Torslev sogn

(T. kom.) omgives af Brovst og Øland so., Limfjorden samt Haverslev, Skræm og Ø. Svenstrup so. Fra Øland er so. skilt ved den siden 1957 tørlagte Ølands Vejle, der ved en dæmning med pumpestation er skilt fra Limfjorden. (Om landvindingsarbejderne se Øland so.). På skellet til Haverslev løber Pallesvad å (1478 Paris wath), og omkr. denne, men endnu mere mod s. og ø., breder sig vidtstrakte, lave arealer af hævet havbund fra stenalderen. Jorderne består her mest af sandede aflejringer, men der optræder også mere lerede jorder ved Torslev og Nr. Tranders. De lave flader skiller sig stærkt ud fra det bakkede moræneland, der udgør so.s centrale dele, og som i Blushøj ved Alsbjerg bakker når til 54 m. Der er en del sandede partier på morænen, især mod nv., men i øvrigt er jorderne relativt gode, og hist og her med lerede partier. Mod s. stikker undergrundens kridtaflejringer tæt frem til overfladen. Den gl. bebyggelse ligger som randbebyggelser ved foden af bakkelandet, mens dets midte er tyndt bebygget. Skov findes dels omkr. Kokkedal og dels som plantet på de magre bakkejorder. Gennem so. går jernbanen ml. Fjerritslev og Åbybro.

Areal i alt 1955: 2465 ha. Befolkning 1/10 1955: 1183 indb. fordelt på 348 husstande (1801: 527, 1850: 819, 1901: 1174, 1930: 1200). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 666 levede af landbrug m.v., 218 af håndværk og industri, 55 af handel og omsætning, 19 af transportvirksomhed, 35 af liberale erhverv og administration og 115 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 28 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet ligger Torslev (*1307 Torslef, 1447 Torsleff, Thorsleff; u. efter 1804) m. kirke, kom.kontor (1935), skole (opf. 1909), missionshus (opf. 1898), forsamlingshus, Torslev Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1872; indskud 31/3 1959: 2,2 mill. kr., reserver: 164.000 kr.) og andelsmejeriet Torstoft (opret. 1887, udv. 1927); Nr. Tranders m. præstegd. (opf. 1907) og Skovsgård teglværk; en del af Skovsgård stat.by (resten i Ø. Svenstrup) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 204 indb. fordelt på 68 husstande (1930: 118 indb.); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 33 levede af landbrug m.v., 94 af håndværk og industri, 12 af handel og omsætning, 7 af transportvirksomhed, 8 af liberale erhverv og administration og 21 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 8 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. missionshus (opf. 1922); Attrup (1462 Attrup; u. efter 1804) m. s. 397 skole (opf. 1907) og missionshus (opf. 1899); Alsbjerg (1371 Alsbergh; u. efter 1804); Flegum (1584 Fligum, 1585 Flegom; u. efter 1804); Årup (1418 Aarthorp, Ordrup). – Saml. af gde og hse: Torslevkær m. lystanlæg; Kokkedal Kær; Torslevenge; Kokkedal Mark (udstykning fra Kokkedal hovedgd.); Torslevmark. – Gårde: Kokkedal (*1407 Kockedall), udstykket 1930 i 22 husmandsbrug og indrettet til drengehjem 1952; Haven (1560 Havgen) m. kontrolhønseri.

T. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Øster Svenstrup so. ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lerup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 534. lægd og har sessionssted i Brovst.

Den smukt beliggende, anselige kirke består af skib og kor fra romansk tid, sengotisk v.forlængelse og tårn samt to moderne tilbygninger, våbenhus og ligkapel, mod n. Kor og skib er opført af granitkvadre over profileret dobbeltsokkel. En præstedør på korets n.side er genåbnet 1895 (se Aarb. 1896. 252), skibets rundbuede n.dør er ligeledes bevaret, mens s.døren er tilmuret. Et tympanon med Johannes’ og Matthæus’ symboler og en karmsten med søjle, der foroven ender i et mandshoved, findes nu i Nationalmuseet (Mackeprang. JG. 189). I skibet er to romanske n.vinduer i brug, et s.vindue ses tilmuret, og flere romanske vinduesoverliggere er indmuret på tilfældige steder, bl.a. i tårnets v.mur. Den runde korbue har profileret sokkel og kragbånd. De senmiddelald. bygningsafsnit hviler på rigt profileret granitsokkel, der ligesom en indmuret terningformet søjlebasis kan tænkes at stamme fra et romansk kvaderstenstårn med forhal. I senmiddelalderen er dette tårn nedbrudt, skibet forlænget mod v. og det nuv. tårn rejst af genanvendte kvadre og store, gule munkesten. På tårnets n.side findes et samtidigt trappehus. 1841 ommuredes tårnets øverste del, og højden mindskedes med ca. 2 m; de opr. glamhuller ses nu som blændinger i taggavlene. En spidsbuet åbning forbinder tårn og skib. Tårnrummet har ligesom v.forlængelsen en opr., ottedelt hvælving, og tilsvarende hvælv er indbygget i skib og kor. Våbenhuset (fra o. 1870) og det ganske tilsvarende, men noget yngre ligkapel samt en forbindelsesbygning (fyrrum) er af små røde sten. Tårnets teglstensmurværk er hvidtet, de øvr. murflader står blanke med adsk. cementpudsede murstenslapninger ml. kvadrene. Tagværkerne er nye, klædt med skifer. Koret har gulv af sortgule fliser, skibet af gule mursten og brædder. – Altertavlen er opsat 1654 af Karen Galde til Kokkedal, hvis fædrene og mødrene våben findes på postamentet; i tavlen er benyttet figurer fra en sengotisk fløjaltertavle (i midtfeltet Gud fader og søn) fra beg. af 1500t. Alterkalken er skænket 1682 af Gude Parsberg og Karen Krag, forbedret 1728 af D. Braës til Kokkedal. Oblatæsken er skænket 1701 af fru Ingeb. Cathr. Lugge til Kokkedal, vinkanden af Didr. Braës og fru Ingeb. Seefeld 1693. Smedejerns alterskranke fra o. 1700. Romansk granitfont. Prædikestolen er et billedskærerarbejde fra sa. tid som altertavlen og som denne udstyret med figurer (apostle) fra den gotiske tavle. Tillige med altertavlen er prædikestolen rest. 1935 (maler J. Th. Madsen) i forb. med en indre istandsættelse af kirken (arkt. A. Krogfelt). På fire stolegavle findes Børge Rosenkrantz’ og Karen Galdes fædrene og mødrene våben med årst. 1665. Nye lysekroner. Et orgel er anbragt i tårnrummet. Klokker: 1) Senmiddelald. med minuskelindskr., 2) ny, støbt af L. Andersen, Århus. En klokke, skænket af Frands Banner 1570, er i revnet stand overdraget til Nationalmus. Fru Ingeborg Seefeld lod 1698 tårnrummet afskilre fra skibet med en smedejernsdør og indrette til familiebegravelse; hendes eget sandstensepitafium er opsat på v.væggen og et marmorepitafium over Anders Kierulf til Sødal på n.væggen. På skibets n.væg sidder to ovale kalkstenstavler, en over provsten Anders Olsen, † 1685, opsat 1697 af provst Jørgen Hansen, en anden over Maren Nielsdatter, † 1694, og hendes to mænd, Rasmus Ottesøn, † 1646, og Pors Lavisøn, † 1705. En romansk gravsten med navnet Thormod og en fremstilling af livstræet er indmuret højt i skibets s.mur (se Løffler. Gr. pl. IV). Rejst i koret to store gravsten (figursten) over Erik Banner til Kokkedal († 1483) og sønnen, rigsmarsk Erik Banner († 1554) med sine to hustruer, Mette Rosenkrantz († 1533) og Margr. Gyldenstierne († 1554) (C.AJensen. Gr. I. 36, 186). På kgd. står adsk. gl. gravsten opstillet langs nordre kirkegårdsdige.

Kokkedal nævnes første gang 1407 og ejedes da af væbn. Anders Albretsen (Stenbrikke); formentlig har også hans fader Albret Andersen (Stenbrikke) († tidligst 1386) og mul. endog farfaderen Anders Aagesen (Stenbrikke) († tidligst 1360) besiddet K.; men bevis herfor savnes. Anders Albretsens søn Gotskalk Andersen (Stenbrikke), g. m. Kirsten Eriksdatter Gyldenstierne, s. 398 skrev sig derimod 1432 til K., ligeledes deres søn Niels Godskesen 1450, der døde ugift. Fru Kirsten († tidligst 1468) bragte derefter gden ved nyt ægteskab til rigsråden hr. Anders Nielsen (Banner) til Asdal; Frejstrupgård (s.d.) er nu antagelig lagt under K. Inden hr. Anders’ død 1486 var sønnen Erik Andersen (Banner), der 1479 skrev sig til K., død senest 1483; hans enke Karen Stensdatter Gøye († tidligst 1527, g. 2. m. hr. Niels Høg til Eskær m.v. († 1524)) skrev sig ligeledes 1479 til K. Ved hr. Anders’ død 1486 gav datteren Anne Andersdatter (Banner) († senest 1490) afkald på bl.a. al sin rettighed i K. til fordel for broderbørnene, af hvilke den sen. rigsråd og rigsmarsk Erik Eriksen Banner til Asdal m.v. blev enebesidder af K.; han lod opføre nye bygn. til hovedgden (Chr. III besøgte K. 1546). Gd. og gods arvedes siden ved hans død 1554 af sønnen Frands Banner, der afrundede ejendommen ved mageskifter og på sa. måde erhvervede Ø kloster (nu Oksholm); efter hans død 1575 tilfaldt K. datteren Karen Banner († 1616), g. 1580 m. Henrik Lykke til Overgård m.v. († 1611). Siden kom gden til deres søn Frands Lykke († 1655), som 1649 bortmageskiftede den til Karen Galde. Hun ægtede (efter 1656) den langt yngre Børge Rosenkrantz til Ørup m.v. († 1679), men levede adskilt fra ham, hun på K., hvor hun døde 1671. Gd. og gods tilfaldt da hendes søster Anne Galde til Nørlund († 1680), g. m. Verner Frederiksen Parsberg til Vrå. Ved hans død 1686 arvede sønnen Gude Parsberg († 1692) K. (1688: 37,05 tdr. hartk. m. 225,8 tdr. land dyrket areal), men solgte 1691 hovedgden (39 tdr. hartk.) m. 22 1/2 tdr. hartk. tiender og en hel del gods til Palle Rantzau til Bratskov, som døde s.å. Hans enke Ingeborg Seefeld indgik – ligeledes s.å. – ægteskab m. ass., justitsråd Diderik Chr. Braës; hun døde allr. 1695, han først 1748, da K. kom til sønnen (af 2. ægteskab m. Ingeborg Cathrine Lugge) Peder Enevold Braës, adlet 1733, † 1771. Hans enke Anna Buchwald († 1787) solgte 1773 K. (37 tdr. hartk. hovedgdstakst) m. 22 1/2 tdr. hartk. tiender og 417 1/2 tdr. hartk. fæstegods til tidl. præst i Gudum-Fabjerg, justitsråd Lars Johan Jelstrup, † 1792. Enken (af 3. ægteskab) Christiane Birgitte v. Obelitz († 1803) ægtede 1793 sen. justitsråd Christen Hviid, † 1812 på K., efter hvis død gden for 330.600 rbdl. (omskrevet til 82.650 rbdl. s.v.) solgtes til den 1805 adlede, sen. major Jacob Ludvig v. Fischer-Benzon til Skærsø († 1833) og landinspektør Mikkel Schibsted, men sidstn. udkøbtes snart. Fischer-Benzon havde if. kgl. tilladelse af 1806 bortsolgt stamgodset Skærsø, men opfyldte ikke den stillede betingelse at oprette en fideikommiskapital på 150.000 rdl. En arrangementskomm. for det Fischer-Benzonske fideikommis nedsattes 1818, og det bevilgedes s.å., at fideikommisset måtte overgå i K.; i forb. hermed bevilgede Statsgældsdirektionen endnu s.å. et lån på 80.000 rbdl. sølv til indfrielse af købesummen m.v. mod prioritet i det således oprettede stamhus Kokkedal. Da renterne ikke erlagdes, lod Statsgældsdirektionen sig 1823 ejendommen tilslå på auktion for 12.200 rbdl. sølv og den var derefter til 1838 i statens eje. D.å. erhvervedes den for 54.000 rbdl. sølv af Morten Leth Hastrup († 1860), som bortsolgte fæstegodset, og 1842 afhændede K. m. Torslev, Bejstrup og Brovst kirker for 90.000 rbdl. til krigsassessor Adolf Hein, der opførte nye bygn., anlagde nåletræsplantager og merglede jorderne, inden han 1847 for 140.000 rbdl. overdrog godset til Hans Chr. Øckenholt. Denne solgte 1851 K. til propr. Peter Schrøder, fra hvem den 1870 kom til kmh., hofjægerm. Rudolf Bruun til Stenalt († 1906), hvis søn, hofjægerm. Jørgen Chr. Julius Vilh. Bruun besad gden fra 1881 til 1911, da den solgtes for 354.000 kr. til grd. S. P. Sørensen, som frasolgte en del jord til naboer og til oprettelse af en halv snes husmandsbrug (à 5,5–6,5 ha) og derefter 1916 for 385.000 kr. videresolgte den til et konsortium (grd. Knudsgaard og Larsen-Brovst). 1917 erhvervedes K. (m. Torslev og Bejstrup kirker) af prins Erik, der tilkøbte Tingskoven og Annebjergskoven, men allr. 1923 solgte ejendommen til justitsråd V. A. Boyer, Horsens, der udskilte 3 landbrug (33,28 og 11 ha) og solgte dem fra sa. m. andre arealer. 1928 købte Hanherredernes Udstykningsforening hovedparcellen (ca. 285 ha) og udstykkede heraf 21 statshusmandsbrug (à 7–8 ha) samt bortsolgte adsk. mindre parceller. Den resterende hovedparcel (m. 130 tdr. land, mest skov) solgtes 1930 til godsejer N. Th. C. Isager, efter hvis død 1942 enken Elisabeth Isager overtog K., som hun 1952 solgte til staten til oprettelse af et drengehjem. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Louis Bobé i DSlHerreg. III. 1943. 508–16. P. Rønn Christensen. Kokkedal Gods, AarbVends. XI. 1935–36. 358–64. DLandbr. VII. 1935. 398 f.

Den meget smukke og statelige hovedbygn. ligger på et ret snævert, højt og gammeldags voldsted omgivet af grave. Den består nu af tre hvidkalkede fløje i to stokv. om en snæver borggård, der nu åbner sig mod ø., og i gårdens nv.hjørne står et slankt, firkantet trappetårn med laternespir. Ældst af de bev. bygn. er v.fløjen, et kort, højt stenhus fra o. 1550 af gule munkesten i munkeforbandt med krydshvælvet kælder. Over øverste stokv. har det et lavt halvstokv. s. 399 med skydeskår i ydermuren. Det gotiske tagværk er bevaret, og den kamtakkede s.gavl står med sengotisk blændingsdekoration af sa. karakter som på helligåndsklostret i Ålborg. Lidt sen. er den smalle n.fløj tilføjet, ligeledes af gule munkesten og med kælder, to stokv. og øvre halvstokv., dog uden synlige forsvarsforanstaltninger. Medens v.gavlen endnu har gotisk karakter, har ø.gavlen ved sen. ændring vel o. 1600 fået vandrette gesimsbånd. S.fløjen er uden kælder og har lidt v.f. midten en rundbuet port, der udvendig sidder i et murfremspring, der i gesimshøjde afsluttes af en kamtakgavl. Spor i murværket tyder på, at den ydre portbue har været henved én meter dyb og var fortsat gennem begge stokv. S.fløjen mangler det øvre halvstokv., men har mod ø. en gotisk kamtakgavl med blindinger. Samtidig med s.fløjens opførelse er også det slanke firsidede trappetårn, hvis velproportionerede laternespir er tækket med kobber. Borggården var indtil begyndelsen af 1800t. lukket mod ø. af endnu en fløj, der også i sin udsmykning havde helt sengotisk karakter med murblændinger, bl.a. i form af patriarkalkors ligesom på Odden i Vennebjerg hrd. I det indre er der o. 1740 foretaget gennemgribende ændringer, og i v.fløjens stueetage er der bev. et smukt stukloft med D. C. Braës’ spejlmonogram. I borggården ligger en romansk gravsten med kors og majuskelindskrift: Tyki Petersun (Løffler. Gr. pl. VI).

Litt.: Louis Bobé i DSlHerreg. III. 1943. 508–16. V. Lorenzen. Studier i dansk Herregaardsarkitektur. 16. og 17. Aarh. 1921. 243–44, 263.

I Frejstrupmarken sv.f. Kokkedal skal Frejstrupgård (*1491 Frystrup, 1638 Frestrup) have ligget. Efter optegnelser af sagnagtig karakter i Sophie Brahes Slægtebog (jf. DAA. XXIX. 1912. 424) skal F. have tilhørt en Niels Torstensen (Rotfeld), der mul. er identisk med en i anden forbindelse 1324 hist. bevidnet Niels Torstensen. Under bondeoprøret 1441 skal F. være blevet afbrændt og gdens ejer Niels Ovesen dræbt, dens jorder blev senere (jf. s. 398) lagt under Kokkedal. Oplysningerne i HofmanFund. IV. 1759. 374 om F.s ejere er uhistoriske.

Tomten af Frejstrupgaard vises som en lav Banke SV.f. Kokkedal i Frejstrupdalen. Paa Banken, der aldrig synes at have været omgivet af Grave, er der opgravet Mursten.

Alsbjerggård var allr. i 1300t. en adelig sædegd., hvortil Niels Jensen (Seefeld(?)) 1371–1401 skrev sig. Hans datter Karen Nielsdatter (Seefeld), enke efter Vogn Jepsen (Vognsen af Stenshede) († senest 1450), ejede gden 1450. 1456–63 skrev Laurids Dan (Dansøn) sig dertil. 1470 må Svend Saxstrup have ejet A. el. en del deraf, men i slutn. af 1400t. må Karen Lauridsdatter Dan og hendes ægtefælle Jep Jensen (Skovgaard) have ejet en del af gden, der fra dem kom til deres søn Jørgen Jepsen Skovgaard til Skovgård (Brusk hrd.) († 1557). Hans børn, bl.a. rigsråden Hans Skovgaard til Kulla Gunnarstorp (Skåne) († 1580), der 1537 skrev sig til A., og Johan Skovgaard til Skovgård († 1577) ejede derefter A., der vist var blevet afbrændt under Clementsfejden og nu blev en bondegd. 1585 skødede Anne Parsberg († 1592), Hans Skovgaards enke, en del (2 parter) af gden til kronen, der 1586 bortmageskiftede den til Henrik Lykke til Kokkedal og Overgård m.v. († 1611), og hans søn Frands Lykke til Overgård († 1655) byttede den 1649 bort til Karen Galde til Nørlund og Rødslet († 1671) sa. m. Kokkedal. 1585 (mul. allr. 1539) var A.s jorder fordelt på 4 bøndergde. – Alsbjerglund (1638 Alsberglund), en skov, der lå til A., skal være ophugget under kejserkrigen.

Litt.: C. Klitgaard. A. i Han Herred, AarbVends. IV. 1921–22. 152–56, jf. sst. XI. 1935–36. 115.

Midt i Alsbjerg By anes den stærkt forstyrrede Tomt for det gl. Alsbjerggaard, en uregelmæssig Plads omgivet af Sænkninger. Der er gravet Munkesten frem paa Tomten. I Slutningen af 18. Aarh. omtales Gravene.

If. en helt uhjemlet tradition skal der ved Torslev kirke i middelalderen have stået et nonnekloster, Styvels kloster, hvis nonner sen. (o. 1520) skulle være flyttet til Ø kloster. (Sene lokale sagn omtaler det også som et munkekloster m. underjordisk forbindelsesgang til Ø kloster!). – Navnet S. (»Styvelet«) brugtes sen. om et af justitsråd Diderik Chr. Braës 1740 grundlagt hospital for 8 fattige. Det er sikkert, at der sø.f. kirkebakken og s.f. kirken har stået flere gl. murstensbygn.

Litt.: JySaml. 2. Rk. III. 1891–93. 27. Hofman. Fund. IV. 1759. 371, 381–86.

Gden Surdal, nævnt 1458 (Swrdall) og endnu beboet 1608, forsvandt siden, men har vist ligget, hvor nu Nr. Tranders gde findes (jf. Aarb.Vends XI. 1935–36. 109.).

Torslev Holme (Overholm og Nederholm) var fra gl. tid fælles eng for de gl. gde i Torslev, Årup og Flegum samt gden Haven, men med bestemte lodder for hver lodtager. Efter 1. aug. tilhørte græsningsretten dog gdene i Vesterby på Øland i fællesskab. Med fuldendelsen af dæmningen Attrup-Øland måtte det gl. fællesskab ophøre, og T.H.s udskiftning – afsluttet 1927 – fandt sted.

Litt.: P. Rønn Christensen. T. H., i AarbVends. XVI. 1945–46. 237–46.

Sv.f. Kokkedal har ligget en gd. Frejstrup (*1491 Frystrup) (se ovf.). I Attrup nævnes 1638 og 1664 gdene Vnder Backen og Wed Liddet.

Skove: I so. lidt skov, således Kokkedal skov (24 ha, hvoraf bøg 5 ha, eg 2 ha, andet løvtræ 7 ha og nåletræ 10 ha). Ejer er frøken Edel Isager, Skovsgård.

Fredede oldtidsminder: Ved Alsbjerg ligger jættestuen Hvissehøj, der er enestående ved, at den har 3 kamre, det ene liggende bag det andet og indbyrdes forbundet med døråbninger; en gang fører til det yderste og længste kammer. I jættestuen er der fundet flere økser, flintdolke, lerkar og ravperler. Dernæst er der fredet en langhøj og 36 høje, hovedsagelig i so.s vestl. del. Flere af dem er ret anselige, således Uglehøj ved Alsbjerg og ved Årupgård to store, en mindre høj samt en langhøj, de eneste tilbageværende af en gruppe på 12. – Sløjfet el. ødelagt: 42 høje, næsten alle på bakkedraget, der indtager so.s midterste del. I en af dem fandtes en ældre bronzealders kvindegrav med tøjrester og bælteplade. – I Arup kær er fremkommet et dolktids depotfund med 2 flintdolke og 12 segle.

En hellig kilde ved Kokkedal Ellekær nævnes i tingbogen. Befrielsessten ved kirken til minde om 5/5 1945.

I Torslev so. fødtes 1846 officeren Emmanuel Prytz, 1848 broderen, officeren Holger Prytz, 1851 broderen, fysikeren K. Prytz, 1857 broderen, forstmanden C. V. Prytz, 1868 teologen I. K. Ryge Jensen.