Fjelde sogn

(Slemminge-F. kom.) omgives af Radsted, Toreby, Døllefjelde, Musse og Slemminge so. Den svagt bølgede moræneflade har en ret god, lermuldet bund. Mod ø. ligger en del mose og eng (Kartofte mose) og so.s eneste skov (Fjelde skov). Gennem so. går landevejen Sakskøbing-Nysted.

Areal i alt 1950: 747 ha. Befolkning 7/11 1950: 312 indb. fordelt på 99 husstande. (1801: 278, 1850: 349, 1901: 307, 1930: 363).

I sognet byerne: Fjelde (*1358 Fialle, Fielde; u. 1816–17) m. kirke og forskole; Kartofte (*1336 Karlltoffte, 1498 Kartoptæ; u. 1816–17) m. to formbrændselsfabrikker. – Saml. af gde og hse: Kongestolpe (1616 Kongstorppe, 1682 Konges Stolpe Agger Skifft).

F. so., der sa.m. Slemminge so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Våbensted so., dog under 25. skattekr. (Sakskøbing). So. udgør 2. udskrivningskr., 210. lægd og har sessionssted i Sakskøbing.

Kirken består af romansk kor og skib og gotisk tårn og våbenhus, alt af munkesten i munkeforbandt. Af den romanske kirke er koret bygget først og er noget mere pynteligt end skibet. Det har således dobbelt sokkel, hjørnelisener og retkantede helstens stave, der står under midten af de romanske vinduer. Præstedør ses ikke. Gesimsen har frise af krydsende rundbuer. Koret har i hver af de tre sider haft et vindue, hvoraf det østl. er bev. som blænding. Skibets stærkt ødelagte sokkel har antagelig bestået af en enkelt skråkant. Gesimsen dannes af et tandsnit under et savskifte. Den rundbuede, mangefalsede s.dør står i et fremspring og er stadig i brug, n.døren er tilmuret og ødelagt af et vindue. Midt i hver langmur sidder et tilmuret romansk vindue. I det indre er den runde, ret snævre korbue bev. Både kor og skib har haft bræddeloft m. stor hulkel, i gotisk tid er indbygget krydshvælv. Det sengotiske tårns underrum har krydshvælv og en spids tårnbue, der nu er lukket m. en mur. Tårnrummet har en tid gjort tjeneste som forhal m. dør fra v. Tårnets blændingsgavle vender mod n. og s. I det sengotiske våbenhus’ indre er afsatser til en aldrig udf. krydshvælving. – På korbuens v.side skal der findes overkalkede kalkmalerier. – Alterbordet er middelald. af munkesten. Altertavlen i ungrenæssance fra 1589 er en katekismustavle nøje svarende til Slemminge kirkes. Dens staffering er rest. 1945. Alterkalk fra slutn. af 1500t. Alterstager fra beg. af 1600t. svarende til stagerne i Radsted. Romansk døbefont, monolit af granit, m. cylindrisk skaft og på kummen rundbuede arkader, hvori skiftevis liljer og kors i relief. Sydty. dåbsfad fra o. 1575. Korbuekrucifiks fra o. 1520, rest. 1946. Prædikestol i højrenæssance fra o. 1610, malet 1616, svarende til stolen i Våbensted. Samtidig himmel. Ved rest. 1945 er opr. staffering fremdraget; konserveringsarb. i kirken er udf. af Einar V. Jensen.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 1034–41.

I Kartofte fandtes i beg. af 1400t. en adelig hovedgd., der o. 1412 ejedes af Peder Ingvorsen, som på sa. tid solgte en andel, han ejede i Krenkerup og Krenkerup fang, til Oluf Axelsen Gøye. – I Kartofte lå også en nu forsv. hovedgd. Ellehave. 1336 pantsatte Peder Madsen af E. Ellehave gård til sin hustru Kirstine Iversdatter for 12 mk. sølv, han oppebar for hendes fædrene gods. Sen. var E.gd. delt ml. flere lodsejere. Axel Mogensen Gøye til Krenkerup († senest 1411) købte således 1389 en part i gden og en dertil liggende gårdsædegård af en s. 899 Iven Nielsen, og 1390 en anden part i sa. gd. og gårdsædegård af Laurids Pedersen (Gøye) af Ryde, men hans søn Mogens Axelsen Gøye til Krenkerup ejede endnu 1432 E.gd. i fællesskab m. fru Christine af Udstolpe, der da ved forlig fik tilkendt en fjerding i gden. 1474 skødede Jep Skave i Nørregd. i Udstolpe al sin del i E.gd. til hr. Eskild Gøye til Krenkerup. Herregden er utvivlsomt snart efter nedlagt og omdannet til fæstegods.

De nordligste gde i Kartofte kaldes 1682 Nørregaarde. – 1486 nævnes en gd. Sleth i Kartofte.

Skove: Fjelde skov (ca. 50 ha) under Krenkerup har lidt bølget terræn. Den mulddækkede jordbund bærer hovedsagelig bøg.

Fredede oldtidsminder: I F. skov en anselig gruppe på 26 høje, hvoraf kun 3 når 2 m højde; de fleste er velbev., og adsk. har randsten. – Sløjfet: Sø.f. F. by en jættestue.