(V. E. kom.) ligger helt isoleret fra det øvrige hrd. og omgives af Fakse hrd. (Ulse og Kongsted so.), Hammer hrd. (Toksværd so.) samt Sorø amt (Bråby so. i Ringsted hrd.). Den større, vestl. del af so. er et højtliggende, voldsomt kuperet bakkeland, hvori morænesandet dominerer, og som er rigt på skove, små mosestrækninger og småsøer. Højeste punkt er Overdrevsbakke (116 m, trig. stat.). S.f. V. Egede ligger det 102 m høje punkt Signalbanke, s. 232 og lidt sydligere et punkt på 112 m. Skovene i denne del af so. er Denderup Vænge og en del af Hesede skov, og her ligger også Denderup sø og Øvre Bavnesø. Nø.f. V. Egede skæres bakkelandet af langs en næsten ret linie fra et stort engog mosedrag, der afvandes gennem Møllebæk og Suså. Den mindre østl. del af so., omkr. Rønnede, er et ret højtliggende, men mere jævnt bakkeland af god beskaffenhed, hvori Susåen, der danner det sydl. so.skel, har skåret sig ned. I en udvidelse af Susådalen ligger den lille Gøgsmose. Gennem so. går hovedvej 2 (Vordingborg-Køge), der ved Rønnede kro krydses af landevejen Fakse-Næstved.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1950: 1223 ha. Befolkning 7/11 1950: 486 indb. fordelt på 141 husstande. (1801: 432, 1850: 613, 1901: 562, 1930: 486). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 287 levede af landbrug m.v., 95 af håndværk og industri, 35 af handel og omsætning, 17 af transportvirksomhed, 22 af administration og liberale erhverv og 49 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 2 ikke havde givet oplysning om erhverv.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I sognet byerne: Vester Egede (o. 1370 Eghethæ, 1464 Wester Eghædhæ; u. 1795) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1859) og forskole (opf. 1914); Rønnede (*o. 1380 Rønnedhe, 1421 Ryndit; u. 1795) m. kro, hotel, filial af Haslev Bank, maskinstat. post- og telegrafeksp. og telf. central. – Præsterum Hse. – Gårde: Kristianshøj (1908 solgt fra Gisselfeld) (22 tdr. hartk., 122 ha; ejdsk. 260, grv. 175); Brødebækgd. (1560 Brobeck, 1664 Brødebecks Wandml.) under Gisselfeld (12,3 tdr. hartk., 67 ha; ejdsk. 185, grv. 63); Sofiehøj forstinspektørbol., i Hesede skov. Rønnede kro.
J. Tyge Møller lektor, dr. phil.
V. E. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Bråby so. (Ringsted og Alsted hrdr.s provsti, Sorø a.) eet pastorat, har tingsted i Haslev og hører under 17. retskr. (Bregentved-Gisselfeld birk), 5. politikr. (Køge), Næstved amtstuedistrikt, Næstved lægekr., 20. skattekr. (Næstved), 17. skyldkr. (Præstø amtr.kr.), amtets 3. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 115. lægd og har sessionssted i Haslev.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Som kirken nu står, er den væsentlig en nyere rødstensbygn., opf. 1876 som et langhus m. tårn i v., skib og kor i eet og våbenhus mod s. De ældste partier er tårnets nedre stokv. og dele af skibets n.mur, opf. af munkesten i munkeskifte antagelig fra sengotisk tid (ingen rester af romansk bygn.). Af opr. enkeltheder ses i skibet ingen spor; tårnet, hvis gl. murværk på ø.- og n.siden når op til skibets tagværkshøjde, har på n.siden en spidsbuet arkade, som mul. har ført ind til et nu forsv. våbenhus. Den uanselige middelald. kirke ombyggedes 1876 til et langhus i romansk teglstensstil (arkt. Th. Zeltner) m. brede, kamtakkede gavle og nye hvælvinger i det indre. – Altertavle fra 1859, Thorvaldsens Kristusfigur i gips i indfatning. Romansk granitfont i een sten m. et relief af en kvinde anbragt på hovedet, formentlig Luxuria (Mackeprang. D. 80). Prædikestol fra 1863. Lysekrone, malmstøbt, sengotisk, sikkert fra o. 1525–50; de 12 glatsvungne lysearmes skåle er vistnok alle moderne, ligesom de øvre lysepiber, medens de nedre alle er gl.; sgpr. Hans Jensøn skænkede kronen til kirken 1634. Klokkerne er fra 1834 og 1862 (Gamst). På kgd. skal tidl. have været ligsten over badskiær Jacob Jørgensen, som boede i N.-Brødebæks mølle, † 1729, og et †mindesmærke over sgpr. Morten Elias Frogner, † 1821.
Jan Steenberg dr. phil.
Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 593–97.
I so. har ligget en hovedgd. Storbede el. Sterbede. Jens Tuesen af S. solgte 1321 Rønnebæksholm til Kort Moltke (se s. 267). 1464 nævnes en velbåren kvinde, husfrue Boældh af Storbeth i Wester Eghædhæ so. i Borsse hrd.
En forsv. landsby Denderup (1511 Denrop) mindes endnu i Denderup vænge og sø. – 1688 nævnes Demmestrup Huus.
Skove: Godt 1/4 af arealet er dækket med skov. Denderup Vænge (426 ha, 1664 Demmerop Wenge) har bakket terræn m. dybe kløfter og små vandløb. I skoven ligger Denderup sø. s. 233 Nordligere i so. den østl. del af Hesede skov, nemlig partierne Christianslund skov og Iskældermarken (ca. 100 ha). Terrænet er meget bakket (Høje Hanebjerg 88 m). En del tidl. agermark er tilplantet m. rødgran. Skovene hører under Gisselfeld.
Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat
Fredede oldtidsminder: Den anselige Stavnshøj n.f. V. E.; andre oldtidsmindesmærker kendes ikke.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
V. Egede havde Ø. Egede til anneks 1671–1849, hvorefter Bråby henlagdes til det.
Rønnede hørte helt op til 1500–1600t. til Fakse hrd.
I V. E. so. fødtes 1797 skolemanden H. M. Flemmer, 1831 gartneren Chr. Galschiøt, 1837 politikeren Fredrik Bajer, 1853 papirfabrikant Gustav Smidth.
Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.
Litt.: Frederik Barfod. Uddrag af Vesteregede gamle Kirkebog. KirkehistSaml. 3. Rk. VI. 1887–89. 797–802.