Vejlby sogn

(V.-Risskov kom.) omgives af Randers a. (Egå so. i Ø. Lisbjerg hrd.), Risskov so. og Århus kbst. samt V. Lisbjerg hrd. (Elev og Elsted so.). Den vestl. del af so. er en stor, ø.vendt bakkeskråning, der fra en højde af 87 m mod v. sænker sig i østl. retning ned mod Vejlby-Egås enge, der ligger mindre end 1 m o.h., og som i stenalderen var en bugt fra Århusbugten. s. 196 Efter kanalisering af Egå, der på et stykke danner skel til V. Lisbjerg hrd., er engene blevet afvandet. Morænejorderne er gennemgående af god beskaffenhed. Bymæssig er den østl. og sydl. del af so., der gennemskæres af jernbanen Århus-Grenå og hovedvej A 15 ml. de sa. byer.

Areal i alt 1960: 984 ha. Befolkning 26/9 1960: 6454 indb. fordelt på 2056 husstande (1801: 440, 1850: 785, 1901: 2195, 1930: 4819, 1955: 3979).

I so. byen: Vejlby (*o. 1220 Wæthælby; u. 1781) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1952–58, arkt. O. Sahl), landbrugs- og husholdningsskole (opret. 1907 som højskole, 1921 landbrugsskole), bibl. (i Forteparken; opret. 1871, ny bygn. 1961; 23.500 bd.), kom.kontor (i V. gl. skole), alderdomshjem, Fortegården (selvejende hjem f. pensionister, opf. 1959, arkt. O. Sahl), kommunalt elværk, parkanlægget Forteparken, idrætsanlæg (ved skolen), filialer af Handelsbanken, Aarhus Privatbank og Aarhus og Omegns Bank, motorml. (Marieml.), A/S Bischoff Andersen (engroshandel m. automobiltilbehør m.m. og værksteder, 30–35 ans.), A. Jespersen & Søns entreprenørfirma, A/S Jytas Tømmerhandel, Halvorsens og Dalgaard Sørensens Cementstøberier, samt forsk. mindre industri.

Forteparken, Møllevangen og Skolevangen er boligkvarterer.

V. so. udgør sa. m. Risskov so. én sognekom., V. so. udgør ét pastorat under Århus kbst.s og Hasle hrd.s provsti, Å. stift. So. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Åby so., bortset fra at det hører under a.s 4. folketingsopstillingskreds, Århus sdr. kr. Det udgør sa. m. Risskov so. 4. udskrivningskr., VII udskrivningsområde, 274. lægd og har sessionssted i Århus.

Hele Vejlby-Risskov kom. er bymæssigt bebygget og forstad til Århus kbst.

1/12 1940 udskiltes Risskov so. i kirkelig henseende af Vejlby so.

Kirken, der ligger hegnet af gl., høje kampestensmure, består af skib og kor fra romansk tid, m. sen. tilbygget tårn og våbenhus. Den romanske kerne er bygget af rå og kløvet granit m. tilhugne kvadre i hjørner og indfatninger om vinduer og portaler; der er ingen sokkel. Fra den ældste tid er bev. to små rundbuede vinduer, et i korgavlen og et i skibets s.mur. Desuden er bev. begge portaler, den ndr. tilmuret, men synlig som ydre niche m. profilerede kragbånd under bueslaget, medens den sdr. stadig er i funktion og har brede, indbyrdes umage kragsten. I det indre stammer den runde korbue, ligeledes m. profilerede, men uensartede kragbånd, fra kirkens ældste tid. I slutn. af middelalderen blev kirken stærkt ombygget og udv.: der opførtes tårn ved v.gavlen og et meget højt våbenhus foran s.portalen, ligesom der indbyggedes hvælvinger, et fag i koret, tre i skibet og et i tårnet. Det anselige tårn, lidt smallere end skibet, har i klokkestokværkets glamhuller og i blændingsdekorationen i de n.-s.vendte gavle stærke mindelser om det samtidige byggeri ved Århus domkirke m. anv. af en blandingsstil, der optager reminiscenser fra senromansk arkitektur, fx. rundbuer og småsøjler (jf. Søften kirke, s. 221). Også våbenhusets gavl, som fra sokkel til top har én stor, sammenhængende blændingsdek., viser hen til Århus domkirke. Bygherren har været bisp Niels Clausen, hvis navn også er omtalt i en kalkmalet bygningsindskr. i skibet, der melder, at år 1492, i bispens andet funktionsår, mens mag. Poul Hofman var sgpr. på 6. år, blev disse hvælvinger bygget; årst. passer utvivlsomt på hele byggeriet. Kirkens kalkmalerier fra sa. tid blev fremdraget og istandsat 1942 (ved Harald Borre), samtidig med at kirken blev rest. (ved arkt. Aksel Skov). Kalkmalerierne viser på korvæggen en fremstilling af Kristus på korset; i korhvælvet ses den hellige Erasmus’ martyrium, djævle, der frister mejersken osv.; i skibet en rammedek. om ribber og buer, og desuden Niels Clausens våben, m. en bispeskikkelse samt den nævnte bygningsindskr. – På et nyt alterbord står en tavle, der fik sin nuv. form 1870, da V. Th. Walther restaurerede kirken, og som er sammensat af figurer af en sengotisk altertavle, hvis midtskab siden 1909 har været deponeret i »Den gamle By« i Århus; Vejlbytavlen er på ny rest. 1942 (enkelte af figurerne stammer fra 1600t.). På triumfvæggen ved prædikestolen hænger et lille, sengotisk krucifiks. s. 197 Romansk font af granit; sydty. dåbsfad fra 1500t. Prædikestolen er et fornemt snitværk i senrenæssance, formentlig af en Århussnedker, skænket 1639 af sgpr. Svend Hansen Arbod, m. megen anvendelse af udsk. kassettemønstre og m. stafferinger, bl.a. evengelistmalerier i felterne, fra 1652. Ml. skib og våbenhus findes en senmiddelald. dørfløj, m. foldeværksmønstre og Århuskanniken Jørgen Samsings våben samt årst. 1531. I våbenhuset er indmuret en romansk gravsten m. kors og dyrefigurer (Mackeprang. JG. 224).

Litt.: Carl Jørgensen. Vejlby Kirke. 1952.

Jon Lille og hans bror Thøri (Thyrger) af Vejlby nævnes 1295. Erik Murri, præst i Tved, pantsatte 1335 sit gods i V. til kannikerne i Århus, der 1336 hos hr. Odinkar Bondesen indløste en pantsat gd. i V. Endnu 1664 ejede kapitlet 17 af de 30 gde i V.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 5 nu sløjfede høje. – Ved Voldbjerg har der været en boplads fra ældre stenalder og lige n.f. Risskov en boplads fra yngre stenalder; endv. er der på Vejlbjerg fundet en stenhegnet grav fra ældre romersk jernalder m. 10 lerkar.

En runesten er fundet ved en sløjfet høj Grydhøj; sen. blev den i beskadiget tilstand fundet i Århus havn. Den står nu i Forhistorisk Museums runehal. Indskr. lyder: Thydkil rejste denne sten efter sin måg Tue (DRun. 106).

V. so. hørte i sin tid til rektoratet i Århus, sen. til det øverste kapellani ved domkirken (undt. 1658–85, da det atter var forenet m. rektoratet); 1811 blev det et eget pastorat.

I V. so. fødtes 1869 politikeren C. Moesgaard-Kjeldsen, 1886 juristen Henry Ussing.

Litt.: Henrik Larsen. V. Sogns Landbohistorie, AarbAarh. 1927. 94–203. Regnar Knudsen. V. Stednavne, smst. 1931. 77–126. Carl Neergaard. V. Sogn i Oldtiden, smst. 230–53. N. J.Israelsen. En Stenalderboplads i V. So., smst. 1945. 42–47. Regnar Knudsen. Vejlby-Risskov gennem Tiderne. 1955.