Teestrup sogn

(T. kom.) omgives af Øde Førslev, Haslev og Bråby so. samt Præstø amt (Toksværd og Holme Olstrup so. i Hammer hrd. og Herlufmagle, Tybjerg og Aversi so. i Tybjerg hrd.). Langs so.skellet mod s., sv. og nv. løber Susåen. Terrænet karakteriseres af et antal rygge, hældende svagt i vestl. retning og indbyrdes adskilt ved brede, flade dalstrøg, hvori løber Susåen, Svalebæk og Søbæk i vestl. retning. I dalene en del enge og moser (Gammellung, Humlemose, Teesmose). Engene langs Susåen s.f. Skuderløse har sandet underlag fra en lille hedeslette, men ellers består jordbunden af leret moræne, hvor der da ikke er sket tørvedannelse. Stoksbjerg er eneste skov. Gennem so.s sø. hjørne løber jernbanen Køge-Næstved.

Areal i alt 1950: 2315 ha. Befolkning 7/11 1950: 1038 indb. fordelt på 291 husstande. (1801: 548, 1850: 766, 1901: 1103, 1930: 1058). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 688 levede af landbrug m.v., 131 af håndværk og industri, 39 af handel og omsætning, 23 af transportvirksomhed, 31 af administration og liberale erhverv og 99 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 17 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Teestrup (*1291 Teestorp; u. 1792 og 93) m. kirke, præstegd., skole, forsamlingshus (opf. 1873), T. Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1878; indskud 31/3 1954 0,3 mill. kr., reserver 0,3 mill. kr.), ml., vandværk og telf.central s. 807 (Kildevang); Skuderløse (1320 Skutherløsæ; u. 1802) m. skole, forsamlingshus, missionshus (Nain, opf. 1891), andelsmejeri (Svalebæk) og vandværk, Brdr. Christensens Fabrikker A/S (opf. 1944 som briketfabr., sen. udv., fra 1951 knallertfabr., A/S 1952; ca. 225 arb., i sæsonen 7-800). – Saml. af gde og hse: Teestrup Enghave; Rækken; Overdrevet; Indelukket. – Gårde: Henriettelund (26,6 tdr. hartk., 163 ha; ejdsk. 330, grv. 202); Tuemose; Egeledsgd.

T. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Haslev so. So. udgør 2. udskrivningskr., 117. lægd og har sessionssted i Haslev.

Kirken (viet Vor Frue) består af senromansk skib m. gotisk kor, sakristi, tårn og våbenhus. Det senromanske skib er en teglstensbygn. på stærkt forstyrret sokkel (skråkant over rundstav). For enderne af langmurene er der lisener, bredest mod ø., ligesom dørene, hvoraf den sydl. er ommuret, den nordl. tilmuret og kun delvis bev., er anbragt i murfremspring, der foroven afsluttes med skråkant. Af opr. vinduer spores kun et tvivlsomt stik over østre vindue i s.muren. Begge de opr. taggavle er bev., i v. med tre brede rundbueblændinger, der har zigzag-muret bund. O. 1300 er der i skibet indbygget to fag helstens krydshvælv m. meget bred gjordbue og hjørnekolonetter. Det nuv. kor er sengotisk af tegl m. anseligt tilmuret vindue i ø. Taggavlen har fem foroven afbrudte højblændinger. Lidt yngre er sakristiet i n. og våbenhuset, som har rig blændingsgavl af sydsjæll. type. Det ligeledes sengotiske tårn er stærkt ommuret 1882. Alle nuv. vinduer er ommuret 1863. – I skibets hvælv er der kalkmalede planteornamenter fra o. 1300, stærkt rest. og delvis nymalet 1921–22 af N. Rich. Rasmussen. Blandt sen. dekorationer i koret og korbuen læstes navnet: »Peter Nitzen 1691«. – Bag det moderne alterbordspanel står rester af et gotisk alterbord af tegl. Et sidealter fjernedes 1665–66. Altertavle i tidlig bruskbarok, o. 1630, lign. tavlen i Øde Førslev. Foran storfeltet Thorvaldsens Kristus i gips. Alterkalk, skænket 1690 af Adam Levin Knuth. Profilerede alterstager o. 1650. Romansk granitfont af Roskilde-type (Mackeprang. D. 405). Sydtysk dåbsfad, o. 1550, m. Bebudelsen. Prædikestol i senrenæssance o. 1615 af Brix Snedker m. samtidig himmel og ny opgang. Klokker: 1) 1708 af »Hindrigk Thessien«; 2) 1834 af J. C. & H. Gamst. Ved indgangen til den 1909 udvidede kgd. et ligkapel. En kirkelade nævnes 1654–55.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 601–08.

I T. har i middelalderen ligget en mindre hovedgd. 1337 nævnes Johannes Nicholai de Teestorp og 1399 Jacobus Hemingi de Teztorp.

Fredede oldtidsminder: Ved T. et dyssekammer med dæksten. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse og 3 ubest. dysser. – Ved Stoksbjerg en boplads fra ældre stenalder.

I Skuderløse var der i middelalderen et Skt. Peders gilde i broderskabsforbindelse med Skovkloster (Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen. I. 1899–1900. 217).

Genforeningssten ved Skuderløse forsamlingshus, rejst 1920 samtidig med plantning af en eg, samt ved Teestrup forsamlingshus (1921).