Rakkeby sogn

(Tæbring-Ovtrup-R. kom.) omgives af Rested, Hvidbjerg, Karby, Tæbring og Ovtrup so. Mod ø. strækker so. sig ind i et noget kuperet og sandflugtspræget terræn, hvori Kløvenhøj (1638 Kløvenhøye) på skellet til Ovtrup når 57 m. Området her er beplantet med nåleskov og hører til Sønder herreds plantage. Resten af so. er mere jævnt bakket og med gode, lermuldede jorder. Gennem det går landevejen fra Præstbro (ved Ø. Jølby) til Hvidbjerg.

Areal i alt 1955: 621 ha. Befolkning 1/10 1955: 281 indb. fordelt på 81 husstande (1801: 129, 1850: 203, 1901: 223, 1930: 268).

I so. ligger byen Rakkeby (1478 Rakby, 1558 Rackebye; u. 1798) m. kirke, skole (opf. 1935), forsamlingshus, sportsplads og brevsamlingssted. – Saml. af gde og hse: Blåbjerggde (1478 Blayborre, 1664 Blaaborigh). – Gårde: Øksenholm; Hovmølle; Nørremølle (1664 Rachebye Nør Mølle).

R. so., der sa. m. Tæbring so. og Ovtrup so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lødderup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 265. lægd og har sessionssted i Nykøbing.

Den kullede, blytækte kirke består af romansk kor og skib af granitkvadre på skråkantsokkel, hvortil slutter sig et uanseligt, hvidkalket våbenhus fra 1859 ved n.døren og en tømret klokkestabel fra ny tid ved skibets v.gavl. Korets ø.- og n.vindue er opr., med monolitte sålbænke. Kirkens øvr. vinduer, fra 1882, er nyromanske og har kvadersatte karme og buer. Romansk korbue med attisk profilerede kragsten. Skibets opr. n.dør, der er enkelt udformet med lige overligger, er endnu i brug. S.døren er derimod tilmuret og kan kun spores ved brud i soklen. To gemmenicher i korets langmure er formentlig senmiddelald. – I alterbordets fyrretræskasse rummes rester af kirkens romanske granitalter. Renæssancealtertavle fra o. 1625 med maleri af E. Bayer fra 1905: Jesus i samtale med to mænd og en kvinde. Kalk og disk fra o. 1770 med Ålborg-guldsmeden Jens Kjeldsen Sommerfeldts mestermærke. Små alterstager fra beg. af 1600t. med våbenskjold og initialer for Anne Sehested til Sindbjerggård. Enkel, romansk granitdøbefont. Nederl. dåbsfad fra o. 1625, skænket til kirken 1709. En granitsten ved kirkens v.gavl, med svagt indhugget gr. kors, kan være fodstykket til et vievandskar. Prædikestol fra 1889 med hjørnesøjler fra o. 1600, som må stamme fra ældre prædikestol, og lydhimmel fra 1843. Lukkede stolestader fra 1859; nyere, skabsformet præstestol i koret. Harmonium i skibets sv.hjørne. Klokke 1880, støbt på Frederiksværk.

Litt.: DanmKirk. XII. 2. Tisted a. 1942. 827–31.

Blåbjerg. 1478 tog Niels Timmesen (Rosenkrantz) tingsvidne på, at B. var Hans Podebusks († 1412 el. 1413) rette arvegods, og at han pantsatte det til Henneke (Johan) Skarpenberg. Per Skammelsen i Blaborrig nævnes 1481. 1661 blev Blåbjerg (Bladborg) udlagt fra kronen til Leonhard Marselis og arvingerne efter hans svoger Albert Baltser Berns. 1662 var Blaaborrig en fæstegård på 19 tdr. hartk.

Litt.: Danske voldsteder. Tisted amt. 1957. 247–56.

I Engen sv.f. Blaabjerggaarde ligger umiddelbart ø.f. Spangaa Voldstedet Blaaborg, bestaaende af en firesidet Midterbanke (ca. 35 × 40 m) omgivet af 14 m bred Grav og en Ydervold, s. 703 der dog mangler mod Nv., ud mod Aaen. I Midterbanken, hvis højeste Punkt ligger 4 m over Gravens Bund, er der vistnok i forrige Aarh.s Begyndelse gravet et dybt Skaar. Der ses i dette en kraftig Træpæl. Graven er nu tør. Bunden bærer tydelige Spor af Tørvegravning. I Graven v.f. Banken ses endnu 5 Pæle fra den Bro, som fra Banken har ført over til Jordvolden. Voldstedet, der kan betragtes som et Motteanlæg, synes at være anl. paa en lille naturlig Holm i den opr. Mose el. Sø.

Litt.: Danske voldsteder. Tisted amt. 1957. 247–56.

Skove: I so. østl. del en mindre del af Morsø Sdr. herreds plantage (jf. Ovtrup so. s. 701).

I Rakkeby so. fødtes 1874 politikeren Martin Sørensen.

Fredede oldtidsminder: 4 høje, hvoraf de to er ret store, navnlig en på en bakke n.f. Rakkeby. – Sløjfet el. ødelagt: 25 høje.

Ved klemmebrev af 1555 bestemtes, at Rakkeby kirke skulle nedbrydes og sognefolket søge til Tæbring kirke; men på menighedens bøn toges ordren tilbage 1558, og der ansattes en kapellan med bolig i Rakkeby præstegd., for at der hver søndag kunne blive holdt gudstjeneste i alle tre sogne. Kapellanen skulle oppebære kronens part af Rakkeby sogns tiende. Kapellaniet blev nedlagt 1660, fordi sognet havde lidt meget i svenskekrigen (se Kirkehist. Saml. 2. R. V. 1869–71. 139). Ved reskr. af 18/4 1903 blev Rakkeby, der hidtil havde været anneks til Tæbring, i stedet annekteret til Karby sogn, men fra 1/7 1923 blev det atter lagt til Tæbring.

Litt.: Se Tæbring.