Viby kommune

(delt i V. og Fredens so.) omgives af Århus kbst., Skåde, Holme, Tranbjerg og Kolt so. samt Hasle hrd. (Åby so.). Kom. når længst i nv. frem til Brabrand sø, hvis afløb Århus å skiller det fra Hasle hrd., mens tilløbet Dødeå danner skel til Kolt på et stykke. Den nordl. del af kom. ligger i Århus ås tunneldal m. dens flade bund, hvis laveste del i stenalderen var en fjord fra Kattegat. Den sydl. del er et bølget moræneplateau, hvorfra et par isolerede, hatformede bakker rager op (Bjerget 64 m, Grøftehøj 46 m). I kom. ligger Høskov (1664 Høye Skouff, 1683 Hiø schou), der er udflugtssted. Gennem den overvejende bymæssigt bebyggede kom., der er forstad til Århus, går den østjy. længdebane og banen Århus-Odder-Hov (Viby stat.), hovedvej A 10 og landevejen Århus-Horsens.

Areal i alt 1960: 1082 ha. Befolkning 26/9 1960: 15.036 indb. fordelt på 5175 husstande (1801: 411, 1850: 642, 1901: 880, 1930: 6086, 1955: 12.738). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 380 levede af landbr. m.v., 5188 af industri og håndv., 1464 af handel og omsætning i øvrigt, 924 af transportvirksomhed, 917 af administration og liberale erhverv og 1042 af aldersrente, pension, formue olgn.; 194 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I kom. byen: Viby (*Saxo o. 1200 Wiby, *1231 Withby; u. 1794), delt siden 1960 i sognene Viby og Fredens, m. kvartererne Viby Terp (*1294 Wiflthorpmark, 1. halvdel af 1300t. Wiwælthorp mark), Kongsvang, Kildevang, Nordby, Alderslyst, Ravnsbjerg, Rosenvang, Præstevangen og Fredensvang; hele kom. må betragtes som en forstad til Århus, og de endnu ledige arealer bliver efterhånden bebygget el. udlagt til industri. I kom. Viby kirke, Fredens kirke, præstebol., 3 kom.skoler: Viby skole (opf. 1905, arkt. J. A. Pedersen, udv. 1917 og 1959), Rosenvangskolen (opf. 1927, arkt. E. Høvring Nielsen, udv. 1957) og Vestergårdsskolen (opf. 1952, arkt. C. Gjerrild og Schmidt); bibl. på Kongevej (opf. 1956, arkt. Gjerrild; opret. 1910; 15.600 bd.), kæmnerkontor (på V. Torv), politistat. (på Kongevej, opf. 1955), alderdomshjem (på Borgvold, opf. 1935, 35 pl.; en ny fløj opføres 1965), ungdomshjemmet Sichar (på Skanderborgvej), børnehjemmet Vibyhus (på Bjørnbaksvej, i den tidl. Bjørnbaks højskole), Jehovas Vidners rigssal (på Dalvej, opf. 1963), parkanlæg ved V. kirke, stadion ved Kongevej, fodboldbaner ved Terp Skovvej og Nordbyvej, gasværk, hotel, apotek, afdelinger af Århus Privatbank, Andelsbanken, Handelsbanken og Arbejdernes Spare- og Laanekasse, posthus og jernbanestat. Erhvervsvirksomheder: Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeningers fabriksanlæg (reb- og høstbindegarnsfabr., kemisk-teknisk fabr., sæbe- og margarinefabr.; 320 arb. og funktionærer), Karl Krøyers fabr. til fremstilling af glykose m.m., Lystagers fabr. for EPEDA fjedre (275 arb. og funktionærer), tæppefabrikken Weston (85 arb.), Bardrams luftteknik, A/S Viby Tømmerhandel. – Saml. af gde og hse: Rugholm.

Hele V. er bymæssigt bebygget og forstad til Århus. 6/6 1960 udskiltes en del af Viby so. som et særl. so.: Fredens so., omfattende 207 ha m. 6489 indb. (2224 husstande).

V. so. udgjorde tidligere én sognekom. og ét pastorat under Hads og Ning hrdr.s provsti, Århus stift, efter udskillelsen af Fredens so. dog 2 pastorater. Viby hører under 63. retskr. (Århus sdr. herredsret) m. tingsted i Århus, 42. politikr. (Odder), 40. lægekr. (Marselisborg-Hads), Århus amtstuedistr. m. amtstue i Århus, 45. skattekr. (Hads og Ning hrdr.s), Århus skyldkr., 2. vurderingskr. (Nings hrd.s) og amtets 4. folketingsopstillingskr. (Århus sdr. kr.). Viby udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 241. lægd og har sessionssted i Århus.

Viby kirke består af romansk apsis, kor og skib med sengotiske tilbygninger: tårn mod v. og våbenhus mod s. Den romanske bygning er opført af rå og kløvede kampesten på kvaderhuggen skråkantsokkel og med hjørner og karme af tilhugne granitkvadre. Begge de oprindelige døre er bevaret – n.døren tilmuret, s.døren i brug. De har begge vandret overdækning. Apsis har bevaret sit rundbuede ø.vindue i brug, mens der i korets n.side og midt på skibets flankemure ses rundbuevinduer, der er tilmuret i lysningen. Indvendig står apsis med halvkuppelhvælv og kvadermuret apsisbue, ligesom den oprindelige korbue med uprofilerede kragsten er bevaret uændret. I slutningen af 1400t. indsattes i kor og skib krydshvælv af egnens vanlige type, og ved samme tid eller lidt senere tilføjedes mod v. et tårn, hvis krydshvælvede underrum er forbundet med skibet ved en bred spidsbue. I tårnets murværk er der forneden mod v. benyttet en del kvadermateriale, bl.a. skråkantede sokkelkvadre fra en apsis, der må være hidført fra en anden nedbrudt kirke, mul. i Århus. Tårnets overdel skal have været henved tre meter højere, s. 272 og det nuv. pyramidetag med småkviste er opsat 1785 efter en nedstyrtning. En kobberplade med beretning herom, som har været anbragt i spirknappen, er nu ophængt i kirken. Våbenhuset af munkesten har båndblændinger på flankemurene, og på den noget nedskårne gavl sidder døren i en høj blænding, der foroven har tre stigende spidsbuer, den i midten ændret. – På korhvælvet en kalkmalet dekoration med biskop Jens Iversen Langes våben og flere bomærker, og på skibets hvælv skimtes gennem hvidtekalken lignende dekorationer. – Altertavlen i senrenæssance fra o. 1660 med nadverrelief i midterfeltet, er et ganske godt arbejde af en Peder Jensen Kolding-elev. Romansk granitfont med glat kumme på keglestub-fod. Prædikestol i højrenæssance med våben for Carl Bryske (på Århusgd. 1602–14). Klokke 1833 af P. P. Meilstrup. Kirkeskib: »Østkar« fra 1840. – Under tårnrummet er der en hvælvet gravkælder med to kister: gehejmeråd baron Chr. R. Ph. Gersdorff († 1800) og hustru. I koret syv gravsten fra 1600–1700t., bl.a. over sgpr. Jens Lauritzen Mariager, † 1642, og hustru, med figurer, over provst Morten Andersen, † 1624, og over ladefoged Jakob Hansen, † 1620. I skibet cementfyldte gravsten. Kirken var 1962–63 under restaurering.

På kgd. er bl.a. begr. politikeren Chr. Leth Espensen, † 1933.

Fredenskirken i Rosenvang, ved Rosenvangsallé, er opf. 1958–60 på en grund, skænket af Viby kom. Den er tegnet af arkitekterne F. Niclasen og Aksel Skov. Byggesummen var 1.080.000 kr. Anlægget består af et ø.-v. orienteret kirkerum, der – sammenbygget m. menighedslok., kapel og kisterum – lukker sig om en grønnegård. S.f. kirken, ved dens v.gavl, står et fritstående, åbent klokketårn m. to klokker. Kirken er 26,25 m lang og 14,6 m bred. Menighedshuset er 35,8 m langt og 20,8 m bredt. Grønnegården er 22,4 × 8,4 m. Tårnets grundflade er 4,8 × 2,4 m, dets højde 16,3 m. Kirken er delt i fem fag af fire jernbeton-hovedbind. Kor og skib er et rum m. sa. gulvhøjde. På et pulpitur i rummets v.ende står orglet, der har 20 stemmer og er bygget af Frederiksborg orgelbyggeri. Under pulpituret er våbenhus, koristrum og rum s. 273 for dåbsbørn. Kirkens bræddeklædte loft følger tagets form. I kippen er rumhøjden 11,8 m. Menighedshuset har fladt loft i højde m. kirkens murværk (3,4 m). Det rummer en menighedssal, som kan sættes i forb. m. kirken, tre mindre møderum, garderobe, kapel, kisterum og præsteværelse. Indvendige vægge er i kirkerummet og menighedssalen af gule, håndstrøgne sten. Alterbordet er af granit og forsynet m. et lille kobberkors m. et bill. af Kristus som den gode hyrde, malet af Aage Handest, som også har givet udkast til det vævede tæppe foran alteret. I ø.gavlen findes et vindue på 3,6 × 8,4 m, til hvis glasmosaik maleren Mogens Jørgensen har givet udkast. Prædikestolen er af egetræ, døbefonten af granit. Kirken har løse stole. Der er 300 siddepladser i selve kirken og 200 i menighedssalen.

Udvendige murflader er af røde, håndstrøgne sten på granitsokkel. Kirkefløjen har sadeltag, tækket m. røde vingeteglsten. Menighedshusets tag er fladt, tækket m. tagpap. Omkr. kirken er der anl. en tre ha stor kgd. efter tegn. af havearkt. Arevad-Jacobsen. Ved kirken er ansat en sgpr.

Viby birk. Viby nævnes hos Saxo og er som kgl. besiddelse opf. i ValdJb. 1231 »Withby på 60 mk. guld og mere med torperne«. Disse torper synes sen. at være kommet tilbage til byen. Denne kgl. besiddelse var vel knyttet til kongsgården, hvoraf afgifter forekommer endnu 1661. Byen bestod 1634 af 24 kgl. bønder, der alle betalte sa. landgilde, og har sikkert fra gl. tid været et kgl. birk, selvom det måske er tvivlsomt, om den Nis Jensen, foged i Weby, som forekommer 1473, har været birkefoged. Birket nævnes i hvert fald 1547, da det hørte under Skanderborg len. Sen. kom det under Århusgård len, og 2/2 1565 bestemte kongen, at Havreballegård, ladegården til Århusgård, skulle lægges under birket, som 1661 blev overdraget til Gabriel Marselis sa. m. Havreballegård, og 28/9 1661 blev G. M.s frie birkeret til Viby birk bekræftet. Da han året efter også overtog Skumstrup og det derunder hørende birk, blev de to birker forenet. Den nye jurisdiktion blev kaldt Havreballegård birk og omfattede i hvert fald alt det gods, som G. M. havde i Ning hrd. Efter hans død 1673 fik de to birker ikke sa. ejermand og blev på ny adskilt. Skumstrup birk blev til Vilhelmsborg birk, mens den øvr. del af Havreballegård birk – herunder Viby birk – blev til Marselisborg birk, efter at baroniet af dette navn var opret. 1680.

Litt.: ValdJb. II. 56. Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 289. Poul Rasmussen i ØstjyHj. 1956. 114f.

På V. mark har der været en kilde, hvorved der er fundet flere skeletter.

Af mindesmærker er der i V. 1906 rejst en buste på granitsokkel (billedhugger Rasmus Andersen) af provst H. O. Sonne († 1880), stifteren af landets første brugsforening (1866), dernæst i parkanlægget en statue af højskoleforstander Lars Bjørnbak († 1878), rejst 1906, og et mindesmærke over skolebestyrer E. Kierkegaard, død i Neuengamme 1944.

I V. blev der 1857 opret. en folkehøjskole af Lars Bjørnbak; den nedlagdes 1899; ved skolen rejstes 1880 en mindestøtte for Bjørnbak.

Skove: Mod nv. ligger Høskov, 16 ha, der tilh. Viby kom. Det er et yndet udflugtssted m. udsigt over Brabrand sø.

På den såkaldte Slotsbanke el. Kongsbakke s.f. V. kirke fandtes 1916 ved skolebygningens opførelse et kælderfundament af rå kamp til en firsidet bygn., 9 × 11 m, fra middelalderen samt nedstyrtede brokker af munkestensmur. Banken er omgivet af lavninger, der delvis er gravede, og som tidl. skal have været vandfyldte. If. præsteindberetn. af 1623 skal her have ligget en kongsgård, antagelig den, hvorpå Valdemar I 1176 holdt forligsmøde m. den oprørske kongesøn Magnus Eriksøn. Samme indberetn. nævner et sagn om to jomfruer, der beboede borgen og holdt en munk, Markor, i et kapel (E. Haugsted i AarbAarh. 1917. 139–45; DSaml. 2. Rk. VI. 152f.).

Fredede oldtidsminder: En høj i Høskov. – Sløjfet el. ødelagt: To jættestuer, den ene i Ashøj i Kongsvang, m. et 5 1/4 m langt kammer, den anden på Fredensgd.s mark. Dernæst to høje, hvoraf Teghøj nær ø.skellet var af meget betydelig størrelse. – På Rugholmen ved Brabrand sø er udgravet en betydelig boplads fra ertebøllekulturen, det fund, der i reglen kaldes Brabrandfundet. Foruden et stort antal af de sædvanlige redskaber af flint og ben fandtes her et helt lerkar og en del træredskaber, en bumerang, en kølle, grene til fiskespyd m.m. Et par mindre bopladser fra sa. kultur kendes langs Århus å. Et par lerkargrave fra ældre romersk jernalder kendes fra Viby Terp.

Litt.: Thomas Thomsen og Axel Jessen i Aarb. 1906. 1–74. Ejler Haugsted. Bopladsen paa Rugholmen, Aarhus Museums Undersøgelser 1944–45. 1947. J. Troels-Smith i D.G.U. IV. Bd. 2.16. 1937. Gustav Rud. Oldtidsminder i V. So., AarbAarh. 1924. 126–46.

V. so., der er blevet stærkt formindsket ved indlemmelser i Århus (Frederiksbjerg 1/1 1874, Marselisborg m.m. 1/1 1899 og 1/10 1907), havde tidl. Tiset til anneks (ved kongebrev af 12/11 1660 henlagdes de to so. til Århus domso.); ved reskr. af 7/6 1873 blev Tiset et eget pastorat. Fra 1/1 1868 blev V. en egen sognekom.

I V. so. fødtes 1830 sangeren og komponisten Julius Steenberg.

Litt.: Aug. F. Schmidt. Viby Sogns Historie. I–II. 1942. Hans Birkelund. Lidt fra V. Sognestyre 1842–1875. AarbAarh. 1933. 178–82. Palle Birkelund. Træk af V. Grandelavs Historie 1856–1935, smst. 1941. 42–48. Larsen-Ledet. Sogneraadsmedlem i en Omvæltningstid, smst. 1955. 205–23. Jens Juul. Lidt Historie om V. som forstad til Århus, ØstjyHj. 1959. 90–97.