Himlingøje sogn

(Hårlev-H. kom.) omgives af Tårnby, Hårlev, Endeslev, Herfølge og Valløby so. Terrænet fremviser i nø. en urolig, småbakket overflade med mange dyndede og tørvefyldte lavninger. Højeste punkt (37 m) ligger nær so.s n.grænse. I sv. findes mere jævne former, og her over rager flere langstrakte bakker (åse), hvis indhold af lagdelt sand skaber kontrast til den ellers lerede moræneflade uden om. Den eneste skov er Grubberholm skov. Gennem so. går de Østsjællandske Jernbaner (Grubberholm og H. trinbræt).

Areal i alt 1950: 666 ha. Befolkning 7/11 1950: 372 indb. fordelt på 114 husstande. (1801: 230, 1850: 349, 1901: 327, 1930: 438).

I sognet byen Himlingøje (1356 Hymlynghøw, 1376 Hymlynghøyæ; u. 1805) m. kirke, skole m. folkebogsaml. (opret. 1919; 730 bd.), andelsfrysehus og jernbanehpl. – Gårde: Grubberholm (1376 Grubbeholm), under Vallø (12,4 tdr. hartk., 69 ha; ejdsk. 176, grv. 106) m. jernbanehpl.

H. so., der sa.m. Hårlev so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lellinge so. So. udgør 2. udskrivningskr., 85. lægd og har sessionssted i Køge.

Kirken, der har særlig interesse ved at indeholde rester af en romansk rundkirke, består nu af sengotisk langhus og tårn samt korsarme fra 1872. Af rundkirken, en romansk kridtkvaderbygn., er kun bev. et lille stykke under tårnets ø.mur, synligt fra dettes mellemstokv., m. lisener bærende dobbelte rundbuer og øverste del af et rundbuevindue. Alle andre rester af rundkirken, hvis indre tværmål var 7,13 m, forsvandt ved ombygn. 1872. Allr. i sengotisk tid var rundkirken blevet stærkt omdannet, idet dens ganske ukendte korparti fortrængtes af et eetfags krydshvælvet langhuskor af kridt og tegl med en blændingsgavl af sø.sjæll. karakter. Ved sa. lejlighed erstattedes rundkirkens nordl. segment af en mur i flugt med korets n.mur, og der tilføjedes i v. et tårn, overvejende af kridt, men med taggavle af tegl, hvis vandret afdækkede blændinger i midten brydes af en cirkel om et ligearmet kors, en midtsjæll. type. Et sengotisk våbenhus blev nedbrudt ved den gennemgribende ombygn. 1872 (arkt. Th. Zeltner), hvor hele bygn.s midtparti, både den romanske rundkirkemur i s. og den sengotiske mur i n. fortrængtes af et par korsarme i nygotik, ligesom alle vinduer og gesimsen fornyedes. – Under det moderne alterfløjl hænger et ældre med dronn. Marie Sofie Frederikkes kronede initialer og årst. 1821. Altertavlen er et smukt snedkerarb. fra 1599, vistnok af Engelbert Chastensen med maleri af korsfæstelsen sign. 1866 F. L. Storch. Sengotiske alterstager. En ejendommelig lysestage af kridt er nu i Nationalmus. Marmorfont fra 1835. Prædikestolen fra 1604 af Hans Snedker i Endeslev er nær beslægtet med stolen i Sneslev (Sorø a.). På s.væggen er 1954 ophængt et relief af Aug. Saabye forestillende C.v. Würtzen, sgpr. her 1846–68. Stoleværket indeholder væsentlige dele fra 1635. Klokker: 1) 1647 af Claus van Dam med Chr. IV.s monogram; 2) 1737 af I B. Holtzman med dronn. s. 151 Sofie Magdalenes monogram, i ny tid tilført fra Vallø. – En †kirkelade blev nedbrudt 1603.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 339–44, 1106.

Grubberholm skal have været en herregård, men var nedbrudt før 1376, da Eskil Bosen Falk til Vallø købte dens grund af Peder Pedersen Grubbe, der havde arvet den efter sin fader Peder Grubbe til Orebjerg. Den gl. gd. har ligget på sa. sted som den nuv. G., der er en avlsgd. under Vallø.

Den nuv. Grubberholms avlsgård blev 1878 opf. på det gl. Grubberholm voldsted, der består af en omtr. kvadratisk, lav gårdtomt, der har været omgivet af grave mod ø., s. og v., medens der mod n. har været mose el. sø. Den gl. indkørsel synes at have været fra s. I ny tid er en anden indkørsel opfyldt midt for v.siden. Der er på pladsen fundet. gl. brolægning og munkestensbrokker.

Asger Benedictsen (Gyldenstierne) skødede 1356 alt sit gods i H. til Bo Falk på Vallø (g.m. Cecilie Eriksdatter Gyldenstierne).

Skove: I so.s vestl. del en mindre skov, Grubberholm skov (ca. 25 ha) med festplads. Den tilhører Vallø Stift (Vallø distrikt).

Fredede oldtidsminder: V.f. H. en højgruppe, Baghøjene, hvoraf 4 er bev., om end en del forstyrrede; i 2 af dem er fundet brandgrave fra ældre romersk jernalder med bronze- og lerkar. Sø.f. byen resterne af Senhøj. – Sløjfet: 9 høje, hvoraf 3 hørte til gruppen Baghøje, 2 i nærheden af denne, 3 i gruppe ved Senhøj og en nø.f. byen. – I en grusbakke v.f. H. er fundet en af landets rigeste gravpladser fra yngre romersk jernalder. Allr. 1829 skænkede Fr. VI.s dronning oldsagsamlingen flere sager herfra, således 2 sølvbægre, en glaspokal og fem bronzekar, medens en svær guldarmring er gået tabt. 1835 fandt man en fibula m. runeindskr.: Hariso. 1878 fremkom en ny, rig grav med en guldfingerring og et drikkehorn af glas, og 1894 fremkom atter en grav med guldringe, et glaskar med påmalede dyrefigurer, bronzekar, sølvbøjlenål, benkar m.m. 1949 fremkom der igen en rig grav med guldfingerring, bronzekar og 4 smukke glaskar, og ved Nationalmuseets påfølgende undersøgelse fremkom endnu en grav, en kvindegrav med rigt udstyr: 2 guldarmringe, 2 guldfingerringe, et pragtbøjlenål med runeindskr.: Widuhudar, en kæde med en sølv-amuletdåse, en romersk sølvmønt, glas-, rav- og sølvperler, flere bronze- og lerkar og 2 glasbægre; denne rige grav førtes i sin helhed til Nationalmuseet, hvor den nu er opstillet.

Litt.: NationalmusA. 1951. 39.

I H. fødtes 1875 finanshovedbogholder Hans Bjarne.

Litt.: se under Hårlev so.