Holme Olstrup sogn

(H. O. kom.) omgives af Sorø amt (Teestrup so. i Ringsted hrd.), Toksværd, Næstelsø og Rønnebæk so., Sorø amt (Herlufsholm so. i Ø. Flakkebjerg hrd.) samt Tybjerg hrd. (Fensmark og Herlufmagle so.). Den nordl. del af so. opfyldes af den udstrakte Holmegårds mose med dens tørvegrave, ellekrat og rester af gl. storskov. Selve mosens overflade når til 32 m o.h., men under tørvemassen ligger aflejringer fra en ferskvandssø, der som et stort vandfyldt bassin dækkede egnen i slutn. af istiden. Mod s. går mosen uden tydelige grænser over i et småkuperet moræneland, hvoraf dele ø.f. Holmegård fremtræder som eng, og hvorover hæver sig en ca. 700 m lang og 3–4 m høj ås. S.f. Holme Olstrup bliver terrænet mere jævnt bakket, og helt i s. når det kuperede land højder indtil 59 m (Ærtebjerg 56 m, Ornebjerg 57 m). Sandede partier findes ø.f. Jydebæk og n.f. jernbanen, men i resten af so. er jorderne gode og lerede. Foruden mosens udstrakte kratbevoksninger findes der af egl. skov Dyrehave og Rottetykke ø.f. Holmegård, den lille Harpelev ø.f. Holme Olstrup samt i sv. en mindre del af Kalby Ris. Gennem so. går jernbanen Køge-Næstved (Holme Olstrup stat.) og landevejen Næstved-Fakse.

Areal i alt 1950: 2222 ha. Befolkning 7/11 1950: 800 indb. fordelt på 222 husstande (1801:. 441, 1850: 610, 1901: 729, 1930: 829). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. s. 270 grupper: 463 levede af landbrug m.v., 111 af håndværk og industri, 30 af handel og omsætning, 57 af transportvirksomhed, 10 af administration og liberale erhverv og 64 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 7 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Holme-Olstrup (o. 1370 Olefsthorp; u. 1796) m. kirke, skole (opf. 1907) m. bibl. (opret. 1942; 1100 bd.), forskole, forsamlingshus (opf. 1893, ombygget 1950), alderdomshjem (opf. 1913), kro, jernbanestat., post- og telegrafeksp. og telf.central; Kalby (*1307 Kathælby, *1236 Kalby; u. 1792). – Saml. af gde og hse: Kalbymark. – Gårde: Hovedgd. Holmegård (*1327 Holme, 1351–1400 Holmægard) (i alt 109 tdr. hartk., 1316 ha, heraf 304 skov; ejdsk. 1271, grv. 810, heraf under hovedgd. 76,9 tdr. hartk., 469 ha; ejdsk. 825, grv. 499; Petersminde (opr. 201 ha), tidl. under Holmegård, er udstykket.

H. O. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Rønnebæk so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Toksværd so. So. udgør 2. udskrivningskr., 112. lægd og har sessionssted i Næstved.

Kirken består af kor og skib fra romansk tid, opf. af rå kamp, faksekalk og kridt, et senromansk tårn i v., der er af munkesten ligesom de sengotiske tilbygn., korforlængelsen og et våbenhus i s. (begge fladloftede). 1948 er der opf. et sakristi på korforlængelsens n.side (K. Gottlob). Skibets fire opr. vinduer, alle m. rester af egetræsrammer, er synlige over hvælvene, s.døren er udvidet; øverst i skibets v.gavl er der en lille, korsformet glug og derunder en stor kridtkvader m. et af en rundstav tvedelt blændingsfelt. Tårnet, som har rundbuet arkade m. kragbånd til skibet, har fire stokv. og gavle i n.-s.; den vestre gavl er moderne, den østre sengotisk ligesom hvælvingen og trappehuset i s. Korets hvælv og dets nu skjulte østre blændingsgavl er fra o. 1400, skibets to hvælv lidt yngre. Korforlængelsen (m. utilgængelig gravkælder) tjener som kor og har i vest en fladrund arkade. – Middelald. mur af kamp og tegl om kgd.s nordre del, i ø. en fladbuet låge og portpiller.

Over hvælvene, på skibets vægge, findes spor af romanske kalkmalerier, stående figurer m. stukglorier. 1949 afdækkedes en dommedagsfremstilling, o. 1550, i skibets ø.kappe. – Inventaret rest. 1939–40 (K. Gottlob, Einar V. Jensen). Alterbord 1939–40 (Kai Louis Jensen) m. relief af englen, der vælter stenen fra graven. Det sengotiske korbuekrucifiks, o. 1450–1500, opsattes 1940 som alterprydelse. Den tidl. alterprydelse var en nyere dorisk søjleopbygning m. gipsfigur af Thorvaldsens Kristus. Endnu 1854 stod på alteret en sengotisk altertavle, opr. udført til Esrum klosterkirke 1496, sen., fra 1559, i Helsingør Olai kirke og efter 1665 i nærværende kirke; efter fjernelsen herfra kom den til Holmegård og 1897 til Nationalmus. Selve kirkens gl. altertavle, nu bag døbefonten, er en opr. katekismustavle i renæssance fra o. 1600; de opr. indskrifter er 1689 erstattet m. malerier direkte på træet, vistnok af Hans Lauridsen i Næstved, alle knyttet til dåbshandlingen (Kristi dåb, høvedsmandens dåb, Kristus velsigner børnene og barnedåb i en kirke). Alterbogen, fra 1901, har sølvspænder m. relieffer fra o. 1650–1700. Barokke alterstager m. Krabbe- og Gersdorffvåben (jf. prædikestol) og årst. 1679. Romansk døbefont af granit af Slagelsetype (Mackeprang. D. 77); dåbsfad af sydty. arbejde, o. 1550–75, m. reliefdrevet fremstilling af bebudelsen; fontelåg o. 1700. Fornem prædikestol fra Lorents Jørgensens værksted i Holbæk, o. 1675–80, m. tre kvindelige hjørnehermer og Kristus m. verdenskuglen; i storfelterne evangelistmalerier. Samtidig himmel m. 1688 tilsatte topstykker og våbenskjolde henvisende til Otto Krabbe, Dorthea Gersdorff, Susanne Hahn og Birgitte Scheel (jf. Fensmark). Ved rest. 1940 flyttedes prædikestolen til sin nuv. plads i skibets sydøsthjørne. Stoleværket er fra 1861. Stor malmlysekrone 1701 m. navne: »H. Otto Krabbe, F. Bergithe Scheel«. Klokker: 1) støbt 1656 af Jørgen Hansen, Kalundborg, 2) af Friedrich Holzmann, Kbh. – Foruden et par slidte barokgravsten kan nævnes to empiremonumenter af sandsten og m. marmorudsmykning i kgd.s nø.hjørne: 1) over Peder Lasson v. Post, major, † 1806, 2) Margr. Elisabeth v. Post, f. Restorff, † 1818. Fra den utilgængelige gravkælder under koret stammer et par kisteplader (Jørgen Krabbe, major, † 1717, og Kirstine Marie Krabbe til Lindersvold, † 1736, g.m. generalmajor Uldrich Christian Kruse) og Krabbe-våben.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 732–40.

Holmegård har mul. forb. m. den gd. i Holme, som Antvorskov kloster nævnes som ejer af 1327, og måske m. det gods, som hr. Jacob Michelsen 1361 erhvervede af sa. kloster. 1375–87 synes gden ejet af Tyge Mogensen (Ravensberg). Fra 1402 nævnes væbn. Anders Pedersen Griis til Nordrup som ejer. Efter hans død 1408 ejes H. af sønnen væbn. Peder G., der ejer den endnu 1438. Efter ham overgik den til hans søn hr. Joachim Griis, lensmand på Kbh.s slot (formentlig † omkr. 1478), g.m. Anne Arvidsdatter (Baad af Halland), der levede endnu 1511, formentlig som medejer af H. Sønnen Hans Griis, ligesom faderen en tid lensmand på Kbh.s slot, skrev sig til H., men var død før 1505. Han efterlod sig ingen børn, og H. deltes ml. arvingerne. Een del af godset beholdt hans enke, Anna Nielsdatter Lange, der levede endnu 1535, en anden del tilfaldt hans søster Gundel G., g.m. Oluf Daa til Ravnstrup († 1532). Selv levede hun endnu 1535 som ejer af en part i H. Anna Langes andel gik i arv til hendes brodersøn Gunde Lange til Brejning († 1564). Hans søn Fr. L. mageskiftede den 1571 bort til Peder Oxe, hvis arvinger (Barnekow’erne på Løvenborg) synes at have afhændet den til Eustachius v. Thümen til Sandbygd. Gundel Griis’ part arvedes af sønnen Claus Daa til Ravnstrup og H. († o. 1575), og efter ham ejedes den af hans søn Oluf Daa († 1600) og derefter af dennes søn Claus Daa. Denne købte den anden part af v. Thümens enke Anne Hansdatter Baden. Claus Daa, der således på ny samlede H., rejste den en ny hovedbygn. Efter hans død 1641 tilfaldt den sønnen Oluf Daa, som bl.a. p.gr.af sine forb. m. Corfitz Ulfeldt bragtes i ulykke, så han 1664 måtte mageskifte H. bort til kronen mod den ringere Hevringholm. Holmegård blev en kort tid sa.m. Gisselfeld forpagtet af Mathias Banniermann, men 1670 skænkede Fr. III den til kammerjunker Otto Krabbe, der kort efter Christian V.s tronbestigelse fik skøde på den og Broksø. 1675 opnåede han hovedgårdsrettigheder for de to gde. Han generhvervede tilliggender, som var frakommet H. i Oluf Daas tid, og udvidede den yderligere m. jorder i Toksværd og Næstelsø samt kirketiender. 1685 købte han Olstrupgd. (24 tdr. hartk.) og udparcellerede den. 1691 lagdes H. m. tilliggender under Gisselfeld birk. Efter Krabbes død 1719 ejedes H. af hans enke Birgitte Skeel († 1737). Hun testamenterede H. og Broksø til Otto Krabbes broderdatters datter Birgitte Restorff, g. 1737 m. kmh. Knud Trolle († 1760). Efter hendes død 1790 gik H. og Broksø i arv til hendes s. 272 broderdatter Margrethe Elisabeth Restorff, g.m. major Peder Lasson v. Post, som 1801 solgte begge hovedgde til overdir. på Gisselfeld, Christian Conrad Sophus greve Danneskiold-Samsøe, der frasolgte Broksø, men til gengæld 1805–06 ved mageskifter generhvervede den gl. Olstrupgårds udparcellerede jorder. Af dem oprettedes sen. parcelgden Petersminde, hvis bygn. 1841 opførtes af greve Danneskiold-Samsøes enke Johanne Valentine, f. Kaas, som siden sin mands død 1823 havde været godsets ejer. 1825 havde hun gennemført sin afd. mands planer om at anlægge et glasværk på H. (se s. 244), og 1836 anlagde hun et teglværk. Efter hendes død 1843 overtoges H. og Holmegårds glasværk af sønnen overstaldmester og overdir. for Gisselfeld Christian Conrad Sophus greve D.-S. († 1886). Han efterfulgtes af sønnen hofjægerm. Ernest greve D.-S. († 1908), der igen efterfulgtes af Aage Conrad lensgreve D.-S., overdir. f. Gisselfeld, som kort før sin død 1945 overdrog den til A/S Holmegårds Glasværk. Petersminde (ca. 200 ha) frasolgtes 1927. – Godsark. LAS.

Litt.: Chr. Axel Jensen i DHerreg. 1920. I. 169–76. Sa. i DSlHerreg. II. 1943. 136–43. P. Herbo i AarbPræstø. 1937. 49–69.

Holmegård er if. indskr. over porten opf. af rigsadmiral Claus Daa 1635. Den ligger lavt i den store Holmegård mose omgivet af grave, hvis stensatte sider fortsætter op i kampestenssokkelen, der bærer den trefløjede bindingsværksbygn., som åbner sig mod ø. bort fra ladegården. Adgangen til anlægget sker fra v. ad en bro over voldgraven. Hovedfløjen med portgennemkørslen udgør den ældste del af gden, men sidefløjene skriver sig fra omtr. sa. tid. Hovedfløjen er i to stokv., det øverste er noget udkraget og hviler på udskårne knægte, på gavlene er der små udbygninger (hemmeligheder). Sidefløjene var opr. i 1 stokv., men s.længen og halvdelen af n.længen er sen. forhøjet m. et stokv. De nu afvalmede gavle på v.fløjen har formentlig haft høje gavltrekanter, ligesom der til denne fløj har hørt et nu forsv. trappetårn, om hvilket det 1663 fortælles at »de svenske har taget kobberet af«. Holmegård, som er den eneste sjæll. herregård af bindingsværk, synes i sin konstruktion af røbe slægtskab med samtidige bindingsværksarbejder i Køge og Næstved, og hvor de opr. udmuringer ml. bindingsværket er bev., findes meget varierede mønstre i murstenene, et træk, der også er kendt fra købstadshusene. Således finder man på n.gavlens karnap en muret stubmølle m. vinger. I det indre er der sket store ændringer siden opførelsen, men i et af rummene er dog bev. tapetmalerier fra 1700t. Bygningerne, der opr. var rødkalkede m. hvide fuger, fremtræder nu hvidkalkede med sortmalet bindingsværk. Rester af den opr. ladegård, som blev anlagt samtidig m. hovedbygningen, er endnu bev.

Olstrup har ligget en hgd., hvis først kendte ejer Claus Botulfsen nævnes 1421. Grib Jensen (Jernskjæg) ejede den 1434–64. Den flg. ejer var hans hustrus broder, hr. Navne Jensen (Qvitzow), som ejede den 1472, og efter ham hans søn Emmike Navnesen, nævnt 1508. Sen. kom den til slægten Beck, nemlig til Albert B. og dennes broder, landsdommer Lage B., der fik låsebrev på den 1596. Hans datter Kirsten B., g.m. Johan Venstermand († 1587), skrives 1621 til O. Efter hendes død arvedes den af hendes søster Mette og dennes ægtefælle Erik Bille til Kærsgård († 1641), efter hvis død sønnen Lage B. arvede den. Han solgte den 1665 til Søren Lauridsen til Sparresholm, hvis enke Anne 1674 skødede den for 6510 rdl. til Margrete, enke efter Lyder Stiefken, borger i Kbh., og denne afhændede den 1685 (24 tdr. hartk.) til Otto Krabbe, der s.å. fik bevill. til at lægge den under Holmegd. De på jorderne byggede bøndergde blev sen. nedlagt, og gden Petersminde oprettedes (se under Holmegd.). I Olstrup by påvises endnu stedet, hvor den gl. gd. har ligget.

Den *1440 omtalte Gribs Mølle (Griips Ml.) har formentlig navn af ovenn. Grib Jensen til Olstrup, og er formentlig den nuv. Holmemøllegd. ved Jydebæk. – En by Tågerup (*1402 Toborp, Tourup, Towrop) med 8 gde, anfores i matr. 1664 under so. En anden forsv. by Nyrup nævnes *1410 (Nyrop) og *1422 (Nydorp).

Skove: Holmegårds Dyrehave og Rottetykke (i alt 62 ha) har henh. svagt bølget og fladt terræn. Jordbundsforholdene er ikke de bedste (en stor del er mosejord). Vækstbetingelserne er følgelig ikke gode. Dyrehaven består overvejende af tarvelig ældre bøg. N.f. Dyrehaven ligger Studemose skov (20 ha), der som Hopperum og Holmegårds mose (399 ha), er delvis skovbevokset. En del af tørvearealet er afgravet. De omtalte skove og moser tilhører A/S Holmegaards Glasværk. Sydligere i so., umiddelbart ø.f. H. O., ligger den lille skov Harpelev (1682 Horpeløf Bancke, 8 ha) og i det sydvestl. hjørne en del af Kalby Ris (*1474 Kalby riis, ca. 30 ha), der tilhører Herlufsholm. En skov, Skyggæ, tilh. Olstrup, omtales i Næstvedbogen under *1368.

Fredede oldtidsminder: Under Kalby en langdysse, rester af en anden og 2 høje. – Sløjfet el. ødelagt: Under Olstrup en langdysse og 2 andre dysser. – I Holmegårds mose er undersøgt flere bopladser fra maglemosekulturen, således 2 betydelige pladser 1922–23 og en stor ved glasværket 1944; i modsætning til andre bopladser fra denne kultur er der her, foruden sager af flint og ben, bev. adsk. træsager, således buer, pile, spyd, køller, en åre m.m. Ved Brushøjgård er fundet en ret rig grav fra yngre romersk jernalder med bronzespand, bøjlenål af sølv m.m.

Litt.: H. C. Broholm i Aarb. 1924. C. J. Becker i NationalmusA. 1945. 61–72.

Ved grøftegravning i Kalby fandtes 1858 i et hensmuldrende tinkrus 3773 hanseatiske sølvmønter, »witten«, nedlagt o. 1400.

Genforeningssten rejst ved skolen 1920.

På Holmegård fødtes 1797 landmanden og politikeren Chr. H. Hansen.