Herlufmagle sogn

(H. kom.) omgives af Tybjerg so., Sorø amt (Teestrup so. i Ringsted hrd.), Hammer hrd. (Holme Olstrup so.), Fensmark, Rislev, Skelby, Glumsø og Sandby so. Den østl. del af so. krydses fra ø. til v. af et antal flade s. 239 morænelersrygge, der er afsat i isbevægelsens retning, s.k. »drumlins«. Lavningerne mellem disse er for en stor del mosefyldte; fra n. tils.: Vinderup mose, Torpe mose, Herlufmagle mose-Kirkelyng-Krogelyng og Tyvekrog-Porsemose-Broksø Fang-Birkemose; de sidste er dele af Holmegårds mose. Afvandingen af de mange moser sker til Suså. V.f. »drumlin«-landskabet strækker sig fra Hjulebæk over Herlufmagle og Herluflille til Østerskov en jævn morænelersryg med højder på over 50 m. Den kulminerer i randen af Herluflille Bøgede med 64 m, mens Rosbjerg ved Herlufmagle når 54 m. V.f. denne jævne ryg ligger der et mere uroligt bakkeland, der længst i s. når en højde af 68 m, og som antagelig er resultatet af et gletsjerfremstød fra sv., gennem Storebælt. Men at også smeltevandet under isen har medvirket ved landskabets udformning ses af langsøerne Søgård sø og Ravnstrup sø, der opfattes som tunneldalsøer og som led i det store afvandingssystem, hvoraf også Tystrup-Bavelse søerne er en del. Det stærkt varierede terræn giver sig udtryk i lige så varierede jordbundstyper, vekslende mellem mosejord, lette sandjorder og frugtbart moræneler. I bakkelandet ligger Herluflille Bøgede og (dele af) Fensmark skov, på lavt terræn Ravnstrup skov og Capions Skov, men derudover er de fleste moser bevokset med sumpskov, væsentlig ellekrat. Gennem so. går jernbanen Ringsted-Næstved (Herlufmagle stat.) og landevejen Ringsted-Næstved.

Areal i alt 1950: 3309 ha. Befolkning 7/11 1950: 1910 indb. fordelt på 529 husstande. (1801: 864, 1850: 1530, 1901: 1605, 1930: 1772). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 1023 levede af landbrug m.v., 423 af håndværk og industri, 91 af handel og omsætning, 67 af transportvirksomhed, 63 af administration og liberale erhverv og 193 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 11 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Herlufmagle (1200t. Helghælef, 1268 Helleleuæ maklæ; formen Herlufmagle menes opstået under påvirkning af navnet Herlufsholm; u. 1799) – bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt: 476 indb. fordelt på 154 husstande; fordelingen efter erhverv var 1940: 129 levede af landbrug m.v., 206 af håndværk og industri, 36 af handel og omsætning, 51 af transportvirksomhed, 31 af administration og liberale erhverv og 68 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1938) m. sognebibl. (opret. 1919; 3425 bd.), forskole, teknisk skole, bibl., alderdomshjem (22 pl.), kro, filial af Haandværker-, Handels- og Landbrugsbanken i Næstved, andelsmejeri (Godthaab), bryggeri, vandværk, jernbanestat., post- og telegrafeksp. og telf.central; Gelsted (1317 Gielstwidh, 1508 Gelstet; u. før 1805) m. forskole og andelsmejeri; Hjulebæk (1374 Hiulbbech; u. 1796); Spragelse (*1317 Spraklose; på Sandby runesten: Sbalklusu; u. 1796); Torpe (1475 Torpæ; u. 1784) m. forsamlingshus; Herluflille (1257 Hellaelef lydla; u. o. s. 240 1785) m. forskole og ml. – Saml. af gde og hse: Spragelselille m. fabrik for roetopog grøntfoderlæssere; Nygårde; Nederland. – Gårde: Hovedgd. Ravnstrup (1407 Rafnstorp) (28,8 tdr. hartk., 186 ha, hvoraf 72 skov; ejdsk. 353, grv. 241); af gården blev 1935 udstykket ca. 170 ha til tyve selvstændige brug; hovedgd. Broksø (1664 Brocksøe) (47,5 tdr. hartk., 494 ha, hvoraf 95 skov; ejdsk. 698, grv. 390); Viborggd. (32,5 tdr. hartk., 158 ha, hvoraf 11 skov; ejdsk. 408, grv. 260); Frederikseg (38,2 tdr. hartk., 192 ha, hvoraf 5 skov; ejdsk. 435, grv. 326).

H. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tybjerg so., dog hører en del af so. (Broksø hovedgd.) til Roskilde amtstuedistrikt. So. udgør 2. udskrivningskr., 138. lægd og har sessionssted i Næstved.

Den hvidkalkede, teglhængte kirke er et toskibet langhus væsentlig fra gotisk tid, m. gravkapel og våbenhus i s., samt tårn i v. Den opr. romanske granitkirke bestod af kor (kun s.muren bev.), skib (rester i nuv. skibs s. og v.mur), samt tårn i v. Af opr. vinduer el. døre ses ingen spor. 1300–50 fik tårnrummet kuppelagtigt helstenshvælv af munkesten, og o. 1400 indbyggedes tre lavtsiddende krydshvælv i skibet. I 1400t. byggedes nordl. sideskib m. tre hvælvingsfag svarende til skibets tre fag, men knap så brede som disse; skibets gl. n.mur blev gennembrudt ved tre spidse arkader; denne del af kirken er gennemgribende fornyet 1886. I beg. af 1500t. tilføjedes mod ø. det nuv. kor af ret korte munkesten i munkeskifte, m. cirkelblænding i ø.muren, og taggavl m. sengotisk blændingssystem af Præstø-type; i det indre hviler fire krydshvælv på søjleagtig midtpille. Gravkapel for slægten Daa på Ravnstrup er fra o. 1600 og havde opr. glat taggavl (ommuret 1886); i det indre spidsbuet arkade ind mod koret og krydshvælv af små munkesten. Kirken som helhed rest. 1886 af arkt. Philip Smidth. Ved sa. lejlighed fandtes kalkmalerier fra o. 1400 (korsfæstelsen, tornekroningen m.m.), nu atter tildækkede. I forb. m. nyordning af koret 1951 m. nyt alterbord (arkt. Marinus Andersen) udsmykkedes koret m. store freskomalerier af Rudolf Rud-Petersen og Birgitte West. På det murede alterbord, hvori findes et relikviegemme, står nu kirkens malmstager. Den gl. altertavle (Kristi opstandelse) er nu ophængt i gravkapellet. Korbuekrucifiks fra 1510–20 findes nu i Nationalmus. Romansk granitfont er hugget af to sten; fad, sydty. arbejde, har hvirvelroset i midten, fra 1500t.s midte. Prædikestol fra 1627 i tidl. bruskbarokstil, sikkert arb. af Abel Schrøder d. y. Opgangen fornyet m. brug af materiale fra det tidl. korgitter; på lydhimlen en topkartouche m. skåret årstallet 1627. Præstestol i Ravnstrup-kapellet, der nu er præsteværelse, fra 1578 og tilsvarende degnestol (ved kirkerummets v.gavl) er begge arbejder i ungrenæssance; på præstestolens pult er skåret sgpr. Jørgen Bertelsens navn og på forgavlen årst. 1578, samt Andreas Jacobsen Morsings navnetræk (sgpr. 1588–1612). Den ene klokke, kaldet Peter, fra 1418 (Daniel og Michiel) (Uldall. 78), den anden fra 1722 (Friderich Holtzmann). En romansk gravsten af granit m. konturhugget kors, hvis arme forbindes m. bueslag, står på kirkegården. Gravsten (af gullandsk kalksten) over Nicolaus Daa og hustru (CAJensen Gr. nr. 83) hugget 1486. Figursten over Oluf Daa (søn af Nicolaus) og hustru, † 1532 (CAJensen Gr. nr. 147). Sandstensepitafium over Claus Daa, † 1641, m. malet brystbillede. Epitafiemaleri forestillende sgpr. mag. Ludvig Henriksen Pontoppidan, † 1691 (m. hustru og hendes første mand sgpr. Jens Spend samt familie), sikkert af Hans Lauridsen i Næstved. Ligkisteplade over mag. Jens Spend, sgpr., † 1676. Gravsten over Jørgen Bertelsens børn, † 1676 og 1681, samt Anders Christophersen, † 1629, og endelig sgpr. Jacob Lauridsen, † 1643. Fra den underjordiske begr. er 14 kisteplader, væsentlig fra 1600t. og tilh. fam. Daa, nu ophængt i gravkapellet, fx. Claus Daa, † 1641, og hans to hustruer, Jørgen Daa til Borreby, † 1652; i Daaernes kapel to marmorsarkofager i enkel, antikiserende stil udført af Wiedewelt 1781; i den ene hviler gehejmekonferensråd Friederich Wilhelm friherre af Wedel Jarlsberg, † 1790; i den anden gehejmekonferensrådinde Charlotte Amalie Wedel, † 1780.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 618–32.

På kgd. findes hovedgd. Broksøs gravsted; endv. begr. godsejer G. Grüner, † 1890, og forf. Erik Waage, † 1899.

Ravnstrup tilhørte ved udgangen af 1300t. slægten Krumpen. Esbern Pedersen Krumpen skriver sig 1396–1407 af R. Efter ham overgik R. til sønnen, væbn. Jens Esbernsen K. Om broderen, ridder Claus K. var medejer, er usikkert. Jens Esbernsens datter Gyde, g.m. hr. Herluf Nielsen Snekken til Englerup, synes at have arvet R., der overgik til deres datter Dorthe Herlufsdatter S., g.m. hr. Claus Daa, der 1464 skriver sig af R. († o. 1496). Han efterfulgtes af sønnen Oluf D. († 1532), der fulgtes af sin søn Claus D. til R. og Holmegård († o. 1575). R. arvedes af dennes søn Oluf Daa til R., Holmegård og Fraugdegård († 1600), og han efterfulgtes af sin søn rigsråd hr. Claus Daa († 1641). Af hans talr. børn arvede Christian Daa R. Denne, der en tid var dronningens staldmester, ejede desuden Borreby og Fraugdegård, men han forarmedes af krigen 1657–60, og R. udlagdes 1668 til Erik Krag til Bramminge, Oluf Rosenkrantz til Egholm og Mathias Worm, borgm. i Ribe. Krag afhændede 1672 sin part til Jens Nielsen Spend, præst i Herlufmagle, mens Rosenkrantz afhændede sin til landsdommer i Sjæll. Anders Jespersen Engberg (adlet 1679), der snart efter også erhvervede Worms og Spends parter. Efter hans død 1690 bragte datteren Birgitte Magdalene godset til sin ægtemand, den ty. hofpræst Hector Gottfried Masius, der samlede adsk. herregde i Sydsjæll. Efter hans død 1709 arvedes R. af sønnen Christian M. (1712 adlet under navnet v. d. Maase), der 1719 solgte R. (227 tdr. hartk.) til justitsråd Jakob Hjort til Nøragergd., som n.å. solgte R. til ritmester Fr. v. d. Maase til Tybjerggård og Førslev, en broder til Chr. v. d. M. R. solgtes s.å. til fru Edele Cathrine Kaas, enke efter overkrigssekr., amtmand Valentin Eickstedt, 1721 g.m. Tordenskjolds broder, schoutbynacht Caspar Wessel, der p.gr.af økonomiske vanskeligheder måtte sælge R. til dens forp. Thomas Nielsen 1740 (skøde 1744). Denne solgte den 1747 til kancelliass., sen. amtmand Niels de Hofman, der udvidede jordtilliggenderne og forbedrede hovedgden. 1760 solgte han R. til grev Eggert Christopher Knuth til Gyldensteen og Knuthenborg. Efter at R. af ham var afhændet til en ejer, der ikke kunne udrede købesummen, kom den 1768 på auktion og blev her købt af en bonde Jørgen Mauritsen, under hvem fællesskabets ophævelse på bøndergodset begyndte. Han synes ikke helt at have magtet en godsejers opgaver, og 1778 solgte han R. (233 tdr. hartk.) for 33.000 rdl. til Frederik Wilhelm baron Wedel-Jarlsberg († 1790). Dennes arving sønnen Frederik Christian solgte R. 1805 for 90.000 rdl. til kmh., greve Conrad Danneskiold-Samsøe († 1823), hvis enke Johanne Henriette Valentine Kaas besad den til sin død 1843. R. (hartk. 1844: 106 tdr.) købtes derefter af generalkrigskommissær Gustav Grüner til Kærup til fordel for sønnen, sen. kmh. Georg Johan Røbye Grüner († 1890). Dødsboet solgte 1896 R. til Victor Hahn. Han solgte den 1917 til Justus Ulrich, der 1918 solgte den til no. gross. C. Jakheller. 1919 købtes den af C. Wester, 1920 af Johannes Berntsen, der foretog forbedringer og restaureringer, men allr. n.å. solgte R. for 1.150.000 kr. til Ad. G. C. Jessen, Nielstrup, der 1929 solgte hovedbygn. og park til kmh.inde G. Howden-Rønnenkamp, der i en periode udlejede den til ungdomslejr for arbejdsløse. Efter Jessens død 1934 solgtes R. til jordlovsudvalget, der udstykkede ca. 200 ha og 1936 solgte hovedparcellen til U. O. Fischer-Rasmussen for 308.400 kr. – Godsark. LAS.

Litt.: William Norvin i DHerreg. 1920. 379–88. Sa. i DSlHerreg. II. 1943. 102–09.

Hovedbygn., som nedbrændte 1947, opførtes 1593–95 for Oluf Daa af røde munkesten i to stokv. over hvælvet kælder. Tilbage står nu kun det underste stokv.

Broksø var opr. 2 bøndergde, der lå på Spragelse Fang el. Spragelse Ø (1475 Sprawelsæ Øø) og blev lagt sammen af fru Elisabeth Brok og hendes ægtemand Frands Lykke til Gisselfeld omkr. 1650, idet den ene gd. afkøbtes fru Ide Daa, enke efter Christian Holck til Lundby, medens de i forvejen ejede den anden. Gden fik sit navn efter fru Elisabeth B. 1657 tilfaldt den (57 1/2 td. hartk.) sa.m. Gisselfeld sønnen Kaj Lykke. Den fradømtes ham m. hans øvr. gods 1661 til fordel for kronen. Nogen tid efter skilles den fra G. og forenes med Holmegård, som kongen havde erhvervet 1662. Sa.m. denne overdrages den 1670 af Fr. III til kammerjunker Otto Krabbe, der 1675 fik hovedgårdsrettigheder for den (m. landsbyen Hjulebæk i alt 150 tdr. hartk.). Den var derefter sa.m. Holmegård (se s. 271), indtil den 1801 (hartk. 155 tdr.; pris 25.000 rdl.) af Conrad greve Danneskiold-Samsøe solgtes til major Carl Ludvig Post († 1845). Efter ham ejedes den af sønnen hofjægerm. Peter Fr. Post († 1878) og dennes søn Fr. Vilhelm Post († 1911). Dennes enke, Margrethe, f. Hansen, lod 1915–16 opføre den nuv. to-etages hovedbygn. (arkt. G. B. Hagen) til erstatning for den i beg. af 1700t. (måske af Otto Krabbe) opf. bindingsværksbygn. i eet stokv. Efter fru s. 242 Posts død solgtes B. 1925 til gross. K. Ekstrøm, 1926 til brdr. Madelung, af hvilke Peter M. 1931 solgte B. til H. V. Riegels for 566.000 kr. – Godsark. LAS.

Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny S. I. 1944. 704–08.

1475 nævnes Egegarden i Herlufmagle.

1802 beg. man ml. Torpe og Ravnstrup at grave en afvandingskanal, Torpe kanal, som sen. fortsattes og bragtes i forb. m. mindre vandløb, så at den udgik fra Suså på et punkt ml. Assendrup og Broksø og fortsattes mod v. over til Bavelse sø; siden er kanalen fuldført og yderligere afvandingsarbejder sat i gang i tilslutning hertil.

Skove: Spredt i so. en del mindre skove. Nordligst således Herluflille Bøgede (35 ha) på terræn, der falder jævnt fra nø. til sv. og lidt sydl. Ravnstrup skov (40 ha) på bølget terræn. Begge disse skove hører under Ravnstrup gods. De er overvejende bevokset med bøg, men store arealer af bøgeskoven er nu under foryngelse ofte med andre træarter. Nø.f. H. ligger Capions Skov (66 ha), der mod n. begrænses af Torpe kanal. Skoven og et østligere delvis træbevokset moseareal, Krogelyng og Spragelse mose (136 ha), ejes af Gisselfeld kloster. Sydligst i so. støder man på en del af Fensmark skov (i alt 63 ha, heraf dog kun ca. 20 ha i H. so., resten i Fensmark so.) på et terræn, der falder stærkt mod nø. mod Holmegårds mose. Tilh. A/S Holmegaards Glasværk. So.s østl. del er for en stor del bevokset m. skove, der hører under Broksø, nemlig Broksø skov (95 ha), i tilslutning til hvilken der drives ca. 80 ha skov- og kratbevokset mose: Kvierum, Porsemose, Broksø Fang, Birkemose m.m., der ved afvanding og tilplantning stadig søges forbedret. Hovedparten af bøgearealet i Broksø skov er mellemaldrende skov. På mosearealerne forekommer birk og el.

Fredede oldtidsminder: Ved Herluflille en runddysse m. anseligt kammer m. stor dæksten og en langdysse; ved Torpe et dyssekammer m. dæksten; v.f. H. en forstyrret langdysse, et dyssekammer m. dæksten og en stærkt forstyrret jættestue samt 2 høje; ved Ravnstrup en mindre høj. – Sløjfet: En runddysse, 3 langdysser, 3 ubest. stengrave og 3 høje. – På marken lige ø.f. Broksø og i mosen Tyvekrogen findes bopladser fra maglemosekulturen. I H. mose er fundet adsk. benspidser fra sa. tid. Fra Frederiksegs mose stammer 2 halsringe fra yngre bronzealder.

H. havde 1681–1895 Tybjerg so. som anneks.

Sen. stiftsprovst E. C. Tryde var sgpr. i H. og Tybjerg 1829–38.

På Frederikseg fødtes 1840 fru Matilde Bajer, f. Schlüter.

Litt.: J. V. Christensen. Tider og Skikkelser i Midtsjællands Historie. VI. 1922. 132–63.