Darum sogn

(D. kom.) omgives af Vilslev, Hunderup og Bramminge so., Skast hrd. (Sneum so.) og Vesterhavet. Nv.grænsen dannes af Sneum å, s.grænsen af Darum bæk. Største delen af so. optages af ret lavtliggende (største højde 15 m o.h.), svagt bølget bakkeøterræn, hovedsagelig sandet, ø.f. L. Darum dog en plet m. moræneler. Mod v. og s., langs Sneum å, havet og Darum bæk strækker sig store marskenge, der er beskyttede mod oversvømmelser ved et havdige; der er sluser ved mundingerne af Sneum å og Darum bæk. Der er ingen hede og kun lidt plantage i so. Gennem so. går landevejen Esbjerg-Gredstedbro.

Areal i alt 1960: 2252 ha. Befolkning 26/9 1960: 929 indb. fordelt på 287 husstande (1801: 584, 1850: 645, 1901: 807, 1930: 929, 1955: 939). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 480 levede af landbr. m.v., 216 af håndv. og industri, 62 af handel og omsætning i øvrigt, 31 af transportvirksomhed, 26 af administration og liberale erhverv, 9 af anden erhvervsvirksomhed, 96 af formue, rente, understøttelse olgn.; 9 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: St. Darum (*1263, 1278 Darrum, 1572 Store Darum; u. 1766), delt i Nørreby, Vesterby, Midtby (1661 Med byen) og Sønderby – bymæssig bebyggelse m. 1960: 302 indb. fordelt på 96 husstande (1955: 251); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 88 levede af landbr. m.v., 115 af håndv. og industri m.v., 19 af handel og omsætning i øvrigt, 16 af transportvirksomhed, 18 af administration og liberale erhverv, 6 af anden erhvervsvirksomhed og 39 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., skole (opf. 1954, arkt. P. Riis Olsen), bibl. (opret. 1872; 2350 bd.), sportsplads, campingplads (i plantage), hotel m. forsamlingssal, filial af Sparekassen for Ribe og Omegn, andelsmejeri (opret. 1885, fællesmejeri indtil 1890, nyopf. efter brand 1917), 2 gartnerier og telf.central; Lille Darum (1374 Lildarrum; u. 1795). – Saml. af gde og hse: Darum Nørremark m. forsamlingshus; Darum Søndermark; Brandgde; Lambertsdam; Videkær Hse; Dalshøj. – Gårde: Ørnelund; Korsvanggd.; Nørvang.

D. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Ribe kbst.s og Ribe og Gørding s. 1016 hrdr.s provsti, Ribe stift, hører under sa. politi-, læge-, skatte- og folketingsopstillingskr. som Gørding so., men under 98. retskr. (Ribe) m. tingsted i Bramminge (kredsens bitingsted), og under amtsskyldkr.s 1. vurderingskr. (Varde). D. so. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 11. lægd og har sessionssted i Ribe.

Den anselige og m. undt. af våbenhuset blytækte kirke (viet Skt. Laurentius) består af forlænget kor og skib fra romansk tid m. sengotisk tårn mod v. og våbenhus mod s. Af den romanske kernebygn. er korets v.parti uden tvivl det ældste parti. Det er overvejende opført af granitkvadre på en attisk profileret sokkel. Tilstedeværelsen af en sen. fjernet apsis røbes af talr., krumhugne kvadre. I tilslutning til det ældste kor, hvis indervægge delvis er beklædt m. tufsten, er skibet bygget m. udstrakt anv. af dette materiale på en noget uregelmæssig sokkel. Dets flankemure har tufstenskirkernes sædvanlige udsmykning m. lisener og rundbuefriser, på n.-siden fire blændingsfelter m. tre el. fire rundbuer over hvert, på s.siden sa. dek., men stærkt forstyrret ved omsætninger. Indvendig står den runde, lidt overgribende korbue m. profilerede kragsten, og store partier af væggene fremtræder i ukalket kvadermurværk. Koret har på et tidligt tidspunkt, sandsynligvis i beg. af 1200t., fået et unggotisk krydshvælv m. afrundede ribber, der løber af på hjørnekolonnetter, og hvis kapper kantes af rundstave. Kort efter er apsis fjernet og koret udv. mod ø. m. et fag, der fik en noget enklere hvælving. Fra denne ombygning stammer sikkert korets to n.vinduer, der er rundbuede, men bygget af munkesten. Forlængelsen har foroven savskiftegesims. Endnu sen., mul. i 1400t., er skibet forlænget mod v., og dørene flyttedes til dette parti, hvis mure foroven har trappefriser. Både det opr. skib og forlængelsen har malede bjælkelofter. I sengotisk tid føjedes endelig hertil et tårn mod v. Dets krydshvælvede underrum har åbnet sig mod skibet ved en smal, nu delvis udmuret spidsbue. Opgangen er i et trappehus ved skibets nv.hjørne, og murene, der har haft bælter af savskifter, er i vid udstrækning skalmuret, bl.a. 1768 (jerncifre). Det afsluttes nu af et let opskalket pyramidespir. Over korgavlen var der endnu i sidste halvdel af 1700t. et lille klokkespir m. to klokker, formentlig †messeklokker. Det munkestensmurede våbenhus er sandsynligvis også fra sengotisk tid, men savner daterende enkeltheder bortset fra tre meget små og smalle, rektangulære blændinger i gavlen. – Alterbordet dækkes af et panel fra slutn. af 1500t., og altertavlen er en ganske enkel opbygning fra 1847, udført af P. Vedsted, stafferet af C. F. Lind Jensen og bekostet af T. Fabricius, m. anv. af enkelte ældre dele: et par renæssancesøjler og to sengotiske apostelfigurer fra en †altertavle. I storfeltet et maleri fra 1918, »Emaus«. Et ældre alterbillede, Nadveren, fra 1700t. er ophængt i kirken. En del figurer fra en efter alt at dømme meget værdifuld sengotisk tavle, Maria på månesegl, Kristi barndomshistorie, Skt. Laurentius, Skt. Barbara m.v., er o. 1875 på en noget suspekt måde blevet bortført fra kirken til en privat samling. Deres videre skæbne er ikke kendt. Lave, sengotiske stager, der har stået på løvefigurer, hvoraf kun én løs er bev. Romansk granitfont m. arkadeprydet kumme (Mackeprang.D. 306, 308). Sydty. fad, o. 1575, m. fremstilling af bebudelsen. Ejendommelig fontehimmel fra 1652, en baldakin, hvori figurer af Kristi dåb. På bøjlerne er der mærkelige, nærmest tvekønnede dydefigurer. Hele himmelen hænger i en drejelig arm der udgår fra et dragegab. Statelig prædikestol i senrenæssance, o. 1625, m. trekoblede søjler på de forkrøppede hjørner og portalfelter m. lidt naive evangelistrelieffer. Væggene er i ret stor højde beklædt m. panelværk fra 1604, og stoleværket med ældre foldeværksfyldninger og trekantgavle kan i øvrigt godt være fra sa. tid. Pulpitur i v.enden fra 1624. Kisteformet pengeblok, vist fra 1700t. Klokken er støbt i Hamburg 1785 af Joh. Nic. Riber. En tidl. †klokke var if. præsteindberetn. o. 1767 fra 1590. – I tårnrummet er der opsat fire gravsten: 1) sgpr. Christen Sørensen Sevel, † 1703, og hustru; 2) sgpr. Peder Thomsen Lyngbye, † 1709, og hustru, † 1718; 3) sgpr. Hans Poulsen Curtz (St. St. Blichers morfader), † 1764; 4) sten over en søn og en datter af ovenn. Chr. Sørensen Sevel.

Litt.: J. Helms. Danske Tufstenskirker. 142–43.

På kgd. er bl.a. begr. St. St. Blichers morfader, præsten Hans Poulsen Curtz, † 1764 (ligstenen sen. flyttet ind i kirken, jf. ovf.), og præsten, hist. samler David Grønlund, † 1784.

I D. er 1939 rejst en mindesten m. portrætrelief (billedhugger P. Christensen) over dialektog folkemindeforskeren H. F. Feilberg, der var præst i D. 1876–91, og 1950 en lignende (billedhugger Johs. Bjerre) over P. J. Nielsen, der var lærer i byen i 49 år.

Darumgård m. 6 gde og 1 bol fik Niels Lange til Kærgd. 1554 ved mageskifte m. Mariager kloster for Bonderup (Lerkenfeld) m.m.

Skove: Enkelte småplantager.

Fredet er kun én høj, ret stor, men forgravet, nær ø.skellet, hvor der har ligget en gruppe på 8 høje. – I alt vides 8 høje at være sløjfet. – Fra Darum kendes bopladser fra keltisk og ældre romersk jernalder og et par jernalders gravpladser, både m. jordfæstegrave og brandgrave, fra yngre romersk jernalder og vikingetid. I Klinteengen sø.f. St. Darum er gjort et skattefund fra germansk jernalder m. 12 brakteater, et sværdmundblik og et hængestykke, alt af guld, samt nogle glasperler.

Litt.: P. K. Pedersen. Minder fra Darum So., AarbRibe. 1908. 108–18. Sa. Lidt af D. So.s Hist., smst. 1923–27. 67–78. P. J. Nielsen. Fra D. So. 1926. Sal. Frifelt. Feilberg-Mindet i D., AarbRibe. 1940–43. 170–73. Vider. III. 569–74.