Hvidovre kommune

Hvidovre kommune omgives af Kbh., Kalveboderne, Brøndbyerne og Rødovre. Langs skellet til Kbh. løber Harrestrup å i en ubetydelig sænkning i det flade terræn.

Areal i alt 1955: 945 ha. Befolkning 1/10 1955: 32.688 indb. fordelt på 10.679 husstande (1801: 1148, 1850: 1847, 1901: 559, 1930: 6523). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 529 levede af landbrug, 12.224 af håndværk og industri, 3805 af handel, 2306 af transport, 2296 af administration og liberale erhverv, 1693 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 310 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I kom. ligger Hvidovre (omkr. 1185 Hawerthi, 1193 Averchi, 1370erne Aworthæ ydræ, 1664 Huidouffre; u. 1779) m. H. kirke (se s. 125–26) og kirkegård (se s. 178), Risbjerg kirke (se s. 126) og Strandmark kirke (se s. 126), rådhus (se I, s. 744–45), Holmegårdsskolen (se s. 196), Præstemoseskolen (se s. 197), Risbjergskolen (se s. 197), Strandmarksskolen (se s. 197), Sønderkærskolen (se s. 197), alderdomshjem og aldersrenteboliger s. 946 (se s. 417), bibl. (se s. 211), stadion (se s. 400), handels- og teknisk skole, Hvidborg iagttagelseshjem, feriekoloni, politistat., apotek, banker og sparekasser, kro, biograf, jernbanestat., posthus, lystbådehavn, udskibningssted og sejlklubsbro. Industrier: Forkromningsanstalt, karosserifabr., møbelfabr., persiennefabr. fabr. Vesta, skotøjsfabr., letbetonfabr., værktøjsfabr.

Større gårde: Holmegård, Beringgård (se ndf.), Spurvegård, Bredegård, Bredalsgård, alle mere eller mindre udstykket.

Endnu flg. institutioner og virksomheder i Hvidovre kom. er behandlet i Storkøbenhavn I–II: Rutebiler, se I, s. 698–702, Kommunalforvaltning, se I, s. 718–22, Opdragelseshjem, se II, s. 448, Institutioner for forebyggende børne- og ungdomsforsorg, se II, s. 473, Kommunale værker, se II, s. 538, Brandvæsen, se II, s. 551.

Hvidovre kom. omfatter i kirkelig henseende 3 sogne under Sokkelund hrd.s vestre provsti, nemlig Hvidovre, Strandmarks og Risbjerg sogne, der hver udgør et pastorat. Kom. har tingsted i Hvidovre og udgør Hvidovre retskr., Hvidovre-Rødovre politikr., Kbh.s amtstuedistrikt med amtstue i København, Kbh.s amts søndre lægekr. (Glostrup), 4. skattekr. (Hvidovre, Rødovre og Amager skattekr.), 2. skyldkr. (Kbh.s amtrkr.) og amtets 8. folketingsopstillingskr. (Hvidovre). Kom. udgør 1. udskrivningskr., 15. lægd og har sessionssted i København.

Hele Hvidovre kom. betragtes som forstad til København.

Hvidovre kirke, se s. 125–26.

Kirken hørte vistnok før reformationen, ligesom de fleste andre kirker i Kbh.s umiddelbare omegn, under Kbh.s kapitel. Fra 1573 var kirken anneks til Vor Frue kirkes 1. kapellani. Universitetet havde kaldsretten indtil 1747, da kongen forbeholdt sig den. 1747–1891 var sognet anneks til Fr.berg, 1891–1900 selvstændigt kald og fra 1900–1916 anneks til Jesus kirken i Valby sogn. Fra 1916 blev kirken udskilt og selvstændig.

Beringgård ejedes o. 1850 af propr. Andreas Richard Aabo Theill, som 1856 solgte den for 41.500 rdl. til landvæsenskommissær, sen. toldkontrollør og jægerm. Niels Tang Sophus Koefoed († 1878) til Viumgård (Ulborg hrd.). Siden kom B. til propr., landvæsenskommissær Jens Egholm Rasmussen, som 1881 for 180.000 kr. solgte gden (med den tilkøbte Strandegård og et hus) til forp. C. P. Schrader, Ålholm. Hans enke beholdt gden til sin død, hvorefter dødsboet 1901 solgte B. og S. til gross. J. C. Lembrecht († o. 1927), efter hvem den kom til fabrikant Axel Klein og gross. H. Lundbeck.

Litt.: DGde IV. 1907. 248f. DLandb. IV. 1930. 648f.

Fredede oldtidsminder: Nær Strandmarkskolen en noget ødelagt langhøj med en stenkiste. – Sløjfet eller ødelagt: Simonshøj, også nær Strandmarkskolen. – Flere steder i Hvidovre er fundet spor af jernalderbebyggelse, således affaldsgruber fra ældre romersk jernalder og gravpladser fra ældre og yngre romersk jernalder.

I strandkanten n.f. Harrestrup å fandtes 1858 og 1863 på samme sted i alt 6620 mønter fra Erik Mændveds og Christopher II.s tid, nedlagt eller tabt ca. 1325.