Sebber sogn

(S. kom.) omgives af Limfjorden (Nibe bredning og Sebber sund) samt St. Ajstrup og Farstrup so. Til so. hører nogle lave holme i Nibe bredning, Klosterholm (25 ha) og Startøtterne (17 ha). Fra de lave kystsletter hæver terrænet sig op til et stærkt kuperet bakkeland, der kulminerer i Sebber Trehøje (59 m, trig. stat.). På den hævede havbund ligger den smukke, ejendommelige »ø« Skt. Nikolaj Bjerg (31 m), og længere mod n., på en vældig krumodde, landsbyen Valsted.

Strandengene ligger mest hen til græsning, dog er de kultiverede ved s. 1254 Sebberkloster. De højtliggende jorder er fl. st. temmelig sandede med en del plantage. En vejbro fører over Sebber sund på det smalleste sted.

Areal i alt 1955: 1494 ha. Befolkning 1/10 1955: 708 indb. fordelt på 212 husstande (1801: 721, 1850: 793, 1901: 695, 1930: 660). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 298 levede af landbr. m.v., 157 af håndv. og industri, 34 af handel og omsætning, 40 af transportvirksomhed, 15 af administration og liberale erhverv og 116 af aldersrente, pension, livrente, formue olgn., medens 7 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet Sebber kirke ved Sebberkloster og byerne: Barmer (*1250erne Barnæmyræ, 1487 Barmer; u. før 1805) m. præstegd., forsamlingshus (opf. 1907) og andelsmejeri (opret. 1893, omb. 1913); Valsted (o. 1450 Waldstet; u. efter 1905) m. centralskole (opf. 1946), bibl. (i skolen; opret. 1944; 1900 bd.), landingssted; Sebbersund (1491 Søberswndh; u. efter 1805) m. 2 kroer (Sebbersund og Sølyst), bro over Sebbersund til Sebbersund rutebilstat. (i Bislev so.). – Saml. af gde og hse: Munkgde (1573 Munkegaard). – Gårde: hovedgd. Sebberkloster (1268 Sybørhu, 1485 Seberclosther; 19,1 tdr. hartk., 388 ha,hvoraf 88 skov; ejdv. 537, grv. 262); Valstedgd. (delvis udstykket); Vandsted; Simestedgd.; Munkholm.

S. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Store Ajstrup so. ét pastorat under Slet hrd.s provsti, Viborg stift, har samme tingsted og hører under de sa. kr. som Gundersted so. So. udgør 5. udskrivningskr., 359. lægd og har sessionssted i Nibe.

Kirken, et langhus med tresidet ø.afslutning, tårn i v. og våbenhus i n., er den eneste bev. fløj af det middelald. nonnekloster. Det kan ikke på nuv. tidspunkt afgøres, om nogle uregelmæssigheder i langhusets v.gavl, af kridt- og granitkvadre, er rester af et romansk anlæg med tårn, men tilstedeværelsen af en skråkantet granitsokkel under dele af n.muren taler for, at kirken i sin oprindelse er en romansk bygn. I sin nuv. form synes både langhus og tilbygninger at stamme fra middelalderens slutning, men det hele er stærkt istandsat i renæssancetiden, formentlig efter 1636, da bygn. måtte istandsættes, hvis den ikke skulle falde helt sammen. Materialet er overalt granitkvadre og munkesten, udvendig i korpolygonen dog mul. tillige eftermiddelald. teglsten. Det fladloftede langhus er højt, og dets forskelligt formede, uregelmæssigt anbragte og delvis tilmurede vinduer er for langmurenes vedkommende delt i to stokv., det øvre fortrinsvis med tynde mure, der må skyldes en ombygn. i middelalderens allerseneste del. Stokværksdelingen skyldes formentlig, at der som i Dalum nonnekloster ved Odense langs væggene har været pulpiturer for nonnerne. Tårnet, der var bestemt for overhvælvning, har spidsbuet (nu tilmuret) arkade til skibet og en yngre, tøndehvælvet, åben begravelse. Våbenhuset har kamgavl og blændinger, hvoriblandt fire formet som initialer: MV DL. – Inventar: Alt inventar har nu en falmet, grå maling med lidt hvidt og guld isprængt nogen marmorering fra 1700t. Alterbordet er muret af munkesten op ad ø.væggen. Anselig, senbarok altertavle (reliefskåret 1750) af fyr, m. billedskærerarb. i birk og frugttræ, nadverrelief i storfeltet, der flankeres af Moses og Aron, i topstykket Kristus på korset mellem røverne; evangelistfigurer. I postamentfremspringene relieffer af Abels drab og Isaks ofring. I postamentfelterne to påsatte våben og i sidefelterne spejlmonogrammer BG og HMH (jf. pulpitur). Alterstager o. 1625. Alterskranke m. halvrundt fremspring. Romansk døbefont af granit, ikke opr. i kirken. Sydty. dåbsfad o. 1575 m. drevet relief af bebudelsen omgivet af ringbort m. minuskler. Lille krucifiks o. 1475, på samtidigt kors, nu i forb. m. Jørgen Jensens epitaf. Prædikestol af eg i renæssance o. 1600, på fire fag m. tarvelig sekundær staffering (forgyldte evangelistmalerier i storfelterne) og fraktur i frise- og postamentfelter; himmel mul. fra slutn. af 1700t., opgang o. 1750. Bortset fra de to renæssance herskabsstole (m. yngre døre) østligst i mands- og kvindestaderne er stoleværket fra 1739 (jf. pulpitur) m. smalle gavle, der har udsavet topstykke; i 1773 malede rokokokartoucher er der numre. Døre, gavle og panelstykker på loftet. V.pulpitur 1739 m. herskabsstol 1773. Det har 13 forkrøbbede felter m. 1773 malede allegoriske billeder og tilhørende versificerede indskr., fx. under hjerte på ambolt ramt af hammer: »Haarde Hierter Demant Lige / Vil for Ordets Straf ey Vige«. På hængestykket: »Anno 1739 Lod Assessor Bagge Iør[ge]nsøn Glerup til Sebber-Closter tillige med hans Frue s. 1255 Henrica Margreta Holst denne Kierche Bepryde med Nye indluchede Schrifte og andre stolle med nye Lofft (d. e. pulpitur) og anden Indrætning.« Et andet hængestykke meddeler, at fruen 1773 lod kirken »zirre over aldt med Ny staffering.« Middelald. dørfløj i n.døren m. stor trækasselås og indskr. 1639. Jernbundet pengeblok fra 1600t. m. taskelås. Renæssancelysekrone o. 1625 m. fire arme (levende lys; i øvrigt petroleumslamper i loft og på vægge). To kirkeskibe 1845 og 1853. Harmonium. Klokke 1640, skænket af fru Margrethe von der Lühe sal. Jørgen Brockenhuus’. Inventaret står foran en restaurering. – Gravminder. Epitafier. 1) Stor, på korsets s.væg opsat figursten i renæssance, i samtidig træramme m. topstykke og vinger, over Jørgen Gleerups første hustru Karen Albretsdatter, samt over to af Sebberklosters tidligere ejere, Oluf Brockenhuus († 1608) og hustru Else Steen († 1616), samt (sen. tilføjet) Jørgen B. († 1634) (CAJensen. Gr. II. 86). 2) Barokt sandstensepitaf (to ovaler m. hængestykke, flankeret af obelisker og kronet af ovenn. middelald. krucifiks) opsat 1718 af og over Seign. Jørgen Jensen til Sebber Closter, († 1727) (74 år), og Else Hansdatter, († 1731); J. J. berømmer sig bl.a., fordi han »Vor Kierkes første Choer Loed Koste Nye med fliied.« Noget medtaget; på korets n.væg. Gravsten: to romanske, indmuret, den ene if. tradition fra Skt. Nikolai kirke (se ndf.), m. indskr. og ornamenter. På kgd. empirestele af egetræ, nu uden indskr. og (tidligere) blyrelief. – Under koret en tøndehvælvet begravelse, if. præsteindb. 1808 for de ældre Brockenhuuser, »hvilket Pladerne paa Kisterne udviise«: Jørgen Brockenhuus g. m. Margrethe von der Lühe, dennes søn Johan B., † 1673, g. m. Ane Rantzau, og Agatha B., ugift, † 1663. Tårnrummet har tidligere været begravelse for familien Gleerup.

Sebberkloster (også kaldet Sebbergård) var i middelalderen et kloster sandsynligvis for benediktinernonner. Dets stiftelsesår er ukendt (tidligst nævnt 1268). Biskoppen i Viborg beskikkede den – vist oftest adelige – prior, der administrerede; af priorer kendes Hans Juel 1403, Hennekin 1412, Mikkel 1415, Jesper Pedersen 1462–63, Malte Nielsen 1480–87, Palle Palssen 1494, Laurids Andersen 1497 og Niels Kaas 1513. Priorisserne ledede livet i klosteret; af disse kendes Anne Torbernsdatter. Om klostergodsets omfang vides kun lidt (ejendomme bl.a. i Ejdrup og Blære so.), men klosteret har ikke hørt til de anseligste inden for ordenen. 1461–64 s. 1256 er klosteret vist blevet reformeret til en strengere regel. 1520–21 påtænkte den udvalgte biskop i Viborg Jørgen Friis (af Haraldskær) († 1547) at overflytte nonnerne i Vor Frue kloster i Ålborg hertil. 1528 (kgl. stadfæstelse d.å.) forlenede han det på livstid til sin halvbroder magister Niels Friis (af Haraldskær) († 1557), men denne fradømtes n.å. lenet af en kgl. kommision p.gr.af klosterbygningernes forfald, skovenes ødelæggelse og manglende forsorg for nonnerne (de fik ikke deres årlige retmæssige »provent« og kunne ikke ligge tørt på deres sovehus for regn, jf. Kirkehist.Saml. 2. Rk. V. 1869–71. 761–63); 1536 havde han dog lenet, som d.å. inddroges under kronen. 1537 fik hr. Christen Friis (af Haraldskær), bispens broder, lenet, først frit, fra 1547 i pant for 1600 dlr., s.å. forhøjet m. 500 dlr., fra 1555 på livstid; nonnerne, som han opr. skulle skaffe tilbørligt underhold, var da vist borte. Ved hans død 1561 fik Anne Albrechtsdatter Glob (Due), enke efter Jørgen Urne til Engestofte († senest 1558) lenet, og efter hendes død 1562 kom det for livstid til skibshøvedsmand Jørgen Navl († 1568 el. 69 i svensk fangenskab). Albert Friis til Haraldskær († 1601) ombyttede det 1581 m. andet gods, og m. ml., gadehus, fiskeri, færge samt en del fæstegods i de omliggende landsbyer bortmageskiftedes det til Oluf Brockenhuus til Hovedstrupgård, mens det fjernere liggende fæstegods (det s.k. »Sebberklosters overløbsgods«), i alt 18 gde og 1 bol, forlenedes til Jørgen Friis (af Haraldskær) til Krastrup m.v. († 1616); 1601 og 1603 fordeltes dette gods ml. Hald og Ålborghus len. – Efter Oluf Brockenhuus’ død 1608 besad enken Else Steen S. til sin død 1616, hvorefter det arvedes af sønnen kancellisekretær Johan Brockenhuus († 1619); hans enke Kirsten Rosenkrantz pantsatte af fæstegodset; ved hendes død o. 1629 overgik S. til hans fætter Jørgen Brockenhuus († 1634). Det lykkedes hans enke Margrethe von der Lühe under store vanskeligheder ved dygtig administration at bevare S. for slægten. Hun døde 1667, og S. arvedes af hendes 3 sønner Sivert Brockenhuus til Ullerup (Nørre hrd. Mors) († 1688), Johan Brockenhuus og oberst Ove Brockenhuus († 1681) samt en afdød søn Frands Brockenhuus’ († 1660) datter Sophie Amalie B. († 1678). Ove B. skødede 1670 sin del (7 1/4 tdr. hartk. hovedgdstakst og en del gods i alt 67 1/2 tdr. hartk. fæstegods) til Johan B., der af kronen erhvervede 1000 tdr. hartk. bøndergods i Hindsted hrd., men døde allr. 1673. Hans part i S. arvedes af sønnerne Peder Brockenhuus, Jørgen Brockenhuus († 1677) og Caspar Christoffer Brockenhuus, der skrev sig til S. Sidstn. fik 1676 skøde på sin ovenn. farbroder Sivert B.s andel i S. og 1677 på sin ovenn. kusine Sophie Amalie B.s, hvorefter S. atter var samlet (1688: 25,85 tdr. hartk. m. 222,2 tdr. land under plov). 1697 solgte han imidlertid S. hovedgd. (m. ml. og skov 25 7/8 tdr. hartk., 3 tdr. hartk. tiender og 95 7/8 tdr. hartk. fæstegods) for 113 rdl. pr. td., i alt 14.148 rdl., til borger i Ålborg Anders Madsen Klæstrup, der indløste forsk. pantsat gods og tilkøbte mere fæstegods, således at S. blev en komplet sædegd. Efter Klæstrups død 1707 solgte arvingerne efter en tidl. oprettet kontrakt n.å. gd. og gods til den hidtidige forp. Jørgen Jensen Gleerup, der øgede fæstegodset og tienderne. Han døde 1727, enken Else Hansdatter 1731, hvorefter børnene en kort tid i fællesskab ejede gd. og gods, indtil den yngste broder assessor Bagge Jørgensen Gleerup n.å. blev enebesidder deraf (25 7/8 tdr. hartk. hovedgdstakst, 23 tdr. hartk. tiender og 297 7/8 tdr. hartk. fæstegods); han erhvervede 1749 Kyø (s.d.), men døde 1750; hans enke Henrikke Margrethe Gleerup, f. Holst († 1792) beholdt S., til hun 1742 solgte gden (nu kun m. 219 1/2 tdr. hartk. fæstegods) med 321 bundgarnsstader i Limfjorden til svigersønnen prokurator Peder Lund, der også ejede Kyø og Skivehus. Efter hans død 1791 ægtede enken Marie Lund, f. Gleerup, 1793 huslæreren Caspar Peter Swindt, sen. ejer af Vesløsgård, fra hvem hun blev skilt 1797. Hun måtte sælge Kyø og Skivehus, men beholdt S. til sin død 1805. N.å. solgtes den på auktion (26 tdr. hartk. hovedgdstakst, 22 tdr. hartk. tiender og 261 tdr. hartk. fæstegods samt 342 fiskestader for 126.050 rdl. (d.v.s. 408 rdl. pr. td. hartk.) til sen. major Chr. Fr. baron Juul af Rysensten til Lundbæk m.v. († 1842), hans broder Ivar Adolph Ludvig baron Juul af Rysensten til Refsnæs († 1853) og kaptajn Andreas Møller; de bortsolgte en del af fæstegodset, hvorefter S. (26 tdr. hartk. hovedgdstakst, 22 tdr. hartk. tiender og 183 tdr. hartk. fæstegods samt 263 fiskestader) på ny auktion 1810 for 95.200 rdl. overgik til amtsforv. Hans Svanholm, Ålborg, der fortsatte bortsalget af fæstegods, fiskestader og tiender og 1816 ff. til dels udparcellerede hovedgdsjorden, men 1816 tilkøbte Kyø skovs ndr. parcel. Han døde ugift 1835, hvorefter S. (21 tdr. hartk. hovedgdstakst, 1 td. mølleskyld, 2 tdr. hartk. tiender og 10 tdr. hartk. fæstegods) kom til hans brodersønner Peder og Andreas Svanholm. Førstn. blev 1838 eneejer af gden; efter hans død 1882 og enken Cathrine Svanholm, f. Qvortrup’s 1888 arvede sønnen Jens Chr. Qvortrup Svanholm S. Da han døde 1916, beholdt enken gden til sin død 1922, hvorefter datteren Jensine Christine Svanholm arvede den. Efter hendes død 1950 arvedes den af cand. jur. H. Svanholm († 1957), hvis arvinger s. 1257 solgte den til P. K. Haaning. 1959 købtes den af hofjægerm. A. V. Tesdorpf, Gedsergd., for 1.325.000 kr.

Litt.: Poul Møller. S., i HimmerlKjær. XXVI. 1937. 379–472. C. Svanholm. Notitser om S. og dets Ejere. Ålborg 1885. Lorenzen. Kl. X. 1933. 77–81. C. Rise Hansen i DSlHerreg. III. 1943. 694–98. D. H. Wulff. Af S.’s arkiv, i JySaml. VII. 1878–79. 67–78.

Hovedbygn. sv.f. kirken indeholdt rester af et trefløjet anlæg af bindingsværk fra 1700t., men var i alt væsentligt ommuret i grundmur. Den brændte 1959 og en ny hovedbygn. i én fløj blev opført.

I den nu forsv. Fruerskov ved Sebberkloster kunne der 1581 fedes 300 svin på olden; i matriklen 1664 takseres den dog kun til 50, i slutn. af 1600t. til 10 svin; o. 1700 toges de sidste stykker af skovarealet ind til opdyrkning.

O. 1800 indrettedes ø.f. Sebberklosters bredning et teglværk, der i første halvdel af 1800t. leverede anselige mængder mur- og tagsten samt kalk; sidst i årh. ophørte produktionen (jf. sst. 419f.).

Ved klosteret lå helt fra middelalderen en vandml., Kloster Mølle, der nedlagdes i 1820erne og erstattedes af en 1827 på en bakke 3/4 km n.f. gden opf. vindml. (jf. sst. 417–19).

Ved Sebberkloster lå helligkilden Skt. Povls klide (Nicolaus’s eller Dagmarskilde) og n.f. Valsted Thiis kilde (Schmidt. D.H. 137).

På Skt. Nikolaj Bjerg v.f. vejen fra Sebbersund har der stået en kirke, hvis grund blev opgravet 1880, da broen blev bygget; den har haft et 13,8 m langt og 8,2 m bredt skib og et 6,3 m langt og 6 m bredt kor.

Valstedgård, der er sammenlagt af 4 bøndergde, solgtes 1868 af enkefru Jacobsen for 25.000 rdl. til kammerjunker Ernst Emil Hedemann, sen. til Dueholm († 1915), som 1874 videresolgte den for 47.500 rdl. til sen. landvæsenskomm., cand. jur. Alfred Vald. Kjeldsen († 1910).

Litt.: DGaarde. II. 1908. 705 f.

I Sebbersund fandtes ved midten af 1800t. en overvintringsplads for småskibe m. en primitiv ophalerbedding (jf. E. Justesen i HimmerlKjær. XLII. 1953. 102–24).

Skove: Størstedelen af so.s beskedne skovareal hører under Sebberkloster; 40 ha plantage (Vadet 20 ha, Skoleskov 13 ha m.v.) er anlagt for ca. 50 år siden på jord, der er opgivet af landbruget (jf. i øvrigt omtalen af Sebberkloster skovdistrikt under St. Ajstrup so.).

Fredede oldtidsminder: S.f. Barmer Sebber Trehøje, og 3 høje, hvoraf den ene ligger i sogneskellet, i Sebberklosters hede. – Sløjfet el. ødelagt: 3 høje; køkkenmøddinger er fundet ved Sebber skole og Valsted.

Chr. Bartholdy, Indre Missions formand, var sognepræst til Sebber og St. Ajstrup 1918–25.

Litt.: E. Justesen. Sebbersunds sidste skipper, HimmerlKjær. XLII. 1953. 102–24. Chr. Andersen. Fra S. so., HimmerlKjær. X. 1921., 58–71. J. Rasmussen. Rasmus Kaagbygger og hans sønner, smst. VII. 1918. 52–130. E. Justesen. Aner og andet rundt Sebberfjord, HimmerlKjær. XLVIII. 1959. 54–72. N. Chr. Furbo. Omkring Sebberfjord. 1937. Peder Riismøller. Fiskerskatten fra Sebber. Danske Museer. IV. 1954. 39–46.