Grønholt sogn

(Asminderød-G. kom.) omgives af Asminderød og Karlebo so. samt Holbo hrd. (Nødebo so.) og en del af Esrum sø. Det jævnt bakkede s. 125 terræn består overvejende af sandet el. gruset moræne med enkelte lerpletter og hælder fra v. mod ø., hvor den sydl. del af Lønholt mose (3–4 m o. h.) er den inderste gren af en stenalderfjord langs Nivå. Her samt ved Nivås øvre løb og omkr. Grønholt å har der fundet betydelige mosekultiveringer sted. Af skove findes Gl. Grønholt Vang med Tulstrup Hegn samt en del af Grønholt Hegn. Gennem so. går hovedvej 6 mellem Hillerød og Helsingør, landevejen Hørsholm-Fredensborg og jernbanen Hillerød-Helsingør.

Areal i alt 1950: 1569 ha. Befolkning 7/11 1950: 925 indb. fordelt på 262 husstande. (1801: 682, 1850: 1172, 1901: 872, 1930: 799).

I sognet byerne: Grønholt (*1178 Groneholt; u. 1777, omsk. 1787) med kirke og skole; Lønholt (1348 Lønholtæ; u. 1785); Sørup (*1100t.Sedorph; u. 1786).–Saml. af gde og hse: Grønholt Overdrev, L. Sørup, Oldehuse, Sørup Overdrev. – Gårde: Hegnsholt, Stendalshus, skovfogedbol. – Skæremølle (*1100t. Scarne), ml.

G. so., der sa. m. Asminderød so. udgør eet pastorat og sa. m. Asminderød so. og Humlebæk so. een sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kredse som Asminderød so., dog under 1. udskrivningskr., 149. lægd.

Kirken er en ret velbevaret, romansk kampestensbygning med lige sluttet kor og forholdsvis bredt og højt proportioneret skib, hvis enkeltheder er af mærkeligt blandet materiale. Murhjørnerne er således af påfaldende velhugne granitkvadre, mens de opr. vinduer i koret, af hvilke ø.vinduet står som indvendig niche og n.vinduet spores, i hvert fald indadtil er af kridtkvadre og munkesten. I s.døren, som er i brug (n.døren tilmuret), er karmene og det halvrunde dørfelt af huggen granit, stikket derimod af munkesten, riffelhugne i tidlig teglstensmanér, men formuret skiftevis som standere og bindere, et atypisk træk, som viser, at bygmesteren har været mest fortrolig med brudstenstraditioner. Dette, sammenholdt med den fremskredne granit-teknik, taler for at datere kirken til slutningen af 1100tallet. Ikke meget yngre er to brede, romanske n.vinduer, som ses over skibets hvælv, men ellers er alle senere ændringer og tilføjelser gotiske. Ældst af disse er korhvælvet (slutn. af 1300t?), der kan være samtidigt med to nu tilmurede, fladbuede s.vinduer, som overskæres af skibets tre hvælvingsfag, hvis type snarest er 1400tallets. Fra sa. årh.s ældre del stammer i hvert fald underparten af det tilbyggede v.tårn. Her ses i façaderne et rudemønster af sortbrændte sten, og munkestensformatet er mindre end i klokkestokværk og taggavle, hvis blændingsdekoration nok kan være fra slutningen af 1400tallet. Tårnets hvælvede underrum blev kort før 1884 indrettet til forhal (linealgotisk v.dør); et munkestens våbenhus foran s.døren, vistnok fra tiden omkr. reformationen, benyttes siden 1912 som sakristi. Kamtakkerne på korets og skibets taggavle er gotiske, men ommurede; en deform støttepille ved korets ø.gavl stammer antagelig fra tiden kort efter 1660.

Unggotiske kalkmalerier, o. 1275, på skibets vægge, over hvælvene; på triumfvæggen frise m. Kristus og de 12 apostle (Nørlund-Lind. K. 237). – Interessant senromansk søjlealterbord af gotlandsk kalksten, rekonstr. 1935. Endnu 1739 opbevaredes i kirken en blykapsel fra altergraven med relikvier og indskrift: de s[anc]to Petro, og de s[anc]ta Dorothea, til hvem alteret altså har været viet (Pont. MarmDan. I. 210). Alterprydelse nyt egetræskors. Den tidl. altertavle, et maleri, fremstillingen i templet, sign. Godtfred Rump 1843, ophængt i tårnrummet Barokke alterstager af Helsingørgørtleren Hans Hecht 1680. Ny døbefont. Prædikestol i højrenæssance, stafferet 1574, med evangelistrelieffer og hjørnesøjler. Barokke stolegavle, ca. 1670, muligvis fra Esben Børresens værksted i Slangerup. Smuk degnestol 1569, i ungrenæssance, s. 126 m. foldeværk. To middelald. klokker: 1) støbt 1471 af Jes Smed, 2) skriftløs (AarbFrborg. 1934. 76f.). – På kgd. er begr. pomologen C. Matthiesen, † 1929.

Hegnsholtgård, der i matr. 1844 anføres med ca. 6 tdr. hartk., overdroges ved kgl. skøde af 1799 til Lars Pedersen, der 1812 solgte gården til overhofmarskal A. W. Hauch, hvis gartner, Erichsen, gjorde et betydeligt arbejde for humleavlen på denne egn. 1828 solgte H. gården til justitsråd Heinrich Callisen. Blandt de flg. talrige ejere kan nævnes toldkontrollør G. L. Zachariae (1832–41). Hofjægerm. G. E. Grüner, der købte den 1881, udvidede 1894 betydeligt den af Hauch opf. hovedbygn. (arkt. C. F. Hansen). 1916 solgte han H. til landstingsm. Villars Lunn for 110.000 kr. 1919 købtes den af gross. W. Bendix; nuv. ejer dir. C. Bohnstedt-Petersen.

Skove: Gl. Grønholt Vang og Tulstrup Hegn (i alt ca. 188 ha) udgør sa.m. Sørup Hegn (i Asminderød so.) et afgrænset stykke skov, alm. benævnt Grønholt Vang (239 ha). Terrænet er bølgeformet, og mosearealer er hyppige, navnlig i den midterste og østligste del. Den største mose hedder Lygtemose. Bøgen er den mest udbredte træart, men rødgran er alm. på mosearealerne. I skovens v.side står en ca. 26 m høj, ægte kastanie, der vil blive bevaret så længe som muligt. – S. i so. ligger en mindre del af Grønholt Hegn. Alle skovene hører under Frederiksborg skovdistrikt.

Forsv. bebyggelse: *1497 nævnes Fiælolt (ɔ: Fjælholt), 1555 Fløytterup, *1178 Sunspialholt, 1456 Tholstorpp (jf. Tulstruplund i Asminderød so.).

I Grønholt Vang ved kirkevejen fra Grønholt til Asminderød findes et voldsted (en omtr. kvadratisk banke, ca. 19 m i kvadrat f. o. og ca. 5 m høj), som omgives af en dyb, ca. 7,5 m bred grav. 1851 blev den gennemskåret af to brede gravfurer over kors under Fr. VII.s tilsyn; der fandtes ingen fundamenter, og rimeligvis har bygn. været af træ. 1936 blev voldstedet restaureret og sporene af den kongelige udgravning udslettet. I 1700tallet kaldtes højen alm. »Slottet«, og der fortælles, at Fr. IV og Dronn. Louise meget yndede stedet og »spiste imellem under et telt på samme høj«. På Grønholt har Knud VI underskrevet aktstykker 1194 og 96, hvorfor man må antage, at borgen eksisterede allr. dengang; til dens senere hist. kendes intet. Tæt ved voldstedet ses endnu rester af et vandmølleanlæg, Gl. Tulstrup ml.

Litt.: H. G. Olrik. Det gamle Voldsted i Grønholt Vang. 1930. V. la Cour. Grønholt Voldsted. Aarb. Frborg. 1951.

I sognet kendes ingen oldtidsminder.