Træden sogn

(Tønning-T. kom.) omgives af Voer hrd. (Østbirk so.), Nim hrd. (Underup og Nim so.) samt Føvling, Ring og Tønning so. So. er skilt fra Voer hrd. ved Gudenåen, hvor der ved opstemning ved Vestbirkcentralen er skabt en af de hertil hørende reservoirsøer på ca. 22 ha. Fra Gudenåens sandede terrasse hæver sig høje skrænter op til det bakkede morænelandskab i so.s indre (højeste punkt 122 m, Brendehøje 111 m), hvis jorder hører til de bedre i hrd. Den største skov er Træden skov.

Areal i alt 1960: 912 ha. Befolkning 26/9 1960: 316 indb. fordelt på 92 husstande (1801: 158, 1850: 252, 1901: 337, 1930: 366, 1955: 333).

I so. byen: Træden (1456 Thræden; u. 1792) m. kirke, forsamlingshus (opf. 1891) og valgmenighed (præstebol. i Tønning so.); Bredvad vandml. er nedlagt ved opret. af Vestbirk højspændingsværk.

T. so., der sa. m. Tønning so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Tyrsting og Vrads hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Grædstrup so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 178. lægd og har sessionssted i Brædstrup.

Kirken består af romansk apsis (nedbrudt og genopf. 1774), kor og skib m. våbenhus mod s., vist fra 1800t., og tårn fra 1936 i v. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Den retkantede s.dør er i brug, mens den tilsvarende mod n. er tilmuret ligesom et rundbuevindue i skibets s.mur. I det indre står den rundbuede, ret forvitrede korbue af al, og koret har bræddeloft, skibet bjælkeloft. 1774 lod kirkeejeren apsis nedbryde, men måtte sa. år s. 635 genopføre den i sa. skikkelse som før, idet dog vinduet blev forrykket mod s. (H. Birkelund i AarbAarh. 1925. 148–49). Et sandsynligvis sengotisk tårn blev nedbrudt 1783, efter at dets spir var styrtet ned under en storm, og der opsattes på skibets v.gavl årst. 1783 samt Fr. V.s initialer og FF. Våbenhuset er vistnok sengotisk, men stærkt omb. i anden halvdel af 1800t. og uden karakteristiske enkeltheder. I forb. m. en gennemgribende istandsættelse af bygn. opførtes 1936 et nyt tårn (arkt. Sørensen). – Alterbordet har egetræspaneler m. udskårne frugtbundter, vistnok fra alteranordningen 1891, da der opsattes en tavle m. kopi efter Dorphs maleri »Kristus i Emaus«. Tavlen erstattedes 1936 m. et enkelt kors. Unggotisk kalkstensfont o. 1300–50, et gotlandsk arb. m. fabeldyr (Mackeprang.D. 390–93). Sydty. fad o. 1550–75 m. fremstilling af spejderne i Kanaan. Kirkens ejendommeligste inventarstykke er prædikestolen, der består af to udhuggede sandstensplader m. evangelistrelieffer fra o. 1570–80. Den stammer fra et nedbrudt kapel på Våbensholm (Ministerialtidende, sept. 1891) el. måske snarere på Mattrup. På en præsterækketavle er anv. snitværk fra en renæssance-altertavle af sa. type som den i Tønning. Klokken, der er uden indskr., er sandsynligvis fra renæssancetiden.

I so. har ligget en gd. Brunsvig (*1482 Brunsuigh), der var øde i beg. af 1500t. Det er formodentlig denne gd., som i Pont.Atlas ved en forveksling m. en nærliggende, velkendt bakke kaldes Kigeberg.

Skove: Træden skov, 100 ha, hører under Vissinggård (jf. Sdr. Vissing so. s. 611). Derudover findes kun mindre skove, mod v. således en mindre del (9 ha) af Ring skov, der hører under Mattrup (jf. Tyrsting so. s. 627). Andre småskove tilh. gde på egnen.

I so. er der kendt to hellige kilder: Horsekilde i Horsekildeagre på T. mark og en kilde øverst i Horsedal n.f. Bredvadmølle (Schmidt.DH. 148).

Fredede oldtidsminder: 4 høje, hvoraf de 3, Rævehøj, Bavnehøj og Horsehøj, alle på Træden mark, er ret store. – Sløjfet el. ødelagt: 35 høje, hvoraf en stor del lå i en gruppe v.f. Træden by.