Agersø sogn

(A. kom.), en 677 ha stor ø i Store Bælt, skilt fra Sjælland ved det indtil 66 m dybe Agersø sund og fra Omø ved Omø sund. Den temmelig jævne moræneø hæver sig kun til 12 m o.h. (Tværbjerg). Et ejendommeligt træk ved øen er den lange, lige v.kyst, der er et resultat af bølgernes stadig virkende angreb. Fremspringende punkter er blevet borteroderet og mellemliggende bugter lukket med strandvolde, hvorved der bl.a. flere steder er skabt udmærkede bademuligheder. Længst mod s., ved Næbbet foretager kysten en drejning mod sø., og i fortsættelse af øens faste kerne har bølgestrømmen dannet en mere end 2 km lang tange af strandvolde, der i den anden ende fæstner s. 900 sig på den lille ø Helleholm. Bag denne tange, Skagen, ligger dels Helleholm dels Helleholm Vejle og dels lave strandenge med strandsøen Skagesø. Den for de fremherskende vinde mindre udsatte ø.kyst er dog også i nogen grad blevet påvirket af havets erosion, som det ses af de lave klinter, og materialet er delvis aflejret som en tange, der har forbundet hovedøen med Østerhoved. Det tidl. farvand her imellem er nu strandeng (Enghave) med en lille lagunesø (Fedte sø). På Agersøs n.spids er dannet det marine forland Draget, der ved Egholm Vejle er skilt fra øen Egholm (94 ha; 1950: 6 indb.), der også hører til so. På sø.siden af Egholm findes bugten Bøgevig, der benyttes som ankerplads. Agersø har ingen skov, men et par smålunde, bl.a. Snede. Ved v.kysten et par moser (Vestermose, Lungen og Rørmade). Jorden i so. hører til den ringeste i herredet. Fra Agersø by er der skibsforbindelse til Skælskør og Omø, og om sommeren bådfart til Stigsnæs anløbsbro.

Areal i alt 1950: 772 ha. Befolkning 7/11 1950: 371 indb. fordelt på 120 husstande. (1801: 294, 1850: 388, 1901: 449, 1930: 404). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 248 levede af landbrug m.v., 42 af håndværk og industri, 7 af handel og omsætning, 17 af transportvirksomhed, 11 af administration og liberale erhverv og 46 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 9 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byen Agersø (*1231 Akærøs; u. efter 1805) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1882) m. bibl. (opret. 1945; 595 bd.), vandværk, ml., andelsmejeri, andelskølehus (anl. 1952), havn (m. skibsforbindelse til Skælskør; havnen udv. 1943; vanddybde 2,8 m), post- og telegrafeksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Batterihuse. – Gårde: Egholm (*1231 Ekholm) (6 tdr. hartk., 89 ha, hvoraf 10 skov; ejdsk. 170, grv. 67). – Længst mod s. ligger Helleholm fyr (*1231 Hælghæholm), blinkfyr med hvidt, rødt og grønt lys; på sv.kysten ledefyr.

A. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Skælskør og hører under de sa. kr. som Hårslev so., dog under Slagelse lægekr. og under amtets 2. forligskr. (Skælskør). So. udgør sa.m. Omø so. 2. udskrivningskr., 312. lægd og har sessionssted i Skælskør.

Kirken er opf. af grundmur 1872 efter tegn. af J. D. Herholdt og består af skib og tårn, der tjener som våbenhus. Det indre har fladt bræddeloft og vægdekorationer fra 1921 (C. L. Toft). Før reformationen måtte øens beboere søge til Skælskør, ved hvis kirke et kapel endnu bærer navnet Agersø kapel. 1581 omtales kapellet på Agersø; det var af bindingsværk m. et særskilt lille klokketårn. 1805 afløstes det af en grundmuret kirke, der henstod umalet og uden alle prydelser til en hovedreparation 1848, men allr. 1872 afløstes af den nuv. – Stærkt omdannet altertavle m. rester af en tavle fra o. 1650, m. et 1920 indsat maleri: opstandelsen, kopi efter Carl Bloch. Af en sengotisk † altertavle fra o. 1500 findes midtgruppen, Gudfader m. den døde Kristus, i Nationalmus. Alterkalk 1688, skænket af øens daværende ejer, borgm. C. A. Dverig, Kbh. Gotiske alterstager. Det øvr. inventar er fra 1872.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 955–57.

På kgd. begr. en allieret flyver (mindesten).

Agersø og Omø nævnes i ValdJb. De har antagelig spillet en rolle i den kgl. jagt. Det nævnes, at de havde hjort, dådyr og hus (A. tillige »æpin«, egern?). Øerne har formentlig været i kronens eje, indtil Fr. III 1666 skødede dem (med Egholm og Helleholm) tillige m. andet gods til kommissarius, sen. assessor i højesteret og borgm. i Kbh. Christen Andersen Dverig († 1691) på egne og afd. overrenteskriver Sigvert Friis’ (hvis enke D. havde ægtet) børns og andre medinteressenters vegne for tilgodehavender hos kronen. Efter Dverig ejedes øerne af enken Margrete Pedersd. Cheitum til hendes død 1694, hvorefter de overtoges af sønnen, sekr. i ty. kancelli, sen. borgm. i Kbh. Sigvard Friis Dverig († 1710), som if. en præsteindberetn. fra 1755 o. 1703 skal have opf. »en liden lystgård«, Agersøgård. s. 901 Hans enke Sophia, f. Nansen († 1729) ægtede 1713 justitsråd, sen. etatsråd og præsident i Kbh. Johan Schrader († 1736), der fulgtes af justitsråd, borgm. i Kbh. Michael Worm († 1743), g.m. Sarah Hedevig, f. Schrader (antagelig den tidl. ejers datter), som sen. ægtede etatsråd Johan Frederik Friis (med hvem kansler Johan Friis til Borreby, † 1570, er blevet forvekslet), der 1752 ombyggede S. F. Dverigs lystgd. og formentlig anlagde lindealleen i haven og strandalleen af lind og elm og opf. en smuk port for enden af den. Efter Friis’ død 1767 overtoges øerne af svigersønnen, justitsråd, sen. generalkrigskommissær Conrad Daniel Wodroff († 1796), som 1770 skødede dem for 16.200 rdl. c. til møller og kromand Lars Nielsen, der ved en hårdhændet behandling af sine bønder fremkaldte en regulær opstand 1774, hvorefter han s.å. skødede øerne for 14.000 rdl. til sgpr. i Skælskør Friderich Lütkens Thanch († 1820) og forv. på Borreby Andreas Scalesin. Sidstn. døde kort efter, og hans arvinger overdrog 1782 deres andel til Thanch, som 1812 solgte øerne for 100.000 rdl. til sin slægtning, gross. i Kbh., kapt. Daniel Guldberg († 1833), som 1815 solgte dem til kancelliassessor Niels Vrigsted Møller († 1817), under hvis enke († 1857) fæstegodset solgtes til selveje. Efter hendes død kom ejendommen ved arv på flere hænder.

A. og Omø var indtil 1574 annekser til Skælskør. 1578 blev kirken på Omø bygget, og hertil søgte menigheden på Agersø, indtil den omkr. 1580 fik sin egen kirke. Ca. 1601 flyttede præsten fra Omø, hvor han opr. boede, til A. – I præstegårdens tidl. udhus findes en egeplanke (»skorstenshammer«), stammende fra den 1925 nedrevne gl. præstegård, med begyndelsesbogstaverne i den daværende præst Christen Villadsens navn og årstallet 1652.

På s.siden ved Omø sund ses en smukt bevaret skanse, anl. under krigen 1807–14, da et jysk jægerkorps havde station her.

Skove: Der findes kun ganske lidt skov på Agersø. På v.kysten ligger Snede (ca. 2 ha) og på ø.kysten nogle krat (Lundene) (ca. 1 ha). Til dette so. hører også øen Egholm med 10 ha skov, således Storskov på v.siden.

En stor istidsblok, Skarpensten, ligger i Omø sund tæt ved Agersø Batteribanke.

Fredede oldtidsminder: 2 langdysser og en bautasten, sidstnævnte på Helleholm. – Sløjfet: På Agersø en runddysse og en langdysse; på Egholm 2 mindre høje. – Ved stranden på Egholm er fundet en støbeform til torshamre (vikingetid).

Litt.: Achton Friis. DØ. III. 1926. 51–71, 72–79. AarbSorø. 1928. 31; 1938. 79–93; 1944. 103–05. Axel Garboe. Agersø i Store Bælt med Naboøen Omø gennem Tiderne. 1938. Sa. i Naturens Verden. 1934 og i Landet mellem Sund og Bælt. Sydsjælland. 1949. 121–35. Sorø Amtstidendes Julenr. 1953. Sst. 9/7 1954. – Om Egholm: Johs. V. Jensen. Myter. Ny Saml. 1910. 7–35.