Stenløse sogn

(S.-Veksø kom.) omgives af Ganløse, Veksø so., Kbh.s amt (Gundsømagle so.), Ølstykke og Slagslunde so. Ved s.-grænsen løber, omgivet af brede, våde enge, Værebro å, der i stenalderen var en arm af Roskilde s. 256 fjord. Mod ø. deles so. af 3 ø.-v. gående tunneldale med stejle sider i to ret jævne, 30–40 m høje, plateauer. I den mellemste af dalene ligger ø. f. Søsum den udtørrede Østersø, og en slugtformet afgrening heraf fyldes helt af den lille sø Tranemose. Uregelmæssigt terræn forekommer i et strøg fra Stenlille til s. f. Stenløse by, og i denne israndslinie når Maglehøj 34 m og Sandbjerg 33 m. Den vestl. del af so. er temmelig bakket uden at være særl. højtliggende. Jorderne er i ø. mest sandede, i v. overvejende lerede. I lavninger findes mange, nye tørvegrave. Ø.f. Stenløse by har der siden 1700t. været brudt kridt i en stor flage i morænen. Skovløst. Gennem so. går jernbanen Ballerup-Frederikssund (stat. i Stenløse) og landevejen Kbh.-Frederikssund.

Areal i alt 1950: 2356 ha. Befolkning 7/11 1950: 1504 indb. fordelt på 437 husstande. (1801: 846, 1850: 1355, 1901: 1207, 1930: 1329).

I sognet byerne: Stenløse, stationsby (1260 Stenløsæ macla; u. 1782) – 1950: 510 indb., fordelt på 168 husstande – med kirke, præstegd., centralskole (opf. 1937, arktr. S. Philipsen og Rødsgaard-Mathiesen) og forskole (rytterskolen nedlagdes 1937), alderdomshjem (opf. 1951, arkt. Acton Bjørn), Stenløse Enkesæde (opret. af lærer Albert Melchior i S. 1801 for en præste- el. lærerenke af Sjællands stift) med gl. ege, kro, sparekasse, bank, jernbanestat., ml., andelsmejeriet Bastbro, andelsfryseri (1949), støberi og maskinfabr. samt limfabr.; Stenlille (1405 Stenløsælidlæ; u. 1786); Søsum (1329 Syosum; u. 1780, formentlig omsk. 1787) m. forskole (rytterskolen nedlagt), teglværk, mørtelværk og Kbh.s Vandværks pumpestat. – Saml. af gde og hse: Barnekær, Kirkevang, Skovvang, Østersø. – Gårde: Fluebjerggd., Pudebjerg.

S. so., der sa.m. Veksø so. udgør eet pastorat og een sognekom, har tingsted i Frederikssund og hører under de sa. kredse som Snostrup so., dog under 1. udskrivningskr., 115. lægd, undtagen Søsum, der hører under 116. lægd.

Kirkens romanske Skib er opf. af smaa Kampesten med Anvendelse af enkelte Fraad- og Kridtstenskvadre i Hjørner og Vinduer. Den opr. rundbuede N.dør, samt Spor af to romanske Vinduer mod N. og et mod S., er bevaret. Teglstensvesttaarnets nedre Del er senromansk med en smuk Grathvælving med Dværgsøjler og et opr. (tilmuret) Vindue mod S. Den øvre Del er gotisk, men senere omdannet. Yngre Trappehus. Sengotisk Teglstensforlængelse af Skibet mod Ø., afsluttet med en flad Gavl. Til Skibets N.side slutter sig et sengotisk Vaabenhus med smuk Blændingsgavl, samt en Korsarm fra 1700t.s Midte af smaa røde Mursten. Denne har fladt gipset Loft, mens Kirken i øvrigt er overhvælvet. – Svage romanske Kalkmalerispor paa Skibets Vægge over Hvælvingerne. – Det murede Alterbord beklædes af et udskaaret Panel fra 1601 med Malerier af Evangelister og Dyder. Elegant, rigt udskaaret Bruskbarok Altertavle, udført 1663 af Holbæk-Billedskæreren Lorentz Jørgensen (Nadver, Korsfæstelse, Opstandelse og Himmelfart). Paa Alterbordet staar en Bruskbarok Læsepult, samt en Marmorsten, hvis Aarer danner den Korsfæstedes Træk, indfattet i en Rokokoramme med et samtidigt Vers. Præstestolen, der bærer Signaturen AN, er det eneste signerede Arbejde s. 257 af Renæssancesnedkeren Anders Nielsen Hatt fra Roskilde. Fra samme Værksted stammer Korskabet fra 1621, det karakterfulde Korgitter og Egetræsdøbefonten med lanterneformet Himmel (DanmKirk. III. 2260f.). Sydty. Renæssancedaabsfad. Paa sin opr. Plads over Korgitteret hænger et sengotisk Lægmandskrucifiks. Foldeværksgotisk Degnestol fra o. 1570, noget forskaaret. Inventaret i Koret har i den sidste Menneskealder været Genstand for en gennemgribende Restaurering. Velproportioneret Højrenæssanceprædikestol fra 1595 med Relieffer af Evangelister, Stoleværk fra Renæssancen, med senere Ændringer. Senrenæssancevestpulpituret, der er skaaret i Slangerupsnedkeren Esben Børresens Manér, har i Felterne velgjorte Malerier af Profeter. Den store Lysekrone er fra 1714, en mindre i Korsarmen fra 1700t.s Midte. Ved Indgangen er den gamle jernbundne Fattigblok bevaret. Paa Korets S.væg Marmortavle over Joh. Windefontanus (Windekilde), Præst, † 1711. Den lille Klokke er senmiddelalderlig, uden Indskrift, den store støbt 1739 af Holtzmann, opr. beregnet for Christiansborg Slotskirke. Paa Kgd. er begr. Gdr., Sparekassedirektør J. P. Jensen-Bjellekjær, † 1928.

Litt.: Hans Blessing. Stenløse Kirke. 1947.

Et Skt. Mortens kapel i S. fik kansler Anders Barby 1550 kgl. tilladelse til at nedbryde og anvende materialet til bygningsbrug (DMag. 4. R. VI. 238).

Søsum by tilhørte i middelalderen Knardrup kloster. Under gården Stigsholm er der fundet munkestensmurværk og enkelte middelald. genstande.

Fredede oldtidsminder: Ved S. en tokamret langdysse og jættestuen Stenhøj; ved Søsum en runddysse; desuden 4 høje, hvoribl. de 2 anselige Maglehøje n.f. S. – Sløjfet el. ødelagt: 2 runddysser, 8 langdysser, 26 ubest. dysser el. stengrave, 1 jættestue, samt 42 høje, hvoraf enkelte dog kan være tomter af stengrave; i 3 af højene er fundet hellekister, i Rævehøj ved Søsum 2. – Ved Damstensgård en boplads fra yngre stenalder; i Sigersdal mose er fundet en del oldsager, bl.a. et samlet fund af 13 store, slebne, tyndnakkede flintøkser. I Brunhøj ved Søsum var en grav fra ældre rom. jernalder med bronzekar, drikkehorn m.m.

Fredede er kirkens omgivelser (1950).

I Stenløse og Veksø var Morten Pontoppidan præst 1902–21 (Minder og Oplevelser. 1922; jf. Jørlunde). – I Søsum fødtes 1793 urmager Henrik Kyhl.