Tilsted sogn

(T. kom.) omgives af Limfjorden (Thisted bredning), Skjoldborg, Sjørring og Torsted so. samt Thisted landso. Det temmelig bakkede terræn (Dåsen 52 m og Volshøj 39 m, 1638 Wolszhøy) falder de fleste steder brat af mod Limfjorden, hvor havet i Silstrup Hoved har blottet lag af moler, overlejret af yngre tertiære dannelser. Andre steder findes kridtet tæt under overfladen, hvorfor det graves i flere mindre kalkbrud. Istidsjorderne er oftest ganske gode. Gennem det skovløse so. går jernbanen Thisted-Struer, hovedvej A 11 og landevejen Thisted-Vorupør.

Areal i alt 1955: 860 ha. Befolkning 1/10 1955: 706 indb. fordelt på 197 husstande (1801: 210, 1850: 264, 1901: 385, 1930: 446). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 247 levede af landbrug m.v., 105 af håndværk og industri, 44 af handel og omsætning, 8 af transportvirksomhed, 15 af administration og liberale erhverv og 59 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 11 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. ligger Tilsted (* 1280 Thildstedt, 1367 Tylstath; u. 1797) m. kirke, skole (opf. 1938), forsamlingshus og Thisted kom.renovationsanlæg; Silstrup (* 1462 Silstrvp, Selstrop; u. 1796) m. Statens forsøgsgård (græsmarkssektionen); en del af Dragsbæk (forstadsbebyggelse) – m. 1955 i alt 369 indb. fordelt på 91 husstande – m. socialministeriets alderdomshjem for ikke-tyske flygtninge (90 pl.), Nordjyske Civilforsvarskolonne, Strandhotellet og planteskole. – Gårde: Tilstedgd.; Christianseje (12,4 tdr. hartk., 71 ha.; ejdv. 325, grv. 141); Østergd. (i Silstrup) (1600 Østergaardt); Søndergd. (1650 Syndergaard).

T. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Thisted by- og landso. ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Thisted landso. So. udgør 5. udskrivningskr., 579. lægd og har sessionssted i Thisted. Forstadsbebyggelsen hører sa. m. Thisted kbst. og de i Thisted landso. beliggende forstadsbebyggelser under 86. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i Thisted politikr.

Den lille, blytækkede kirke er en romansk kvaderstensbygn., bestående af kor og skib på skråkantsokkel; sen. er tilføjet våbenhus mod n. og murede klokkepiller ved ø.gavlen. Der er spor af romanske vinduer i korets n.mur. Den nordl. dør bag våbenhuset er endnu i brug, s.- døren skimtes som indre niche. I det indre, som dækkes af bjælkeloft, har den sen. gotisk omdannede korbue bev. sine romanske kragbånd. På det romanske, af kvadre opmurede alterbord, der har opr. plade m. helgengrav, står en nyere altertavle, et maleri: Kristus i Emmaus, kopi 1896 efter Carl Bloch. Den romanske granitfont, som har en udhugget omløbende bølgeranke, har sydty. dåbsfad fra o. 1575. Et gotisk korbuekrucifiks fra o. 1400 henligger på kirkeloftet. Den brede prædikestol (s.k. lektorietype) er et snitværk i renæssance, o. 1600. Stolene har gavle fra tiden 1580–90; på den forreste er sen. indskåret årst. 1623 og navnetrækkene I S og I N. Degnestol fra o. 1600. Den jernbundne blok er mul. gjort 1696. På skibets n.væg to præsterækketavler, den ene fra 1718, den anden fra 1938. Epitafium over sgpr. Johan Georg Smit, † 1791, og hustru hænger på skibets sdr. væg. Inventaret er rest. 1953.

Litt.: DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 362–68.

På Silstrupgård boede 1700 Hans Axel Pors (slægten P. af Vranderup) og hans hustru Berte Margrethe Kaas.

1280 fik Vestervig kloster skøde på gods i Tilsted sogn. Niels Edvardsen i Tingstrup havde 1783–1801 forskelligt strøgods i Tilsted og Hillerslev sogne. – Godsarkiv i NLA.

Dragsbæklejren. Under besættelsen anlagde tyskerne ved Dragsbækbugten en søflyvestation, barakker og lazaret. Bygningerne gav 1945 plads for ty. flygtninge, og 1946 kom 6–700 ikke-ty., navnlig baltiske flygtninge; nu er de overtaget af socialministeriets alderdomshjem for s. 585 ikke-ty. flygtninge og af Nordjyske CF-kolonne. Det tidl. officershjem hedder nu Strandhotellet og drives af kommunen. I lejren klokkestabel og stenmosaik af Litauens våbenskjold.

I Tilsted har ligget gdene Løfting (1600 Løffting), der i beg. af 1600t. ejedes af Henning Bilde til Vrejlevkloster, og Lyngbjerggd. (1612 Lunbergaardt, 1650 Løngbierregaard), der udstykkedes 1798.

Tilsted vandmølle hørte 1568 til Bratskovs gods, var øde 1686 (H. Støvring-Nielsen i AarbThisted. 1956. 23–33).

Fredede oldtidsminder: To langhøje og 5 høje, hvoraf to er sammenbyggede til Bavnehøj (1638 Baffuenhøy). – Sløjfet el. ødelagt: Jættestuen Kathøj og 51 høje. Ved Tilsted har der været en stensat grav fra ældre romersk jernalder.

I lavningen Gråkilde-Slig s.f. Thisted har der været en hellig kilde, Gråkilde el. Vildkjælle (Schmidt. DH. 133).

Litt.: AarbThisted. 1910. 81–84 (om degne). Gamle Minder fra Tilsted Sogn. Optegnede af P. P. Smidt, sst. 1920. 187–90. Sst. 1925. 3f. (om indskrifter). Thorstein Balle. Et Grandebrev fra Silstrup 1699 med For- og Efterspil, sst. 1940. 402–07. Friskolelærer P. Smidts erindringer. sst. 1953. 93–110.