Furreby sogn

(Børglum-F. kom.) omgives af Lyngby, Børglum og Vrensted so. samt Skagerrak. Gennem so. løber Klostergrøft, der munder i havet n.f. Løkken. Mod n. findes et lidt højereliggende og bølget terræn, bestående af istidsler, hvori havet har skåret indtil 20 m høje klinter. Det noget lavere land mod s., på begge sider af Klostergrøft, er gl. stenalderhavbund, som n.f. Løkken træder frem til havet og danner en klint, hvori der findes dyre- og planterester fra stenalderen. Lag fra omtrent sa. tid kommer også frem ved Kodal på grænsen til Lyngby so. Omkr. selve badestedet Løkken findes et bælte med lave klitter, der har gjort byen og fiskerlejet til et af Danmarks mest besøgte badesteder. Den brede forstrand er jævn og fast nok, til at biler kan køre på den langs stranden sydpå. Den lille Vendsyssel plantage er den eneste skov. Gennem so. går jernbanen Hjørring-Løkken-Åbybro (Løkken stat.) og hovedvej A 11.

Areal i alt 1955: 407 ha. Befolkning 1/10 1955: 1629 indb. fordelt på 520 husstande. (1801: 400, 1850: 685, 1901: 1118, 1930: 1573).

I so. ligger Furreby (*1437 Fordby, 1522 Fordeby; u. efter 1804) m. kirke, samt badebyen og fiskerlejet Løkken – bymæssig bebyggelse, hvoraf dog også en mindre del ligger i Vrensted so.; i den i F. so. beliggende del af Løkken var der 1955: 1495 indb. fordelt på 482 husstande (1930: 1377 indb.); fordelingen efter erhverv i den bymæssige bebyggelse i F. so. var 1950 flg.: 298 levede af landbrug m.v., 529 af håndværk og industri, 252 af handel og omsætning, 121 af transportvirksomhed, 111 af liberale erhverv og administration og 250 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 39 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, metodistkirke, apostolsk kirke, kom.kontor (1939), skole (opf. 1902, udv. 1923, arkt. Evaldsen, Ålborg), privat mellem- og realskole, bibl. (opret. 1927 i den tidl. tekniske skole; 5800 bd.), handelsskole (opret. 1939), missionshus (opf. 1907), alderdomshjem (opf. 1920, arkt. Vejby Christensen, Hjørring), alderdomsbolig (opret. af Understøttelsesforeningen af 1888) til bolig for to trængende familier, apotek (stiftet 1884, ny bygn. 1917), lystanlægget Vendsyssel plantage (skænket af gross. K. M. Vendsyssel, Kbh.), stadion (i Vrensted so.), markedsplads, Løkken Bank (fil. af Hjørring Diskontobank, opf. 1957, arkt. J. og K. Borre Jakobsen), Spare- og Laanekassen for Løkken og Omegn (stiftet 1871; indskud 31/3 1959: 13,2 mill. kr., reserver: 0,9 mill. kr. (A. Skjødsholm. Spare- og Laanekassen for Løkken og Omegn. 1946), biograf (1946), flere badehoteller og badepensionater, Dansk Sygeplejeråds feriehjem, vandrehjemmet Smørkræmmerens Pakhus (opret. 1938), andelsmejeri (opf. 1902), to fællesvaskerier, to fiskefiletfabr., redningsstat. (opret. 1852); jernbanestat. (1913), postkontor, telf.central samt en ca. 200 m lang læmole (opf. 1926/27 og ombyg. 1958) til støtte for fiskeriet. – Gårde: Løkkensholm; Kodal.

F. so., der sa. m. den største del af Børglum so. udgør én sognekommune og alene ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Børglum so. So. udgør 5. udskrivningskr., 510. lægd og har sessionssted i Hjørring.

Kirken er frit beliggende og består af romansk kor og skib samt våbenhus fra 1937 mod v. Den lave, romanske kirke er opf. af granitkvadre på profileret sokkel. Korgavlen er omsat. Et opr. n.vindue i skibet er blændet og begge de gl. dørsteder tilmuret. Kirken har bjælkeloft. Våbenhuset er bygget som en forlængelse af skibet med anvendelse af granitkvadre på gl. s. 331 sokkel. – Altertavlen er et trefløjet, gotisk skab, der er ombygget i renæssancetiden, og hvis figurer er fjernede og erstattet med en gengivelse af Thorvaldsens Kristus. En udskåren gruppe, Gud fader og søn, samt et par andre middelald. figurer og to krucifikser fra o. 1400 og o. 1500 er nu i Vends, hist. Mus. Oblatæsken er skænket 1690 af Chr. Reedtz og Ide Skeel. Alterbordet er af granitkvadre med relikviegemme. Prædikestolen er sengotisk, men berøvet alle prydelser. – I våbenhusets sokkel er indsat en romansk ligsten.

Løkken kirke er opf. 1898 (indviet 18/12) i gotisk stil af røde mursten efter tegn. af arkt. Axel Møller; den består af skib og kor samt tårn med firkantet spir. Tårnrummet er våbenhus. På alteret et trækrucifiks (billedhugger N. W. Fjeldskov); udskåren prædikestol; døbefont af faksekalk. Byggesum 21.250 kr.

Metodistkirken er opf. 1882 af røde mursten med tårn og firkantet spir.

Løkken synes at være opstået 1678, da de to første huse byggedes på Furreby Løkke (ɔ: afgrænset græsgang). De første indbyggere ernærede sig af »ølsalg og andet«, når fremmede skippere kom med deres sandskuder til landet at handle. Denne handel tiltog stadig; 1715 var her 15 huse; 1719 gjorde Hjørring forgæves forsøg på at standse handelen og krævede, at løkkenboerne skulle flytte til Hjørring. Efterhånden begyndte også løkkenboerne at anskaffe skuder, og i slutn. af 1700t. blev byen hovedstedet for skudehandelen på Norge. 1810 anlagdes et batteri til beskyttelse af reden, for at kornudskibningen til Norge kunne foregå uhindret. Ved midten af 1800t. fik Løkken sin glansperiode, 11 fartøjer hørte hjemme her; 1857 fik byen toldsted, og ved 1870 foregik en ikke ringe del af Danmarks udførsel af landbrugsprodukter over dette. Handelen fik dog sit dødsstød ved baneanlæggene; den fortsattes vel lidt endnu, men ophørte helt kort efter 1900. Fiskeriet, der tidl. havde været bierhverv, blev nu det bærende. 1884–86 var her et overvældende rigt flynderfiskeri, der hidkaldte 2–300 fremmede fiskere, og der fiskedes vistnok 10 mill. rødspætter. 1913 åbnedes banen Hjørring-Løkken-Åbybro, og det gav byen et nyt opsving; under krigen havde fiskeriet stor fremgang, og 1917 bevilgede staten 1/2 mill. kr. til anlæg af en læmole for fiskebådene. Samtidig blev Løkken et søgt badested med flere store hoteller, og i klitterne rejste sig mange sommerhuse. Ill. til Løkken se ovf. s. 228.

At Furreby, som anført i præsteindb. 1638, skal have navn efter fyrreskove, der før har været her langs stranden, er ikke rigtigt. Nu er der ingen klit i sognet, men det har i 1600t. lidt af sandflugt (se JySaml. 2. Rk. I. 1886–88. 128). Også havet har gjort stor skade og bortskyller stadig af kysten i den nordl. del af sognet; havet skal i sin tid have borttaget en hel by, Kinderup.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 8 høje, alle i so.s nordl. del. Desuden kendes 6 stensatte jernaldergrave.

Om annekteringen se Børglum.

I Furreby so. fødtes 1867 præsten og filantropen Anton Bast, 1881 redaktøren og afholdsagitatoren L. Larsen-Ledet.

Litt.: Lavst Røjkjær. Lidt om Sandflugten i ældre Tider, JySaml. 2. Rk. I. 1886–88. 128–30. Johan Skjoldborg. Nordstrandshandel, sst. 2. Rk. IV. 1893–95. 425–34. C. Klitgaard. Efterretninger om Skude- og Strandhandelen paa Vestkysten af Vendsyssel, sst. 3. Rk. I. 1896–98. 209–48. Sa. Den vendsysselske Skudehandel, AarbVends. 1916. 280–349. Axel Holm. Løkken By, i Jyske Byer og deres Mænd. VI. 1917. S. C. Sortfeldt. Bidrag til Fiskerbyen Løkkens Historie, JySaml. 4. Rk. III. 1917–19. 59–78. Jens Thise. »Smørkræmmeren«, AarbVends. 1920. 275–98. Thomas Olesen Løkken. Det store Flynderfiskeri ved Løkken og Blokhus 1884–86, sst. 1920. 223–34. Sa. En Rejsefærd til Løkken Aar 1886. 1924. A. Skjødsholm. Grunde og gamle Med, AarbVends. 1925. 141–58. C. Klitgaard. Løkken Batteri, sst. 1928. 145–53. S. C. Sortfeldt. Bidrag til Byen Løkkens Historie, sst. 1928. 128–44. C. Klitgaard. Løkkens Skibsliste 1856, sst. 1933. 137. H. Grønbech. Løkken i gamle Dage. 1934. A. Skjødsholm. Matrikuleringen af Furreby Sogn 1667–1688. AarbVends. 1937. 68–87. C. Klitgaard. Fra Løkken 1808–09, sst. 1946. 305–09. A. Skjødsholm. Skudehandler- og Skipperslægter fra Løkken, sst. 1949. 148–233. C. Klitgaard. Handelshuse i Klitten, sst. 1954, 105–61.