Valsgård sogn

(Ove-V. kom.) omgives af Ove so., Mariager fjord, Randers a. (Hobro kbst.) samt Hørby, Vebbestrup og Rostrup so. Mod n. findes et mere kuperet bakkeland, men ellers er terrænet overvejende ret jævnt og til dels højtliggende, og mod s. falder det stejlt af mod Mariager fjord. Her findes en række smukke skræntpartier, hvoraf især må fremhæves de meget besøgte, fredede Bramslev bakker (ca. 20 ha) med deres enestående bevoksning af buske, især ene. Flere steder strækker dybe, forgrenede kløfter sig ind i land (Kirkedal, skrænterne ved Kielstrup, delvis i Ove so.). I de gl. fjordklinter træffes ved Skovbo askelag fra tertiærtiden, og ved Røkkendal grønsandsler. Gennem so. går den jy. længdebane, hovedvej A 10 (længst mod v.) og landevejen Hobro-Hadsund.

Areal i alt 1955: 2958 ha. Samlet befolkning 1/10 1955: 911 indb. fordelt på 253 husstande (1801: 295, 1850: 520, 1901: 797, 1930: 984).

I sognet byerne: Valsgård (1461 Walsgard; u. før 1805) m. kirke, skole (opf. 1869), forskole (opf. 1887), forsamlingshus (opf. 1893) og andelsmejeri (opf. 1957); Redsø (1461 Ræsæ, Ræso skøw); Ulstrup (1499 Wolstrop); Tofte (1611 Tofft; u. 1794); Hjerritsdal (1611 Hieredzdall); Røkkendal (1480 Røkkendaal; u. efter 1805); Skovbo (*1482 Skaubo, 1487 Skowbo) m. maskinstat.; Krogen (1664 Krogen; u. efter 1805). – Saml. af gde og hse: Søndergde (1611 Søndergaardtt); Staverslund (1611 Staffeslunndt); Frisdal (1478 Friisdaal); Nederkarls (1461 Karlæ skow, 1506 Nederkarllæ); Hjeds (1563 Hiedtz, 1688 Hiedtzegaard); Bramslev (1478 Bramsløff, -leff, Bremsløff). – Gårde: Nakkedal (1478 Nakkedaal); Lille Skovsgd. (1611 Sckoffsgaardtt); Bodalskrog (1611 Boedelskrog).

V. so., der sa. m. Ove so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hindsted og s. 1141 Hellum hrdr.s provsti i Ålborg stift, har tingsted i Hobro og hører under 70. retskr. (Hobro), under 46. politikr. (Hobro), men i øvrigt under de sa. kr. som Ove so. So. udgør 5. udskrivningskr., 412. lægd og har sessionssted i Hobro.

Kirken består af romansk kor og skib, vistnok sengotisk tårn i v. og våbenhus fra slutn. af 1800t. mod s. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på en spinkel karnissokkel. Den tilmurede n.dør ses udvendig med korsmærket tympanon, medens s.døren, der er i brug, har glat tympanon. Et vindue i korets n.væg står som indvendig niche af næppe helt opr. form, nærmest med spærstik-overdækning. Bevaret er den runde korbue med forskelligt profilerede kragsten, og både kor og skib har bjælkeloft. Tårnet, der formentlig er tilføjet i sengotisk tid af udflyttede kvadre og munkesten, er 1885 gennemgribende restaureret og nu uden gl. enkeltheder. Dets underrum er ikke åbent mod skibet. Våbenhuset er vistnok helt igennem fra nogenlunde sa. tid som tårnets istandsættelse, 1885. – Altertavlen er en moderne egetræs-triptykon med maleri af Rud-Petersen 1937–38: Jesus helbreder den blinde. Kalk fra o. 1750 med graverede givernavne: Lars Christensøn og Anna Fugelsang, udf. af Jens Kieldsen Sommerfeldt. Sengotiske malmstager med svære, ringprydede skafter. Granitfonten er ny eller meget stærkt ophugget. Sydty. fad o. 1575 med syndefaldet. Godt sengotisk korbuekrucifiks, nært beslægtet med det i Hørby. Prædikestolen er et enkelt snedkerarbejde med drejede, vaseformede hjørnesøjler. Under moderne staffering skimtes evangelist-malerier fra 1700t. Et løst trærelief o. 1600, Maria Magdalene ved korsets fod, er ophængt i kirken. – I koret er opsat en kæmpemæssig gravsten med fire ganske parallelt formede gravskrifter over Peder Ollufsøn, † 1663, Maren Ibsdatter, † 1664, Olluf Pedersøn, † 16.. og Anne Nielsdatter, † 16… Stenen er sat af Olluf Pedersøn. Kirkeklokke fra 1636.

Jens Pedersen (Hørby) fik 1406 Skovbo i pant af Thomes Mogensen (Seefeld); den arvedes sen. i familien: Christiern Jensen Hørby, Bertel Christiernsen Hørby († ca. 1480), Jens Bertelsen Hørby, som ejede den 1467 og 1499, og Bertel Jensen Hørby, der 1514 afkøbte Jens Yde den del af S., som han havde arvet efter sin mor Kirsten Christiernsdatter Hørby. Bertel s. 1142 Jensens hustru Kirsten boede endnu 1543 på S. Sen. kom gden til Laurids Bertelsen Hørby, vist søn af Bertel Jensen Hørbys fætter, der 1574 skiftede med Poul Vognsen (Benderup), der fik S. udlagt. 1680 var S. en bondegård på 5 1/2 tdr. hartk., 1789 var den delt i 4 selvejergårde (i alt 9 tdr. hartk.).

1478 toges vidne på, at Jens og Mogens Thomesen (Seefeld) arvede Nakkedal efter deres far hr. Thomes Mogensen (Seefeld) til Dalsgård, hvis rette arvegods det var.

Tofte skødede Laurids Ebbesen (Udsen) 1634 til grev Valdemar Christian.

Hjedsgård lå øde, da Hans Lykkes enke Johanne Nielsdatter (Rotfeldt) til Eskær 1563 fik den i pant af kronen.

I Hjerritsdal findes en vandmølle, der er fredet i kl. B., men den er ude af drift.

Skove: Spredt i so. findes flere mindre skov- og plantageejendomme – fortrinsvis på skrænterne langs vandløb og ned mod Mariager fjord.

Ved Valsgård bæk v.f. Frisdal spores tomten af »Frisdal slot«, nu en nedpløjet lav banke med murgrus og kalk. Mod s. spores på en længere strækning en lav vold og mod v. rester af endnu en vold. V.f. bækken ses stærkt forstyrrede rester af volde og måske hustomter. 100 m v.f. bækken en spidsgrav tværs over en stejl bakkeknude. Her er en sten med indskr. rejst på kvadre, fundet i tomten. Gravning 1946 (Hobro Museum).

Et sagn fortæller, at en af Frisdal-ejerens sønner engang blev røvet i den store skov, der omgav gården. Da senere herskabets 3 voksne døtre var på vej til Oplev kirke, blev de i Kirkedalen voldtaget og dræbt af røvere; på stedet fremsprang de 3 Frøkenkilder. Da man opdagede røvernes tilholdssted, viste det sig, at hovedmanden var de myrdede pigers broder. Som et sonoffer lod forældrene bygge en kirke ved Valsgård (Schmidt. DH. 136).

Fredede oldtidsminder: 3 langdysser, hvoraf en, ved Ulstrupgård, har dæksten over kammeret; et dyssekammer n.f. Frisdal er bygget af 4 vældige bæresten med en dæksten; det har hørt til en 70 m lang langdysse. Dernæst en hellekiste, en langhøj og 41 høje, hvoraf adskillige er anselige: Ved Krogen 5 høje, ved Bramslev 2, ved Røkkendal 3 (deriblandt Vandhøj) og ved Redsø én høj. Navnlig langs fjorden er der mange høje. – Sløjfet el. ødelagt: En runddysse og 51 høje.

En jernalders boplads er konstateret ved Tofte.

Litt.: JySaml. X. 16–18.