Ebeltoft

Ebeltoft by ligger helt i E. købstadskom. i Mols hrd. Beregnet for kirkens tårn ligger byen på 56° 11’ 42” n.br. og 10°40’ 38” ø.l. f. Grw. (1° 54’ 2” v.l. f. Kbh.). Fra E. til Grenå er der ad jernbanen 32 km og ad landevejen 34 km, til Århus ad jernbanen 79 km og ad landevejen 47 km, og til Randers ad jernbanen 76 km og ad landevejen 54 km. E. ligger på v.siden af halvøen Hasnæs (Hassens), ved Ebeltoft vig. S.f. byen skyder en halvø sig 2 km mod v. til Ahl Hage, hvorved byens havn beskyttes. Omkr. byen ligger et stærkt kuperet moræneland m. høje bakker, hvoraf den højeste, Skelhøj, når 61 m o.h. Byen ligger dels på lavt, delvis udfyldt terræn langs kysten, dels i morænelandets nederste del. E.s gl. hovedgade er den n.-s.gående Adelgade. Den fortsætter mod n. i gaden Nørrebakke, der går over i den n.gående landevej, som 3 km n.f. byen deler sig i vejene til Grenå og Århus. Adelgade krydses af Jernbanegade, der fra banegården nær kysten fører mod ø. til en ny omkørselsvej, der ø. om den gl. by fører trafikken mod n. til Nørrebakke. Mod s. fortsætter Adelgade til det lille, trekantede torv m. det gl. rådhus; her deler den sig i Overgade og Nedergade, der fortsætter mod s. i Søndergade. Fra Nedergade udgår Havnevej mod v. til byens havn s.f. jernbaneterrænet. Bebyggelsen har overvejende 1–2 etager, ofte m. haver, og her er mange gl. bindingsværkshuse. Nyere hustyper – villaer og rækkehuse – findes i ringe antal uden om den gl. by. Endnu findes nogle af de gl., nu fredede tangdiger langs byens v.grænse ud mod vigen, der beskytter den lavtliggende bydel mod højvande.

E. har en mangesidet erhvervsstruktur. Den har en vis betydning som oplandsby for Mols hrd., selv om den her udsættes for stærk konkurrence fra Grenå og især fra Århus. Som industriby arbejder den overvejende for det lokale marked. De vigtigste industrivirksomheder er slagteri, mejeri, læderfabrik, cementvarefabrik, mølleri og trykkeri. Som turistby har E. stærkt voksende betydning, dels p.gr.af sit hyggelige, gammeldags præg, dels takket være de gode strandforhold på egnen; i de sidste år trækker fregatten Jylland, der ligger i havnen, mange besøgende til byen. Endv. findes en betydelig handel og noget landbrug.

Foruden de omtalte vejforbindelser er E. udgangspunktet for en privatbane, der fører til Trustrup stat. på statsbanelinien Århus-Grenå. Fra E. går der postbåd til øen Hjelm. Ebeltoft ligger kun 12 km fra trafiklufthavnen Tirstrup (Århus lufthavn), hvorfra der kun er 45 min. flyvning til Kbh. E. er således den jy. by, der hurtigst kan nås fra Kbh.

På byjorderne ligger bebyggelserne Ebeltoft Mark, Ålerne og Surender; desuden har byen to enklaver i landdistriktet. Om dette se under Mols hrd.

E. kbst.s samlede areal var 1961: 1034 ha, den samlede længde af gader i kom. var 23,0 km. Af arealet var 457 ha landbrugsareal og 2 ha vandareal. Byen har 34 gader og stræder og ét torv.

Der var i E. kbst. 1961 31 heste, 375 stk. hornkvæg, hvoraf 159 malkekøer, 822 svin og 1705 høns.

Ved ejendomsskyldvurderingen 1956 var vurderingssummen for samtlige ejendomme i E. 15,3 mill. kr., deraf var grundværdien 2,2 mill. kr. Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1962 ca. 46,7 mill. kr.; desuden var der i brandforsikringsselskaberne for landejendomme indtegnet ejendomme til et beløb af 0,2 mill. kr.

Bygninger og institutioner.

Kirken, sydl. i byen ved enden af Kirkegade, består af kor og skib ud i ét, et smalt, højt tårn mod v., og mod n. en tilbygn., dækket ved forlængelse af kirkens tag. Et våbenhus mod s. er nedbrudt. Kirken, der næppe er opf. som sognekirke s. 685 (1458 kaldes den »kapel«), er som helhed en senmiddelald. munkestensbygn. (kun indvendig i taggavlen mod ø. findes kamp), men opførelsen er sket i flere omgange. Ældst er langhusets midtparti (to hvælvingsfag) med den bev. n.dør, som udvendig omgives af en tredelt, spidsbuet blænding i et halvstens murfremspring. S.døren er forsv. Et opr. vindue er bev. under tilbygningens tag, og flere andre spores. Kirken er først forlænget mod ø. (to fag), hvor den afsluttes m. en blændingsprydet gavl, dernæst mod v., og i forb. m. sidstn. udvidelse indbyggedes langhusets 5 ribbehvælvinger (2 ottedelte mod ø. og 3 alm. krydshvælv mod v.). Endnu sen. tilføjedes tilbygningen mod n. (nu anvendt til ligkapel, venteværelse, fyrrum m.m.) og v.tårnet. Dette havde forhen sadeltag og kamgavle, men ved en ombygning 1790–92 (bygmester: Just Møller) fik det et højt, gennembrudt spir (28,6 m), ligesom tårnrummet, m. fladt loft, omdannedes til våbenhus, efter at det ovenn. våbenhus (der havde tjent til begravelse for præsten, mag. Knud Utrecht, † 1711) var fjernet. Over hovedindgangsdøren i tårnets v.side meddeler en tavle, at tårnet blev omb. og kirkens bygn. betydelig forbedret 1792 ved stiftsbefalingsmand, gehejmeråd Ove Høegh-Guldbergs og biskop H. F. Jansens omsorg (en istandsættelse havde allr. fundet sted 1771). Fra rest. 1790–92 stammer den 12 trin høje trappe, som fra gaden fører op til hovedindgangen, og hvori er anvendt adsk. af de gravsten, som i lighed m. de fleste af kirkens pulpiturer da fjernedes. Nogle enkelte bev. ligsten forsvandt 1866–67, da kirken fik nyt flisegulv. 1869 installeredes et dampvarmeanlæg (sen. afløst af en kalorifere, som 1960 erstattedes med et luftvarmeanlæg). M. undt. af tårnet er kirken hvidkalket og tækket med tegl. En hovedistandsættelse er påbegyndt 1960 under ledelse af arkt. Aksel Skov. – På kirkens hvælvinger fremdroges 1919 kalkmalerier fra 1521, dels bibelske optrin (korsbæringen og korsfæstelsen), dels ribbedekorationer og forsk. andre motiver (bl.a. skibe) samt minuskelindskrifter, således årstallet og navnet Jep Høgh. Kalkmalerierne er delvis rest. af O. Søndergaard 1920 og genrest. af H. Borre 1956. Nogle renæssancedekorationer er overhvidtede.

Muret alterbord omgivet af fyldingspanel og antependium. Altertavlen, der i sin opbygning antagelig stammer fra den store restaurering o. 1790, er sammensat af ældre og nyere dele; øverst et maleri af opstandelsen fra renæssancetiden, omgivet af samtidigt snitværk, i midten en udskåren figurgruppe, korsfæstelsen, fra en sengotisk fløjaltertavle og forneden, ml. malerier af evangelisterne Johannes og Matthæus, en kopi af Leonardo da Vincis nadverbillede, malet af C. E. Bøgh 1842. Et ældre nadverbillede, antagelig fra slutn. af 1700t., opbevares nu i det gl. rådhus, mens to tilh. sidefelter m. malerier af Moses og Aron er fastgjort på altertavlens bagside. Alterkalken er skænket 1627 af Christen Madsen Kock og hustru, vinkanden 1716 af Søren Jensen Buchtrup. Alterstagerne er fra 1500t. Messehagel fra 1722. Døbefonten består af en defekt senromansk el. unggotisk kumme s. 686 af gotlandskalk samt ny fod. En romansk granitkumme m. dyrefigurer (Mackeprang. D. 277), som opbevares i købstadmuseet Den gamle By i Århus og opgives at stamme fra E., kan p.gr.af sin alder ikke opr. have tilhørt kirken. Cirkelrund panelværks prædikestol fra o. 1850. De lukkede stolestader bliver i forb. m. den igangværende restaurering genstand for en lettere ombygning; på enkelte stoledøre findes skårne årst. fra beg. og slutn. af 1600t. I kirkens v.ende et pulpitur m. et orgel, hvis smukke rokokofaçade bærer Chr. VII.s navnetræk. Selve instrumentet (Knud Olsen 1883, omb. m. pneumatisk registratur 1940) forventes i nær fremtid fornyet. I kirken hænger en skibsmodel, N. J. S., fra 1845 og fire messinglysekroner, den ene skænket 1667 af birkefoged Jak. Nielsen Skovgaard, den anden 1694 af ovenn. sgpr. Knud Utrecht, den tredie savner indskr., og den fjerde er skænket 1917. I korets n.væg er indmuret et gl., jernbundet skab. I tårnet et nyere urværk og to klokker, begge fra 1575. If. Pont.Atlas har der været flere klokker, men da kirken ligger så langt mod s. i byen, var én ophængt i rådstuespiret, en anden længere oppe i byen; den sidste, Pinken, hang i en galge, som endnu stod i 1700t. – I skibet (forhen i koret) hænger et træepitafium fra 1620 over borgm. Jens Hegelund († 1630) m. hustru og datter (familien ses knælende ved korset); istandsat 1930. Bag alteret et stenepitafium over sgpr. Niels Pedersen († 1653) og hustru. En stor gravsten over ovenn. borgm. Jens Hegelund findes nu i tårnrummet. Blandt de i trappen anbragte gravsten (se ovf.) kan nævnes en over R. Pedersen Lund († 1618), en over sgpr. Søren Albertsen († 1673) m. hustru og en over kirkeværge Peder Rasmussen Mørk († 1692). Af de borttagne gravsten findes flere anvendt som trappesten i byen og omegnen. Under kirken findes adsk. gravkældre fra 16–1700t., hvoraf de fleste skal være tilmurede 1790–92; et par rum, det ene med hvælving, er dog tilgængelige ad en lille dør i kirkens s.side. Blandt de mange kister er kun én identificeret som tilh. Anna Christensdatter, g. m. sgpr. Laurits Lindenberg. – På den gl. forlængst opgivne kgd., der nu fremtræder som et lille anlæg, er bev. enkelte gravsten samt en af beboerne rejst mindestøtte for sgpr. N. J. Jensen, † 1897, og hustru.

Litt.: L. J. Bøttiger. Æbeltoft og Omegn. 1893. 137 ff.

På kgd. var bl.a. begr. søofficeren, skibsbyggeren Knud Benstrup, † 1742.

Missionshuset, Overgade, er opf. 1906 efter tegn. af arkt. Ginnerup, Rønde.

Kirkegården, mod ø. uden for byen, er anl. 1830 og udv. 1952, så den nu omfatter 1,4 ha. Midt på den ligger i en høj begr. borgm. J. C. W. Stockfleth, † 1849, m. et monument, rejst af beboerne.

Rådhuset, ved Torvet, er opf. 1840 af grundmur i to stokv. (murerm. Semberlund, Randers). Det ejes af byen og indeholder byrådssal, retssal og politistation.

Den kommunale skole, Adelgade, er opf. i to stokv. 1855–56; et gymnastikhus er opf. 1898, en ny bygn. m. 2 klasseværelser og naturfagsrum 1915 (arkt. M. C. Thoft) og en stor bygn. m. 18 klasseværelser, gymnastiksal, fysik-, sløjd- og skolekøkkenværelser 1947. Skolen har 24 klasser og har realskoleafd. Der er en skoleinspektør, 21 lærere og 1/4 1962 553 elever.

Ebeltoft Folkemuseum har til huse i det gamle rådhus ved Torvet. Det er en lille bygn. af svært bindingsværk i ét stokv., på en tjæret kampestenssokkel, tegltag m. et spir. s. 687 Bygn. er opf. 1576, rest. 1710 og 1789; den er fredet i kl. A. Efter opførelsen af det nuv. rådhus var det udlejet til beboelse, men blev 1907–8 på statens bekostning rest. ved arkt. Magdahl-Nielsen; pudset på ydermurene fjernedes, og spiret (vistnok fra slutn. af 1700t.; på vindfløjen står 1789), der var meget forfaldent, underbyggedes, rettedes og fik beklædning af egespån. Klokken i spiret er omstøbt 1803. Efter endt restaurering overdroges bygn. 1909 til byen (om bygn. se Arch. 1907. 493–95). Museet er opret. 1909 af E. Museumsforening; det rummer hovedsagelig indbo og brugsgenstande fra by og omegn, bl.a. en Molsstue. I en nabobygn. anbragtes 1941 en større etnografisk samling fra Thailand, samlet af ing. Chr. Havmøller, der var født i E.

Folkebiblioteket, der har lokale i den tidl. tekniske skole i Overgade (opf. 1872 i to stokv.), er opret. 1868 og har 5400 bd.

Der er teatersal i Hotel Vigen.

Sygehuset, der ejes af byen (3/10) og a. (7/10), ligger n.f. byen og er opf. 1916 efter tegn. af arkt. M. C. Thoft, Grenå, omb. 1935 og udv. 1936 (arkt. J. P. Hjersing, Randers). Det har en kirurgisk og en medicinsk afd. m. i alt 90 senge; ved det er ansat en overlæge og 3 reservelæger. Det tidl. amtssygehus, opf. 1865, lå i Østerstræde.

Vandværket, ved havnen, er kommunalt, anlagt 1909; det daglige vandforbrug s. 688 er 442 1 pr. indb. – Gasværket, ved havnen, anl. 1902, blev nedlagt 1962. – Byen har intet elektricitetsværk, men får elektricitet fra Midtkraft.

Jernbanestationen nær kysten, udgangspunkt for E.-Trustrup banen, er opf. 1901 (arkt. Wenck) i to stokv. Den indeholder tillige posthus og telegrafstation. – Toldkammerbygn. ved havnen er opf. 1921 i to stokv. (arkt. H. Kampmann); i sa. bygn. findes amtstuen, idet amtsforvalteren tillige er toldforvalter.

Af andre bygninger skal nævnes præsteboligen ml. kirken og Skansen (arkt. Thorkil Møller), Hotel Vigen, Adelgade, indr. 1903 i den tidl. borgmesterbolig, hotellerne Skansen, Molbohus og Hvide Hus. Et vandrerhjem findes i et af de gl. huse i Adelgade.

S.f. byen ligger Skansen, en ret anselig befæstning m. jordvolde, hvorved der skal være fundet munkesten; på bakken ligger to firkantede skanser (næppe middelald.), og ved foden af bakken løber en lav vold. Under englænderkrigen i beg. af 1800t. udbedredes skanserne under ledelse af oberstløjtn. Kühle. På Skansen er der nu et 1,7 ha stort lystanlæg, anl. 1876.

Gamle huse. Bybilledet i E. præges i høj grad af de mange lave, hyggelige bindingsværkshuse, hovedsagelig fra 1700t.; ikke mindre end 20 ejendomme er fredet i kl. B. På Adelgade findes to svalegårde, den ene dog m. moderniseret façade, medens den anden er særdeles velbev. også mod gaden; over porten er anbragt en egetræstavle m. et lat. skriftsted, navnet Peder Sørensen Blaakier og årst. 1611, der dog må stamme fra en ældre bygn. Høje trapper m. smukke smedejernsrækværker findes foran enkelte huse. Et særligt smukt eks. på et mindre borgerhus fra 1700t. er den gl. Farvergård på Adelgade, der nu er indr. til museum.

Indbyggerantallet i E. kbst. var ved folketællingen 26/9 1960: 2.227 fordelt på 761 husstande (1801: 598, 1850: 1112, 1901: 1467, 1930: 1897, 1955: 2265). E. har ingen forstæder.

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 247 levede af landbrug, fiskeri m.v., 926 af håndværk og industri, 282 af handel og omsætning i øvrigt, 168 af transportvirksomhed, 262 af administration og liberale erhverv, 272 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 10 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 i E. kbst. 90 håndværks- og industrivirksomheder m. 410 beskæftigede, en maskinkraft på 1023 h.k. og en omsætning på 17,2 mill. kr.; af handelsvirksomheder var der 9 engros- og dermed beslægtede virksomheder m. 19 beskæftigede og en omsætning på 1,5 mill. kr. og 44 detailhandelsvirksomheder m. 116 beskæftigede og en omsætning på 4,5 mill. kr. og endelig var der 8 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 48 beskæftigede og en omsætning på 0,9 mill. kr.

Ved udgangen af 1961 var der i E. hjemmehørende ét motorskib på 146 brt.

Skibsfarten på E. tolddistrikt omfattede 1960: 872 indgående skibe m. 11.673 t gods, deraf fra udlandet 35 skibe m. 10.728 t gods og 870 udgående skibe m. 157.672 t gods, deraf 32.287 t til udlandet.

Af skibsfarten på tolddistriktet faldt på E. kbst.s havn 252 indgående skibe m. s. 689 8000 t gods, deraf 7000 t fra udlandet og 252 udgående skibe m. 42.000 t gods, deraf 32.000 t til udlandet.

Af det i tolddistriktet udlossede gods var 5396 t kul, koks og briketter, praktisk taget udelukkende fra udlandet, 3659 t var benzin, olie m.v., udelukkende fra udlandet, og 1649 t gødningsstoffer, overvejende fra udlandet.

Af det indladede gods var 154.575 t forsk. ubearbejdede varer, overvejende til andre indenlandske havne.

Der var i E. kbst. 31/12 1961 i alt 301 automobiler, hvoraf 190 alm. personbiler, 13 drosker olgn., 3 rutebiler, 92 vare- og lastbiler samt 39 motorcykler.

3 omnibusruter på fra 30 til ca. 55 km udgår fra el. berører byen.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter var 1960/61 1.062.000 kr., skatterne indbragte 907.000 kr., heraf opholdskommuneskat 760.000 kr., erhvervskommuneskat 2000 kr., aktieselskabsskat 23.000 kr., ejendomsskyld 62.000 kr., grundskyld 53.000 kr. og grundstigningsskyld 3000 kr., endv. afgifter og kendelser 26.000 kr. og overskud af el- og varmeværker 34.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 1.049.000 kr., faldt 277.000 kr. på udgifter til sociale formål, 142.000 kr. på undervisningsvæsen, 7000 kr. på biblioteker og museer m.v., 41.000 kr. på medicinalvæsen, 59.000 kr. på vejvæsen, 23.000 kr. på gadebelysning, 21.000 kr. på snerydning, 6000 kr. på off. renholdelse i øvrigt, 19.000 kr. på s. 690 brandvæsen og 4000 kr. på park- og idrætsanlæg m.v. og endelig 131.000 kr. på alm. administration.

Kom.s formue var 31/3 1961: 3.633.000 kr., deraf 346.000 kr. i vand-, gas-, elog varmeværker, 1.329.000 i andre faste ejendomme og 1.933.000 kr. i værdipapirer. Kom.s gæld var 783.000 kr. og legatkapitalen 131.000 kr.

Beskatningsprocenten i E. kom. var 1960/61: 16,2, 1959/60: 18,0.

I Sparekassen for Ebeltoft By og Omegn (opret. 1829) var indskuddene 31/3 1961: 11,0 mill. kr., reserverne: 978.000 kr.

I kirkelig henseende udgør E. kbst. ét so. (E. bysogn), der sa. m. E. landdistr. og Dråby so. danner ét pastorat under Øster Lisbjerg og Mols hrdr.s provsti; pastoratet betjenes af en sgpr. og en residerende kapellan.

Øvrighed. Byrådet består af 11 medlemmer, hvoraf efter de kommunale valg marts 1962 5 tilhører Socialdemokratiet, 1 Det konservative Folkeparti og 5 borgerlister.

E. kbst. hører under 65. retskr. (Grenå) og har tingsted i E. (retskredsens bitingsted), under 45. politikr. (Grenå), under E. amtstuedistrikt m. amtstue i E., under 43. lægekr. (Djurslands lægekr., E.), under 50. skattekr. (Grenå), 16. skyldkr. (Randers amtskr.) og under amtets 6. folketingsopstillingskr. (Ebeltoft). E. kbst. udgør et civilforsvarsområde (Ebeltoft), hvis leder er politimesteren i 45. politikr.

Kom. udgør 4. udskrivningskr., 329. lægd og har sessionssted i E., der er sessionssted for 4. udskrivningskr., lægderne 329–347.

Af industrielle anlæg skal nævnes: A. Knudsens Læderfabrik, grl. 1750, A/S fra 1902, m. en aktiekap. på 400.000 kr., 63 arb. Lundbergs Maltfabrik A/S, 27 arb. E. Skotøjsfabrik, 27 arb. E. Andelsmejeri, opret. 1895, indtil 1905 fællesmejeri. E. Andels Svineslagteri, opret. 1903, 53 arb. Otto Jensens Filetfabrik, Vaterpasfabrikken Fino, dernæst mineralvandsfabr., cementvarefabr., trævarefabr. og et bogtrykkeri.

Der udgives ingen aviser i E.

Kommunens faste ejendomme: Det gl. og ny rådhus, kommunekontoret i Adelgade, stadsingeniørkontoret, skolen, 3/10 af sygehuset, alderdomshjemmene, gasværksboligerne, det skæve hus i Overgade, brandstationen, havnehuset, vandværket, fregatten Jyllands skibsværft, samt skoven m. pavillon og skovfogedbolig og en del plantagearealer (se s. 695).

Havnen. Den gl. havn (nu fiskerihavn) ligger ude i vigen, forbundet m. byen ved et opfyldt areal, hvorpå ligger forsk. erhvervsvirksomheder (kulkompagni, fiskeeksport, filetfabrik, smede- og maskinværksteder). 1756 blev havnen omb. og sikret ved et nedsænket gl. skib i s.siden (før havde byens skibe måttet søge vinterhavn i Århus). Pont.Atlas (1768) kalder havnen god, men nogle år efter omtales den som ubrugelig. Omkr. 1815 var der påbegyndt bygningen af en skibsbro, men det var standset p.gr.af pengemangel. Den nuv. havn blev anl. – uden bemyndigelse – af Stockfleth, der var borgm. 1821–31; den er dannet ved opfyldning på de to sider og moler på de to andre; den er forbedret og udv. 1853–55, 1872 og 1948 og har nu et areal på 1100 m², bolværkslængde 320 m, dybde 5,2 m.

1901 anlagdes n.f. den gl. havn en ny trafikhavn m. to moler på 180 og 160 m længde, m. et areal på 2,2 ha, bolværkslængde 300 m og dybde 5,6 m. Havneplads er 1,1 ha. Til havnen fører en 380 m lang, 30 m bred gravet sejlrende. Havnen bestyres af havneudvalget, der består af borgm. som formand og 4 af byrådet valgte medlemmer. Der er to røde ledefyr, det ene på fiskerihavnens vestl. mole, det andet på bakken Skansen, samt to hvide, faste fyr i Skovgårdskrogen s.f. byen og et grønt, fast fyr på nø.hjørnet af fiskerihavnen; dernæst er der til vejledning for indsejling i Vigen 1921 anbragt et vinkelfyr (se Dråby so.). Ved havnen er der en lods.

Fregatten Jylland blev 1960 opankret i trafikhavnen, hvor der blev udgravet et bassin; for dens restaurering, der foretages af Fællesudvalget for fregatten Jyllands bevarelse og Nationalmuseet, er der opf. et værft i havnen. Fregatten er tilgængelig for besøgende.

Ved E. toldsted er ansat en toldforvalter (tillige amtsforvalter), en toldassistent og en toldbetjent.

Jernbanen. E. er udgangspunkt for den private E.-Trustrup jernbane, 22,5 km lang, bygget i h. t. lov af 8/5 1894 og 10/3 1898; den blev åbnet for drift 27/3 1901; anlægget kostede ca. 950.000 kr. Den ejes og drives af Ebeltoft-Trustrup Jærnbaneselskab, der har hjemsted i E. 1961 befordrede den 183.000 rejsende; godsmængden var 81.660 t.

Byen har ingen dampskibsforbindelser, men har rutebilforbindelse m. Århus, Randers, s. 693 Knebel og Kolind. Byen er medejer af Tirstrup lufthavn, der har flere daglige forbindelser til Kbh.

Ebeltoft nævnes første gang 21/1 1301 i formen Æpplætoftæ. Navnet er sammensat af æble og toft »indhegnet, privat jordstykke ved en gård«.

Historie. E.s opståen og beliggenhed forklares utvivlsomt bedst ved et blik på de geografiske forhold. Den beskyttede vig udgjorde en naturlig havn, og der var kun kort afstand til den stærkt trafikerede rute ml. bælterne og Skagerrak. Stedet egnede sig udmærket som anløbs- og nødhavn. Der er derfor utvivlsomt i tidlig middelalder opstået et bysamfund på dette sted, hvis beboere har drevet fiskeri og evt. søfart. De rige tangforekomster i vigen dannede desuden basis for en vigtig saltudvinding, og de store skove i baglandet muliggjorde en eksport af tømmer og brænde. Endelig var der også mulighed for et vist landbrug. 21/1 1301 skænkede Erik Menved bymændene i E. købstadprivilegier, mul. som tak for deres hjælp i kampen mod nordmændene og de fredløse, der havde haft deres tilhold på den nærliggende ø Hjelm. I privilegiet fik borgerne tilladelse til at holde torvedag hver søndag, der anvistes dem brændsel i kronens skove, og de fik fri fægang på jorderne omkr. byen. 25/8 1317 gentoges privilegiet og omtr. samtidig overførtes hertil Slesvig byret, endnu bev. i et håndskrift fra denne tid (SkS 316 8,4°). Torvedagen fastsattes nu til hver onsdag, og man gav byen de sa. love og vedtægter som Viborg og Århus. Til brug ved udarbejdelsen af den nye byret anvendtes et eksemplar af Slesvig byret, overladt byen af borgere i Horsens. 29/7 1356 gentages privilegierne, og torvedagen flyttes tilbage til søndagen. 23/5 1443 og 21/4 1506 stadfæstes byens rettigheder i nye privilegiebreve, og også fra den flg. tid er privilegierne ofte blevet stadfæstet.

Om byens skæbne i middelalderen vides så godt som intet, og det eneste endnu bev. synlige minde fra den tid er kirken, der nævnes første gang 1458. Indtil reformationen var byen anneks til Dråby. Opr. synes kongen at have ejet hele byjorden. I løbet af middelalderen kom en del af bygrundene i Århus biskops besiddelse, og borgerne betalte henh. skat til kongen og til bispen. Ved reformationen tilfaldt bispens andel på ny kronen. Der har sandsynligvis i middelalderens slutning eksisteret et gilde i E.

Heller ikke i de nærmeste år efter reformationen indtraf der større begivenheder inden for bysamfundet. Der oprettedes en latinskole 1558, men den fik aldrig større betydning, og 1576 byggedes et rådhus. 1600t. medførte derimod en række ulykker. 1619 og 1625 hærgede pesten, og derefter kom krigens prøvelser. 1627–29 var byen besat af kejserlige tropper, og 1643–45 hjemsøgtes byen af svenske enheder. I begge krige led de borgerlige næringer store tab, også p.gr.af svære udskrivninger. 1657 vendte svenskerne tilbage, og byen blev atter besat og afkrævet omfattende udskrivninger. Juli 1659 udkæmpedes i vigen uden for byen et større søslag, idet en svensk eskadre angreb en flåde af da. transportskibe, der var samlet her under dækning af en mindre da.-holl. flådestyrke. Slaget endte med svensk sejr, og efter kampen gik svenskerne i land i E., og byen blev atter brandskattet.

De mange krige havde tilføjet bysamfundet svære tab, og det gik kun langsomt med at bringe erhvervslivet på fode igen. En vis opblomstring fandt dog sted i byens søhandel. Det var et ikke helt ringe antal småskibe, der hørte hjemme i E., og disse bragte brænde og korn selv til fjerne egne som Bergen. Et kgl. kornmagasin oprettedes i E. og eksisterede indtil 1806. 1682 ophævedes borgmester- og rådmandsembederne, og bystyrelsen lagdes alene i byfogdens hænder.

1700t. blev en meget vanskelig tid for det lille bysamfund. Under den store nordiske krig mistede byen mange af sine skibe, og man kom aldrig rigtigt over dette tab. Man havde endv. meget besvær med vedligeholdelsen af havnen. 1755 gjorde man en kraftanstrengelse og fik bygget en ny og bedre havn, men pæleorm fortærede i løbet af kun 20 år de nedrammede pæle, og havnen var herefter ubrugelig. Dette fik katastrofale følger for søfarten, og ved årh.s udgang var kun ganske få skibe hjemmehørende i E. Efter ansøgning fra byen henlagdes 1778 en mindre garnison til E., men den blev atter trukket tilbage 1785 og blev således ingen varig gevinst. Den økon. tilbagegang aflæses bedst af befolkningstallet. 1672 boede der 817 personer i E., 1769 var tallet faldet til 591, og endnu 1801 boede der kun 598 personer i byen.

De dårlige tider mærkedes endnu et par tiår ind i 1800t., men derefter begyndte det atter at gå fremad, og perioden 1820–70 betegner en jævn opgangsperiode. 1834 blev befolkningstallet opgjort til 907 indbyggere, og 1870 boede der 1239 mennesker i E. Baggrunden for denne opgang må først og fremmest søges i den alm. fremgang for landbruget. De stigende indtægter på landet kom også bysamfundet til gode. Endv. lykkedes det en energisk byfoged at få repareret havnen. Det kostede ganske vist byfoged Stockfleth stillingen, idet han uden tilladelse havde lånt penge af kirkekassen til havnebyggeriet, men på ny kom der liv i handel og søfart. De første industrielle virksomheder dukkede ligeledes frem. Allr. 1750 havde byen fået et garveri, medens forsøgene på anlæggelse af et farveri var slået fejl. 1824 lykkedes det imidlertid at få anlagt et levedygtigt farveri, 1863 oprettedes teglværk og 1861 en maltfabrik. 1825 åbnedes en amtstue i E. for de 4 nærmeste herreder.

Fra 1870 indtrådte en ny stagnationsperiode, der bl.a. kan aflæses af befolkningstallet. 1901 boede der kun 1467 mennesker i E. I sa. periode voksede byer som Århus og Grenå meget stærkt, og de formåede at trække en del af E.s gl. opland til sig. Årsagen hertil var de nye jernbaneanlæg. For længe tøvede man i E. med at opnå forbindelse m. de nye banestrækninger Århus-Grenå og Randers-Grenå, og da byen omsider kunne indvi jernbanelinjen E.-Trustrup, var det faktisk for sent, og man fik ikke den nytte af den nye privatbane, som man havde håbet. Det viste sig endv., at tiden var ved at løbe fra de små havne. Skibene blev større og kraftigere og havde ikke mere brug for nødhavnen i E. Ganske vist søgte man stadig at udbygge havnen, men den kunne dog kun tage små skibe. Fra 1866 havde byen fast skibsforbindelse m. hovedstaden, men større betydning fik dette dog ikke. Derimod udvikledes industrien stadig. S. B. Lundbergs maltgøreri og A. Knudsens garveri (og læderfabrik) blev store foretagender. Allr. 1829 havde byen fået en sparekasse. 1872 oprettedes en bank, og E. blev lidt efter lidt det naturlige centrum for omegnens befolkning. Det var også her, at kredsens folketingsvalg blev afgjort. 1874 oprettede pastor N.J. Jensen E. højskole, den første grundtvigske højskole opret. i en købstad. Skolen virkede indtil 1891.

Efter 1900 begyndte en ny opgangsperiode, der dog må karakteriseres som beskeden i sammenligning med udviklingen fx. i Grenå. Befolkningstallet har nu passeret 2200, og en række s. 695 nye boligkvarterer er skudt frem uden om den gl. bykerne. Byens industri har fortsat m. at vokse, og nye virksomheder er kommet til. 1903 åbnedes således andelsslagteriet, og 1929 grundlagdes en skofabrik. I sa. periode fik byen også moderne kommunale værker. 1902 åbnede gasværket for driften og 1909 vandværket. Hvad der navnlig har haft bet. for bysamfundet i de sidste menneskealdre, er turistlivets opblomstring. I ældre tid lå byen meget afsides. Udviklingen af det moderne vejnet og navnlig automobilismens gennembrud har haft til følge, at byen er blevet et søgt udflugtssted, og langs stranden i byens umiddelbare nærhed er i de seneste år skudt tusinder af sommerhuse frem, hvis beboere i ferietiden lægger betydelige beløb i byen. Som led i byens arbejde for at trække turister til stedet må endv. ses de bestræbelser, der sept. 1960 medførte, at fregatten Jylland blev oplagt i E. havn.

Siden 1848–49 har byen haft en vis pol. betydning, idet kredsens folketingsvalg blev henlagt til byens torv. 1887 oprettedes venstrebladet E. Folkeblad, men det formåede dog ikke at slå varig rod. I bladlig henseende betjenes byen fortrinsvis af nabobyernes store aviser. Fra 1925 udkommer det upol. E. Folketidende, der dog ikke er dagblad. I byrådet kunne de borgerlige partier, selv om det socialdemokratiske parti var det største, en lang årrække besætte borgmesterstillingen. 1959 var socialdemokraten, dommerfuldmægtig K. G. Larsen borgmester. Han efterfulgtes 1962 af fabr. Viggo Jensen, valgt af en borgerliste.

Skove: E. kom.s skove og plantager, der for største delen ligger i landdistriktet, er på i alt 337 ha, hvoraf bøg 36, eg 43, andet løvtræ 47, nåletræ 145 og ubevokset 66. Distriktet består af Ahl plantage, 80 ha, Nordre plantage, 12 ha, Østre plantage, 7 ha, Søndre plantage, 86 ha, Tolløkke skov, 34 ha, og Bjørnkær skov, 118 ha. Bjørnkær skov, der var på 2900 svins olden (121 tdr. hartk.), blev 1661 mageskiftet fra kronen til Henr. Thott, som sa. år transporterede den til Mogens Friis, der 1663 skødede den til kronen. I den flg. tid blev den meget forhugget, således lod Fr. III 1663 hugge en del skibstømmer til flåden. 1707 siges den at være ødelagt. Ved Ahl plantage findes flere sommerhuse. – I Tolløkke skov, der overvejende er en bøgeskov, findes en restaurant. Ud over de nævnte skove er der i landdistriktet flere mindre, private plantager.

Ved pløjning på E. Østervang fandtes 1792 en tinkande m. 2185 hvide og en lerpotte m. 735 hvide, 121 skillinge, 4 guldgylden og 3 forgyldte sølvfingerringe, gemt bort i kong Hans’ dage.

Litt.: Nord. Num. Årsskr. 1938. 79–87.

Fredede oldtidsminder: 3 høje, nemlig Steensens høj i Ahl plantage og to høje ved ø.skellet. – Sløjfet el. ødelagt: En ubestemmelig stengrav og 9 høje.

I E. fødtes ca. 1692 søofficeren, skibsbyggeren Knud Benstrup, 1784 borgm., hist. forf. Ludvig Conrad Neckelmann, 1833 filologen O. Siesbye, 1844 snedkermesteren Jens Christian Groule, 1856 arkt. Hack Kampmann, 1858 historikeren Anna Hude og gross. Chr. J. Kampmann, 1863 seminarieforst. Stig Bredstrup, 1880 landbrugskonsulenten, redaktør H. Calundan.

Litt.: L. J. Bøttiger. Æbeltoft og Omegn. 1893. Engelbert Drøhse. Nogle Aktstykker fra Ebeltoft Raadstuearkiv, AarbRanders. 1907. 69–80. Sa. Spaniolerne i E. 1808, smst. 1908. 141–46. C. Lundberg. E. By, i Jydske Byer og deres Mænd. XI. 1918. J. L. Frost og Albert Hansen. Fra det gl. E. 1927. Sparekassen for E.By og Omegn 1829–1929. 1929. Hans Lassen. Den gamle farvergård i E., Nationalmus.A. 1949. 35–44. Poul Rasmussen og Gustav Albeck. E. Købstads Historie. 1951. Carl Lundberg. E. i Digt og Sang. 1925