Grimstrup sogn

(G. kom.) består af en større vestl. og en mindre østl. del; den vestl. omgives af V. Nykirke, Skast og V. Nebel so., Varde kbst., Næsbjerg og Årre so., den østl. af V. Nykirke, Årre og Fåborg so. samt Gørding hrd. (Vejrup so.), hvortil Sneum å danner grænsen. So. ligger helt på Esbjerg bakkeø, har jævnt bølget terræn m. højder indtil 47 m (Møllehøj i Grimstrup krat), jorderne er overvejende sandede, dog m. mindre arealer af moræneler, således ved Hjortkær i so.s østl. del. Der er store mosearealer, således den afvandede Ulvmose n.f. Rovsthøje, store arealer ø.f. denne by, kildeområdet for Alslev å, og s. og ø.f. Grimstrup. Hede findes ikke mere; ved Grimstrup ligger den store plantage Grimstrup krat. Gennem so. går hovedvej A 1, Esbjerg-Kolding, og landevejen Korskro-Grindsted.

Areal i alt 1960: 4812 ha. Befolkning 26/9 1960: 1324 indb. fordelt på 352 husstande (1801: 492, 1850: 629, 1901: 866, 1930: 1135, 1955: 1391). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 896 levede af landbr. m.v., 164 af håndv. og industri, 42 af handel og omsætning i øvrigt, 48 af transportvirksomhed, 43 af administration og liberale erhverv, 8 af anden s. 860 erhvervsvirksomhed og 104 af formue, rente, understøttelse olgn.; 19 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Grimstrup (1330–48 Grimstorp; u. 1797) m. kirke, præstebol., skole (opf. 1918, bygmester Blok) m. afdelingsbibl., missionshus (opf. 1930), forsamlingshus (opf. 1936) og Grimstrup og V. Nykirke Sognes Sparekasse (opret. 1873; 31/3 1963 var indskuddene 4,6 mill. kr., reserverne 332.000 kr.), Rovst (*1499 Roffst Enge, 1542 Gammel Rogelst; u. 1774 og 1795) m. skole (opf. 1908, bygmester Hansen), bibl. (i skolen; opret. 1909; 3200 bd.), forsamlingshus (opf. 1936, arkt. H. Pedersen), kom.kontor (opf. 1960, arkt. Falk), andelsmejeri (opf. 1908, bygmester Blok) og filial af A/S Dansk Damman Asfalt (opf. 1942); Rovsthøje (1449 Rowesthøwe; u. 1795) m. filialkirke, skole (opf. 1901, bygmester Jensen) m. afdelingsbibl. og forsamlingshus (opf. 1936, arkt. H. Pedersen); Ny Hjortkær m. forsamlingshus (opf. 1901, bygmester Hansen) og sportsplads. – Saml. af gde og hse: Hjortkær (1445 Hyørdhekyern, 1493 Hiertkier); Knolderflod m. skole (opf. 1907), afdelingsbibl. og sportsplads; Spandale; Hinkbøl (1606 Hinckbøell); Gesthede (1347 Gistætheet). – Gårde: Dyrbækgd.; Ringdal; Rovst Møllegd. (1506 Rosth mølle); Ny Blåholm (1606 Blagmarck, 1688 Blaamarck); Rudholm; Nørbygd.; Knurborg (1606 Knurborrig); Havdal; Altmarkgd.; Ålbjerg; Lundgd.; Blank (*1499 Blancke).

G. so., der udgør én sognekom. og sa. m. V. Nykirke so. ét pastorat under Skast hrd.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som V. Starup so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 38. lægd og har sessionssted i Varde.

Den blytækte kirke består af romansk kor og skib m. sengotiske tilføjelser: tårn mod v. og våbenhus mod n. Den romanske bygn., hvis detaljer mul. peger mod en ret sen opførelsestid (Aarb. 1894. 267), er opført af meget veltilhugne granitkvadre på en kraftig, attisk profileret sokkel. Begge de opr. døre er bev., s.døren, der ikke bryder sokkelen, tilmuret, n.døren i brug. Hver for sig viser de højst ejendommelige træk: n.dørens tagformede tympanon har et rundt og to kvadratiske, fordybede felter, s.dørens tympanon er uregelmæssigt aftrappet m. indristede ornamenter: tre hesteskobuer, den ene m. kors, indrammet af akantusranker (Mackeprang. JG. 270–71). Koret har i ø. et tilmuret rundvindue og i n. et åbent rundbuevindue m. tagformet overligger og halvsøjler i karmene. På skibets n.side er der ét rundbuevindue m. liljeornament på overliggeren, og to tilsvarende overliggere er indmuret i tårnets s.mur. Indvendig står den runde korbue m. profilerede kragsten og skråkantsokkel, og både kor og skib har bjælkelofter. Det sengotiske tårn er opført af genanvendte granitkvadre og røde munkesten (uden hvidtning). Dets krydshvælvede underrum har spids tårnbue mod skibet og falset spidsbuevindue mod v. Opgangen til mellemstokværket er ad et trappehus ved skibets nv.hjørne m. fladbuet underdør i meget højt, spidsbuet spejl. Murværket er udvendig reguleret 1897. – Altertavlen, der står på et nyt, muret alterbord, er en sengotisk fløjtavle fra o. 1520, vistnok fra sa. værksted som den i V. Starup (s. 857). I midterskabet er der store figurer af Gudfader m. Sønnen samt Maria m. barnet, i sidefløjene apostlene. Den er stafferet i midten af 1700t. på bekostning af Tøger Reenberg Teilmann, Endrupholm. Blødt profilerede, sengotiske stager på dyrefødder. Romansk granitfont, nøje beslægtet m. fonte i V. Nebel, Årre og andre i egnen (Mackeprang.D. 174). Nyt fad. Prædikestolen er et smukt renæssancearb. fra 1604 m. hjørnehermer og portalfelter m. relieffer af Kristi barndomshistorie. I postamentfelterne står initialerne MGS CMSR. Dens himmel er i tidlig rokoko fra o. 1740–50. I skibets v.ende et søjlebåret pulpitur fra 1642 m. usædvanlig gode malerier af Frelseren, Maria og apostlene. Ml. våbenhuset og skibet sidder en prægtig dørfløj m. smedet rankeværk, snarest fra beg. af 1200t. (Aarb. 1943. 2). Skriftløs klokke, antagelig fra 1300t. (Uldall. 53).

Filialkirken i Rovsthøje er opf. 1961 (arkt. Øhlenschlæger og K. Nordby Nielsen) af røde munkesten s. 862 m. sort tegltag som en langhusbygning m. tårn mod v., hvortil der slutter sig små sidebygninger m. venteværelse og præsteværelse. Alt det ganske enkle inventar hidrører fra opførelsestiden.

Adelsmanden Jens Jepsen (Skovgaard) i Rovsthøje nævnes 1449. 1506 gjorde hans sønnesøn Anders Skovgaard lavhævd for sig og sine søskende på R. og R. ml. m.m., som hans forældre havde ejet.

Hjortkær var 1609 en sædegd., der tilhørte Christen Lange. 1664 tilhørte gdene i Hjortkær by Erik Krag og var beboet af bønder, men endnu i Pont.Atlas nævnes, at H. tidl. har været en sædegd.

I den nordl. Del af Grimstrup Krat findes et Dige, kaldet Kampdiget, en ca. 3/4 m høj og 4 1/2 m bred Jordvold, strækkende sig i Retning n.-s., m. en Gravsænkning langs Ø.siden. Den stedlige Tradition har villet henføre Diget til Svenskekrigen; meget tyder dog paa, at det opr. er et Skeldige for Skoven, der sen. har bredt sig hinsides Diget (M. A. Ebbesen. Kampdiget og Adelgrøften i Grimstrup Krat, AarbRibe. X. 325-34, m. en Efterskrift af H. K. Kristensen).

Ved grøftegravning på en mark i Rovst fandtes 1870 en lerpotte m. 164 mønter fra Kristoffer II, antagelig gemt hen ca. 1326.

Litt.: Aarb. 1884. 270f., 281 nr. 34.

Skove: En del skov og plantage, således Grimstrup krat, 112 ha, anl. 1906. Den tilh. et interessentskab. Præsteembedets andel i Grimstrup krat udgør 18 ha. Krattet er et af Danmarks anseligste egekrat. Det er rester af tidl. udstrakte skovstrækninger. Rovsthøje plantage, 75 ha, anl. 1908, ejes af et aktieselskab. Ud over de nævnte ejendomme findes en del mindre plantagearealer i so.

Litt.: K. Gram, C. A. Jørgensen og M. Køie. De jydske Egekrat og deres Flora, Det kgl. da. Vidensk. Selskab. Biol. Skrifter. III. 3. 144–45.

Umiddelbart sø.f. Hjortkær lå en landsby Gisted, som har givet navn til Gesthede og til Gestlunde (i Fåborg so.) samt til den forsv. Gestmølle (1342 Molendinum Gist, 1347 Gistæthmøln). Ved Rovsthøje lå en gd. Møllebjerg (*1506 Møllebierg).

Fredede oldtidsminder; 38 høje, fortrinsvis i so.s sydl. halvdel. Flere er ret anselige: Trehøjene i Grimstrup krat, de to Tamhøje v.f. Ringdal, Ovnhøj s.f. Rovst, Gåshøj ved Hinkbøl og Bavnehøj i enklaven ved Blank. – Sløjfet el. ødelagt: 63 høje. – To guldbrakteater er fundet ved Rovsthøje.

I G. so. fødtes 1837 præsten Frederik Zeuthen, 1839 matematikeren H. G. Zeuthen.

Litt.: H. P. H. Novrup. Da Roesthøje blev udskiftet 1795, AarbRibe. 1932. 191–94. J. Bastholm. Udskiftningen i Roust 1774, smst. 1956–59. 651–59. Vider. IV. 365–72.