Ryde sogn

(Landet-R. kom.) omgives af Fuglse hrd. (Østofte, Skørringe og Vejleby so.) samt Landet, Søllested og Stokkemarke so. Morænefladen når n.f. Ryde kirke kun 9 m (trig. stat.), men s.f. Ryde å indtil 15 m (Rævebakke 13 m), og landet her danner vandskellet ml. Ryde og Ågeby å. Mens den vestl. del af so. er et åbent, veldyrket land med fed lerbund, er den østl. del for en stor del dækket af skove (Kristianssæde skov og Havbølle Have), der især omkr. Ryde stat. er målet for mange udflugter. Gennem so. går jernbanen Nykøbing-Nakskov (Ryde stat.), landevejen Nakskov-Rødby, der i Bjergeskov afgrener vejen til Græshave samt landevejen Højreby-Sørup.

Areal i alt 1950: 1802 ha. Befolkning 7/11 1950: 644 indb. fordelt på 184 husstande. (1801: 367, 1850: 632, 1901: 757, 1930: 735).

I sognet Ryde kirke og byerne: Ryde (1356 Rythæ; u. 1802) m. skole (opf. 1900); det tidl. hospital (se ndf.) er nedrevet og beboerne overflyttet til alderdomshjemmet; Nybølle (1473 Nybyllæ; u. 1802) m. forsamlingshus (i den gl. skole, en af C.D.F. Reventlows skoler, opf. 1812); Toreby (*1429, 1473 Tornby, o. 1560 Torby; u. 1798) m. skole (opf. 1906) m. Landet-R. kommunale sognebibl. (opret. 1906, 2300 bd.); Havbølle (1682 Hoobylle, Haubylle; u. 1798); Stibanken. – Saml. af gde og hse: Ryde Hede; Simonshoved; Søndermark; Langager; Holmemark; Skidenstræde; Bjergeskov, en del i Landet so., m. Hvilested Alderdomshjem (opf. 1928, 20 pl.) m. kom.kontor (opret. 1933 i den tidl. fattiggd.). – Gårde: Hovedgd. Gammelgård (*1456 Gamelgaard, 71,5 tdr. hartk., 520 ha, hvoraf s. 737 188 skov; ejdsk. 1387, grv. 821); Kristiansminde; Stormarksgård; Havbøllegd. I skoven mod ø. i so. Ryde jernbanestat. m. post- og telegrafeksp.

R. so., der sa.m. Landet so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vestenskov so., dog under amtets 2. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 265. lægd og har sessionssted i Nakskov.

Den forholdsvis højt beliggende kirke består af romansk apsis, kor, skib og tårn samt gotisk våbenhus i s., alt af tegl. I apsis, der har skråkantsokkel, står et rundbuevindue bev., tilmuret i lysningen. Koret, der kun har bevaret sin skråkantsokkel mod n., har der et opr. været vindue, tilmuret som udvendig niche. Skibets sokkel er sen. erstattet af kampestenssyld, og af opr. enkeltheder ses de ret primitive portaler i små fremspring, den sydl. i brug, den ndr. tilmuret. Desuden er der lidt ø.f. s.portalen et vindue, synligt som indvendig niche. Apsis har halvkuppelhvælv med vulst i vederlaget, og i koret sidder der en opr. tøndehvælving. Korbuen er udvidet, og skibet har fladt, pudset loft m. hulkel langs langmurene. Tårnet er opf. lidt sen. end skibet, men synes at være projekteret fra første færd. Det er nu jævnbredt m. skibet, men har i n. og s. haft smalle sidekapeller m. dobbeltarkader til tårnrummet. En tilsvarende arkade har adskilt tårnrummet fra skibet. Sidekapellerne er nedrevet, vistnok allr. i gotisk tid, men de svære støttepiller er rester af deres gavlmure, hvoraf en er indgået i det sengotiske våbenhus’ v.mur. Tårnet har i v. haft en dør af ubest.alder. Pyramidespiret er rekonstrueret efter lynnedslag 1919. Alle bygn.s nuv. vinduer er fra 1820erne, eet af dem hugget igennem selve korets ø.hjørne. Over koret er rester af meget interessant tagværk, som viser, at bygn. opr. har haft planketag m. tagkøl. – Altertavlen, der står på det gl. murede alterbord, er et noget tørt arb. i højrenæssance m. malet årst. 1603 og våben for Lauritz Grubbe og Dorte Urne († 1600) samt disses forældrevåben. Alterkalken fra 1682 er givet af Palle Dyre og fru Marie Grubbe. Barokstager o. 1650. Romansk granitfont på nyere fodstykke af murværk. Sydty. fad o. 1575 m. syndefaldet, givet 1761 af Chr. von Stöcken. Bruskbarok prædikestol af Jørgen Ringnis o. 1630 m. dydehermer og evangelister. En præstestol fra 1607 m. sgpr. Hans Hansen Viingaards initialer, gavlene mul. lidt ældre. En anden præstestol fra 1640erne er vist fra Jørgen Ringnis’ værksted. Også den indeholder dele af ældre stoleværk. Sengotisk pengeblok m. nyere beslag. Klokker: 1) 1727, Asmus Asmussen, Husum; 2) 1753, Joh. Barthold Holtzmann. – Sandstensepitafium fra 1654 i barok over lensmand Laueridtz Grübe (Grubbe) † 1639 og hustruer, Dorthe Urne og Anne Sparre, sidstn. † 1653. Epitafiet, hvis ottekantede skriftfelt er omgivet af 32 anevåben, er opsat af Erik Grubbe til Tjele og Gammelgård. Gravsten: 1) Emmeke Sparre, † 1613; stenen er hidført fra Ågeby 1776. 2) Anders Nielsøn Black, † 1654. 3) Sgpr. Axel Hansøn, † 1676. Fra en begravelse under koret er bev. kisteplader: 1) Fru Dorothea Urne, g.m. Lauritz Grubbe, † 1600; 2) Laur. Grubbe, † 1639; 3) fru Anne Sparre, † 1653. Et krucifiks af kobberfolie på korets s.væg er sikkert fra hendes kiste. På kgd. monument fra o. 1850 over kmh. C. W. von Munthe af Morgenstierne, † 1811, opr. bisat i gravkapel i Gammelgårds park, nedrevet o. 1850. – Kgd. har mod n. og delvis mod ø. gl. diger.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 391–405.

Gammelgård. Det under kirken nævnte epitafium over landsdommer Laurids Grubbe († 1639) har en indskr., som melder, at han først funderede G. til en herregd. Slægterne Mylting og Vasspyd, der tidl. er blevet henført hertil i 1500t., hører rettelig hjemme i Gammelbygård i Tillitse so. (se s. 727). Derimod omtales allr. 1456 en Jeppe Jensen af Gamelgaard. Efter Laurids Grubbes død ejedes G. af enken, Anne Villumsdatter (Sparre) († 1653) og derpå af sønnen Erik Grubbe til Tjele m.m. († 1692), som 1682 skødede den (hovedgdstakst 40 og bøndergods ca. 373 tdr. hartk.) til sin datter, den berygtede Marie Grubbe († 1718) og hendes 2. mand justitsråd Palle Dyre til Trinderup († 1707). En anden datter Anne Marie Grubbe var g.m. kancelliråd Jørgen Arenfeldt til Rugård († 1717), som 1694 af kronen købte Ryde præstegd. (ca. 7 1/2 td. hartk.) m. tilladelse til at lægge den under G.s takst m. sædegdsfrihed og 1696 skødede G. til oberst Friderich von Lützow († 1710), der 1699 af kronen købte bl.a. 8 gde i Gloslunde og jus patr. til Ågeby kirke og 1709 fik tilladelse til »at bortføre 100 stk. hugne kampesten fra Søllestedgd. til brug ved sin hovedgd. G.s genopførelse.« Hans enke, Dorothea Magdalene von Harstall († 1743), skødede 1733 G. (hovedgdstakst ca. 46 1/2, bøndergods ca. 303, konge- og kirketiender ca. 161 tdr. hartk.) for 36.000 rdl. til schoutbynacht Hendrik Brandt til Søllestedgd. († 1733). 1737 solgtes G. ved auktion for s. 738 24.000 rdl. til etatsråd, sen. gehejmeråd Christian von Stöcken († 1762) og hustru Charlotte Frederikke Amalie von Voscamp († 1760), som allr. 1747 havde testamenteret G. til Adam Gottlob greve Moltke til Bregentved († 1792), der 1779 skødede den for 53.000 rdl. cour. til sønnen gehejmeråd, deputeret i finanskoll. Joachim Godske Moltke († 1818), der allr. 1782 skødede G. for 75.000 rdl. til kommandørkapt. Chr. Schmidt († 1823). Denne solgte den 1786 efter frasalg af godt 100 tdr. hartk. af bøndergodset for 63.000 rdl. til generaladjudant, sen. stiftamtmand Casper Wilhelm v. Munthe af Morgenstierne († 1811), hvis enke Anne Flindt († 1814) 1813 solgte G. til generalkrigskommissær Haagen Chr. Astrup († 1827), hvis opbudsbo 1819 afhændede den for 125.000 rdl. til km.junker C. F. Benzon, som 1824 p.gr.af skatterestancer måtte afstå den for 74.042 rdl. til statsgældsdirektionen, der 1837 ved auktion solgte den for 120.000 rdl. sølv til holsteneren Ferd. Trummer, som 1854 for 215.000 rdl. solgte den til justitsråd J. H. Meincke. Han afhændede 1883 G. for 650.000 kr. til cand. phil., sen. hofjægerm. Wilh. August Konow († 1919), som fulgtes af sønnen Helge Henri Konow († 1930), hvis enke 1931 solgte den for 670.000 kr. til O. baron Schaffalitzky de Muckadell, der allr. 1932 solgte den til Ejnar Clausen for 600.000 kr. 1939 købtes G. for 1.100.000 kr. af Leif Kaare Pay, som 1941 solgte den for 1.300.000 kr. til den nuv. ejer David Peter Friderichsen til Høvængegd. – Godsarkiv LAS.

Litt.: Svend Jørgensen i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 54–59. C. C. Haugner. Lolland. IV. 1924. 203–17. AarbLollF. 1921. 98–102. Svend Jørgensen. Lolland-Falsters Herregde i Fortid og Nutid. 1938. 66–69. Sev. Kjær. Erik Grubbe til Tjele og hans Døtre. 1904.

Den nuv. hovedbygn., der rejstes efter en brand 1884, er opf. i røde mursten m. skifertag og omfatter en midterfløj i eet stokv. m. tårn og to tværfløje begge i to stokv. Hovedbygn. er omgivet af grave.

1755 hedder det, at Gammelgård først har ligget »i Skoven og paa den anden Side af Ryde By, hvor der endnu er at finde en ganske complet Stengrundvold med Grave« (mul. af nedenn. hovedgd. i Ryde).

Hospitalet i Ryde oprettedes af kmh., stiftamtmand C. W. v. Munthe af Morgenstierne if. resol. af 28/4 1781 og reskr. af 5/11 1784; fundats af 1/3 1799. Det fik lokale i Ryde gl. degnebolig. Bygn. nedbrødes 1929, og beboerne overførtes til alderdomshjemmet. Der oprettedes et legat til afløsning af hospitalet, årl. 8 portioner à 30 kr., fortrinsvis til folk, der har arbejdet på Gammelgård.

I Ryde har i middelalderen ligget en hovedgd., som 1356 ejedes af væbn. Tidekin Fos. 1390 nævnes hertil Laurids Pedersen (Gøye), 1408 hans søn Peder Lauridsen (Gøye). 1448 nævnes Matthies Frendesen i R., som har givet R. kirke pergamentsbrev på fri skovhug og oldengæld på Toreby og R. skov. 1456–62 nævnes Henrik Hjort af R., 1473–82 Hans Ottsen i R., men om de to sidstn. var adelige, er tvivlsomt.

Skove: Den østl. del af so. dækkes af en del af Kristianssæde skov (ca. 400 ha) m. skovpartierne Skytteskov, Dyrehaven, Holterne, Bøgene og Toreby skov. Vestligere ligger Havbølle Have (24 ha). Alle tilhører Kristianssæde skovdistrikt. Terrænet er fladt og gennemskåret af utallige grøfter. Det højeste punkt er Rævebanke, 13 m, i Holterne. Jordbunden er stiv ler og ofte mindre gunstig for trævæksten, idet ingen træart udvikler sig særlig godt i Kristianssæde skov. Bøgen synes især at befinde sig dårligt. Den har lav højde og dårlig form, selv om der findes partier, hvor den udvikler sig bedre. Der findes steder med ældre god eg. I skoven Ryde stat. og et savværk. En meget stor eg, vistnok Danmarks største efter de berømte Jægersprisege, har stået i Skytteskoven et par hundrede meter sv.f. Ryde stat., men faldt en stille oktoberdag 1915. Den hed »Falkeegen« (tidl. »Kongeegen«). – Mod n. danner Ryde å grænsen mod Kohave (188 ha), der tilhører Gammelgård. Skoven er af sa. karakter som den ovf. beskrevne. Arealfordelingen er: bøg 103 ha, eg 14 ha, andet løvtræ 28 ha, nåletræ 33 ha og ubev. 10 ha. Den deles i to dele af banelinien Nakskov-Maribo.

Der er ikke og vides heller ikke at have været oldtidsmindesmærker i sognet.

Det nuv. Hvilested alderdomshjem var opr. en af de meget få gl. landevejskroer på Lolland og står endnu med stor stald.

Ved Ryde stat. mindesten for frihedskæmperen Ole Olsen, † 9/4 1945.

Ryde so. havde 1634–88 Gurreby som anneks; 1688 blev R. anneks til Landet, mens Gurreby lagdes til Skovlænge-Søllested.

I Ryde so. fødtes ca. 1657 præsten Laurids Axelsen, 1792 officeren Otto v. Munthe af Morgenstierne.

Litt.: Svend Jørgensen. Af Ryde Sogns Skolehistorie, AarbLollF. 1922. 91–118.