Bøstrup sogn

(B. kom.) strækker sig tværs over Langeland og omgives i n. af Snøde so., i s. af Tranekær so. Til so. hører øen Siø (se ndf.). På den noget bølgede overflade ligger spredte grupper af kuplede grusbakker, små, men stejle bakker, der indeholder lagdelt grus og sand, oftest i forstyrret lagstilling. Til de højeste hører Spodsbjerg (25,9 m), Bregnebjerg (24,5 m), Korsbjerg (28,4 m), Lerbjerg (27,4 m), Tommehøj (28,9 s. 944 m), Bobjerg (31,1 m), Tordenbanke (29,2 m) og på skellet til Snøde so. Høgebjerg (31,6 m, trig. stat.). Det mellemliggende terræn er mest lermuldet; ved Dageløkke et område med stenfrit ler. En række lave partier ml. bakkerne ligger mere el. mindre hen som eng el. mose, fx. Maden sø.f. Lejbølle, Stormose, Egeløkke Lung og Svalebølle Lung. De to sidstnævnte er afvandet og under opdyrkning. So. har adskillige mindre skove som Karskov, Rørskov, Sønderskov, Lejbølle Hestehave, Kokrog, Skovtofte, Kohave, Travens Vænge og Toskæppe skov. Skovene og de smukke parkanlæg ved Egeløkke og ved Nedergård er meget besøgte af turister. Gennem so. går landevejen Rudkøbing-Lohals. – Til so. hører Siø med Skovø samt St. og L. Fuglø i farvandet ml. Tåsinge og Langeland, i alt 144 ha. Skovø og Siø var opr. to øer, men er i tidens løb vokset sammen til een og ligger nu omgivet af et fælles dige, der skal beskytte de lave øer (højeste punkt 3 m) mod oversvømmelse. De ganske gode jorder er helt under kultur i modsætning til St. Fuglø, hvortil en dæmning fører over fra Siø, og som ligger hen som græsningsland. En dæmning fra Siø til Tåsinge påtænkes bygget 1957 og skal efter planen efterfølges af en bro over Svendborg sund og en bro fra Siø til Langeland. L. Fuglø er et par ganske ubetydelige holme.

Areal i alt 1950: 2509 ha. Befolkning 7/11 1950: 1197 indb. fordelt på 347 husstande. (1801: 869, 1850: 1273, 1901: 1232, 1930: 1307). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 730 levede af landbrug m.v., 211 af håndværk og industri, 68 af handel og omsætning, 20 af transportvirksomhed, 29 af administration og liberale erhverv, 130 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 9 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Bøstrup (*1341 Bøostrop, *1396 Borstorp, 1416 Bøstorpæ; u. 1800) m. kirke, præstegård, skole m. sognebibl. (opret. 1940; 1000 bd.), forsamlingshus (opf. 1898), kom.kontor, alderdomshjem (nyt projekteret), stadion (anl. 1956), skovfogedbol., mejeri (opret. 1886, omb. 1903, 1913 og 1956) og vandværk; Svalebølle (1448 Swalebøle; u. 1800); Lejbølle (*1231 Lekebole, 1448 Leyebøle; u. 1792) m. biograf og posthus; Helletofte (*1231 Hælghætoft; u. 1800) m. skole; Emmerbølle (1448 Mere Emerbøle, Emerbøle; u. 1800); Næstebølle (1412 Næstebøle, 1416 Næwestebølæ; u. 1800); Fæbæk (*1385 Febech, 1416 Fæbekchæ; u. 1805) m. skole, maskinstat. og vandværk; Dageløkke (1682 Daugeløcke) m. kro, teglværk, toldsted og havn (anl. 1898, dybde 3,4 m). – Saml. af gde og hse: Sønderskov Huse; Sletø (*1231 Sleteøbol, 1509 Slettø, Slettøø); Mileskov; Skovhuse; Lungehave; Hovgårde (1664 Hougaard; u. 1805); Skrækkenborg; Karskov Huse; Bøstrup Kirkestræde; Lejbølle Mark; Bassegårde; Snapind. – Gårde: hovedgd. Nedergård (1416 Nedhergard), tidl. stamhus (61,8 tdr. hartk., 340 ha, hvoraf 70 skov; ejdsk. 1038, grv. 636); Svalebøllegd. (1477 Swalebølegardh) tidl. under Nedergård; hovedgd. Egeløkke (1426 Egælyckæ; 39,4 tdr. hartk., 274 ha, hvoraf 44 skov; ejdsk. 691, grv. 384); Vingd. (*1518 Vingaard); Grallegd. (1587 Gralen); Gundersgd. (1476 Gundesgordh); Tågebjerggd. (1541 Thovebierg); Eliselund; Emmerbøllegd. (1605 Emmerbølgaard); Hestehavegd.; Lejbøllegd.; Sønderskovgd.; Sletøgd., under Tranekær (11,7 tdr. hartk., 75 ha; ejdsk. 190, grv. 124). – Siø (*1300t. Sithø) m. landingssted og Siøgd. (13,2 tdr. hartk., 131 ha; ejdsk. 281, grv. 149).

B. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skrøbelev so. So. udgør 3. udskrivningskr., 100. lægd og har sessionssted i Rudkøbing.

Kirken, (viet Skt. Mogens), opr. herredskirke i Nørre hrd., består af romansk skib og kor, senromansk korforlængelse og sengotiske tilbygninger: sakristi mod n., v.forlængelse, v.tårn og våbenhus mod s. Den romanske kirkes opr. dele er opf. af rå og kløvet granit m. anv. af kvadre i hjørnerne, og den har sikkert haft apsis. Af opr. enkeltheder er, foruden rester af n.døren og tilmurede rundbuevinduer i korets og skibets n.mure, bev. en række interessante billedkvadre, der er indsat rundt om i murene, således i våbenhusets s.mur et meget smukt mandshovede, i tårnets stræbepille mod v. en mand m. stav omfavnende en knælende skikkelse på denne kvader er m. utydelige majuskler indristet ordet BRUDER(?), i skibets n.mur en løve, der fortærer et menneske, i korets ø.gavl en båd m. højt svungne stævne og på korets sø.hjørne under et lille tag en uregelmæssigt formet sten m. utydelig relief behandling. Allr. i senromansk tid blev apsiden nedbrudt og koret forlænget mod ø. m. tegl og anv. af de gl. hjørnekvadre. I ø.muren har korforlængelsen to tætsiddende, nu tilmurede rundbuevinduer m. fals, der uden for smigen har rundstav og foroven kantes af savskifter. Den indbyrdes aldersfølge ml. de sengotiske tilbygninger, sakristi, våbenhus og v.forlængelse, alle af tegl, lader sig ikke bestemme m. sikkerhed. Våbenhuset, hvis nu fladrundbuede dør har haft dobbelt-fladbuet spejl, har en ganske rig blændingsgavl af fynsk type. Yngst er dog tårnet og hvælvene i kor og skib, der sikkert er fra tiden efter reformationen. Tårnets overdel er istandsat 1829, og alle nu åbne vinduer samt stræbepillerne er fra 1871. I 1919 blev der på korets og skibets hvælv fundet kalkmalerier fra o. 1550–75, som atter overhvidtedes. – I det senromanske alterbord blev der ved rest. 1871 fundet et relikviegemme m. en benstump indsvøbt i silketøj. Altertavlen er et temmelig tørt renæssancearbejde fra o. 1615, noget omdannet i nyere tid. Et senromansk røgelseskar af mester Jakob Rød m. runeindskr. (DRun. 172) er nu i Nationalmus. Romansk granitfont, storebæltstype m. kors og små hornede dyr (Mackeprang. D. 112, 114). Sydty. fad o. 1575 m. bebudelsen. Prædikestolen er et rigt billedskærerarbejde i senrenæssance fra 1634 af Hans Gudewerth (CAJensen. Danm. Snedkere og Billedsn. 102). Kirkeskib (model af orlogsfregatten »Haabet«) ophængt 1852. Klokke 1836, I. C. og H. Gamst. – På kgd. monument over major C. F. Steensen-Leth, † 1825, og hans hustru Constance H. S.-L., † 1827.

Nedergård tilhørte i senmiddelalderen slægten Algudsen, en gl. langelandsk adelsæt. De ældst kendte ejere er Bo Jepsen (Algudsen), der levede 1409, og hans broder væbn. Niels s. 946 Jepsen (Algudsen), der 1416–29 skrev sig i N. Sidstn.s søn væbn. Mathis Nielsen (Algudsen) ejede gden 1442, hans broder Jep Nielsen (Algudsen) 1455. En slægtning af dem Thomes Baad (af Langeland) nævnes 1457 af N., men sen. kom gden tilbage til slægten Algudsen igen, idet ovenn. Jep Nielsens brodersøn Per Algudsen 1491 og 1504 skrev sig til N. Hans søn Algud Pedersen (Algudsen) († 1558) arvede N., som han 1522 skrev sig til, og ejede tillige Nordskov i Fyn, og hans søn igen Per Algudsen, der 1532 var prior i dominikanerklosteret i Odense, 1548 foged på Nyborg Slot, må have arvet del i N., men døde o. 1560 som slægtens sidste mand, hvorefter gden kom til søsteren Kirsten Algudsen, g.m. Knud Mikkelsen Akeleye († 1588). Deres søn skibshøvedsmand Mikkel Knudsen Akeleye († 1589) har formentlig solgt gden til sin stedmoders brodersøn Hans Urne til Tiselholt (Gudme hrd.) († senest 1626), der dog også kan have arvet del i gden gennem sin frue Inger Jensdatter Baad (af Fyn). Han må have skilt sig ved gden før sin død, idet fru Pernille Gyldenstierne († 1622) ejede den, hvorefter Claus Brockenhuus til Søndergårde († 1646) fik N. som betaling. Han solgte gden til Claus von Buchwald, der 1631 skrev sig til N., men kom i en trætte med ovenn. Claus Brockenhuus, der varede ved til 1643, da den afgjordes ved kongens og rigsrådets dom. Da havde efter Claus von Buchwalds død 1638 farbrodersønnesønnen oberstløjtn. Fr. von Buchwald til Bülk († 1676) arvet gd. og gods. Hans søn Wolf v. Buchwald († 1687) skrev sig 1670 til N., men en anden søn Joachim Christopher v. Buchwald arvede dog gden (1688: 48,32 tdr. hartk. m. 226,8 tdr. land under plov), som enken Abel Dorothea Godskesdatter v. Thienen († 1712) efter hans død 1684 bragte til sin anden mand landråd Fr. Rantzau til Knoop, Uhlenhorst m.v. († 1723). Denne solgte 1694 N. m. Skovø, Siø og bøndergods for 10.000 rdl. til oberstløjtn. Fr. Ahlefeldt til Solvig, Nordskov og Rynkebygård († 1706), som dog 1699 afstod godset til forv. Laurids Pedersen Schmidt på Tranekær, der s.å. videresolgte det til Nicolai Rumohr til Dyttebüttel. Denne solgte 1704 N. til Otto Kaas († 1716), efter hvem sønnen oberst Rudbek Kaas (Sparre-K.) overtog godset og selv slog sig ned der; han lod den gl. hovedbygn. nedrive og opførte en ny. Efter hans død 1731 ægtede enken Sophie Charlotte Brockdorff († 1768) kaptajn Chr. Banner Kaas (Mur-K.) til Hjortholm († 1756), der nu blev ejer af N., som han fra 1747 beboede. De overdrog 1755 N. gd. og gods til hendes søn af 1. ægteskab sen. generalmajor Otto Ditlev Kaas (Sparre-K.) m. den bestemmelse, at N. fremtidigt skulle blive i fam. Kaas’ besiddelse. Den nye ejer oprettede i henhold hertil 1775 N. til et stamhus for sin ældste datter Edel Sophie Kaas († 1800) og hendes efterkommere. Ved hans død 1778 omfattede dette 48 tdr. hartk. fri hovedgdstakst m. 2 tdr. hartk. skovskyld og 250 tdr. hartk. bøndergods m. 1 1/2 tdr. skov- og mølleskyld. Datteren, der 1771 havde ægtet kommandørkapt., sen. kmh. og admiral Fr. Chr. Kaas (Mur-K.) († 1804) overtog 1778 stamhuset. 1804 blev deres søn kommitteret i rentekammeret Otto Ditlev Kaas stamhusets besidder; s.å. ophøjedes han i friherrelig stand som baron Lehn-Kaas. Da han ikke efterlod sig livsarvinger, tilfaldt stamhuset broderen premierløjtn., sen. kmh. Henrik Valentin Eichstädt Kaas († 1857 på N.). De flg. stamhusbesiddere har været hans søn hofjægerm. Henrik Valentin Kaas († 1865) og dennes søn kmh. Gebhart Valentin Kaas († 1911), hvis søn Otto Ditlev Kaas arvede stamhuset, men 1920 overlod det til sin søn Gebhart Marius Cay Vilh. Ove Kaas. 1922 måtte stamhuset sættes under administration, 1930 overgik det til den tidl. besidder som fri ejendom. Det bestod da af ca. 87 tdr. hartk. af alle slags, hvoraf fri jord ca. 67 tdr., indtaget til skov ca. 2 tdr., bøndergods ca. 17 tdr. I fideikommiskapitaler henstod 787.000 kr. I h.t. lensloven betaltes til staten i afgift 298.419 kr.; til successorerne hensattes 362.751 kr. Der afgaves ikke jord til staten; fæstegodset var bortsolgt i 1800t., avlsgden Siøgård (s.d.) (m. Skovø) 1908. – 1936 måtte N. stilles til tvangsauktion og udlagdes til successorfonden, der overdrog den til gross. Stanley Burmeister; han solgte 1937 for 530.000 kr. N. m. 5 husmandslodder til dir. Fr. Sander, der s.å. ved køb (48.000 kr.) fra Svalebøllegård (s.d.) øgede N.s tilliggender med ca. 50 tdr. land og forbedrede godset ved istandsættelser, nybygn. (kostald) m.v. – Godsarkiv i LAF.

Litt.: Aage Fasmer Blomberg i DSlHerreg. III. 1943. 371–76. DLandbr. III. 1930. 335 f. F. Krogh. De danske Majorater. 1868. 233–37. Sa. Dansk Adelskalender. 1878. 244 f.

Den nuv. hovedbygn. opførtes 1867 af arkt. Tholle til afløsning af en bindingsværksbygn. fra ca. 1720 (se ovf.). Bygn. er i to etager og fremtræder i røde mursten. Indkørslen er formet som en kolonnade.

Egeløkke ejedes 1426–56 af Jens Andersen Mylting, der 1448 og 1461 var landsdommer på Langeland; 1456–91 skrev hans søn Hans Jensen (Mylting) († tidligst 1496), der ligeledes var landsdommer, sig til E. Hans frue Elsebe Mortensdatter Skinkel (Tinhuus) levede s. 947 endnu 1488. Deres søn Jørgen Hansen (Mylting) († før 1545) arvede E., der efter hans død ejedes af enken fru Mette (af uvis slægt) († før 9/10 1562). Deres sønner Jens Jørgensen (Mylting) til E. og Skovsgård († før 5/6 1591), Peder Jørgensen (Mylting) († før 9/10 1562) og Hans Jørgensen (Mylting), der 1548 skrev sig til E., arvede alle del i gden, men førstn. var den sidste af slægten, der ejede E., som han før sin død i Svendborg 1585 havde skilt sig af med, mul. til Stig Christiernsen Pors til Øllingsøgård og Skovsgård († 1603). E.s historie i den flg. tid er lidet kendt. Omkr. 1650 ejedes den af Niels Christensen Harbou, der også ejede gdene Holris og Nygård. Efter hans død 1679 kom E. til sønnen Otte Harbou († 1723), der 1687 solgte den (m. 7 tdr. hartk. bøndergods) til Henrik Steensen til Steensgård († 1709), der umiddelbart efter købet opgav E.s sædegdsfrihed. Steensgård og E. havde derefter længe fælles ejer, først oberstløjtn. Hans Gotfred Steensen († 1750) og dennes søn ritmester Carl Fr. Steensen († 1793 på E.). Sidstn. efterlod sig af sit ægteskab m. Hilleborg Sophie Kaas († 1799) 2 døtre, hvoraf den ældste Anne Sophie Kaas Steensen († 1813) ved giftermål bragte E. til ægtefællen kmh., oberst Jørgen Ernst Leth († 1818). Deres søn major Carl Fr. Steensen-Leth († 1825) arvede begge gde; hans hustru var Constance Henriette S.-L., f. Fabritius-Tengnagel († 1827) (kendt fra N. F. S. Grundtvigs levnedsløb, idet denne 1805–08 var huslærer på E., jf. i øvrigt digtet »Strandbakken ved Egelykke«). I ægteskabet var 2 sønner, hvoraf den ældste Carl Fr. Steensen-Leth († 1889) arvede E., som han 1885 ved gavebrev overlod til datteren Sophie Frederikke grevinde Lerche, g.m. Carl Chr. Cornelius greve Lerche til Benzonsdal († 1881). Efter hendes død 1925 ejedes E. af datteren Ille Ottilte Vilhelmine († 1942), g.m. Christopher greve Knuth til Liliendal. 1925 forpagtedes E. til sønnen, hofjægerm. Adam Carl Wilhelm greve Knuth, der 1932 overtog gden. – Godsarkiv i LAF.

Litt.: Aage Fasmer Blomberg i DSlHerreg. III. 1943. 377–82. DLandbr. III. 1930. 329–31. G. Fr. A. Graae. Gamle Minder i PersonalhistT. 4. Rk. I. 1898. 9 ff.

Den ældre hovedbygn. var opf. o. 1800 af Carl Fr. Steensen-Leth og afløste en endnu ældre bygn., der vistnok stammede fra o. 1700. Den bestod af en enkelt fløj af bindingsværk, tre fag dyb m. halvvalmede gavle og en højt opbygget trefags kvist på hovedfaçadens midte. Under den yngre Carl Fr. Steensen-Leth blev en ny hovedbygn. opf. 1845–46. Det var et ret lille hus, bygget i sen klassicistisk stil, et højt stokv. over kælder m. høj pilastersmykket portal i hovedaksen under en lav, græsk frontispice, smykket m. akroterier. Det er muligt, s. 948 men ikke bevist, at det elegante lille bygningsværk skyldes G. F. Hetsch, som i forvejen havde bygget Stensgård for en broder til Egeløkkes ejer. Huset blev stærkt ændret 1890, da det forhøjedes m. eet stokv.

Den tidl. hovedgd. Hegnedsgård (1682 Heignis Gaard) er for længst forsv., gdens bygninger nedbrudt, jorderne lagt under Egeløkke. 1633 tilhørte H. Claus v. Buchwald, der også ejede Nedergård; han solgte s.å. H. til Hans Jessen Brun, som 1639 videresolgte den til Christoffer Kremmer († 1650). 1646 skal den have været ejet af Johan Hobe, sen. af Niels Christensen Harbou, som 1656 solgte H. til sin svigermoder fru Berte (Birgitte) Vind († 1668?), enke efter jægerm. Otto Thermo († 1640). Efter hendes død tilfaldt gden døtrene Elisabeth Thermo (g.m. Niels Harbou til Egeløkke) († 1679) og Else Thermo († 1671), der var g.m. Chr. Harbou til Nygård († 1687), som samlede hele H. under sig, men 1684 tilskødede den (1688: 11.78 tdr. hartk. m. 36,9 tdr. land under plov) til sine døtre Birgitte Harbou († 1697, g.m. sv. regimentskvartermester Anders Eneroth, adlet Leijonflycht († 1713)) og Mette Harbou, som siden hen blev gdens enebesidder og ægtede bonden Rasmus Rasmussen. Endnu efter hendes død 1700 omtales gden som en lille adelig sædegd. Dens bygn. brændte 1715; ejer var da Hans Ditlev Gotfridsen. I slutn. af 1700t. er gden formentlig ophørt at eksistere (jf. Pont. Atlas. III. 1767. 622).

I Svalebølle fandtes i middelalderen en adelig sædegd., der o. 1340 tilhørte slægten Buze (uddød før 1400), først Niels Buze og sen. dennes søn Andreas Buze, hvis datter Mette Andersdatter Buze var g.m. væbn. Ingvar Nielsen i Kædeby af slægten, der førte et ben i sit våben (Thiset AS. A. XVIII. 8). Sidstn.s søn var formodentlig den Mads Ingvarsen, der nævnes 1448 i S. 1476–79 omtales Oluf Jensen (Blaa) i S., 1477 i Svalebøllegård. Sen. boede i S. væbn. Jep Borre, der 1534 var herredsfoged i Nørre hrd. og 1537–50 landsdommer.

Litt.: Vilh. Lütken. Bidrag til Langelands Historie. 1909. 89, 142, 146.

Den nuv. Svalebøllegård hørte tidl. under stamhuset Nedergård indtil dettes afløsning 1930. 1859 overtog Gebhart Valentin Kaas, den sen. stamhusbesidder, S. som forpagtning. Sen. brugtes gden som stamhusets enkesæde. – 1937 solgtes 50 tdr. land fra ejendommen til dir. Fr. Sander på Nedergård.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 337.

I Lejbølle boede 1448–62 væbn. Claus (Niels) Andersen (Ulfeldt), 1479 væbn. Hans Juel (af Langeland). Hans søn Iver Juel (af Langeland) († tidligst 1504) nævnes 1499 og 1504 i L., ligesom dennes broder landsdommer Gregers Juel (af Langeland), der 1509 var landsdommer, nævnte år skrev sig til L. Sidstn.s sønner Jesper Juel (af Langeland) (vistnok † før 8/11 1538) og Peder Juel (af Langeland) († tidligst 1554) arvede gden i L.

I Emmerbølle var en adelig sædegd., hvortil Anders Clausen (Ulfeldt) († tidligst 1480) 1476–79 skrev sig. – 1605 omtales Emmerbøllegård, der da var en fæstegd.

I Næstebølle fandtes i middelalderen åbenbart to væbnergde. 1412–18 skrev væbn. Anders Jensen Brun sig i N., og han el. en efterkommer af sa. navn nævnes atter 1455 el. 60 i N. – 1417 boede Jes Olufsen (Mylting) i N. – Den Peder Andersen, der forekommer 1456 i N., er formentlig af slægten Brun og søn af ovenn. Anders Brun; han levede endnu 1484.

I Fæbæk boede 1416–18 væbn. Keld Jepsen (Algudsen), 1455 og mul. også 1460 væbn. Jesse Grubbe; en slægtning af ham Niels Grubbe nævnes 1476–79 i F., 1478 i Fæbækgård; den væbn. Thomes Nielsen, der forekommer 1491 og 1496 i F., er vist hans søn. Severin Jensen, der boede i F. gd. 1507, var næppe adelig. Sen. ejedes F. gd. af Søren Stampe til Gerdrup († tidligst 1550) og hans frue Mette Iversdatter (af Kjeldstrup-slægten) († tidligst 1558).

Vingård lå if. et sognevidne af 1518 til Bøstrup sognekald, men således at sognepræsten årlig skulle give en fjerding vin til alle kirker på Langeland.

Helletoftegård kaldtes 1464, da den af Thomas Baad (af Langeland) til Nedergård († før 1476) skødedes til Tranekær kirke, en hovedgd., men beboedes af en fæstebonde. 1496 tillod kong Hans, at sognepræsten til Tranekær kirke måtte have H. til præstebolig; gden, der også omtales 1509, afstodes 1672 af kronen til Fr. Ahlefeldt som en del af grevskabet Langeland.

Siøgård, hvis jorder består af øerne Siø og Skovø, der er forbundet ved et udtørret, af diger beskyttet areal, hørte tidl. under stamhuset Nedergård og benyttedes i hvert fald fra 1800t.s beg. til græsning for N.s køer om sommeren. 1908 solgtes S. for 74.000 kr. til et konsortium m. godsejer A. C. Duborg som leder; han erhvervede gden som enebesidder, men afstod den s. 949 1921 til et interessentskab. Et af dettes medlemmer, propr. P. H. Pedersen udkøbte 1922 de øvr. interessenter.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 338 f.

N.f. Egeløkke og lige ved den Vej, der fra Landevejen fører op til Travens Vænge, ligger det nu helt udpløjede Voldsted efter Hegnedsgaard. Kun en svag Sænkning angiver Gaardens Plads.

Ved Gundersgaard i Lejbølle skal der tidl. have været Rester af Volde og Grave omkr. en aflang Borgbanke. Der hersker nu Usikkerhed om den nøjagtige Placering af denne Lokalitet.

I Haven S.f. den ene af de to Hovgaarde i Fæbæk (Matr. nr. 2) ligger et Voldsted, der bestaar af en lille, maaske opr. firsidet Banke, hvis omgivende Grave synes delvis tilkastede, saaledes at der nu kun spores en Sænkning ved Bankens Fod. I det hele taget synes Voldstedet, hvorpaa der skal være fundet Rester af et Fundament af Kamp og Munkesten, at have været Genstand for store Omdannelser i den Tid, det har indgaaet i Gaardens Haveanlæg. Det kan ikke udelukkes, at den nuv. Gaard ligger paa Voldstedets Forborg (Bailey).

Paa Banken Voldbjerg N.f. Dageløkke er fundet Lerkarskaar fra tidl. Middelalder (i Langelands Museum).

Paa Siø er Rester af en Skanse, som Svenskerne skal have opkastet 1659.

Skove: Enkelte spredte skove. Mod nø. under Nedergård således Karskov (heraf lidt i Snøde so.) og Rørskov (i alt 70 ha, hvoraf bøg 54, eg 4, andet løvtræ 2 og nåletræ 10). Terrænet er kuperet, Rævebakke i Karskov 23 m o.h. God skovjord. Bøgen, hovedtræarten, opnår smuk form og udvikling. Til Egeløkke hører de tre skove Toskæppe skov, Travens Vænge og Kohave (i alt 43 ha, hvoraf bøg 26, eg 5, andet løvtræ 1 og nåletræ 8 samt andet bevokset areal 3), mens Skovtofte (7 ha), Kokrog (8 ha) og Lejbølle Hestehave (13 ha) hører under grevskabet Langeland. Endelig er der Sønderskov (6 ha).

En landsby Brønneslette (*1486 Brønislett, Brønedslett) v.f. Nedergård, som i beg. af 1600t. bestod af 7 gårde, blev nedlagt 1643 og dens jorder lagt under Nedergård. Næstebølle, som lå nø.f. Egeløkke, og som bestod af to gårde, blev i 1600t. nedlagt, og jorderne lagt ind under Egeløkke. Det nuv. Næstebølle sø.f. Egeløkke er opstået i 1800t. En af gårdene kaldes 1604 Brunsgaard og er vistnok identisk med den sen. hovedgd. Hegnedsgård, der i slutn. af 1700t. blev nedlagt (se ovf.). I so. nævnes endv. gårdene Jydeholm (*1412 Judheholm) ml. Svalebølle og Bøstrup, Helletoftegård (*1464 Helletofftgaard), Fredegård (1509 Frægordz Mark) ved Lejbølle, samt i Fæbæk 1610 Grubisgaard, og 1682 Gammelgaard, der omtales som øde.

Fredede oldtidsminder: I den lille skov Skovtofte en langdysse m. to kamre og en aflang høj m. en jættestue, alle 3 kamre uden dæksten. Disse mindesmærker udgravedes 1948–49 af Langelands Museum og gav rige fund, i kamrene fra sen jættestuetid og dolktid, under stenpakninger foran gangene keramik fra ældre jættestuetid. Desuden under Helletofte en langdysse, på Egeløkkes marker en langdysse m. to forstyrrede jættestuekamre (udgravet af Langelands Museum 1953; i kamrene sager fra jættestuetidens midte og slutning, foran randstenene fra ældre afsnit af perioden), en langdysse m. to kamre (den ene m. dæksten) og et dyssekammer uden dæksten. Af høje er der i Egeløkke skove 8, de fleste mindre, og en stenkreds m. en væltet bautasten, under Nedergd. en lille høj m. en væltet bautasten og i en stubhave under Lejbølle to små høje. – Sløjfet: En langdysse (i havet s.f. L. Fuglø), en jættestue, 13 andre stengrave, 16 høje og 2 stenkredse. – Ved Vårskov er fremkommet et støbefund fra yngre bronzealder m. 2 celter, brudstykker af save, ringe m.m. Ved Gundersgd. er fremkommet 3 jordfæstegrave fra vikingetid.

Litt.: Hakon Berg. Medd. fra Langelands Museum. 1951.

I Bøstrup fødtes 1810 præsten G. Fr. A. Graae, i Helletofte 1835 politikeren Rasmus Claussen, 1865 hans søn, forf. Sophus Claussen.

Litt.: (om Siø) Achton Friis. DØ. I. 1926. 72–75. Svendborg Avis 21/8 1956.