Åsted sogn

(Å.-Skærum kom.) omgives af Elling, Flade, Gerum, Skærum og Tolne so. Det meste af so. er et højtliggende bakkeland med højeste punkt 90 m på skellet til Flade. Langt mere landskabsprægende end bakkerne er dog de to imponerende, dybt nedskårne ådale, Skærum å på skellet til Skærum og s. 162 Tolne samt Åsted å, der begge strømmer mod n. Især den sidste danner ved Åsted el. Favrholt bakker meget smukke og stejle skrænter bevokset med lyng el. krat. I sit øvre løb, omkr. gården Lindet, har ådalen en betydelig bredde, nærmest et bassin, begrænset af stejlsider. Her lå der i slutn. af istiden en sø, som sen. er blevet aftappet gennem Åsted å. So.s nordl. del, der gennemgående har højder på kun 30–35 m, er hævet havbund fra istidens slutning, senglacialtiden, og har en fint sandet el. (ved Ravnshøj) leret jordbund. Mens overgangen ml. istidslandskabet og den senglaciale flade er temmelig jævn, så er grænsen anderledes skarp ml. den senglaciale flade og den unge, hævede stenalderhavbund, som jernbanen ø.f. Kvissel stat. løber på. Leraflejringerne på denne udnyttes i teglindustrien. Skove findes især mod s. og fortrinsvis på skrænterne som Lindet vestre og østre plantage, og endnu findes der adskillige partier med lyng. Gennem so. løber jernbanen Hjørring-Frederikshavn (Kvissel stat.) og hovedvej A 11 ml. de sa. byer.

Areal i alt 1955: 4000 ha. Befolkning 1/10 1955: 1556 indb. fordelt på 434 husstande (1801: 623, 1850: 872, 1901: 1326, 1930: 1546).

I so. ligger Åsted (1419 Astæde; u. 1801) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1900, udv. 1952 og 1955) og Åsted-Skærum Sparekasse (opret. 1874; sparernes tilgodehavende 31/3 1959 420.000 kr., reserver 53.000 kr.); Kvissel (*1480 Quiszell; u. 1801), stat.by – bymæssig bebyggelse med 1955: 472 indb. fordelt på 146 husstande (1930: 517 indb.); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 63 levede af landbrug m.v., 200 af håndværk og industri, 41 af handel og omsætning, 50 af transportvæsen, 27 af liberale erhverv og administration, 74 af aldersrente, formue, pension olgn., og 4 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. filialkirke, skole (opf. 1900) m. so.bibl. (opret. 1951, 2600 bd. m. filialer i so.s øvrige skoler), missionshus, hvilehjem (Concordia), lystanlæg, idrætsplads, afholdshotel, andelsmejeri (opf. 1888), teglværk, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Ravnshøj (*1464 Ramishave, 1467 Rannys Howæ, 1552 Raunshøg) m. kom.kontor (1945), skole, missionshus, idrætsplads, fællesmejeri (opf. 1908), teglværk og telf.central; Mejling (1467 Mælægh, 1501 Meleeng; u. 1801); Favrholt (*1444 Fauerholltt; u. 1796). – Saml. af gde og hse: Rydal m. mejeri (opf. 1888); Skjortholt (1419 Skortholt, *1478 Skiortholt); Vasen (1610 Vassen); Fuglsang (1552 Fowilsang); Reberholt (*1480 Rebeholt, 1484 Reholt, 1610 Rebbehollt); Vejrbakke (1662 Wejrbachen); Starbakke (1610 Starbachenn); Bækman (1419 Bekman; u. 1801), delvis i Flade so.; Nistrup (1662 Nijdstrup); Elsig; Grønlund (1688 Grøn Lunds Huuse); Håbendal (1662 Lille Hofuendal, Hofuetdal); Bude (1610 Bur, 1662 Buy); Tørrildhave (*1400t. Torberiis haffue, 1662 Tørelhaffue); Åsted Hede; Favrholt Hede; Kvisselbro; s. 163 Kvissel Brænding. – Gårde: Lindet (1610 Linnidt) (10 tdr. hartk., 248 ha, hvoraf 80 skov; ejdsk. 290, grv. 138) m. vandml. (1552 Linduid mølle); Gedsig (1552 Giedsiig); Guldbækskær (1610 Guldbech Kierd); Ravnsholt (1552 Raffwensholltt); N. Stenhave; Skavtved (1552 Skafftuedtt); Neder Hoven (1662 Hafuen); Hedeås (1610 Hie Aasz); ved skellet til Tolne Nygårds vandml. m. elværk og ørreddammeanlæg.

Å. so., der sa. m. Skærum so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører til de sa. kr. som Skagen landsogn. So. udgør 5. udskrivningskr., 478. lægd og har sessionssted i Frederikshavn.

Den anselige, hvidkalkede kirke, fordum viet Skt. Nicolai, har højt tårn mod v., skib og kor, samt våbenhus og kapel på n.siden. Den er i sine ældste dele, kor og skib, en romansk teglstenskirke, hvilende på sokkel af granit. Murene er for en del omsat, således korets s.side, hvorpå i murankre står årst. 1790, og korets gavl, i hvis spids står navnecifrene P L. Den opr. arkitektur m. hjørnelisener og rundbuefriser ses nu bedst på korets n.side bag det 1695 tilbyggede gravkapel. Bev. er endv. n.døren, dækket af våbenhuset. I det indre har skibet nyt bjælkeloft. Den romanske triumfmur har rund korbue, flankeret af sidealternicher. Koret dækkes af et stjernehvælv. I slutn. af middelalderen opførtes det høje tårn, hvis v. og s.side for største delen er ommuret 1868 (på ø.gavlen ses initialerne M D). Tårnrummet, som 1953–54 er opdelt i mindre rum, og som opr. var bestemt til at overhvælves, åbner sig mod skibet m. en spidsbuet arkade; ved denne rest. afdækkedes tillige et ø.vindue og to nicher i koret, ligesom stoleværket fornyedes (arkt. L. Teschl). Det ligeledes sengotiske våbenhus m. nitakket blændingsgavl har været bestemt til at bære aldrig udførte hvælv; på begge sider af ø.vinduet findes et par runde huller, hvori der sidder menneskekranier. – Altertavlen er et snitværk i højrenæssance, af baldakintype m. to fritstående prydbæltesøjler, som støtter himlen, i storfeltet blev 1954 fremdraget et ældre altermaleri, o. 1700, Kristus på korset ml. Maria og Johannes, topstykket flankeres af Peters og Johannes’ fritstående figurer. På det nymurede alterbord ligger nu en gl. alterbordsplade, der tidl. lå som tærskelsten foran våbenhuset, og dets sider dækkes af udsk. renæssancepanel, som tidl. skal have siddet i et herskabspulpitur. Oblatæske 1703 m. Otto Arenfelts og hans hustruers Agathe Kirstine Bechs og Johanne Belows våben og navnecifre fandtes tidl. ved kirken, men er nu forsvundet. Romansk font af granit. Nyere prædikestol. På skibets n.væg hænger et stort, sengotisk krucifiks m. evangelistsymboler i firpas malet på korstræets endestykker. I våbenhusets v.væg er indmuret en gravsten over præsten Anders Pedersen Vraa og dennes hustru. Det overhvælvede kapel ved korets n.side er opf. 1695 som gravkapel for slægten Arenfelt; årst. står indridset i dørens inderside, mens bygherrens initialer står på ydersiden; gavlens svungne kamme er rest. 1954. Opr. stod kapellets indre i forbindelse m. koret ved en bue, der er muret til, efter at bygn. 1865 blev omdannet til ligkapel. Ved denne lejlighed blev kisterne fra kapellet udflyttet til kgd., hvor der står en obelisk over Niels Arenfelt, † 1669, hans søn Otto, sønnesønnen Hans samt deres hustruer og børn. På kgd. er tillige monumenter over præsterne S. Bloch, † 1800, og S. Røst, † 1835. Begr. her er endv. præsten F. M. Vogelius, † 1702, og forf. Johannes Hoeck, † 1922.

Kvissel filialkirke er opf. 1919 efter tegn. af arkt. Charles Jensen i stil m. gl. danske landsbykirker m. tårn, skib, kor og våbenhus, helt hvidkalket og m. kamtakkede gavle, af store munkesten på granitsokkel. I det overhvælvede indre er der en altertavle m. maleri af Rud. Petersen; af ældre inventar findes en romansk fontekumme af granit (efter angivelse fra Essenbæk kloster) og en prædikestol, der stammer fra Fladstrand kirke.

På kgd. er begr. højskoleforstander Ole Stevns, † 1940, og hans søn kaptajn Arne Stevns, † 1957.

Skjortholt var 1419 en fæstegd., der d.å. på skiftet efter hr. Niels Ovesen (Panter) til Asdal m.v. og fru Johanne Andersdatter (Stenbrikke) udlagdes til hr. Bonde Due til Torp († 1479). I beg. af 1600t. var S. en hovedgd., som 1616 ejedes af Jens Hvas (†tidligst 1652). Hans søn Erik Hvas († 1661), der også ejede Gerumgård (Horns hrd.), skrev sig til S., men hans søskende arvede ligeledes del deri. Broderen Vogn Hvas til Rolsøgård († tidligst 1665) skænkede 1663 sin arvelod til sine søstre jomfru Magdalene Hvas og jomfru Abel Marie Hvas. Erik Hvas har formentlig erhvervet hele S.; hans enke fru Sofie Hansdatter Basse (af Vendsyssel) s. 164 († ca. 1667) ejede den 1664, og hans børn solgte 1673 gden (16 tdr. hartk.) til stiftamtmand i Århus Erik Rosenkrantz til Rosenholm og Høgholt († 1681), som 1681 videresolgte S. (1688: 11,65 tdr. hartk. m. 141,1 tdr. land under plov) og Linderumgård til sin kreditor fogeden på Høgholt Laurids Madsen Bugge († 1693 på S.), hvis datter Kirstine Bugge ved ægteskab bragte ejendommen til propr. Ejler Ejlersen Holm († 1706). Deres datter Sofie Holm var g. m. propr. Poul Iversen Wilholt til Åstrup, hvis søn Laurids Henrik Wilholt arvede S., men solgte den (9 3/4 tdr. hartk.) og noget fæstegods 1723 til sin broder Otte Poulsen Wilholt til Hæstrupgård. 1735 overtog »Sæby publique steders inspektører« på Sæby kirkes og hospitals vegne S. ved indførsel, men skødede den 1744 for 1200 rdl. til Anders Christensen Brønnum til Hørbylund († 1774). Denne afstod den 1746 uden fæstegods til forp. på Eget Anders Mogensen Borup († 1761), hvis enke Johanne Jensdatter († 1779) derefter ejede gden; siden ejedes den af deres sønner Peder Andersen Borup († 1822) og Jens Andersen Borup. Førstn. afstod 1812 det halve S. (4 7/8 tdr. hartk.) til Christen Christensen Schaftved. Efter Jens Borups død 1802 ægtede hans enke Johanne Kathrine Jensdatter Lund n.å. Peder Andersen (Støvring el. Beck), der ved sin død 1821 også ejede den anden halvdel af S., som sen. blev udstykket i 2 gde. – 1662 var bygn. som på en god bondegd.; en del af S.s jord var da løbet i hede, skoven helt ophugget og nedblæst.

Hedeås var en fæstegd. (enestegd.), der i sidste halvdel af 1600t. blev omdannet til en adelig sædegd. 1639–42 inddroges H. i stridigheder om markskel, og gden synes da ejet af Niels Lange (én rose-L.) til Rønnovsholm († 1675), hvis fader Christen Lange (én rose-L.) til Rønnovsholm († 1657) 1647 solgte den til Anders Munk Pedersen (Vinranke-M.), som imidlertid 1648 og 1650 pantsatte H. til fru Anne Jørgensdatter Urne († 1651), enke efter Enevold Seefeld til Kellerup (Onsild hrd.) († 1643). Hun, der ikke selv havde boet her, skænkede 1648, resp. 1650 pantebrevene til Anders Munks søn Enevold Munk (Vinranke-M.). Anders Munk skrev sig endnu 1667 til H., hvor han boede 1656 og blev boende til sin død smst. 1674. Sønnen Enevold Munk var vist da død, og H. tilhørte moderen fru Edele Olufsdatter Krabbe (af Damsgård) til Herpinggård (Vandfuld hrd.) og sønnen Oluf Munk (Vinranke-M.), der 1674 og 1680 nævnes til H. Hun døde på gden 1680, han solgte 1700 H. (1688: 5,52 tdr. hartk. m. 60,9 tdr. land under plov) til fru Kirsten Beck på Vrå, og H. kom nu til at høre under Ellinggård gods. – H.s bygn. var 1662 ikke anderledes end på en mådelig bondegd.

Søndergård i Åsted by var endnu i 1660erne en selvejergd. 1568 ejedes den af Svend Røds sønner i Toftegård (Jetsmark so.), 1606 og 1618 af Jens Bjørnsen Kaas i Strandbylund († 1581) og derefter af hans datter Anne Jensdatter († 1649), g. m. borgm. i Ålborg Niels Iversen Skriver († 1617), hvis søn rådmand i Frederiksstad i Norge Hans Nielsen Ferslev 1650 solgte sin part af S. til broderen, tolder på Skagen Iver Nielsen Ferslev († 1656). Søsteren Gertrud Nielsdatter Ferslev († tidligst 1668), enke efter sgpr. i Åby Thomas Henriksen Hjøring († o. 1662), ejede den siden helt eller delvis. Fra Fersleverne kom bondeskylden antagelig til fru Karen Dyre til Knivholt († 1679), der også havde erhvervet herlighedsretten. Gden synes efter 1688 helt nedlagt, dens jord lagt under Knivholt.

Litt.: C. Klitgaard. Vendsysselske Selvejerbønder, AarbVends. XVIII. 1949–50. 48–51.

Favrholtgård tilhørte indtil 1444 Morten Nielsen (Vognsen af Stenshede) til Hjermeslevgård og Ellinggård, der d.å. pantsatte den til jomfru Cecilie Pedersdatter, som måtte beholde den, om han ikke indløste den inden mikkelsdag. Dette er formentlig ikke sket, for 1453 skødede hun den til Hundslund kloster.

Proprietærgden Lindet tilhørte i sidste halvdel af 1700t. propr. Jens Haarup og kom efter hans død 1801 til svigersønnen Niels Anthonij og efter dennes død 1818 til propr. Jens Casper, der 1832 solgte gden til købmand i Frederikshavn Fr. Juul Bülow († 1854). Denne solgte 1835 L. til propr. Verner Chr. Gottlieb Busch, der 1842 videresolgte gden til sin svigersøn Burchard Nicolai Petersen; hans enke Christiane Christine Frederikke Petersen, f. Busch, solgte den 1857 for 36.000 rdl. til propr. Hermann Julius Hoeck († 1879). Fra hans enke Hedevig Margrethe Frederikke Hoeck, f. Andersen kom gden sen. til Frederikshavns Sparekasse, der 1901 solgte den til propr. C. C. Westergaard, hvis søn, Carl Chr. Westergaard er den nuv. ejer.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 217 f.

1552 nævnes i so. bebyggelserne Kyerckelund og Lindbeck.

Kvissel Folkehøjskole blev oprettet 1875 og lededes indtil 1892 af P. H. G. Wiborg, sen. af Hans Hagbard, endelig 1899–1917 af Ole Stevns, ophørte 1919 (DFolkehøjsk. I. 1939. 310–11).

Skove: Spredt, navnlig i so.s sydl. del, findes nogle gennemgående små plantager, der hører til forsk. gårde, således til St. Håbendal 12,5 ha. Størst er Lindet skov (1638 Linditz skow; Vestre og Østre Plantage). Arealet er 80 ha, hvoraf bevokset med bøg 3 ha, andet løvtræ 15 ha, nåletræ 53 ha og ubevokset 9 ha. Det s.k. Sønderskovparti står på gennemgående god bund. Mølleskovpartiet er gl. krat og hedebund. Østre Plantage er hedeplantage på meget mager bund.

Fredede oldtidsminder: Ved Mejling en stærkt forstyrret langdysse og nø.f. Åsted resterne af en dysse; ved Over Bude en langhøj; i en skov ø.f. Lindet 2 stenrøser; 38 høje, hvoraf en stor del ligger i grupper s.f. Mejling og omkr. Rydal, Skjortholt og Bude; størst er den stærkt ødelagte Kongshøj (1638 Kongerhøy) ved Mejling, men også Holkærhøj s.f. Mejling, to andre høje sst. og to v.f. Skjortholt er anselige. – Sløjfet el. ødelagt: 4 langhøje, 140 høje og et antal småtuer og -røser, der kan have indeholdt grave el. været rydningsbunker. Under en stor sten ved Åsted er der fundet to halsringe og andre sager fra yngre bronzealder. Ved Nørgård i Kvissel er der fundet en gravplads med stensatte grave fra ældre romertid og desuden en rig skeletgrav og en brandgrav fra yngre romersk jernalder. Også ved Skavtved er der fundet stensatte jernaldergrave, og i haven til den tidl. højskole i Kvissel er der konstateret en jernalderboplads.

I Åsted so. fødtes 1869 forf. Johannes Hoeck.

Litt.: C. Klitgaard. Tingsvidner vedr. Aasted Sognekald 1530, Vends. Folk og Land. 1910.