Stege

Købstaden Stege omfatter den sydvestl. del af Stege købstadkommune og ligger under 54° 59’ 03” n.br. og 12° 17’ 09” ø.l. (0° 17’ 32” v.l. f. Kbh.) beregnet efter kirketårnets spids. Stege ligger på den nordl. side af det smalle indløb til Stege nor. Over det regulerede indløb fører hovedforbindelsen, Storebro (i sin nuv. skikkelse fra 1921), fra Stege over til forstaden Lendemarke i Stege landsogns sydl. distrikt, og fra Storebro mod ø. udgør indløbet den indre havn, afgrænset mod noret af en træbro, Rørbro. Terrænet stiger jævnt fra Storebro og de omgivende farvande, men når kun til en højde af 15 m i den nordligste del. Fra S. er der 17 km til Møns klint, 16 km til Grønsund, 11 km til Kalvehave og 27 km til Vordingborg. Gennem byens længderetning (sv.-nø.) forløber den bugtede Storegade med sin fortsættelse mod sv. i Lendemarke i retning af Kalvehave og Vordingborg. I nordøstl. retning danner Storegade-Klintevejen udfaldsvejen mod Møns klint gennem Mølleporten, der er den eneste bevarede af de tre opr. byporte. Fra Storegade med Torvet, der er byens forretningsstrøg, går flere mindre gader mod n. parallelt med kysten langs Stege bugt. Det drejer sig om Møllebrøndstræde og Rådhusgade samt Langgade, der dog ikke støder helt ud til Storegade, men udgår fra kirken, og omkr. disse stræder ligger det ældre kvarter med små eenetages huse; ældre dele af Stege findes i øvrigt omkr. Mølleporten og kirken.

1953 har man åbnet en ny gennemkørselsvej, der fører fra Storebro langs havnen (Strandvejen) forbi Pavillonen i Skydevænget og videre mod n., hvorefter den drejer af mod ø. og følger Katedralvej indtil udfaldsvejen mod Møns klint nø.f. byen. Denne ringvej danner den nuv. grænse for hele det villakvarter, der ligger uden for Skydevænget og byens gl. befæstninger. Stege er oplandsby for det meste af Møn, men dens placering på strækningen ml. Kalvehave og Møns klint præger i høj grad økonomien gennem en stor turiststrøm. Endvidere er sukkerfabrikken i Lendemarke en meget vigtig faktor for byens arbejdsmarked, og dertil kommer en offentlig institution som Amtssygehuset, der ligger ud mod Stege bugt. Et par km s.f. byen ligger Rødkilde højskole, og midt i Stege bugt findes en stor forsøgsstation på øen Lindholm (under Stege landso.); hertil kommer færgeruten til Nyord, altsammen forhold, der støtter erhvervslivet.

Til Stege kom. hører nø.f. byen Sekstenjorderne og gården Katrinedal (tidl. Rismarksgården; 19,4 tdr. hartk., 77 ha; ejdsk. 296, grv. 176), samt Nyvang Huse, den tidl. præstegd. (sognekaldets avlsgård, som 1926 er udstykket).

Stege kom.s samlede areal var 1950: 600 ha, og den samlede længde af gader 1954: 12,4 km.

Af arealet var 1951 293 ha landbrugsareal, 2 ha gartnerier og frugtplantager, 3 ha skove og plantager (inkl. småplantninger og læplantninger), 136 ha bebygget grund og gårdsplads, 79 ha private haver, 50 ha gader og veje, s. 108 s. 109 hegn olgn., 20 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde olgn., 1 ha tørvemoser og 16 ha heder, klitter, sumpe olgn.

Ved vurderingen til ejdsk. 1/10 1950 var vurderingssummen for samtl. ejendomme 19,5 mill. kr., deraf grundværdi 3,6 mill. kr. Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1/4 1954 39 mill. kr.

Bygninger og institutioner.

Kirken, der var viet Skt. Johannes Døberen el. Skt. Johannes Evangelist, er, som den nu står, en gotisk murstensbygning; den omfatter et kort 3-sidet afsluttet kor fra o. 1525 og et langt, tredelt skib, bestående af en med koret jævnbred østre del, som mul. tilhører 1400t.s 1. halvdel, og en bredere vestre del, der var fuldført inden 1494 (sml. kalkmalerier); ved skibets v.gavl er der et omtr. samtidigt tårn og på korets n.side et sakristi fra 1907–09, da kirken hovedrestaureredes (H. B. Storck); to hvælvede våbenhuse i s. og et uhvælvet sakristi i n., alle af middelald. oprindelse, blev nedrevet i 1800t.

I skibets vestafsnit og i tårnet indgår der dog væsentlige rester af en romansk munkestensbygn. fra tiden o. 1200–50. Denne ældre kirke bestod af apsis, kor og skib samt et bredt v.tårn, som ikke var helt samtidigt med resten; mens apsis og kor blev helt nedrevet i gotisk tid (sml. ndf.), kom skibet til at danne kernen i det nuv. skibs v.afsnit, og tårnets korte n. og s. mure blev indkapslet i det gotiske tårns murværk. De to forsv. afsnit er delvis kendte gennem udgravninger, og af skib og tårn er der levnet tilstrækkeligt for en rekonstruktion. Det med dobbeltsokkel forsynede skib har været delt i 4 fag af lisener, som foroven har været forbundet af en konsolgesims; i hvert fag var der et vindue med lysningskant af kridtsten; triumfbuen flankeredes af sidealternicher, hvoraf den ndr. endnu ses. Rummet blev ved opførelsen delt i to skibe og dækket med 2 × 4 kvadratiske hvælv. Resterne af det senromanske tårn tyder på, at dette har stået i forb. m. skibet gennem to arkader, og at dets øvre del har været tvillingdelt ganske som i Magleby (Mønbo hrd.); den tvillingdelte type minder om Hvideslægtens kirker i Tveje-Merløse (Holbæk amt) og Fjenneslev (Sorø amt), og det er derfor muligt, at bygherren af såvel kirke som tårn var det slægtsmedlem, Jacob Sunesøn, der i 1200t.s 1. halvdel styrede Møn.

Det ældste gotiske bygningsafsnit er som nævnt ø.enden af det nuv. skib; det rejstes, hvor det romanske kor med apsis lå, og kom således til at tjene som kor for det ældre skib. Det er tre fag langt og rejst som hallekirke med tre ens høje skibe; i hvert af fagene, som adskilles af støttepiller, er der slanke, spidsbuede vinduer og i v.faget tillige døre; det indre tredeles af 2 × 2 ottekantede s. 110 arkadepiller med dobbeltfalsede buer, og de tre skibe dækkes af 3 × 3 krydshvælv med pærestavprofilerede ribber. Den smukke, blændingsprydede ø.gavl, delvis muret af glaserede profilsten, skjules nu af det polygonale kor.

Herefter fulgte ombygningen af det romanske skib, todelingen forsvandt, murene forhøjedes, og rummet fik tre krydshvælv og øgedes med to sideskibe. Til disse, som i v. forlængedes med et fjerde fag på siderne af det romanske tårn, blev der i hver af hovedskibets langmure brudt tre arkader. Sideskibene blev overhvælvet i en betydelig lavere højde end midtskibet, ɔ: man gentog ikke hallekirkens princip her i v., men alligevel fik v.afsnittet, ligesom tilfældet var med Vordingborg Vor Frue, et stort fællestag.

Tilsyneladende i umiddelbar fortsættelse af dette arbejde tog man fat på at ombygge det romanske tårn. Det blev betydelig længere og på hver af de vestre hjørner forsynet med to slanke støttepiller, af hvilke den nordligste rummer en spindeltrappe. Murværket fik bælter af kridtsten, og det tre stokv. høje tårn forsynedes med spir el. pyramidetag. Adskillig vaklen spores i tårnets nedre partier, bl.a. blev een stor lavtsiddende hvælving opgivet til fordel for to mindre, der til slut anbragtes i sa. højde som midtskibshvælvene i kirkens vestende.

Kort før reformationen opførtes det korte, polygonalt afsluttede kor (3 sider af en 8-kant) med omkringløbende sideskibe, dækket af et afvalmet fællestag; også dette kor fik støttepiller og et spidsbuet, falset vindue i hvert fag. Gennem gavlen til det ældre kor, som fra nu af kom til at tjene som skibets østre del, blev der hugget tre spidsbuede arkader. Ved ændringer i byggeprogrammet har det grove polygonkor i nogen grad fået karakteren af en hallekirke, men mindre elegant gennemført end i kirkens ældste gotiske bygningsafsnit. – Den nedlagte kgd. hegnes delvis af middelald. teglstensmur, i s. med portal. – En uanselig bygn. ved kirkepladsens sv.hjørne er mul. en rest af den 1701 nedlagte latinskole.

Litt.: C. G. Schultz. Bidrag til de danske Tvillingtaarnes Udviklingshistorie. AarbKbhAmt. 1935. 105–40.

I korvinduet mod ø. opsattes 1935 et glasmaleri, komponeret over motiver fra Johs. åbenbaring, udf. af Kaj Louis Jensen.

1892–93 fremkaldtes og restaureredes (J. Kornerup) kalkmalerier fra tre-fire forsk. perioder: rester af kvadermaling fra 1300t. omkr. skibets romanske vinduer samt på midtskibets nordvæg et felt bl.a. m. små røde og hvide roser. I den gotiske ø.forlængelse er der dekorationer fra opførelsestiden, blomster og løv i kapperne samt brystbilleder i bispeornat el. fantasidragter, endvidere engle og et pavehoved med ordet canta (syng); på sdr. sideskibs ø.væg en bebudelsesscene. I skibet er der naive, men kulturhistorisk interessante billeder, der tidsfæster dets ombygning til 1494: skaktavlmønstrede ribber, skæggede mandshoveder i kappesviklerne og stjerner i skjoldbuefelterne; rundt om på kapper og vægge er der spredte småfigurer med minuskelindskrifter, bl.a. med det nævnte årst. og fx.: »Per Suræ, Hans Nielsen, Olof Ieypsen, Andres Persen, vi morner(?) her alle evindelich meth Gudh« (på hvælvets v.kappe sa.m. en roset over to snabelsko) el. på s.væggen en mand m. sværd og en kvinde m. spyd, hvis halse er forbundet med en streg, hvorover der er en kande. Fra o. 1600 stammer et Jesusmonogram i arkaden ml. skibet og kirkehallen (ø.forlængelsen). – Alterbordet m. predella og krucifiks er fra 1909; den tidl. altertavle m. maleri (efter Dominichino) af korsfæstelsen og fire gipsstatuetter stammede fra s. 111 1859; statuetterne er nu i Møns museum, mens maleriet, der også havde siddet i den foregående altertavle (renæssancetavle m. fire søjler) hænger på korets n.væg. Af altersølvet kan nævnes den smukke vinkande fra 1699 bl.a. m. ritm. Georg Mohrs navn. De barokke alterstager er fra 1698, løverne dog fra 1800t. En skriftetavle m. 100 huller til optælling af altergæsterne er i Møns museum. Alterskranken m. initialerne C R S W E H D H og anno 1706. Døbefont af sandsten, o. 1625, m. tre kridtstensrelieffer (omskærelsen, dåben og Kristus m. de små børn); dåbsfadet er af sølv, fra 1721, skænket af amtmand C. G. Moltke og hustru. Den bruskbarokke prædikestol m. firkantede storfelter og dydehermer på hjørnerne er fra o. 1630–32; i smalfelterne er der intarsia; underbaldakin, støttesøjle og hængeornamenter er nye; på opgangspanelet er der relieffer af evangelister og dydehermer; samtidig himmel. På stolen var tidl. malet Frantz Rantzaus navn og våben. Stoleværket er fra 1909 (det tidl. fra 1859). Rester af en præstestol m. årstallene 1543, 1544 og præstens navn er i Nationalmus., en stol fra o. 1650 og en armstol fra o. 1750 i Møns museum sa.m. en pengetavle. Orglet er fra 1859, det tidl. var fra 1589. Malerier: 1) brystbillede af organisten Christian Brandt, † 1815, 2) præsten F. E. Boisen, † 1882, af Const. Hansen, 3) Maria m. barnet, moderne kopi efter van Dyck. To gipsrelieffer af Th. Stein (barnemordet og Kristus og den samaritanske kvinde) i sideskibenes ø.vægge. En lysekrone fra o. 1650–1700, en anden fra 1798, skænket af apoteker R. Smith og hustru og støbt hos H. C. Herbst i Kbh. I koret er der to lysearme fra 1600t. Skibsmodel, »Justitia« 1718, skal være forfærdiget af Hans Larsen Bergen, der i slaget ved Rygen 1715 var matros på flagskibet (Henningsen. Kirkeskibe. 149). s. 112 Urværk fra 1729 (Musenberg, Maribo). Klokker: 1) Sengotisk, skriftløs, 2) støbt 1500 af Mathias, hvis navn kendes fra skånske klokker, 3) af Gamst og Lunds efterflg., Kbh. 1859, 4) af B. Løw og søn, Kbh. 1890 med gentagelse af indskriften fra den omstøbte klokke (støbt af Hans Nielsen 1443). – Epitafier: 1) Maleri i springlisteramme, o. 1660, af familie, vistnok malet af Hans Lauridsen, Næstved, i tårnrummet, 2) to stenplader over Jan Pieter Tesch, forstander og inspektør for de fattige, † 1735, og hustru, i sdr. sideskibs ø.væg, 3) riflet stukramme om plade for købmand og kirkeværge Joh. Jensen Hage, † 1791, og hustru. Fra ødelagte epitafier stammer sikkert dele på et skab i koret og lign. snitværker i Møns museum. – Gravsten. Rundt om i byen ligger gravstensrester; en Abildgaard-tegning i Nationalmus. viser en figursten over to adelsdrenge, † 1534, sikkert sønner af lensmanden Anders Bille til Søholm (CAJensen. Gr. nr. 131, Morten Bussert?). I kirken er der nu kun fire sten: 1) Christopher Schmit, forv. over Møns amt og tolder, † 1750, og hustru, 2) Friederich Christian v. Møsting, amtmand, † 1773, 3) dennes hustru, Elisabeth v. Schack, hofdame, † 1782, 4) Karen Hegelahr f. Rosenstand Goiske, † 1784 (1–3 i skibets midtgang, 4 i søndre sideskib).

Det Moltkeske gravkapel er indrettet i nordre sideskibs v.fag; i v.væggen er indsat tre sten med våben (Moltke-Huusmann), m. skriftsted og m. stifterindskrift, at Caspar Gottlob Moltke 1721 har oprettet begravelsen. I kapellet to sarkofager, den ene kobberklædt på løvefødder, m. relieffer og ornamenter af bly, for C. G. M., etatsråd og amtmand over Møns land og Bogø, † 1728, den anden af marmor for Ulrica Augusta v. Moltke, f. Huusmann, død uden livsarvinger, 1759 udført af Johs. Wiedewelt (jf. Fr. I. Meier. Wiedewelt. 1877. 60, 266). – Det Hageske gravkapel er i sdr. sideskibs v.fag; Hilkers malede dekoration er erstattet af en nyere; i kapellet står en anselig marmorstele m. relieffigur af friheden, udført af H. W. Bissen og rejst 1852 for Johannes Hage (1800–37; begr. i Roskilde). På Hages gravsted på kirkegården er der en sten m. udslidt skrift over Margarethe Hage f. Friedenrich, † 1805. Et andet monument på kgd. er over amtsprovst Gierlev Christian Krog, † 1830.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 203–27.

Missionshuset Saron på Sofievej (opf. 1912).

Kirkegården, der ligger mod nø. i byen, er anl. 1812. Ligkapellet er opf. 1893. På kgd. er begr. præsten Daniel Smith, † 1871 (sgpr. her 1834–58), politikeren E. Ph. Hother Hage, † 1873, på hvis grav der 1875 rejstes et monument m. portrætmedaljon (V. Bissen), præsten F. Boisen, † 1882 (sgpr. her 1859–81), politikeren Frede Bojsen, † 1926, og gartner J. Jenssen, † 1941.

Råd- og Tinghuset på Torvet er opf. 1853–54 (arkt. M. G. Bindesbøll). Bygn., der er i to etager, har et lille tårn midt på façaden. Det gl. rådhus (opf. 1742) lå på den anden side af Torvet. I bygn. fandtes tidl. en arrest. – Dommerkontor m. dommerbol. ligger på Lohmannsvej.

Kommuneskolen i Nygade, opf. 1935 (arkt. J. Tidemand-Dal), m. under-, mellem- og realskole, afløste den gl. borger- og realskole i Storegade og friskolen i Nygade; 1954 19 lærere og 465 elever. – Teknisk Skole, Nygade, er opf. af Haandværkerforeningen 1890 (arkt. F. Wilsbech); 1954 8 lærere og ca. 90 elever. – Handelsskolen, m. lokaler i kom.skolen, opret. 1898 (nedlagt 1905–19), havde 1954 11 lærere og 80 elever.

Møns Folkebibliotek, opret. 1898 under navnet Møns Læseforening, har siden 1929 haft til huse i Hages gd. i Storegade; 18.000 bd. – Møns Museum, opret. 1914 som en selvejende institution, har til huse i den gl. Provstegd.; saml. til belysning af Møns historie og kultur.

Flg. aviser udkommer i Stege: »Møns Dagblad« (trykt i Næstved), »Møns Folkeblad« (grl. 1871; trykt i Stege) og »Møns Socialdemokrat« (trykt i Næstved).

Plejehjem for sindssyge (tidl. kaldet Sindssygeanstalten, opret. 1851), Langgade. Bygn., 2 etager med kælder, er opf. 1703 (over hoveddøren en sten med Fr. IV.s navnetræk og årst. 1703) og var opr. navigationsskole, men efter at denne var hensygnet, blev bygn. nogle år efter anvendt til det ved kgl. reskr. af 26/4 1737 oprettede Møns Tugt- og Manufakturhus, fra 1792 kaldet Møns Tugt- og Forbedringshus; bygn. toges i brug senest 1740 (se H. Weitemeyer. Prinsessen i M. Tugthus, i »Kulturskildr.« 1916). Opr. tog hospitalet mod patienter både fra Præstø og Maribo amter, som staten overlod bygningerne mod forpligtelse til at vedligeholde dem; 1873 gik hospitalet helt over til Præstø amt, og 1883 købte amtskommunen bygningerne for 7000 kr. 1881–85 blev de ombygget, i 1940erne udvidet, og nu består de af et firkantet kompleks. Der er plads til 150 patienter.

Præstø Amts Sygehus ved Peblingerende er opf. 1892 (arkt. V. Friederichsen), udv. stærkt 1927–28, da byens sygehus i Rådhusstræde blev nedlagt og indrettet til overlægebol., og 1943 (arkt. J. Tidemand-Dal). Sygehuset har 90 pl.

Alderdomshjemmet, Rådhusgade (indrettet 1925 i børnehjemmets tidl. bygn., opf. 1871; udv. 1942), har nu 30 pl. – Aldersrentebol. ved det tidl. sygehus er indrettet 1938 i den tidl. fattiggd. m. 6 lejligheder.

Hages Stijtelse (»Klosteret«), Friedenreichs Vænge ved Møllebrøndstræde, opf. 1865 af konsul A. Hage († 1872), m. 8 livsvarige fribol. for kvinder. Haandværkerforeningens Stiftelse ejer to bygn., en i Nygade (opf. 1896, m. 8 lejligh.) og en i Rådhusstræde (opf. 1873, m. 5 fribol.), for gl. medl.

Børnehaven, Storegade, opret. 1838 og 1951 flyttet til den nuv. bygn.; 48 pl.

Gasværket, Nordremarksvej, anl. 1910 til afløsning af det tidl., der blev anl. 1860 ved Peblingerende; bogført værdi 1953 241.000 kr. – Vandværket, Lohmannsvej, anl. 1903, dagligt vandforbrug ca. 600 m³; bogført værdi 1953 229.000 kr.

Byen har en biograf i Storegade. – Af hoteller kan nævnes Bjerrehus, Harmonien, Møen og Skandinavien.

De gl. volde blev i beg. af 1800t. omdannet til et lystanlæg. I fortsættelse af dette blev lystanlægget Skydevænget anl. 1894 mod v. ved Stege strand. I anlægget blev 1894–95 opf. en pavillon. – På Torvet står et monument for Fr. VII (rejst ca. 1860). I Skydevænget en mindestøtte for amtsforv. C. L. Poulsen († 1843), der ledede beplantningen af voldanlægget.

En badmintonhal er indrettet i det gl. elektricitetsværk i Dragestræde. – Et stadion findes n.f. byen. – Stege Vandrehjem er beliggende på Falcksvej.

Fra Stege udgår der rutebiler til bl.a.: Fakse, Kbh., Køge, Præstø, Stubbekøbing og Vordingborg. – Posthus og telegrafstat. ligger i Storegade, bygn. opf. 1925 (arkt. K. Varming) og udv. 1953. – Her findes endv. fuldautomatisk telfcentral for statstelefonområdet Møn.

Havnen blev stærkt forbedret, da Bøgestrømmen v.f. Nyord blev uddybet i beg. af 1800t., da den tidl. indsejling ø.f. Nyord, Ulvshaleløbet, var blevet næsten ufarbart. Sen. er renden ind til havnen blevet udv., således at dybden nu er 4,1 m. Havnen består fra n. til s. af Nordre Havn (anl. 1909), Ydre Havn, Sukkerfabrikshavn (i Lendemarke) og mod sø. Indre Havn. Havnebygn. er opf. 1909 (arkt. Cajus Novi). Over havnen fører en klapbro, Storebro, ved toldboden (opf. 1848). Ved havnen er ansat en lods, der lodser til Nyord og Langø.

Af pengeinstitutter findes: Møens Spare- og Laanekasse af 1827 (bygn. opf. 1902–03, arkt. Th. Gundestrup; 31/3 1954 var indskudene 11,4 mill. kr., reservefond 508.000 kr.), Spare- og Laanekassen for Landboere på Møen (opret. 1867, bygn. opf. 1899; 31/3 1954 var indskudene 21, 6 mill. kr., reservefond 584.000 kr.), Møens Discontobank (opret. 1876, bygn. opf. 1915–16; arkt. C. Bræstrup; 31/12 1953 var aktiekap. 0,5 mill. kr., indskudene 12,3 mill. kr. og reservefond 0.9 mill. kr.) og Møens Bank (opret. 1902, bygn. opf. 1948–49. 31/12 1953 var aktiekap. 0,5 mill. kr., indskudene 10,4 mill. kr. og reservefond 0,7 mill. kr.).

Af industrivirksomheder i Stege kan bl.a. nævnes: en maskinfabr., et skibsbyggeri, en mineralvandsfabr. og en margarinefabr.

Stege er den eneste danske by, der har bevaret fæstningsanlæg fra sen. middelalder (o. 1430) i nogenlunde uskadt stand. Bygrænsen løber i svagt krummet linie fra noret til Stege strand, den østre del skåret ned i højt terræn. Graven er nu tør og dens skråninger beplantede. På den lave jordvold inden for graven (hvor der nu er spadseresti) har der rejst sig en bymur med runde og firkantede halvtårne samt 3 porttårne. Af disse står det ene, Mølleporten, endnu som landets bedst bevarede gl. byport. Den stammer sandsynligvis fra slutn. af 1400t. og er opf. af munkesten i munkeskifte med bånd af kridtsten. Over den rundbuede portåbning har tårnet 3 stokv., af hvilke det nederste har haft adgangsdør fra S., medens det øverste til hver side har to skydeskår ml. blindingsprydede tinder; i muren under taget er der oprindelige huller til fuglereder. Tårnet har måske dog fra første færd haft tagværk af lign. art som det nuv. pyramidetag. Den højtsiddende sidedør har utvivlsomt ført ud til bymurens krone. 1873 påtænkte byrådet helt at nedbryde porten; 1895 blev den fredlyst og efter en istandsættelse af den sydøstre side i 1895–96 (arkt. Erik Schiødte), ved hvilken lejlighed også et hus (en gl. accisebod), der var bygget op til tårnet, fjernedes, lod Nationalmus. foretage en hovedrestauration 1902. (Se Tegn. af æ. n. Arkt. 2. Saml. 4. R. Pl. 11–12. NationalmusRedegør. 1892. 67 flg.).

Gamle huse. Foruden Mølleporten har byen i den gl. latinskole i Skolestræde bev. en rest af et sengotisk hus. Der findes i øvrigt, navnlig som side- og baghuse, en del bindingsværksbygninger fra 1700t. og beg. af 1800t. Huset Langgade 17 bærer en dørhammer med rokokoornament fra 1774. En lign. dørhammer fra s.å. fandtes indtil 1954 på huset Dragestræde 14. »Kammerrådgården«, Torvet 35, er en stor bindingsværksgård fra 1773 (en porthammer med dette årstal findes i gården). Sen. i 1800t. er dens façade mod gaden blevet pudset og indkørselsporten forsynet med en pyntelig portal bestående af en trekantgavl båret af dobbelte søjler. En smuk grundmuret, toetagers gd. i nyklassisk stil er Hages gård, s. 117 Storegade 4. Den er stadig købmandsgård og rummer tillige bibliotek. Når en indskrifttavle fortæller, at den er opf. 1799 »med egne hænder« af Gotlieb Chr. Kyns for J.J. Hages sønner, må dette referere sig til en ældre bygn. Nær beslægtet med Hages gård er apoteket, Storegade 48, hvis façade stammer fra o. 1827. Det smukke smedejernsrækværk ved trappen er dateret til 1799. I haven til ejendommen Storegade 50 ligger helt nede ved noret et nydeligt lille nyklassisk lysthus med søjler, opf. o. 1825. Som dørtrin tjener en ældre gravsten (opmålt i Foreningen af 3. Dec. 1892. IV. 1913). Fra 1813 er også huset Storegade 75, som er sammenbygget med Mølleporten. Den festlige façade er i to stokv. med fremhævet midtparti i tre fag, afdækket med stor, halvrund fronton. Midtpartiets nederste etage med indgangsdøren er rustikmuret, medens øvre etage har altan med smedejernsgitter og balustre under de to sidefags vinduer, der omgives af ioniske pilastre. I frontonen et halvrundt vindue flankeret af overflødighedshorn. Måske har bygmesteren for dette hus såvel som for Hages gd. og apoteket været den førnævnte bygmester Kyns. Den gl. provstegård, der nu rummer Møns Museum, er en enkel bygn. af bindingsværk og grundmur, med empiredør. I huset Storegade 59 sidder en smuk senempireport.

1907 er der inden for volden fundet rester af en middelald. teglovn.

1953 fandtes ved amtssygehuset en plankesat, formentlig middelald. brønd.

Indbyggerantallet i Stege kbst. var 7/11 1950: 2697 indb. fordelt på 834 husstande. (1801:917, 1850: 1808, 1901: 2245, 1930: 2549), inkl. forstaden Lendemark i s. 118 Stege landso. 1950: 3735 indb. fordelt på 1189 husstande, 1930: 3636 indb. fordelt på 949 husstande.

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i Stege inkl. forstad i flg. grupper: 248 levede af landbrug m.v., 1441 af håndværk og industri, 642 af handel og omsætning, 337 af transportvirksomhed, 323 af administration og liberale erhverv og 566 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 49 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Ved udgangen af 1952 var der ved Stege toldsted hjemmehørende 1 dampskib m. 257 brt.

Skibsfarten på Stege omfattede 1952: 580 indgående skibe m. 46.625 tons gods, hvoraf 243 m. 34.356 tons fra udlandet, og 579 udgående skibe m. 52.714 tons gods, deraf til udlandet 265 skibe m. 34.907 tons gods. Af det udlossede gods var 5912 tons gødningsstoffer, hvoraf henved to trediedele fra udlandet, 24.921 tons kul og koks, næsten udelukkende fra udlandet, 5877 tons mineralske olier, udelukkende fra indenlandske havne og 7311 tons sten, kalk og cement, hvoraf godt to trediedele fra udlandet.

Der var i Stege kbst. 1/1 1954 i alt 247 automobiler, hvoraf 144 personbiler, 3 drosker, 8 rutebiler m.v. og 92 vare- og lastvogne samt 45 motorcykler med egenvægt over 50 kg og 22 med højst 50 kg, overvejende cykler m. hjælpemotor (knallerter). 12 omnibusruter på fra 15–45 km udgår fra eller berører byen.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 168 håndværks- og industrivirksomheder m. 897 beskæftigede og 4352 h.k. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 16 engros- eller dermed beslægtede virksomheder m. 58 beskæftigede og en omsætning på 5,3 mill. kr., 90 detajlhandelsvirksomheder m. 302 beskæftigede og en omsætning på 17,4 mill. kr. samt endelig 13 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 73 beskæftigede og en omsætning på 0,8 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindt. udgjorde 1952/53 916.000 kr., skatterne indbragte 730.000 kr., (heraf opholdskom.skat 652.000 kr., erhvervskom.skat 8000 kr., aktieselskabsskat 23.000 kr., ejendomsskyld 17.000 kr., grundskyld 17.000 kr.), afgifter og kendelser 78.000 kr., overskud af gasværker 38.000 kr., medens vandværker gav et underskud på 6000 kr.

Af driftsudgifter, i alt 916.000 kr., var sociale udg. 269.000 kr., udg. til skolevæsen 148.000 kr., biblioteksvæsen 11.000 kr., medicinalvæsen 68.000 kr., rets- og politivæsen 1000 kr., vej- og kloakvæsen 92.000 kr., gadebelysning 21.000 kr., snekastning 5000 kr., off. renlighed i øvrigt 13.000 kr., brandvæsen 16.000 kr., administration 108.000 kr. Kom.s formue udgjorde 31/3 1953 3,5 mill. kr., hvoraf 2,0 mill. kr. i faste ejendomme og 1,0 mill. kr. i værdipapirer, kom.s gæld 1,0 mill. kr. og legatkapitalen 137.000 kr.

Kom.s skatteprocent var 1952/53 8,7, ligningsprocenten 8,00.

Stege havn, der er kommunal, havde 1952/53 indtægter til et beløb af 179.700 kr., udgifter 175.000 kr. og pr. 31/3 1953 en formue på 1.270.000 kr. og en gæld på 104.000 mill. kr.

I kirkelig henseende danner Stege kbst. sa.m. Stege landdistrikt eet so., der sa.m. Stege landso. udgør eet pastorat.

So. betjenes af en sognepræst og en residerende kapellan.

Øvrighed: Byrådet består af 11 medlemmer.

Stege kbst. hører under 24. retskr. (Stege kbst. og Mønbo hrd., tingsted i S.), 17. politikr. (Vordingborg-S.), er bopæl for en dommer; kom. hører under Møns amtstuedistrikt m. amtstue i S., Sydsjællands lægekr., 21. skattekr. (Vordingborg), 17. skyldkr. (Præstø amtr. kr.), amtets 4. folketingsvalgkr. og udgør 2. udskrivningskr., 177. lægd. Stege kbst. er sessionssted for lægderne nr. 169–177.

Stege kbst. udgør sa.m. forstaden Lendemark i Stege landso. 80. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 17. politikr.

Der findes kun ganske ubetydelige skovarealer.

Historie. På en fremspringende halvø ml. Stege bugt og det nor, der skærer sig ind midt på øen Møn, opstod i løbet af 1200t. købstaden S. (1309 Stikæ, Stighæ). Byen nævnes ikke i ValdJb., men 14/5 1268 udstedte Erik Klipping de først kendte privilegier. Mul. har der fra gl. tid ligget et fiskerleje på dette sted, som lå så nær ved den i middelalderen stærkt benyttede indre sejlrute ml. Smålandshavet gennem Ulvshaleløbet til Øresund. Når der på dette sted opstod en by, hænger det måske også sammen med, at der på den yderste spids af halvøen, den s.k. Slots- el. Borrenakke opførtes en kgl. borg på V aldemar d. Stores tid. Borgen kaldtes enten Stegehus el. Stegeborg (1266 Stekeborh). Byens navn afledes af glda. steg, oldnordisk stik, pæl(e) der nedrammes i vandet. Om byens ældste historie ved man ikke ret meget, derimod mere om borgen. 1247 holdt Erik Plovpenning sin halvbroder hertug Knud af Blekinge fangen på slottet, men han blev befriet af Lybeckerne. 1252 tilfaldt slottet en kortere tid den ty. ridder Henrik Æmeltorp, der støttedes af Lybækkerne. 1290 nævnedes den ty. adelsmand Hintze Falkenhagen som høvedsmand på slottet. 1310 kom slottet tilbage til kronen, og 1315 s. 120 afholdtes et vigtigt møde her, hvor det besluttedes at angribe Stralsund. Fra 1328 var slottet i hænderne på ty. panthavere, og først ved forliget på Næbbegård 1348 vendte det tilbage i Valdemar Atterdags hånd. Efter sagnet skal denne konge ofte have opholdt sig på slottet og endv. foretaget en stærk udvidelse af befæstningen ved opførelsen af 3 tårne og en kraftig ringmur. Af kgl. høvedsmænd på slottet nævnes Henning Moltke 1323, Fikke Moltke 1362, Jens Rud 1396, Valdemar Bydelsbak 1419, grev Vitslav af Eberstein, Erik Aagesen Thott 1457–64, Laurens Axelsen Thott 1465, Axel Valkendorf 1480, Vincens Iversen Dyre 1485, Mogens Gøye 1500, Jørgen Rud 1503 og Anders Bille fra 1505. Den sidste forsvarede byen kraftigt mod Lübeckerne, der var gået i land på øen 1510, og tilføjede dem 1/6 et så hårdt nederlag, at de måtte trække sig helt bort fra øen.

I ly af borgen har byen langsomt udviklet sig. Efter de første privilegier fra 1268 fulgte en række stadfæstelser og udvidelser af disse. Disse kendes imidlertid kun i udtog gennem de i 1648 indsendte kopier. Der findes privilegier fra flg. år: 1321, 1410 el. 1411, 16/4 1447, 1450, 15/7 1476, 23/3 1481, 1483, 20/12 1507. Endv. findes der 3 udat. privilegiebreve fra perioden 1474–80. Gennem hele middelalderen gik der navnlig i månederne aug.-okt. en vældig strøm af skibe gennem Ulvshaleløbet til og fra de store sildemarkeder i Sundet. Opr. var fiskeriet samlet omkr. Skanør, sen. blev Falsterbo samlingspladsen. Denne trafik førte stor rigdom til byen, og dens borgere deltog sa.m. mange andre mønboere ivrigt i sildefiskeriet. 1494 betalte S. leje af ikke mindre end 149 af 434 da. boder ved Skanør. 19/11 1532 anviste kongen borgerne en betydelig og gunstigt beliggende plads ved markedet i Falsterbo. Middelalderen var en overmåde rig tid for byen, og der er grund til at tro, at man forholdsvis hurtigt kom over den store brand 1457, der skal have lagt det meste af byen i aske, og ligeledes den voldsomme pest, der 1484 drog hærgende over øen og byen.

I løbet af 1400t. forstærkedes byens befæstning. Der gravedes en grav uden om byen, og inden for denne opførtes en mur med runde og firkantede halvtårne. 3 svære byporte vogtede indgangen til byen. Kun eet af disse er bev., nemlig Mølleporten. De to andre porte lå ud for henh. Langestræde og Skammestræde (Rådhusgade).

S. havde i middelalderen mindst to kirker. Hovedkirken, der lå i den sydl. del af byen, var indviet til Skt. Hans og er stadig byens sognekirke. De ældste dele menes at gå tilbage til i. halvdel af 1200t. Byens 2. sognekirke var indviet til Skt. Gertrud. Den lå i den nordl. bydel tæt op til ringmuren v.f. Mølleporten. Det gl. Gærde- ell. Gitterstræde er nu omdøbt til Skt. Gertrudsstræde for at markere beliggenheden. Kirken nævnes flere gange i den s.k. Stege Bysbog. Man mener, at den er forsv. på reformationstiden, og materialer herfra er anvendt til forbedring af Skt. Hans kirke. Foruden disse to kirker menes S. at have haft et kapel ved Rødstensnakke ud mod S. bugt, og mul. har der også været et andet kapel på Bjørnehøjsmarken. Klostre har der ikke været i S., men mul. en Skt. Jørgensgård uden for byen og et Skt. Anna hospital for syge og fattige. Endv. kendes 4 middelald. gilder, indviet til Skt. Knud, Skt. Erik, et Mariegilde og et Kalendegilde.

Under Grevens Fejde ødelagdes Stegeborg fuldstændigt. Anders Bille var høvedsmand på slottet og sluttede sig til Fr. I. Borgerne i byen var tilhængere af Chr. II, og der opstod et spændt forhold. 1534 forlod han borgen efter at have sikret dens befæstning, da Lübeckerne ankrede op i da. farvande. Borgerne gik nu til angreb mod borgen og kom ved list i besiddelsen af den. Nedbrydningsarbejdet påbegyndtes straks. Kun ladegårdsbygningerne blev stående. Da grev Christoffer kom til øen, belønnedes borgerne m. store gaver for deres troskab mod Chr. II, og de fik breve på Ulvshale og Ulvshale Fang. Da Chr. III var kommet til magten, blev disse begunstigelser taget tilbage og lederne i angrebet på borgen fanget og henrettet. Det var Chr. III.s tanke at lade slottet genopføre, men tanken blev ikke ført ud i livet. Endnu i slutn. af 1700t. kunne man på slotsbanken finde rester af de tidl. befæstningsanlæg og tårne, men derefter lod private grundejere de sidste rester sprænge bort, og bebyggelsen bredte sig ud over det tidl. fæstningsanlæg.

Endnu nogen tid efter reformationens gennemførelse var S. en rig by. Omkr. 1525 havde den ca. 2500 indb. Da sildemarkederne fra midten af 1500t. tabte deres betydning, svandt grundlaget for byens rigdom bort, og S. blev en lille uanselig kbst. På forsk. måde søgte både Fr. II og Chr. IV at komme byen til hjælp. Dens privilegier stadfæstedes 1572, 1590 og 1696, og det indskærpedes ved flere lejligheder, at bønderne havde pligt til at føre deres varer til byen. Det blev ligeledes forbudt bønderne at handle direkte på udlandet. Intet kunne dog standse nedgangen. Hertil kom desuden den svære hjemsøgelse under svenskekrigen 1658–60. Byen blev både brandskattet og belagt m. fremmed indkvartering. 1672 skal der kun have været 656 indb. i byen. 1685–97 havde hestgarden kvarter i s. 121 S., og dens chef oberst Christoffer Plessen plagede byen på enhver måde, således at dens sidste rest af handel fik et alvorligt knæk. Omsider hævedes den byrdefulde indkvartering, efter at adsk. klager var fremsendt. 1696 tilstodes der byen udvidede handelsprivilegier, og der lovedes op til 2 års skattefrihed for de personer, der ville nedsætte sig i byen el. opføre huse der. Heller ikke 1700t. kunne fremvise større fremgang, og atter og atter sattes borgerne tilbage ved de store brande, der hærgede byen 1740, 1754, 1761 og 1774. Den sidste brand lagde ikke mindre end 112 af byens 183 gårde og huse i aske. 1769 havde S. 791 indbyggere. 1801 var den vokset til 917.

Efter reformationen oprettedes en latinskole i S., der aldrig fik nogen større bet. Den nedlagdes 1701. Skolen var installeret i nogle bygninger ved kirkepladsens sv.hjørne. 1705 oprettedes en navigationsskole i S., men da den vantrivedes, anvendtes bygningerne fra 1730erne som tugt- og manufakturhus, fra 1792 kaldet: Møens Tugt- og Forbedringshus. Det nedlagdes 1851 som straffeanstalt og anvendtes derefter som sindssygeanstalt.

Fra beg. af 1800t. satte en langsom opgangsperiode ind. I løbet af 1. halvdel af årh. fordobledes indbyggertallet og nåede 1850: 1808 personer. 1901 var befolkningstallet steget til 2245. En af årsagerne hertil var handelens genopblomstring, efter at man fra beg. af 1800t. havde fået gennemført en uddybning af sejlløbet. En begyndende industri spirede frem omkr. midten af årh. 1883–84 opførtes S. Sukkerfabrik på en grund i S. landsogn på den anden side det smalle sund, der skiller S. fra landsognet mod v. Til fabrikken anlagdes en særlig havn, og der blev skabt en broforbindelse ml. det egl. S. og den forstad, der opstod lidt efter lidt omkring fabrikken (Lendemarke). Sukkerfabrikken betød naturligvis meget for byens fremgang. Ikke så langt fra sukkerfabrikken lå den 1865 oprettede Rødkilde folkehøjskole (Frede Bojsen).

I løbet af den 1. halvdel af 1900t. voksede byen yderligere, og befolkningstallet var 1950 2697. Med de forbedrede veje på øen blev S. mere og mere et økonomisk centrum for denne. Den 1. spare- og lånekasse var opret. 1827. Sen. fulgte andre sparekasser og banker. I den sidste menneskealder har desuden turisttrafikken til og fra Møns klint fået stigende bet. f. S., især efter at der er skabt en fast broforbindelse ml. Møn og Sjælland.

1869–1901 var den kendte venstrepolitiker og højskolemand Frede Bojsen byens og hele øens politiske repræsentant i folketinget. 1871 oprettedes i S. »Møns Folkeblad«, der opr. var et venstreblad og siden 1905 har været organ for Det radikale Venstre. Som venstreblad udkommer nu en aflægger af »Næstved Tidende« under navnet »Møns Dagblad«. Indtil 1926 havde S. en konservativ borgmester, nemlig byfoged A. B. Richter. 1926–46 ledede den soc.-dem. red. H. P. Hansen bystyret. 1946–54 var der på ny borgerlige borgmestre, indtil socialdemokraterne v. valget 1954 igen erobrede flertallet i byrådet.

Litt.: F. Bojsen. Stege Bys Bog 1418–1607. 1904. Sa. Af Møns Historie. I–IX. 1905–26. AarbPræstø. 1912. 43–86; 1914. 59–60; 1919. 71–73; 1930. 3–58; 1931. 3–50; 1934. 3–28; 1938. 89–99.

På Stege Rødstensmark har ligget et lille kapel; i 1770erne besøgtes dets ruiner endnu af syge Skt. Hans dag.

Fredede oldtidsminder: Ø.f. byen 3 ret anselige høje, deriblandt Sneglehøj ved Provstegården og en 5 m høj under Katrinedal. Ved Katrinedal en gravplads fra yngre romersk jernalder.

I S. fødtes o. 1560 forf. Hans Thomissøn Steen, 1738 officeren Caspar greve Moltke, 1769 søofficeren Michael Bille, 1781 halvbroderen diplomaten Steen Bille, 1783 skolemanden og oversætteren N. V. Dorph, 1800 politikeren Johannes Hage, 1803 broderen storkøbmanden og politikeren Alfred Hage, 1815 kemikeren C. T. Barfoed, 1816 politikeren Hother Hage, 1819 biskop B. J. Fog, 1830 gross. Wm. Th. Malling, 1840 billedhuggeren Laur. Prior, 1865 havnebygmester G. Lorenz, 1866 maleren Albert Gottschalk, 1874 forf. Sv. Fleuron, 1875 zoologen R. Hørring.