Himmelev sogn

(H. kom.) omgives af Ågerup og Fløng so. samt Roskilde fjord. Terrænet danner ret jævne flader, der ligger i forsk. niveau, indbyrdes adskilt ved tydelige skrænter. Højestliggende er partiet n.f. Himmelev, hvor Masterhøj når 46 m (trig.stat.). Lidt lavere end dette er partiet omkring Himmelev, men begge de her nævnte flader består af frugtbart moræneler. Det laveste niveau dannes af en flade i so.s nordøstl. del, der kun ligger 15–20 m o.h., og som har overvejende sandede jorder. To halvøer stikker ud i Roskilde fjord, en både større og højereliggende, hvorpå landsbyen Veddelev ligger, samt en mindre og lavere, der nu rummer Risø atomforsøgsanlæg. Her indenfor er der vokset en funktionærby op. Langs hele kyststrækningen ligger der en strimmel af hævet stenalderhavbund, og Risø består for en del heraf. De sydvestl. dele af so. er forstadsbebyggelse til Roskilde. Gennem det næsten skovløse so. går hovedvej 6 (Roskilde-Hillerød). Til so. hører også de små holme i fjorden: Elleore (1,5 ha) og Svaleø, endv. den ejendommelige ringformede ø, Ringøen, i Kattinge vig.

Areal i alt 1955: 1502 ha. Befolkningen 1/10 1955: 1560 indb. fordelt på 453 husstande (1801: 453, 1850: 515, 1901: 666, 1930: 1257). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 331 levede af landbrug m.v., 415 af håndværk og industri, 180 af handel, 45 af transportvirksomhed, 204 af administration og liberale erhverv, 180 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 42 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Himmelev (*1184 Hemeløve, 1311 Hæmmælef; u. 1798) m. kirke, præstegd., sognebibl. (opret. 1859, 3300 bd.), centralskole (opf. 1909, udv. 1956), idrætsplads, alderdomshjem (1920), børnehjem og Meglekilde jernstøberi; Veddelev (*1211 Witheløff, 1257 Withaelef; u. 1797) m. strandpark, lejrplads og restaurant Vigen; Ny Himmelev – sa.m. Frederiksborgvej forstadsbebyggelse til Roskilde med 1955 i alt 678 indb. fordelt på 204 husstande; fordelingen efter erhverv 1950 var flg.: 29 levede af landbrug m.v., 227 af håndværk og industri, 88 af handel, 21 af transportvirksomhed, 151 af administration, liberale erhverv olgn., 63 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 34 ikke havde givet oplysning om erhverv – Risø (1664 Riszøenn) m. atomforsøgsanlæg; Roskilde adelige Jomfrukloster; Roskilde højskole. – Gårde: Veddelevgård, tilhørende atomenergikommissionen (14,4 tdr. hartk., 66 ha; ejdsk. 245, grv. 115); Ydinggård (1938 købt af Roskilde kommune, der har fraskilt en del af arealet som strandpark, 13,6 tdr. hartk., 55 ha; ejdsk. 170, grv. 141); Svaleholm, tilhørende atomenergikommissionen s. 1107 (13,1 tdr. hartk., 58 ha; ejdsk. 218, grv. 143); Korsbjerggård; Nævlingegård; Overdrevsgård.

H. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kredse som Roskilde Vor Frue so., bortset fra folketingsopstillingskr., hvor H. so. hører under amtets 3. opstillingskr. (Roskilde). So. udgør 2. udskrivningskr., 385. lægd og har sessionssted i Roskilde.

Kirken, der ligger højt og frit på en bakke nordl. i byen, fremtræder som langhuskirke med tårn i v. og våbenhus i s. Ældst, fra romansk tid, er skibet af kampesten og kridtkvadre. Midt i hver af langmurene ses et opr. vindue. Jævnbredt med skibet og ikke meget yngre end dette er tårnet, opr. opf. helt af kridtkvadre, men efter reformationen forhøjet med munkesten og prydet med kamtakkede gavle i ø. og v. Da tårnet er bredere end langt, har det i sin romanske skikkelse snarest haft gavle i n. og s. Af opr. detaljer er i tårnets v.mur bev. en rundbuet portal og højt over denne et fint, søjledelt tvillingevindue. Romansk er også våbenhuset, ligeledes af kridtsten og med en sengotisk forhøjelse af munkesten og gotiserende blændingsgavl fra 1873. Fra 1300t. stammer skibets og tårnrummets hvælvinger med profilerede ribber, skibets på dværgsøjler og figurkonsoller af kridt, tårnets på falsede hjørnepiller. I senmiddelalderen nedbrødes det romanske kor, om hvilket intet vides; det erstattedes af et nyt kor af munkesten i skibets bredde med samtidigt, plumpt krydshvælv. Fra denne tid er også trappehuset ved tårnets n.side samt de to svære stræbepiller på dets v.gavl. Ved en mur ml. disse to pillers yderpunkter er i nyere tid indrettet et halvtagshus (kalkhus) op ad kirkens v.gavl. – 1907 afdækkedes enkle kalkmalede dekorationer på skibets og tårnrummets hvælvinger, fra henh. o. 1300 og o. 1400. – Alterbordspanel fra o. 1600 med riflede helsøjler og arkadefelter med malede dydefigurer, i de midterste felter endv. domprovst Holger Gagges og hustru Beate Ulfeldts våben. Rigt udskåret altertavle i senrenæssance fra 1618, af Anders Nielsen Hatt; i det brede storfelt et nyere Thorvaldsen-inspireret Kristusbillede. I skibets nø.hjørne står rester af muret sidealter. Kalk fra o. 1600. Barok-alterstager fra o. 1650. Døbefont fra o. 1625 af eg, formentlig fra sa. værksted som altertavlen. Sengotisk korbuekrucifix på korstræ fra o. 1300. Prædikestol i bruskbarok, fra o. 1630, efterlignende Brix Michgells arbejder, med relieffer af gravlæggelsen, opstandelsen, himmelfarten og dommedag i storfelterne og dydehermer på hjørnerne. Stolestader og degnestol fra 1590, af Oluf N. Krog. Lille orgel fra 1936 med façade af Kaj Gottlob. To klokker, støbte af Carl Troschell 1761 og 1771. – Gravsten 1) fra o. 1610 med sekundære indskrifter fra 1748 og 1784; 2) Jens Christensøn, † 1613; 3) herredsfoged Hans Mortensøn Tausen og hustru, o. 1675; 4) degn Hans Tostrup, † 1730, og hustru. På kirkegården bl.a. sten over provst, dr.theol. Frederik Schmidt, »i sin Tid Stortingsmand paa Eidsvold«, † 1840, og højskoleforst. Thomas Bredsdorff, † 1922. I kirkegårdsdiget mindetavle over Elise og Knud Bryning og Otto Bernskov, skudt i Himmelev 24/2 1944 »fordi de var danske«.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s a. 2. 1944. 646–60.

1557 fik magistraten i Roskilde kgl. befaling at lade dominikanernes kloster m. dets kirke nedbryde. Sten herfra kom til Åstrup og Selsø. 1565 mageskiftede kongen til Mogens Godske til Lidemark, tidl. lensmand på Roskildegård, en øde plads i Roskilde, hvorpå Sortebrødreklosteret havde stået. Dette kloster lå dels på det nuv. jomfruklosters grund, dels lidt nordvestligere. Efter hans død 1571 havde hans enke Karen Ottesdatter Blome († 1587) endnu 1584 en have her. S.å. fik lensmanden på Roskildegård Lauge Beck til Førslev († 1607) skøde på en øde jord, hvorpå Sortebrødreklosters ladegård havde stået. 1630 havde underadmiral Peder Galt (henrettet 1644) S. i brug, mul. som arv efter hans ægtefælle Birgitte Jensdatter Baad († 1630), der var g. 1. m. kannik i Roskilde Fr. Godske til Lidemark († 1610). Siden kom S. i kansleren Peder Reedtz’ besiddelse; han ombyggede o. 1670 hovedbygn. og tilkøbte jordegods, bl.a. resterne af Skt. Agnes klosters jord, således at de arealer, der sen. udgjorde Klostermarken, Berte Margrethes anlæg og Skt. Agnes huse, nu kom under den nyskabte hovedgd. Efter Peder Reedtz’ død 1674 arvede datteren Mette Reedtz gden; hun var g. m. Chr. Lindenov til Restrup der 1679 m. sin hustrus samtykke for 5067 rdl. solgte sin hovedgd. Sortebrødre (m. 17 tdr. hartk.) og Skt. Agnete (m. 11 tdr. hartk.) m. tilliggende bøndergods til Holger Thott til Søvind og Marsvinsholm († 1695); han måtte 1683 sælge gd. og gods til sin kreditor assessor i kommercekoll. Chr. Simonsen, der 1695 måtte udlægge Sortebrødregård m. tilliggende bøndergods til sin kreditor, vinhandler i Kbh. Evert Weinmann; han opnåede 1695, at der ved kgl. s. 1108 bev. blev givet sædegårdsfrihed for Sortebrødreklosters 24 3/8 tdr. hartk. og 1698 tiendefrihed. S.å. solgte Weinmann S. (m. alt gods 231 1/8 tdr. hartk.) til fru Berte Skeel († 1720), enke efter generalløjtn. Niels Rosenkrantz († 1676), og fru Margrethe Ulfeld († 1703), enke efter søhelten admiral Niels Juel († 1697), for 9000 rdl. og 200 rdl. i diskretion til W.s hustru. Hovedgdens tilliggende angaves til 231 tdr. hartk. De to fruer oprettede her et jomfrukloster, Roskilde adelige Jomfrukloster (fundats af 19/3 1699, konf. 19/4 s.å.). – Arkiv i LAS.

Litt.: Vilh. Skeel. Optegnelser om Roeskilde adelige Jomfrukloster. 1867. Sa. Fortsatte Optegnelser om Roeskilde adelige Jomfrukloster. 1877. Sa. Fortsatte Optegnelser om Roskilde adelige Jomfrukloster. 1917. Louis Bobé. Roskilde adelige Jomfrukloster 1699–1899. 1899. Arthur Fang og Ingeborg Buhl. Roskilde adelige Jomfrukloster 1699–1949. 1949. Louis Bobé i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 256–64.

Roskilde adelige Jomfruklosters avlsgd. lå ved dettes øvr. bygn.; jorderne dertil (72 ha) er efterhånden solgt til Roskilde kom., der har udstykket arealet.

Litt.: DLandbr. I. 1930. 377f.

Roskilde adelige Jomfrukloster er landets ældste jomfrukloster. Det bestyres af en forvalter under patroner, tre af den Skeelske og en af den Juelske slægt. Konventualinderne skal tilhøre den lutherske tro og være af da. adel el. døtre af mænd i de 3 første rangklasser. Ved indskrivningen betales for én 600, for to 1000, for 3 1200 og for 4 1600 kr. Konventualinder af 1. klasse hæver 520 kr. årlig og har bolig på klosteret, af 2. klasse 360 kr. årlig, af 3. 250 kr., af 4. 140 kr. F.t. (1960) bor der 9 konventualinder og priorinden.

Hovedbygn. er opf. af røde mursten (til dels ældre, forhakket materiale) vistnok snart efter reformationen, men er næppe af én støbning, idet hovedfløjen med kvisten mod gårdsiden synes ældst, medens sidefløjene vistnok er senere tilføjede; 1670 istandsattes bygn. af Peder Reedtz. I hovedfløjen findes den 1890-91 restaur, riddersal med paneler, gyldenlæders tapeter, malerier i loftet, med bibelske sujetter og fl. portrætbilleder; over kaminen (restaur. af M. Nyrop) står de i Hofmans »Danske Adelsmænd« (I. 49) citerede vers. I en af sidefløjene findes klosterkirken (DanmKirk. III. Kbh. a. 1. 1944. 115-20), restaur. 1856 og 1891, hvori der prædikes én gang om måneden af sgpr. i Himmelev. Udskåren prædikestol; udsk. altertavle med Niels Juels og hustrus våben (o. 1700). I et lille glasskab i kirken er anbragt et elfenbenskrucifiks »med egen hånd såre kunstig udsnittet af kansler Joh. Friis« o. 1525, med indskr.: »Christi Kaars for Christi Skyld mand bør at ære, Christo self og ey hans Kaars bør paakaldet være«, skænket 1711 til klosteret af Erik Rosenkrantz’ enke Mette Krabbe. I et vægskab med glasdør opbevares en værdifuld saml. ligprædikener.

Klosteret består nu af den gl. trefløjede bygn. (o. 1550), den nye trefløjede med bolig for 8 konventualinder fra 1906 (arkt. J. Ingwersen, se Arch. 19/9 1908), et par mindre bygn., bl.a. bolig for klosterforvalter 1902 (arkt. R. Bergmann), og en have. – Al jordejendom, gårde i omegnen, avlsgårdens jorder og de to parker Klostermarken og Berte-Margrethes anlæg (se under Roskilde, parker) samt arealer mod Algade er i årenes løb bortsolgt. Salget af forpagtergårdens jord, o. 72 ha i Roskildes østl. udkant, påbegyndtes 1908 og fortsattes til 1923. Disse jordafståelser har haft stor betydning for byens udvikling og muliggjort dens udvidelse i østl. og nordøstl. retning.

Svaleholm var tidl. en fæstegd. under Kbh.s magistrat. Lars Larsen, der 1844 overtog gden ved ægteskab med formandens enke Sidse Pedersdatter, købte den siden til ejendom og afstod den 1877 til sønnen Lars Larsen. 1906 skødede dennes arvinger den til Lars Villads Larsen og Villads Peter Larsen († 1941), hver for halvdelen. Sidstn.s halvdel overgik (arveudlægsskøde 1941) til søsteren Sidse Margrethe Larsen. 1956 solgtes ejendommen til finansministeriet på statskassens vegne (Risø forsøgsanlæg) for 556.115 kr.

Litt.: DLandbr. I. 1930. 379 f. Lars Villads Larsen i AarbKbhAmt. 1947. 68f.

Ydinggård sydligst i Veddelev by var tidl. en fæstegd. under Kbh.s Universitet; 1914 skødede Sidse Larsdatter, enke efter Holger Larsen, Y. til sønnen landinspektør Lars Holgersen, som 1938 solgte den for 225.000 kr. til Roskilde kom. På jorderne langs stranden er indrettet friluftspark (»Vigen«) med lejrplads og restaurant (jf. s. 000).

Litt.: DLandbr. I. 1930. 381. Lars Villads Larsen i AarbKbhAmt. 1947. 63f.

Risø sattes 1565 af kongen i pant til Lauge (Lave) Beck til Førslev († 1607) for 400 lod sølv. 1661 skænkede Fr. III øen m. meget andet gods til Kbh.s by; R. var da delt ml. 2 gde i Himmelev by.

Atomenergikommissionens forsøgsanlæg Risø er etableret i medfør af lov nr. 312 21/12 1955 s. 1109 om en atomenergikommission. Anlæggets placering ved den østl. side af Roskilde fjord er begrundet dels ved den rimelige afstand til de videnskabelige og tekniske installationer i Kbh. og dels ved, at placeringen af reaktorerne på en halvø overflødiggør inddragelse af betydelige områder under anlægget. Uanset gennemførelsen af en lovhjemlet ekspropriationsadgang (lov nr. 126 af 25/5 1956 om ekspropriation af visse arealer m.v. til brug for forsøgsvirksomhed i forb. med den fredelige udnyttelse af atomenergien) er de nødvendige arealer undtagen i et enkelt tilfælde erhvervet gennem frivillige aftaler, i første række ved købet af tre landbrugsejendomme, Risøgård og Oplandsgården beliggende på selve Risøhalvøen, og Svaleholm beliggende lige s. herfor, samt en række mindre ejendomme og nogle ubebyggede arealer. Kommissionen råder over et samlet areal på i alt ca. 203 ha, hvoraf ca. 137 ha drives landbrugsmæssigt fra gården Svaleholm.

Som rådgivende ingeniører ved anlæggets projektering og opførelse har virket firmaet Steensen & Varming og for de elektr. installationer firmaet Mogens Balslev, medens bygningsinspektør Preben Hansen i samarbejde med arkitekt Paul Niepoort har været antaget som arkt. Projekteringen indledtes marts 1956, og juli s.å. påbegyndtes selve arbejdet med anlægget af centralvejen og gennemførelse af betydelige jord- og kloakeringsarbejder. Anlægget var med undtagelse af bygningsgruppen omkr. reaktoren DR3, hvis anskaffelse blev besluttet på et senere tidspunkt, i alt væsentligt fuldført i løbet af året 1957. Opbygningen af reaktoren DR3 og den dertil knyttede bygningsgruppe, der påbegyndtes i efteråret 1957, er fuldført 1959.

På finans- og tillægsbevillingslovene for 1956/57, 1957/58 og 1958/59 er der inden for en opr. rammebevilling på 100 mill. kr. bevilget i alt 91,7 mill. kr. til forsøgsanlæggets etablering. Anlægget er pr. 30/8 1958 ansat til 2,1 mill. kr. i grundværdi og 17,8 mill. i ejendomsværdi. Pr. 15/10 1958 var anlægget indtegnet i Stats-Brandforsikringsfonden til et samlet beløb af 56 mill. kr.

I henh. til generalplanen for forsøgsanlægget er alle dele af anlægget, hvori der arbejdes med radioaktive stoffer i større omfang, specielt de to større reaktorer DR2 og DR3, placeret s. 1110 på halvøens spids, DR2 mod s. og DR3 mod n., medens de dele af anlægget, hvori der enten kun findes aktiviteter på lavt niveau, el. som er af mere konventionel karakter, er anbragt på landdelen. Denne gruppe består af fysik-, elektronik-, reaktorstudie- og kemilaboratorierne, auditorium, værksted, og af en s.f. disse bygn. beliggende bygningsgruppe med kantine, bibl. og strålingskontrolafdeling. Mod hovedvejen ligger fra n. serviceafdelingen, varmecentral, depoter, portvagt med brandstation og administrationsbygning. Midt ml. de to hovedgrupper er anlagt en rensningsstation til behandling af radioaktivt spildevand, og omtrent vis à vis denne på den anden side centralvejen er placeret forsøgsreaktoren DR1. Mod s. er placeret afdelingen for landbrugsforsøg; ml. denne afdelings bygninger og fjorden er anlagt en gammabestrålingsmark, skærmet af jordvolde. På den anden side Roskildevejen er anbragt vandtårn og vandværk, et mindre antal tjenesteboliger til det personale, som til stadighed skal være til rådighed for anlægget, samt et gæstehjem. Aug. 1959 har man n.f. landbrugsforsøgsafdelingen påbegyndt opførelsen af et bestrålingsanlæg til elektronisk bestråling af fødevarer, herunder konserves, medicinsk udstyr m.v. Dette anlæg bliver færdigt 1960.

Af anlæggets forsøgsreaktorer er DR1 og DR2 erhvervet i medfør af aftalen ml. Danmark og USA om et samarbejde vedrørende den fredelige udnyttelse af atomenergien. Forsøgsreaktoren DR1 gik i gang i midten af aug. 1957 og er en homogen, letvandskølet reaktor, arbejdende med lav effekt, medens DR2 er en heterogen, letvandsmodereret og -kølet tanktypereaktor, der arbejder med en effekt op til 5 Mwh. Denne reaktor gik i gang 19/12 1958. Den amer. stat vil til dækning af udgifterne til denne reaktor og de tilhørende laboratorier yde et tilskud på 350.000 $.

Forsøgsreaktoren DR3 er af sa. type som den eng. reaktor Pluto. United Kingdom Atomic Energy Authority har i henh. til samarbejdsaftalen ml. Danmark og England ydet kommissionen hjælp ved denne reaktors udformning, og kommissionen har som rådgivende ingeniører antaget det eng. rådgivende ingeniørfirma Head Wrightson Processes Ltd., London, der har forestået opførelsen af tilsvarende reaktorer i England. Da. industri har i vidt omfang deltaget s. 1111 i fremstillingen af reaktorkomponenterne. Reaktoren er tungtvandsmodereret og tungtvandskølet med en effekt på 10 Mwh; den gik i gang 17/1 1960.

Litt.: Risø. Atomenergikommissionens forsøgsanlæg. 1958.

Roskilde højskole (opf. 1907 af arkt. U. Plesner) oprettedes 1906 af Thomas Bredsdorff (1868–1922), lededes efter hans død et par år af Anders Vedel († 1939) og købtes 1930 af Arbejdernes Oplysningsforbund, der gjorde den til Danmarks 2. arbejderhøjskole. Den lededes 1930–49 af Hjalmar Gammelgaard, 1950–57 af K. B. Andersen og fra 1957 af Ib Koch Olsen. I festsalen freskomalerier af Mogens Lorentzen 1930–31, skænkede af Ny Carlsbergfondet. – Mindetavle for Th. Bredsdorff 1943. – Genforeningssten rejst 1920.

Litt.: D.Folkehøjsk. I. 1939. 382–83, 389–90.

Fredede oldtidsminder: I Veddelev en langdysse og et dyssekammer, i Himmelev den dobbelte jættestue Børnehøj; af høje er der Ejlershøj og Masterhøj. – Sløjfet eller ødelagt: 9 dysser, hvoraf de 4 har været langdysser; 10 høje. – Langs kysten findes flere mindre køkkenmøddinger.

I Veddelev købte lægen, prof. Holger Jacobæus 1690 en gård (Ugeskrift for Læger. LXXVII. 1915. 1726–31. 1815. 1933f.).

Det tidl. Roskilde Jomfrukloster sogn var anneks til Himmelev ca. 1737–1871.

Litt.: L. V. Larsen. De gamle Gaarde i Veddeløv og deres Beboere, AarbKbhAmt. 1947. 63–72. Bogen om Elleore. 1958.