Strandby sogn

(S.-Farsø kom.) omgives af Farsø og Fovlum so., Limfjorden (Risgårde bredning og Bjørnsholm bugt) samt Års hrd. (Overlade og Hyllebjerg so.). Ved grænsen til Års hrd. løber Trend å i en bred dal, hvorigennem havet under stenalderen nåede helt ind til Farsø so. Den hævede havbund bræmmer også det gl. land fra Ertebølle Hoved mod s., og herfra strakte sig i sin tid mindre fjorde ind til Strandby og op ad Stistrup å, der danner det sydøstl. so.skel. Den bugtede grænselinie ml. den hævede havbund og istidslandskabet er det mest markante træk i terrænet, foruden en del senglaciale erosionskløfter mod ø. i so., hvor Urhøje når 57 m og Rønhøj 46 m. I øvrigt er overfladen stærkt præget af sandflugten, der har været årsagen til de tidl. meget udbredte lyngheder. Største delen af disse er nu beplantede (Trend skov) el. i mindre omfang opdyrkede, og hede findes næsten kun i v.randen af Trend skov. Den nordl. del af kysten ledsages af klinter, endende ved Ertebølle Hoved m. den geologisk interessante Ertebølleklint, der består af moler m. lag af vulkansk aske fra tertiærtiden, presset ud af deres opr. horisontale stilling af istidens gletsjere. 1 km sø.herfor findes den berømte Ertebølle køkkenmødding. Ertebølle Hoved hører til Danmarks ejendommeligste geologiske mindesmærker og er mål for mange udflugter. N.f. pynten findes god badestrand og mange sommerhuse. Foruden den meget betydelige Trend skov findes der talrige mindre plantager rundt om i so. Gennem det går landevejen Løgstør-Viborg.

Areal i alt 1955: 4369 ha. Befolkning 1/10 1955: 1229 indb. fordelt på 348 husstande (1801: 356, 1850: 531, 1901: 959, 1930: 1235).

I sognet byerne: Strandby (*o. 1200 Strandby; u. efter 1805) m. kirke, skole (opf. 1883; når den 1/9 1960 påbegyndte centralskole fuldføres, nedlægges so.s øvr. skoler), forskole (opf. 1903), bibl. (opret. 1920; 2300 bd.), missionshus (opf. 1919), forsamlingshus (opf. 1897, udv. 1953), stadion, kafé, filialer af Andelsbanken, Løgstør og Farsø Sparekasser, mejeri (opf. 1960), posteksp. og telf.central; Tandrup (*1477 Tandorp; u. efter 1805) m. skole (opf. 1894); Myrhøj (*1477 Myøre Høy, 1573 Myrhøf; u. efter 1805); Grønnerup (1442 Grønnerop, 1610 Westergrønderup; u. 1801) m. skole (opf. 1890); Risgde (*1477 Riisgardt; u. efter 1805); Ertebølle (*1477 Edbøll, 1633 Ettbøele; u. efter 1805) m. skole (opf. 1931), missionshus, F.D.F.-feriekoloni og -hjem (Cimbrerborg, opf. 1929) og sommerrestaurant. – Saml. af gde og hse: Strandbygde (*1435 Strandbyegaardt); Trend s. 1216 (1664 Thrend Mølle) m. grusgrav; Vestergde (1633 Westergaard; u. 1828) m. grusgrav; Sjørupgde (1464 Sørupp; u. efter 1805). – Gårde: hovedgd. Gunderupgd. (*1250erne Gundrop) (delvis udstykket); Stødesholm m. grusgrav; Kærsgd. (1573 Kiersgaard); Vadgd. (*1477 Wadegardt); Lillemølle (1688 Lille Mølle boel).

S. so., der sa. m. Farsø so. udgør én sognekom. og ét pastorat i Års og Gislum hrdr.s provsti, Viborg stift, har tingsted i Løgstør, men hører i øvrigt under de sa. kr. som Ullits so. So. udgør 5. udskrivningskr., 372. lægd og har sessionssted i Farsø.

Den anselige, højtliggende kirke består af romansk kor, skib og v.forlængelse samt tårn i v. og våbenhus i s. fra middelalderens slutning. De romanske bygningsdele, der er opf. af velhugne granitkvadre, står på en dobbeltsokkel, hvis øvre led er profileret (rigest i koret), medens det nedre er skråkant; øverst i skibets mure sidder enkelte kvadre af al. Af opr. enkeltheder er bev. den høje korbue, der har profilerede sokler og kragbånd, korets n.- og ø.vindue, begge med rundstavsprofil, to vinduer i skibets n.side med enkle monolitoverliggere samt skibets to portaler, begge prydet med en glat tympanon, der er tvedelt ved en lodret midtstav. N.døren er tilmuret. En profileret romansk vinduesoverligger m. rund, ydre bueflade er opstillet på kgd. Ved omlægning af korets tag 1904 fandtes øverst i langmurene 12 »lydpotter« af ler, 6 i hver side, indmuret m. mundingerne ind mod rummet (Aarb. 1905. 48f.). På skibets n.side ses fortanding til v.forlængelsen, som er opf. af sa. materiale og med sa. sokkel som skibet og efter alt at dømme er underdelen for et romansk tårn, som må have været planlagt fra beg. og opf. kort tid efter skibet. Hvis det romanske tårn nogensinde blev fuldført, kan det imidlertid ikke have stået længe, thi i slutn. af middelalderen rejstes ved v.forlængelsens gavl det nuv. tårn, af kamp og munkesten og m. anvendelse af granitkvadre fra den romanske v.gavl, deribl. to lange kvadre med rundstav på den ene kant, der må antages at stamme fra en herskabsindgang i v. Det sengotiske tårn er i nyere tid partielt skalmuret (på murankre findes årst. 1741) og fremtræder m. glatte gavle i ø. og v.; adgang til de øvre stokv. ad fritrappe til fladbuet dør i n. Tårnrummet, der har bred, opr. spidsbue mod skibet, var fra beg. indr. til overhvælving, men en sådan fandt først sted ved en hovedrest. 1954 (arkt. S. Vig-Nielsen). I skibet er der bræddeloft, i koret sengotisk krydshvælv. Våbenhuset, der hovedsageligt er af munkesten, er forhøjet i ny tid. – Altertavle i højrenæssance fra o. 1600; i storfeltet nadverbillede fra 1861, sign. F. C. Rodschou, Ålborg; i sidefelterne ældre korsfæstelses- og opstandelsesmalerier, i topfeltet pietistiske symboler. Alterkalk af sølv fra 1634, ændret 1729. Oblatæske, skænket 1745 af Niels Povlsen og Gertrud Hofman til Gunderupgd., hvis talr. gaver til kirken stadig præger interiøret; således har de givet alterskranken fra o. 1740, prædikestolens opgang, dørfløjen til våbenhuset fra 1743 og kirkens tre lysekroner (fra 1724 og 1725) samt formentlig andre inventarstykker fra sa. tid. Svære barokalterstager af malm. I korets sv.hjørne velbev. 1700t.s skriftestol. Stor, romansk granitdøbefont m. glat kumme og bred mundingsprofil. Dåbsfad af Nürnberger-arbejde 1550–1600 m. bebudelsesrelief. Fontehimmel fra 1600t. er henlagt på loftet. Prædikestolen, der har gl. malerier i arkadefelterne, er bekostet 1639 af Axel Juul til Bjørnsholm. Herskabsstol fra 1600t. Nyere, lukket stoleværk med enkle gavle. Tre store tavler fra o. 1750 med navne på Viborg-bisper, provster i Gislum hrd. og præster i so. siden reformationen. På væggen ved fattigbøssen tavle m. versificeret indskr. 1741; derover indskriftkartouche m. lille barok-krucifiks. To kirkeskibe; det ene, en anselig model af Chr. IV.s orlogsskib Justitia, er skænket af Fr. IX 1951; det andet en model af fuldriggeren København. Orgel i tårnrummet med malede panelstykker, der stammer fra et pulpitur, som blev opsat 1741, da tårnrummets nederste del blev indr. til gravkapel for ovenn. Niels Povlsen og familie. 1954 blev tårnrummet atter inddraget i kirken; de fire kister i kapellet blev flyttet til en gravkrypt under koret, hvor i forvejen stod fire kister, bl.a. med Tøger Hofman til Gunderupgård, † 1692, og hustru Karen de Hemmer, † 1704, hvis mindetavler, der tidligere havde plads over korbuen, nu er ophængt i tårnets mellemstokv. Klokke 1954. En klokke fra 1500t. uden indskr. er opstillet i våbenhuset.

På kgd. er begravet godsejeren F. V. Weinschenck († 1868).

Nv.f. Vadgd. skal der have stået et kapel; der er ved gravning fundet skeletrester. En hellig kilde, Kapelkilden, har været i nærheden. (Schmidt. DH. 137).

Gunderupgård ejedes 1443 af Ture Ranke, hvis enke fru Anne 1470 gav gods i Fredbjerg til Farsø kirke, men tilhørte 1477 Vitskøl kloster og kom ved reformationen m. dette til kronen. 1573 mageskiftedes klosteret med gods, herunder G. (21 tdr. hartk.) og Strandbygd., til rigsråd Bjørn Andersen (Bjørn) († 1583), der efterlod dem til døtrene Sidsel og Margrethe (Bjørn), der 1592 blev enke efter Jørgen Ernst Worm. Sidsel Bjørn ægtede 1588 Godslev Budde til Rødslet, der gjorde G. til herregård. Sen. solgte han den og det halve af Strandbygd. til Gude Galde († 1626), hvis enke Helvig Marsvin 1632 solgte dem til Rigborg Arenfeldt, der 1633 købte den anden halvdel af Strandbygd. af Johan Brockenhuus. Rigborg Arenfeldt blev g. m. Axel Juul († 1664); sønnen Niels Juul mistede 1668 G. (43 og 129 tdr. hartk.) samt af Bjørnsholm gods 105 tdr. hartk. ved indførsel, som hans frænde Axel Iversen Juul gjorde hos ham for en gæld på 11.135 1/2 rdl; Axel Juul solgte 1669 G. (21 tdr. hartk., med gods i alt 166) for 6524 rdl. til assessor Peder Sørensen Hofman i Randers, der 1671 skal have afstået G. til sin bror landkommissær Thøger Hofman († 1692), der 1683 gjorde gden komplet. Enken Karen de Hemmer († 1704) besad derefter gden, og den kom sen. til svigersønnen Niels Poulsen († 1745), hvis arvinger 1746 overdrog den for 19.000 rdl. til kaptajn Jens de Poulson, sen. til Børglum kloster, der 1756 solgte G. (31, i alt 381 tdr. hartk.) til Thomas Lund. Denne skødede den (31, i alt 345 tdr. hartk.) 1758 til etatsråd Hans Chrf. Rosencrone til Nøragergd., hvis bror grev Marcus Gerhard Rosencrone 1794 solgte G. (31, 24 og 260 tdr. hartk.) m.m. for 34.000 rdl. til Iver Kjerulf († 1826), hvis bo 1832 solgte den for 30.500 rbdl. sølv til hans svigersøn Fr. Vilh. Weinschenck († 1868), fra hvis søn Ivar K. Weinschenck den 1885 med afbyggergden Stødesholm og Strandby kirke ved tvangsauktion for 50.000 kr. kom til Landmandsbanken i Kbh., der lod store hedestrækninger beplante. 1907 afhændedes G. til justitsråd C. Ewald og kreaturhandler A. Holst, der frasolgte en del jord. Efter en del ejerskifter købtes G. 1920 af P. M. Toft, der helt udstykkede gden. Hovedparcellen har kun 24 ha. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VI. 1935. 750.

Af hovedbygn. fra 1716, der opr. bestod af tre bindingsværksfløje i et stokv., står endnu den vestl. del af midterfløjen, mens resten er ombygget i grundmur 1899, sidefløjene 1894 og 1896.

Strandbygård skal i beg. af 1400t. have tilhørt Dyonisius Pedersen (Galskyt) og derefter hans søn Jep Dyonisiussen (Galskyt), men ved sa. tid synes den at have tilhørt Laurids Jepsen (Saltensee af Linde), og 1435 ejedes den af Laurids Nielsen (Saltensee), 1443 af hans søn Mikkel Lauridsen (Saltensee) (g. m. Jep Dyonisiussens enke), som endnu 1499 skrives til S. Dog kom den før 1477 til Vitskøl kloster (Bjørnsholm), som den længe fulgte. 1661 var den (33 tdr. hartk.) fæstet til 2 bønder; 1778 lå den, (19 1/2 tdr. hartk., delt i 4 gårde), under Gunderupgd.

Kærsgård lå 1552 til Vitskøl kloster og kom 1573 m. dette til Bjørn Andersen (Bjørn). Før 1605 blev den af Godslev Budde forlenet til Svend Jensen Fredberg, der 1625 fik livsbrev på den og endnu 1638 beboede den. Endnu 1778 var den en bondegård under Gunderupgård.

Ørnebjerggård kom med ovenn. gde til Bjørn Andersen (Bjørn) 1573 og har vel også ligget i so.

Vadgård lå 1477 under Vitskøl kloster. Den var præstegård fra 1564 til 1869, da sognepræsten fik bopæl i Farsø.

Litt.: A. C. Nielsen. V. i Himmerland, JySaml. 3. Rk. II. 401–36.

Kongens jagthus i Trend. Trend skov på i alt 431 ha, hvoraf en del hede, blev for 200.000 kr. indkøbt 1937 på toårsdagen for kronprins Frederiks ægteskab med kronprinsesse Ingrid. På arealet opførtes jagthuset, der indviedes 1939. Samtlige udgifter dækkedes af den da. befolkning, der havde indsamlet 430.000 kr. til en gave til kronprinseparret.

Skove: En betydelig del af so. er dækket med plantager, der overvejende er anlagt på tidligere hede. Ældst er Trend skov, hvis sydl. del, 431 ha, tilhører kongen. Det bevoksede areal udgør 277 ha, hvoraf eg 4 ha, andet løvtræ 1 ha og nåletræ 272 ha (bjergfyr 122). Terrænet er fladt til bølgeformet og delvis dannet af flyvesandsformationer, vækstvilkårene meget varierende. En nordligere del (Trend Storskov), 359 ha, der tilhører godsejer J. Kieldsen, Lynderupgård, har et bevokset areal på 287 ha. Ca. halvdelen af arealet er plantet 1890–1900, 1/4 fra 1900 til 1920 og resten fra 1930 til 1955. En mindre del af plantagen står på opgivet agerjord, mens hovedparten er plantet i hede, der i stor udstrækning er overføget med sand. Terrænet er bølget til bakket. En mindre del af Trend skov (ca. 85 ha ml. den off. vej og fjorden) udgør endv. en selvstændig ejendom (ejer: frøken M. L. la Cour). Trævæksten i Trend skov lider noget under vestenvinden; nåletræet er således tilbøjeligt til at blive angrebet af nålesvamp (Lophodermium). Bestanden af kronvildt angives 1960 til ca. 75 stk. Østligere i so. blandt nogle i de sen. år anlagte plantager finder man Myrhøj plantage, 108 ha, hvoraf 95 ha bevokset (93 ha bjergfyr). Den ejes af amtet og er anlagt 1945–51 på gennemgående ret flad, alholdig, dårlig hede. Endv. her den af kom. ejede Urhøje plantage på i alt 200 ha, hvoraf dog 84 i naboso. Farsø. 170 ha er bevokset (rødgran 87, skovfyr 6 og bjergfyr 57, rødgran og bjergfyr i blanding 20 ha). Plantningen er påbegyndt 1919. I årene til 1925 er tilkultiveret ca. 66 ha. Resten er tilplantet, efterhånden som kom. har erhvervet arealerne. Ud over de nævnte plantager findes der flere mindre, der tilhører gårde i so., fx. Kærgård plantage, anlagt 1888, 36 ha.

I Gunderupgårds eng, tæt s.f. Trend å, ligger det fredlyste voldsted Voldene, en rektangulær flade ca. 150 × 75 m, der i siderne undt. i sv. afgrænses af en indtil 1,5 m høj vold m. foranliggende omkring 20 m bred grav. På de tre sider ligger en lav dæmning (dog delvis sløjfet i sv.) uden om graven, mens denne i sø.siden afskærer borgpladsen fra en højning i engen. If. en optegnelse fra o. 1740 skal Godslev Budde have anlagt voldstedet, men opgivet denne byggeplads. Dette bestyrkes også deraf, at Gunderupgårds gårdsplads og have danner et lignende voldsted af omtr. sa. dimensioner, men i dag meget forstyrret af grøfter og nedtrampning af volde samt tilgroning, så dets karakter er mindre tydeligt. Det sandsynligste er da, at bygherren har opgivet Voldene uden at bebygge stedet, men siden bygget efter sa. plan ca. 2 km vestligere på nuv. gårds sted. Herpå tyder også manglen på fund af tomter på og ved Voldene. Det synes således ikke rimeligt, at Gunderupgård skal have ligget her indtil branden 1715, som det bl.a. berettes i Pont.Atlas. IV. 555. (JySaml. I. Rk. 364; 3. Rk. II. 417).

Fredede oldtidsminder: 2 langhøje og 53 høje, hvoraf adsk. er af anselig størrelse: Ved Trendgård en gruppe på 12 høje, hvoribl. Trend Storhøj; nær jagthuset i Trend skov ligger den 6 m høje Storhøj, Simonshøj og en anden høj i Trend skov og Torshøj n.f. denne; de 4 Urhøje, som sammen med høje i Farsø so. danner en gruppe på 8 høje; de to Tvillinghøje s.f. og Præstehøj v.f. s. 1219 Tandrup, Grønhøj og Skelhøj ved Risgårde. Fredet er endv. en jernalders stenkistegrav ved Myrhøj og det resterende af Ertebølle-køkkenmøddingen; denne, der er en af landets største, var opr. 140 m lang, 20 m bred og indtil 2 m tyk; i årene 1893–97 blev en stor del af den grundigt undersøgt af Nationalmuseet, og den har siden givet navn til en hel periode af ældre stenalder. – Sløjfet el. ødelagt: 29 høje, i en af dem, ved Gunderupgård, fandtes dolk, pålstav og spyd fra ældre bronzealder.

Bopladser fra ældre jernalder kendes fra Myrhøj og Tandrup skole. Ved Grønnerup er fundet et brudstykke af et stort, rundt guldsmykke fra vikingetid. En ældre romertids lerkargrav kendes fra Myrhøj.

Litt.: Affaldsdynger fra Stenalderen. 2–90.

Til højre for kirkegårdslågen på skråningen mod landevejen står en genforeningssten, rejst 11/11 1920.

Litt.: A. C. Ertbøll-Nielsen. Fra en Bondegd. i Vesthimmerland omkr. Aar 1800, HimmerlKjær. XI. 1922. 223–32. Sa. Fra Himmerlands Vesteregn, smst. IX. 1920. 345–66. M. C. Nielsen. Kystlandet i S. So. ved Limfjorden, HimmerlKjær. XVIII. 1929. 481–518.