Torup sogn

(T. kom.) udgør den vestl. del af halvøen Halsnæs og omgives af Melby so. samt Isefjord og Kattegat. Mens den østl. del er et nogenlunde jævnt og ensartet bakkeland, er den vestl. del overordentlig kontrastrig, idet terrænet stadig veksler ml. stærkt kuperet bakkeland og jævne, lave flader, og ofte begrænses de to landskabselementer af stejlskrænter, der fl.st. bærer tydeligt præg af at være underkastet bølgeslagets virkning. Særlig tydeligt er dette på s.kysten, hvor ikke alene en lav kystbræmme ledsager det gl. land, men hvor der ved Sølager i stenalderen strakte sig en fjord dybt ind i land. Fra n.siden nåede en tilsvarende havbugt ml. Kikhavn og Nødebo helt ind til jernbanen. I det stærkt grubede bakkeland mod v. har sandflugten mange steder fyldt lavningerne ud med flyvesand. De højeste partier er her Klintebakke (33 m, trig.stat.), Dyssebakke (41 m) og Spodsbjerg (34 m) med fyret. Det mod v. skarpt afskårne moræneland beskyttes af en bræmme af hævet havbund og strandvolde (»Trekanten«), hvorpå der om sommeren rører sig et rigt badeliv. I øvrigt er hele kystområdet ml. Sølager på Isefjordssiden og Hald på Kattegatssiden præget af sommerhusbebyggelsen, mens Hundested-Lynæs i realiteten udgør een sammenhængende, bymæssig bebyggelse, og næsten overalt er der gode bademuligheder. Jordbunden er overvejende sandet, dog findes der moræneler mod s. og omkr. Torup. Men store arealer indtages af den hævede havbunds sand- og leraflejringer. Til so. hører Grønnesse skov og Ullerup skov, men der ud over findes mange små plantninger i bakkerne. Gennem so. går jernbanen Hillerød-Frederiksværk-Hundested med stat. i Dyssekilde, Østerbjerg, Vibehus og Hundested, samt landevejen Frederiksværk- Hundested.

Areal i alt 1950: 3069 ha. Befolkning 7/11 1950: 4612 indbyggere fordelt på 1348 husstande. (1801: 1019, 1850: 1412, 1901: 1793, 1930: 3002). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 1549 levede af landbrug, 902 af industri og håndværk, 342 af handel og omsætning, 256 af transporterhverv, 137 af administration og liberale erhverv og 311 af aldersrente, formue olgn., medens 78 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet de bymæssige bebyggelser Hundested (1796 Hunnested) – 1950: 1987 indbyggere fordelt på 619 husstande – og Lynæs (1720 Lydens Odde) – 1950: 1014 indbyggere fordelt på 302 husstande – der tilsammen udgør een bymæssig bebyggelse (fordelingen efter erhverv var i denne bebyggelse 1940: 752 levede af landbrug, 625 af industri og håndværk, 277 af handel og omsætning, 202 af transporterhverv, 71 af administration og liberale erhverv, 181 af formue, aldersrente olgn., medens 62 ikke havde givet oplysning om erhverv).

Hundested by og fiskerleje og det 3 km sydligere beliggende fiskerleje Lynæs danner nu een lang bebyggelse, der stort set har bevaret fiskerlejets præg. Byens over 3 km lange, lige hovedgade forløber neden for bakkerne fra Lynæs havn til klintens begyndelse n.f. Hundested havn. Som færgeby (automobil-færgeruter til Rørvig og Grenå) og som fiskerihavn har H. en fremtrædende plads. Også som ferieby er den af betydning.

I Hundested med Lynæs findes: Kommuneskolen i Hundested fra 1944 med mellem- og realskole, udvidet flere gange. Teknisk skole i Hundested (opf. 1930). Alderdomshjemmet i Hundested (opf. 1937), Dronning Ingrids Rekreationshjem for Småbørn (»Red Barnet«), i Lynæs, åbnet 2/7 1948 (arkt. E. og F. Draiby), 50 pladser. – Kbh.s Kommunelærerindeforenings svagbørnskoloni Grønnehave i Sølager ved Lynæs. Statens Ungdomshjem for Drenge i Sølager, flere sommerkolonier for børn (Røde Kors) og ferielejre (Fyrrenæs i Lynæs, Diakonissernes feriehjem for børnehavebørn), vandrehjem i Lynæs. – Knud Rasmussens Hus på Spodsbjerg, polarforskerens tidl. hjem, hvor han boede mellem sine rejser samt skrev sine bøger, nu museum. Knud Rasmussens mindevarde på Spodsbjerg. Varden er bygget af sten, samlet af grønlændere efter polarforskerens død; den bærer indskriften »Følelse af Kald fører gennem alle Farer«. – Af grønne områder nævnes: Storebjerg og lyngbakkerne mellem Lynæs og Hundested, hvorfra der er god udsigt over byen. Spodsbjerg med udsigt over Kattegat. Badestrande: »Trekanten« nær Hundested havn, kysten ved Kikhavn nø.f. Spodsbjerg.

I Hundested-Lynæs findes følgende industrivirksomheder: Hundested Motorfabrik, A/S »Terma«, Stålmontage, hermetikfabrikken »Gubben«, netfabrik (vådbinderi), fiskefodermelsfabrik, røgeri, bådebyggerier i Hundested og Lynæs, isværket i Hundested. – Lynæs havn med 2 moler og bedding. I sommermånederne færge til Kulhus. Havnedybden ca. 3,5 m. Hundested havn, udvidet 1949 ved beddingsanlægget, idet molen flyttedes længere ud. Havnedybden i yderhavnen er 5,5 m. Den her landede fisk sælges på auktion. Bil-færgeforbindelse til Grenå og Rørvig. – Hundested jernbanestation, endepunkt for Hillerød-Frederiksværk-Hundested jernbane (se s. 76). Fra stationen føres visse tog videre til Hundested havn. Bilrute til Frederiksværk. Med bilfærgen Hundested-Grenå overføres rutebilen Kbh.-Randers-Fjerritslev.

I sognet endvidere byerne: Torup (1320 Touæthorp; u. 1795) med kirke, præstegd., skole, andelsmejeri (opf. 1940) og andelsfryseboks og jernbanestat. (Dyssekilde); Tømmerup (o. 1370 Tummæthorp; u. 1796) med missionshus og jernbanetrinbræt (Østerbjerg); Sverkilstrup (o. 1370 Suærkestorp; u. 1795); Ellinge (*1100t. Ellinge; u. 1795); Hald (*1253 Hall; u. 1795); Nødebo Huse, fiskerleje; Kikhavn (1582 Kickhaffn; u. 1795) med fiskerleje, pensionater og feriebebyggelse; Ullerup (1492 Vglerop; u. 1796) med jernbanetrinbræt (Vibehus); Torpmagle (o. 1370 Togørp maglæ; u. 1796); Torplille (o. 1370 Togørp lylæ; u. 1796). – Gde og hse: Amagerhuse; St. og L. Karlsminde med feriebebyggelse; Sølager med Statens Ungdomshjem for Drenge og svagbørnskolonien Grønnehave; Tømmerup Overdrev. – Gårde: Grønnessegård (1320 Grydænæs; 27,5 tdr. hartk., 262 ha; ejdsk. 440, grv. 214), Kongsgård (1600 Kongsgaardt), Rorup (1451 Rorop). – Spodsbjerg fyr.

T. so., der udgør eet pastorat og een sognekommune, har tingsted i Frederiksværk og hører under de sa. kredse som Ølsted so, dog under 1. udskrivningskr., 133. lægd.

Kirken består af romansk skib af kamp med detaljer af kridt og tegl, senromansk tårnunderdel med gotisk overbygning, gotisk kor med sakristi på n.siden, en udvidelse fra 1746 på hele skibets n.side og foran s.døren et i sin nuv. form moderne våbenhus. Den romanske sokkel har to fremspring af grove kampesten. S.døren er rundbuet med tympanonfelt båret af en egebjælke. I gotisk tid er den udmuret med en lidt mindre fladbue. Fra sa. tid er den jernbundne egetræsdør. S.siden har to, opr. vist tre, romanske vinduer med lysningen meget nær ydersiden. Tårnunderdelen er forneden af granitkvadre og har en tilmuret, rundbuet dør i s.siden. Dens arkadebue mod skibet er flankeret af halvsøjler med terningbaser; kapitælerne skjult i senere murværk. Over kvadermurværket er tårnet af munkesten og har lisener, denne overdel er sen. i middelalderen ombygget el.forhøjet, og samtidig er tårnets stjernehvælv indbygget. I skibet er før det romanske kors’ nedrivning indbygget tre fag krydshvælv. Det gotiske kor har to samtidige krydshvælv og mod n. et opr., tilmuret vindue af tillempet romansk form. Det hvælvede sakristi er en sen. tilbygn. Udvidelsen fra 1746 er dækket af to parallelle sadeltage og åbner sig mod kirken med fire spidsbuede arkader. Den må have afløst et 1617 opf. kapel. – 1889 blev der i kirken fundet spor af kalkmalerier, som blev undersøgt af Magnus Petersen. På alle hvælv i kor, skib og tårn var der svage rester af sengotiske billeder, bl.a. tornekroningen og et lykkehjul, rankeslyng, bomærkeskjolde og stregornamentik, der ikke lod sig restaurere. Derimod fandtes i skibets midterste fag i og ved det romanske vindue velbevarede billeder fra slutn. af 1200t. af to øksebærende krigere, den ene antagelig Skt. Olaf, og rester af uddrivelsen af paradis (MagnP. K. 98). Disse blev restaurerede 1891 af Magnus Petersen og genrestaurerede af E. Lind 1949. – Altertavlen er en nygotisk ramme med et i Rom 1841 af Constantin Hansen malet billede: Kristus velsigner de små børn, skænket til kirken af kongen. Rester af en altertavle fra o. 1650 er fundet på loftet. Den bærer en indskr. m.bl.a. Hans Ulrik Gyldenløves navn. Mul. er dele af den brugt til præsterækketavlen. 1720 byttede kirken alterkalk med slotskirkens på Frederiksborg fra 1651. Korbuekrucifiks og Mariafigur fra 1400t. Romansk døbefont af Roskildetype. Prædikestol af Hans Barchmand 1620. Degnestol fra o. 1560. Kirkeskib fra o. 1750. Klokke støbt af Holtzman i Kbh. 1747. – I tilbygn. ligsten over Fru Kirstine Skave, Jacob Trolles til Lilø, og hendes søn Niels Trolle til Torup, anno 1535. (Henry Petersen. Minder om Herluf Trolle og Birgitte Gjøe. 21. pl. 16). I koret over præsten Nicolaus Kruse, † 1664. – Kirkeladen var meget forfalden i 1664, da dens nedbrydning blev påbegyndt. – På kirkegården har ligget en stor, gravhøj, »Tinghøj«.

Lynæs kirke er opf. 1901 (indviet 8/9), arkt. A. Clemmensen, opførelsessum 18.500 kr., af kløvet kamp over beton, består af skib og kor samt tårn ved skibets n.side i flugt med v.gavlen; skib og kor har bjælkeloft. Tilbygn. mod s. 1944 (arkt. Adam Møller). På alteret et krucifiks i eg af Axel Poulsen 1944; på alterstagerne står 1724. På kgd. er begr. forf. Niels K. Kristensen, † 1924.

Halvøen Halsnæs (*1100t. Hals, *1253 Halsnes) tilhørte if. kong Vald.s jordeb. helt el. delvis kongemagten (Hals juxta Ysør). Her ligger nu ml. Torpmagle og Torplille Kongsgården, som i middelalderen var en større gd., der bortforlenedes. 1500 nævnes Morten Jude, foged på Halsnæs. 1523 efterfulgtes han på Kongsgård af Laurids Iversen (Serlin) (adlet 1529, † efter 1561), der 1530 ved mageskifte m. Roskilde-bispen Joachim Rønnow tillige fik Ellingegård, også på Halsnæs, som formentlig o. 1180 af Sorø kloster var overdraget ærkebiskop Absalon og efter ham forblevet v. Roskilde bispestol. 1446–68 nævnes en væbner Anders Pedersen i Ellinge. 1535 sad Laurids Iversen endnu på Kongsgd., men 1538 forlenedes den tillige med Dronningholm til Chr. III.s preussiske råd, sen. statholder i Kbh., Jørgen Klingenbeck, der dog allr. 1539 igen forlod Danmark. 1603 nævnes Mogens Hansen i Kongsgd., herredsfoged i Kregme birk. Ellingegd. mageskiftede Laurids Iversen 1561 m. Fr. II mod andet gods. – I so. lå også i middelalderen hovedgården Toverupgård, som 1364 tilhørte Folmer Clausen. 1415–40 nævnes en væbner Jakob Johansøn Skriver til Torup. 1562 overdrog væbneren Niels Trolle († 1565) gården m. 9 bøndergde og Torup vejrmølle samt Grimsgård m.fl. bøndergde til Fr. II mod at få Bråde hovedgd. (nu Holsteinborg). Nævnte Grimsgd. er mul. den »curia in Grym«, som Cecilia, Hagen Kakæs hustru 1285 skænkede Skt. Agnes kloster i Roskilde.

Grønnessegård (også Grønnessøgård) på sydsiden af Halsnæs fik generalmajor Joh. Fr. Classen oprettet til hovedgård 1776 af landsbyerne Gryndese, Rorup og Fornerup (i alt godt 31 tdr. hartk.). Han opførte her en hovedbygn. (nu i to stokværk m. fremspr. midtparti). G. gik efter C.s død over til landgreve Carl af Hessen tillige med Arresødal og Frederiksværk og delte i den flg. tid skæbne med disse. 1859 solgte staten ved auktion G. til forpagterne Jørgen og Henrik Jørgen Hellemann for 80.800 rd. 1879 blev sidstnævnte eneejer. 1897 solgte han G. til indehaveren af Missionshotellet i Kbh., Andreas Chr. Nissen for 177.800 kr. G.s hartk. var i mellemtiden reduceret til 25 tdr. (1870: 29 tdr. hartk., 456 tdr. land). G. gik dernæst i arv til N.s søn Andreas N., hvis enke 1921 solgte G. til landbrugskand., dr. med. K. A. Hasselbalch, hvis brodersøn K. J. Hasselbalch nu ejer den.

Litt.: P. Sloth Carlsen i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 135–38. Carl Christensen. Frederiksværk. 1926. C. Nyrop. Johan Frederik Classen. 1887.

Skove: I so. ligger to statsskove, der begge hører under Tisvilde-Frederiksværk skovdistrikt. Ullerup skov (70 ha) med svagt bølgeformet terræn med bøg som hovedtræart samt Grønnesse skov (100 ha) af samme karakter. Lidt inden for denne skovs sydøstligste og sydligste grænse findes den gl. strandklint, der til dels er meget udpræget og med temmelig stærkt affald. I so.s vestligste del ligger flere private plantager.

Boelskilde el. Trækilde i strandkanten ved St. Karlsminde må have været en helligkilde, idet der ved oprensning er fundet gamle kobbermønter (Schmidt. DH. 113). – Ved Ullerup har ligget en »Majsten«, hvor bønderne samledes før udskiftningen.

Forsv. bebyggelser: landsbyen Rorup, omtalt 1451, havde endnu 1688 5 gde. og 3 hse.; Fornerup, nævnt 1492–1776; jf. ovf. under Grønnessegd.

Fredede oldtidsminder: Ved Sølager en køkkenmødding, der har givet rige fund fra ertebøllekulturen og beg. af yngre stenalder. Ved Grønnessegård det smukke dyssekammer Karlstenen samt 5 høje i skov og have; ved Torpmagle en høj, ved Sverkilstrup en stor høj. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse, 8 dysser og ubest. stengrave, 38 høje, hvoraf de fleste findes på det høje land ø.f. Torpmagle og s.f. Sverkilstrup. – Ved Lynæs er fundet 2 jernalders guldarmringe.

Fredede er en del af Klintebakken ved Lynæs (1919–20), Hald Bavnehøj (1919–20) og bakkerne ved Lynæs (1939).

Genforeningssten i Lynæs 1920.

I Hundested fødtes 1866 reklamemanden Sylvester Hvid.

I Torpmagle gl. rytterskole fødtes 1841 politikeren V. Hørup.