Hørby sogn

(H. kom.) udgør den midterste del af Tuse næs og omgives af Udby so., Holbæk fjord, Hagested so. og Lammefjorden. Fra Holbæk fjord stiger terrænet jævnt mod n. for i so.s midte at blive kraftigt kuperet med et betydeligt antal stejle bakker, hvoraf nogle af ganske ringe udstrækning som Bavnehøj (62 m) og de ejendommeligt sammensatte Tanderup høje med Kulbjerg (53 m), mens andre er større og med jævn overflade, hævende sig til over 50 m. Dette bakkeparti begrænses i nø. af en mere jævn flade, der langsomt sænker sig mod Lammefjord, og på grænsen mellem bakkeland og flade ligger en mosestrækning, Enghave, der afvandes af Sørende. De fortrinsvis lerede jorder er fattige på skov. Foruden Hørby skov findes der kun nogle små plantninger på de stejle bakkesider.

Areal i alt 1950: 1790 ha. Befolkning 7/11 1950: 721 indb. fordelt på 201 husstande. (1801: 606, 1850: 773, 1901: 740, 1930: 818). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 555 levede af landbrug, 53 af håndværk og industri, 32 af handel og omsætning, 24 af transportvirksomhed, 18 af administration og liberale erhverv og 83 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 12 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet Hørby (1316 Hørby; u. o. 1791) kirke og præstegård (ved fjorden) samt byerne: Uglerup (1272 Vlkethorp, 1315 Wglethorp; u. 1791) m. Hørby skole (opf. 1904), kommunebibl. (1924; 1611 bd.) og forsamlingshus (opf. 1923) s. f. byen; Kastrup (1272 Karsthorp; u. 1790); Markeslev (1333 Markesleef; u. 1797). – Saml. af gde og hse: Hørby Huse; Uglerup Huse; Bjergskov; Markeslev Huse; Favrbjerg; Lindebjerg (o. 1370 Lyndebiergh; u. 1791). – Gårde: Hovedgd. Hørbygård (100,4 tdr. hartk., 619 ha, hvoraf 248 skov; ejdsk. 1254, grv. 723; heraf under hovedgd. 78,2 tdr. hartk., 341 ha; ejdsk. 860, grv. 561). – Hørby Færgegård med kro og anløbsbro for rutebåd til Holbæk.

Hørby so., der udgør eet pastorat og een sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Udby so. og udgør 2. udskrivningskr., 32. lægd. So. har sessionssted i Holbæk.

Kirken, der i lange tider var en gårdkirke, ligger tæt n. for Hørbygd., uden anden bebyggelse. Den består af romansk kor og skib af kamp og frådsten; sen. er tilbygget gotisk sakristi n. for koret, hele 2 sengotiske våbenhuse, et ud for hver af de gl. indgange, samt et ligeledes sengotisk tårn i v. I 1500t. er bygget et gravkapel s. for koret, nu benyttet som sakristi. Materialet i ældste del er for en del kamp, mens enkeltheder synes udført i frådsten; 2 romanske s. 428 frådstensvinduer er bev., et i korets ø.gavl med profilerede sider og ikke tilmuret, et andet, som er tilmuret, sidder over n.døren. Den gl. v.gavl, der ses i mellemste tårnrum, har spidsen helt opmuret i frådsten. I det indre er korbuen, vistnok i senmiddelalderen, udhugget og gjort bredt spidsbuet. I sa. periode blev kirken overhvælvet, først koret med 2 sæt gotiske hvælvinger, med profilerede ribber, sen. byggedes skibets 3 fag hvælvinger. Af de senmiddelald. tilføjelser er sakristiet (nu ligkapel) ældst, opf. med samtidig krydshvælving, og tårnet med samtidig stjernehvælving yngst. Alle tilbygn. har blændingsprydede, kamtakkede gavle. – Altertavlen er et omdannet renæssancearb. fra o. 1600 med malede anevåben for slægten Reedtz (Peder R. til Hørbygd., † 1607). Samtidigt alterbordspanel foran muret alterbord. Knæfaldet fra beg. 1700t. er lavt med udsavede balustre. Over korbuen et lægmandskrucifiks med Maria og Maria Magdalene samt 11 apostle på lang bjælke. Den romanske døbefont er af granit; dåbsfadet fra 1500t., sydty. arb. (med bebudelsen). Prædikestolen er et rigt renæssanceværk af Anders Nielsen Hatt, stafferet 1617 (jf. Svinninge). Stolestaderne er fra lidt forsk. tid; langt de fleste, med låger og gavle i kraftig barok (bosser og fladsnit), stammer fra tiden o. 1640 og skyldes måske Næstvedsnedkeren Hans Stub. Et stort herregårdspulpitur fra beg. af 1700t. er nu taget ned og danner rampe for orgelet i tårnrummet. – Store klokke fra 1627, lille klokke fra 1643. – Ved søndre våbenhus er bev. 2 meget gl. døre, den inderste er ældst, sengotisk med ornamenterede jernbeslag og dørring (afbild. i Opmålinger udg. af Foren. af 3. Dec. 1892. III. 1906. 10. Bl. 11), den yderste yngst med indskr. dat. 1520 og forsynet med en dørring, som holdes af et løvehoved, antagelig fra 1200t. Kirken har 2 gl. pengetavler fra 1600t. Der er ligsten over Mogens Godske († 1571) og hustru Karen Blome samt over Peder Reedtz († 1607) og hustru Karen Rostrup. I gravkammer under nuv. sakristi er nedsat admiral H. Span, † 1694. På kgd. opførtes 1896 det Grevenkop-Castenskioldske gravkapel. På korets n.side er opsat et epitafium over præsten L. G. Weile. Mens kgd. i nyere tid er udvidet mod n., er dele af den gl. hegnsmur bev. på de andre sider, med køreport og ganglåge af middelald. oprindelse mod ø.

Hørbygård. Hr. Niels Tuesen af Hørby nævnes 1314–39, hans moder fru Else har rimeligvis haft gd. før ham. Peder Nielsen af Hørby nævnes 1333, Karl Nielsen af Hørby 1344–58, de var sandsynligvis Niels Tuesens sønner. 1358 pantsætter Karl Nielsen sit gods til Jacob Basse af Uglerup, hvis datter fru Edle, Barnum Eriksens efterleverske, endnu 1420 købte en gd. i Hørby af Hartvig Bryskes søn, Ivar Bryske. 1382 solgte Thure Knudsen (Dyre) gods i Hørby til Hartvig Bryske til Kragerup. Denne pantsatte 1402 sin part i Hørby til Christian Holck, fra hvem den synes at være kommet til Erik Holck. En vis væbner Vilhelm havde ligeledes part i H., og denne pantsatte han til Conrad Moltke, der sa.m. Henning Moltke til Torbenfeld afstod den til Zabel Kerkendorp, der allr. 1392 havde fået H. og Hørby fang af sin svigerfader Lage Nielsen (Urne). 1407 får Zabel Kerkendorp 2 gde i Hørby i pant af Erik Holck. Zabel Kerkendorps søn døde før ham, så hans del i H. gik til søsteren Else, hvis mand Tage Henriksen Reventlow 1411 solgte den til Roskildebispen Peder. 1412 købte bisp Peder af Dorthea Tyge Grubbes efterleverske den del i Hørby og Hørbygd. som var testamenteret hende af Bosse Paris’ hustru. 1433 krævede Jørgen Urne Zabel Kerkendorps andel i H. af bispen, men kravet blev afvist. 1454 havde Niels Bille H. i forlening, 1473–77 havde Johan Serlin gården, 1484–1502 Godske Mogensen (Bielke). Mogens Godske († 1571) fik 1526 livsbrev på H., og han beholdt H., efter at den ved reformationen var kommet u. kronen. Hans hustru Karen Blome beholdt den til sin død 1589, men Peder Reedtz til Kongsdal havde 1586 fået den i forlening at overtage, når hun var død. Han døde 1607, sønnen Frederik Reedtz († 1659), og dennes søn Steen Reedtz († 1682) havde dernæst gården. Enken Karen Juel sad på H. til sin død 1689. En kommission dømte så H. til kronen som forbrudt len. (1688: 44 tdr. hartk., 157 u. plov, bøndergods 281 tdr. hartk.). 1693 overdroges H. til admiral Henrik Span († 1694), enken Susanne Christine Schønbach beholdt den til sin død 1722, datteren Henriette g.m. justitsråd v. Pagelsen overtog den, men afstod den til kronen, der 1744 overdrog den til overkammerjunker Volrad August v. d. Lühe, som 1748 solgte den til Jacoba v. Holten, enke efter J. L. Carstens adlet Castenschiold for 18.250 rdl. da. cour. 1760 købte sønnen generalmajor Jørgen Frederik v. Castenschiold († 1819) H. for 26.040 rdl. Han udvidede gd.s areal med fire bøndegårdes jord mod at udstykke Mosemark i Udby so., og han udvidede godset, så hgd. blev på 78 tdr. hartk. og godset på 402 tdr. 1813 overtog sønnen Caspar Holten sen. Grevenkop-Castenskiold († 1854) H., han fulgtes af sønnen Joachim Melchior Grevenkop-Castenskiold († 1878). Enken Thekla Mathilde f. Hochschild sad på H. til 1890, da Carl Holten Grevenkop-Castenskiold overtog s. 429 den. 1925 arvedes den af overhofmesterinde frk. Louise Grevenkop-Castenskiold, efter hvis død 1935 den overgik til en familie-legatstiftelse.

Godsark. LAS. Litt.: Gunnar Olsen i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 372–76.

Hovedbygningen, en hvid bygning med sortglaseret tegltag, består af to fløje begge i eet stokv. Hovedfløjen, der vender mod v., er opf. 1861–62 for Melchior Grevenkop-Castenskiold, efter at en tidl., som Peder Reedtz den ældre havde ladet opføre, var nedrevet. 1901 erstattedes J. F. v. Castenskiolds n.fløj med en ny, og samtidig hermed byggedes et tårn i vinkelen ml. de to bygninger. I hovedbygn. findes adsk. værdifulde malerier, bl.a. af Pilo.

Uglerup havde i middelalderen en hovedgård. 1302 nævnes Johs. (el. Jens) Pedersen af »Wglætorp«, stamfader til slægten Ravensberg. 1340 hans søn Niels Jensen. 1355 boede Jep Basse i U. Hans datter fru Edele, enke efter Barnum Eriksen, pantsatte 1408 gden. til Steen Basse.

Billerup mølle, *1356 Bylthorp, er nedrevet 1920.

Skove: V.f. Hørbygd. den herunder hørende skov Hørby skov (40 ha), samt lidt nordligere det beplantede 53 m høje Kulbjerg, der består af 3–4 omtr. lige høje banker, hvorpå der i gl. tid var skov, som var forbundet med de v. herfor liggende Hagested og Hørby skove. I Hørby skov er jorden forholdsvis kraftig og terrænet svagt bølget. Hovedtræarten er bøg. Skovene ejes af Overhofmesterinde Frøken Louise Grevenkop-Castenskiolds Legatstiftelse.

Fredede oldtidsminder: 3 dyssekamre, alle med dæksten, det ene ø.f. Hørby, det andet i Uglerup og det tredie nær n.kysten. 6 høje, hvoraf Gravshøj og Hestehøj nær n.kysten, en høj s.f. Kastrup og en høj på Hørbygårds mark er anselige. – Sløjfet el. ødelagt: Et dyssekammer, 6 ubest. dysser og stengrave, 24 høje, hvoraf flere har givet fund fra ældre bronzealder. – Nær Hørby Færgekro en køkkenmødding. S.f. Markeslev er fundet en vikingetids grav med sværd og bidsel.

Ved stuehuset på en af gårdene i Hørby er der fundet fundamenter og mange munkestensbrokker foruden brudstykker af kakler, formodentlig fra en bygning fra renæssancen.

På Hørbygård fødtes 1727 botanikeren Christen Friis Rottbøll, 1729 broderen biskop Christen Michael Rottbøll. I Hørby so. fødtes 1794 bonden og politikeren Jens Gregersen, 1821 landøkonomen Caspar Jensenius, 1852 den radikale politiker, købmand Anders Larsen, 1877 husmandsføreren P. V. Jeppesen-Drusebjerg.