. 1943. 610–17. JySaml. 2. Rk. 11. 201 og 3. Rk. I. 109. A Thistet. To Palimpsester fra K.s Arkiv, i Medd. fra det danske Rigsarkiv 1907. DLandbr. VI. 1935. 684–86. Troels Dahlerup. Om de såkaldte Kongstedlund-Bruner, i DAA. 1955. 101.

Hovedbygn. (fredet i klasse A), der omgives af brede og dybe grave, er nu tofløjet. Den anselige v.fløj, opf. af Niels Juul, to stokv. høj over hvælvede kældre, er et renæssancehus af munkesten på sokkel af granitkvadre, med fladrundbuer over vinduerne. Dekorative murankre, der på n.gavlen danner årst. 1592. De nu hvidkalkede mure har sikkert tidligere haft rigere udsmykning, mod v. er der spor af to karnapagtige udbygninger eller korsfløje. Der har været lavere sidefløje, porthus mod n. og antagelig en spærremur mod ø. Gårdsidens rigt udhugne sandstensportal er opsat af Iver Krabbe 1640. Den er sikkert er værk af sa. mester, som har gjort kaminen fra Toldergården i Ålborg (nu i Nationalmuseet). S.gavlen er repareret 1772, omtr. samtidig er den nuv. lave s.fløj opf., hvis bindingsværk dog sen. er delvis omsat med grundmur. Hovedbygningen er af nuv. ejer restaureret indvendig og besat med rigt inventar. Avlsgden mod n. er skilt fra borggården ved grav og mur, den er ny efter en brand 1909. Renæssancemøbler fra K. i Ålborg Museum.

På Kællingbjerggård boede 1784 Carl August v. Deden († 1786); hans søn Peder Høeg v. Deden († 1844) købte den (5 tdr. hartk.) 1810 af sin svigerfar, herredsfoged, kancelliråd Claus Nissen. Fra ca. 1830 tilhørte den Knud Theil, som efter bevilling af 1833 forøgede dens tilliggende. Efter hans død 1840 kom den til Carl August v. Deden til Vorgd., som 1843 solgte den m.m. (15 tdr. hartk.) for 15.000 rbdl. til Sofus Voss. Dernæst tilhørte den Fr. J. Spang, efter hvis død 1854 den solgtes for 23.000 rdl. til Søren Jensen Smed, der 1861 afhændede den (14 tdr. hartk.) til Caspersen. 1875 blev den af C. Lisberg solgt til Bang, hvorefter den fra 1879 tilhørte J. Nielsen og fra 1914 dennes søn Albert Steen Nielsen.

S.f. S. K. by har ligget en Skt. Laurits kilde. (Schmidt. DH. 135).

En mindesten med bronzerelief for den kendte lokalhistoriker, provst Alexander Rasmussen, der beklædte præsteembedet 1894–1929, er 1932 rejst ved »Sandene«.

I Kongstedlund kær, under 2 m tørv, er fundet en vejbane af slyngværk og en træbro over Haslevgd. å., udgr. af Ålborg Museum 1947 (P. Riismøller. En middelald. træbro v. Kongstedlund, HimmerlKjær. XXXVII. 1948. 289–95.)

Fredede oldtidsminder: Ø.f. byen langdyssen Store Monshøj, 65 m lang, m. store randsten og et lille 5-sidet jættestuekammer, og Lille Monshøj, en jættestue m. kammer af 12 bæresten (ingen dæksten). Desuden en langhøj og 16 høje, hvoraf langhøjen og 5 høje danner en smuk gruppe på det høje terræn s.f. byen. Ved Kongstedlund ligger Krashøj og en stenring ved randen af Vildmosen. – Sløjfet: En runddysse og 15 høje; der har været en stengrav fra ældre romertid ved Kællingbjerggård.

I Sønder Kongerslev fødtes 1857 forsøgslederen N. A. Hansen.

Litt.: A. C. Ertbøll-Nielsen. Om K. Pastorats Degne, HimmerlKjær. III. 1914. 382–408. Sa. S.-K. So. i Kl. Gjerding. Bidr. til Hellum Hrd.s Beskr. og Hist. Ålb. 1890–92. Alex. Rasmussen. Hr. Glob Milling i S.-K., HimmerlKjær. X. 1921. 22–23.