Gøttrup sogn

(Kettrup-G. kom.) omgives af Kettrup so., Hjørring amt (Aggersborg so. i Ø. Han hrd.), Limfjorden samt Klim og Kollerup so. Grænsen til Hjørring amt dannes af Bjerge å og Nr. Bjerge å, mens Sløj kanal danner skel til Klim so. De højest opragende dele af so. er de to moræne-»øer«, hvorpå Gøttrup og Nr. Bjergegd. ligger, og ellers består so. af hævede havbundsdannelser, dels laguner og sandsletter, og dels vældige strandvoldspartier, der er mere el. mindre ødelagte ved ralgravning. Et ældre strandvoldssystem løber s.-n. i tilknytning til Gøttrup-øen, mens et yngre er dannet fra nø. mod sv. og i spidsen er vifteformet udbredt (Gøttrup Rimme). Mod sv. sænker den hævede havbund sig ganske langsomt ned mod Limfjorden, hvor den til sidst opløser sig i de lave, græsklædte Fjordholme. For at hindre oversvømmelser er der opført et fjorddige langs kysten. De bedste jorder findes på morænen, men også her er de gennemgående sandede. Nogle få, mindre plantager er eneste form for skov.

Areal i alt 1955: 2802 ha. Befolkning 1/10 1955: 850 indb. fordelt på 219 husstande (1801: 426, 1850: 552, 1901: 775, 1930: 759).

I so. ligger Gøttrup (1447 Gyøttrop; u. efter 1805) m. kirke, skole (opf. 1923, arkt. A. Krogfelt, Fjerritslev), missionshus (opf. 1897), forsamlingshus, sportsplads, filial af Aggersborg Sparekasse, maskinstat., lerværk, mørtelfabr. og grusværk samt brevsamlingssted og telf.central. – Saml. af gde og hse: Gøttrup Hede; Gøttrup Sten; Gøttrup Have; Gøttrup Strand; Gøttrup Rimme; Gøttrup Holme; Mejlhede (1664 Meill Heede); Kolborg Huse (1552 Koldborrig); Øslevholme Huse; Fuglskær Huse; Bjergegde (1458 Bieræ, 1610 Synnderbierre, 1688 Bierregaard); Sløjhuse (*1508 Sløenn, 1664 Sløien); Stjerslev (1664 Stiersleff). – Gårde: Vestermøllegd. (1610 Westermølle); Korsbæk (1664 Korsbech); Tinglavgd. (1664 Tienlaugrd.); Storestrand (1552 Strannd, 1664 Stoerstrand); Havgd. (1664 Haffgrd.); Nr. Bjergegd. (1552 Nørbierg) m. Han Herreders kalkværk; Højrimmegd.; V. Drøstrup (*1508 Vester Drøstrup); Vestenbækgd. (1688 Huuse wed Bechen).

G. so., der sa. m. Kettrup so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted s. 525 og hører under de sa. kr. som Kollerup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 542. lægd og har sessionssted i Fjerritslev.

Kirken (mul. viet Skt. Laurentius, jf. klokke) består af romansk apsis, kor og skib samt sengotisk v.tårn og våbenhus i s. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel; apsiden har dog dobbeltsokkel, hvis øvre skifte har rundstav over hulled, samt skråkantet gesimsskifte. Af dørene står den retkantede s.dør uændret med skråfaset overligger, mens kun de nedre partier af den tilmurede n.dør spores. Af de opr. vinduer er bev. ét i apsis, hvis monolitoverligger og karmsten har svag rundstav, samt ét i korets n.mur, der står som udvendig niche. Flere vinduessten er indmuret i tårnets n.side, og en overligger står ved dets s.side. Indvendig har apsis halvkuppel og apsisbue med karnisprofilerede karmsten. Den runde korbue har skråkantsokkel og meget forsk. profilerede karmsten, som i n.siden mod v. har et primitivt relief af en menneskeskikkelse med udbredte arme. Det sengotiske tårn fra o. 1500 af sa. bredde som skibet er opf. af udflyttede kvadre og gule munkesten; det krydshvælvede underrum med spids tårnbue har i s. et falset rundbuevindue. En ny trætrappe fører til en fladbuet dør i mellemstokværkets n.side. De glatte gavle er kamløse. Våbenhuset fra sa. tid har ingen opr. enkeltheder. Kor og skib har bræddeklædte bjælkelofter, og tagværkerne er her af gl. eg med indstemmede og øksehugne nummereringer. Hele bygn. er istandsat 1924–25 (arkt. E. Packness) og 1958–59 (arkt. Gunnar Møller Nielsen), da der også opførtes et ligkapel. – Altertavlen i ungrenæssance fra 1585 tredeles af korintiserende søjler og har i midtfeltet et krucifiks fra o. 1700. Kalk o. 1550–75 med sekstunget fod og nyere bæger, vist fra 1790. Stager med kraftig barokprofil fra 1616. Romansk granitfont med siksak- og bladranke på kummen og pyramidestubfod med arkader (Mackeprang. D. 180). Fad fra 1695 med drevne frugtbundter. Enkel prædikestol fra 1579 med naive dyderelieffer og samtidig himmel. Stoleværk fra o. 1600–25, sen. omdannet. Ved orgelet (fra 1908) er anbragt dele af et pulpitur, vist fra 1612. Klokke o. 1500 af Albert Poulsen med påkaldelse af Maria, Jesus og Skt. Laurentius. – Epitaf s. 526 med tavle af sort kalksten over major Parmo Speitzer, † 1735, og hustru. Gravsten: 1) Anders Nielsen, † 1625; 2) Chr. Chrestensen, † 1629.

Litt.: DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 131–39.

Kristoffer Frederik Petersen boende i Gøttrup ejede noget strøgods – 1795: 9 7/8 tdr. hartk. (Godsarkiv i NLA).

Tinglavgård lå tidl. under Ågårds hovedgårdstakst.

I so. har ligget en gd. Brostrup (1610 Broustrup).

Med sine lavtliggende jorder har sognet ikke haft megen oldtidsbebyggelse; der er ingen fredede mindesmærker, men der har været 4 høje.

I Gøttrup Rimme er der fundet et depot med 12 flintplanker, og n.f. G. er der konstateret en boplads fra ældre romersk jernalder.

På gden Øster Bjerre i Gøttrup so. fødtes 1610 præsten Jens Justesen Bjerre.

Litt.: AarbThisted. 1936. 269f. Aug. F. Sehmidt i Thisted Amts Tidende 16/12 1960. Jf. Kettrup so.