Gammelsogn sogn

(Holmsland kom.) omgives af Rindum so., Ringkøbing kbst. og Ringkøbing fjord samt Nysogn so. Ø.grænsen mod Ringkøbing og Rindum so. forløber langs den digekransede Vonå, hvoromkring landet ligger kun ganske lidt over havfladen og består af marskjorder. I øvrigt hæver landskabet m. de spredtliggende gårde sig kun sjældent til over 4 m o.h., og de højeste steder findes i en strandvold langs Ringkøbing fjord (6,6 m ved Gammelsogn kirke), der viser, at landet engang har ligget meget nær havoverfladen, og det er sandsynligt, at havet nu og da har skyllet ind over morænen, hvis jorder hører til de bedste i hrd. Gennem so. går landevejen Ringkøbing-Søndervig.

Areal i alt 1962: 767 ha. Befolkning 26/9 1960: 233 indb. fordelt på 62 husstande (1801: 230, 1850: 262, 1901: 291, 1930: 256, 1955: 249).

Af so. Gammelsogn (og Nysogn) udskiltes fra 1/7 1922 arealer, der dannede Holmsland Klit so.

I sognet Gammelsogn (*o. 1400 Gamel soghen; so. u. 1797–1800) kirke og skole (nedlægges 1965, da børnene skal gå til centralskolen i Kloster). – Saml. af gde og hse: Bollerup (1573 Bollerup); Strandgd. (1610 Stranndgaard); Harbogde; Mogensgde; Esbogde; Nr. Kirkegde; Ledgde; Bøndergde (1610 Bønndergaard). – s. 485 Gårde: Midtby; Ungersensgd.; Anneksgd.; Klostergd.; Blåsten. I so. findes en større minkfarm.

G. so., der sa. m. Nysogn so. udgør ét pastorat – Nysogn-Gammelsogn pastorat – under Ulfborg og Hind hrdr.s provsti, Ribe stift, og sa. m. Nysogn og Holmsland Klit so. én sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Rindum so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 35. lægd og har sessionssted i Ringkøbing.

Kirken, der ligger hegnet af kampestensdiger umiddelbart ved bredden af Ringkøbing fjord, blev i katolsk tid kaldt for Helligkors kirke, men var if. Pont.Atlas viet Skt. Mauritius. Den består af romansk kor og skib m. sengotiske tilbygninger: tårn i v. og våbenhus mod n. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre på skråkantsokkel. Begge de retkantet overdækkede døre er bev., n.døren i brug, s.døren tilmuret m. kvadre. De romanske vinduer er bev. på n.siden, alle tilmurede som nicher, et i koret, to i skibet samt et ligeledes tilmuret i korets ø.mur. Hele s.siden er omsat 1880 m. store rundbuevinduer. I det indvendige, der har bjælkelofter, står den meget høje og smalle korbue m. skråkantprofilerede kragbånd. Det sengotiske tårn har krydshvælvet underrum, der har åbnet sig mod skibet ved en parabelformet tårnbue, nu afskilret m. bræddevæg og benyttet som materialrum. Det har opgang i n.siden til en fladrundbuet, falset dør, og glamhullerne er rundbuede og falsede. Overdelen, der skal have været højere, krones nu af et opskalket pyramidespir, vist fra 1700t., ligesom de øvr. bygningsdele blytækt. Våbenhuset er sandsynligvis også fra sengotisk tid, men uden karakteristiske enkeltheder. – Altertavlen, der står på et kvadermuret, men overpudset, sikkert romansk alterbord, er en firsøjlet opbygning i renæssance, o. 1600. I det ene sidefelt er afdækket en Gethsemane-scene fra 1700t., og i storfeltet er indsat et maleri, Kristus velsigner fattige, udført af Anker Lund 1885. Kalk i barok, 1677. Nye, gotiserende stager. Degnestol i rig senrenæssance, 1635, nu m. afætsede s. 486 farver. Fonten er en noget forkrøblet variant af den vestjy. type m. fletornamentik på den ganske lave fod. Glat messingfad, vist fra 1700t., m. helt udslidt indskrift. Prædikestol i enkel renæssance fra 1600 m. koblede, toskanske hjørnesøjler og portalfelter. I opgangspanelet er der opr., manieristiske malerier – evangelister på landskabelige baggrunde. Firemastet skibsmodel fra ca. 1920. Klokke 1611 af Hans Siop, Hamburg, m. reliefscener fra romersk mytologi. I n.diget stor, muret portal m. sadeltag.

Ved landevejen ud for kirken er der 22/9 1895 afsløret et mindesmærke – to granitsten m. en medaljon (billedhugger Rs. Andersen) – for N. J. Fjord († 1891), der er f. i Gammelsogns skole 1825.

Skove: Kun enkelte småplantager.

Fredede oldtidsminder: En stor høj ved Harbogde, nær skellet mod Nysogn. – Sløjfet el. ødelagt: 8 høje.

Litt.: Kristen Klastrup. Gammel Sogns Vide, AarbHards. 1931. 110. Vider. IV. 338–52.