Jyderup sogn

(J. kom.) omgives af Stigs Bjergby og Skamstrup so., Skippinge hrd. (Holmstrup so.) samt Hjembæk og Kundby so. På en kort strækning grænser so. til Skarresø. So.s nordl. del er en yderst jævn morænelersflade, men s.f. jernbanen antager terrænet efterhånden en mere kuperet form og bliver helt mod s. til et af stejlkantede, delvis fladtoppede bakker præget landskab. Bakkelandet er dannet i tilknytning til den store israndslinie, der danner en bue uden om Lammefjordsegnens moræneflade, og som har bevæget sig frem over s. 447 fladen i n. Bakkerne når i s. anselige højder. Således er St. Højbjerg i Tornved skov 95 m, L. Højbjerg 77 m, Lindebjerg 72 m, Ålebjerg 73 m og Tornved Bjerg 58 m. Jordbundsforholdene er yderst komplicerede. Sandet moræne dominerer på fladen i n., mens de lavere dele af bakkelandet s.f. jernbanen væsentlig er leret moræne. Helt i s. mest sandede, til dels grusede, israndsdannelser, og endelig findes der omkr. Jyderup kirkeby et område med stenfrit, lagdelt istidsler. Bebyggelsen afspejler til dels jordbundsforholdene, idet landsbyerne er knyttet til de jævne el. småbakkede landskaber, mens den spredte bebyggelse dominerer i det mindre frugtbare bakkeland. Ved Skarresø ligger den bymæssige bebyggelse Jyderup stationsby. Skovene har stor udbredelse mod s., hvor Tornved skov og Jyderup skov er de største, men i øvrigt er der mange små løvskovsbevoksninger, hvoraf især må fremhæves det smukke parti ved Skarresø med Drivsåt skov. Gennem so. går jernbanen Holbæk-Kalundborg med stat. i Jyderup, landevejene Nykøbing-Slagelse og Kalundborg-Jyderup-Roskilde.

Areal i alt 1950: 1605 ha. Befolkning 7/11 1950: 2464 indb. fordelt på 836 husstande. (1801: 535, 1850: 909, 1901: 1355, 1930: 2229). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 639 levede af landbrug, 799 af håndværk og industri, 278 af handel og omsætning, 100 af transportvirksomhed, 94 af administration og liberale erhverv og 326 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 38 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Jyderup kirkeby (1369 Jwderop, o. 1370 Jutethorp; u. 1791) – 1950 i alt 524 indb. fordelt på 166 husstande – med kirke, præstegd., skole (1910, udv. 1950), folkebogsaml. (1925; 3076 bd.), kommunekontor (1940), alderdomshjem (opret. 1927, arkt. J. Chr. Jensen; 17 pl.), missionshus og ml.; sammenbygget med den er Jyderup stationsby – en mindre del i Hjembæk so., den i so. beliggende del havde 1950 i alt 1390 indb. fordelt på 515 husstande; fordelingen efter erhverv var i J. kirkeby og J. stationsby tilsammen 1940 følgende: 192 levede af landbrug, 684 af håndv. og industri, 267 af handel og omsætning, 92 af transportvirksomhed, 91 af administration og liberale erhverv og 296 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 33 ikke havde givet oplysning om erhverv – med mellem- og realskole, handelsskole, teknisk skole (med vandrehjem), aldersrentenyderbolig (18 pl.), komtesse Agnes Lerches Rekreationshjem (opret. 1888 med en kapital af 100.000 kr., 25 pl.), politistat., biograf, hoteller, markedsplads, bank- og sparekassefilialer; af industrier findes mejeri, fjerkræslagteri (1922), margarinefabr., brødfabr., savværker, bogtrykkeri, cementvarefabr., maskinfabr., sprængstoffabr., plasticvarefabr., pelsfarm; telf.central, jernbanestat., postkontor og telegrafstat.; Tornved (*1199 Thornthwed; u. 1794) med mejeri (Englevad); Høed (1371 Høthuet; u. 1793). – Saml. af gde og hse: Rådbjerg; Ellebjerg med savværk; Høedrækken; Degnehuse. – Gårde: Tornvedgd. (16,1 tdr. hartk., 89 ha; ejdsk. 215, grv. 121); Tornved Skovridergd.

Jyderup so., der udgør een sognekom. og sa.m. Holmstrup so. (Skippinge hrd.) eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Udby so., s. 448 dog under amtets 4. forligskr., dets 3. folketingsvalgkr. og udgør 2. udskrivningskr., 40 lægd.. So. har sessionssted i Holbæk.

Den ret lille romanske kirke, bestående af kor og skib og opført af kampesten, er bev. i hele sit omfang, om end den i tidens løb har fået mange tilbygninger. Både i kor og skib er der spor af opr., højtsiddende vinduer, som i skibet til dels er muret med røde tegl. Den romanske s.dør er bevaret. På loftet over hvælvingerne ses endnu tydelige spor af det ældste bjælkeloft. I den sen. middelalder har kirken fået hvælvinger, en i koret, 2 i skibet. Samtidig gjordes gavlene højere og smykkedes med pinakler. Desuden tilføjedes i sengotisk tid et sakristi n.f. koret, et våbenhus mod s. og et tårn mod v. Tilbygningerne er alle af tegl, i tårnet dog rigeligt med kampesten, og de fik kamtakkede, blændingsprydede gavle. På korets hvælving fremdrog man 1888 nogle gotiske kalkmalerier (MagnPet. K. 109). Det murede alterbord er anbragt umiddelbart op til den flade korgavl. 1940 fandtes i alterbordets plade et relikviegemme, indfattet i bly. Alterbordsforsiden har et maleri på træ, forestillende en dommedagsscene, fra midten af 1500t. Den høje, udsk. altertavle af eg er i renæssance fra o. 1600 med korintiske søjler, udhvælvet baldakin og topstykke (ingen sidevinger). På alterbordet 2 sengotiske stager med snoede skafter. Døbefonten er af »Kalundborgtypen« med tovsnoet mundingsrand og omvendt kapitæl som plint. Dåbsfad (med bebudelsen) er sydty. import fra 1500t. Prædikestolen er dat. 1597 og stammer formentlig fra sa. værksted som altertavlen; fyldingernes billedfelter er dog nyere, skåret 1897. Kirken ejer lysekrone fra 1714 og lysearm fra 1654. Klokkerne er fra 1597 og 1631; desuden er der i tårnets urværk en slagklokke fra 1677. I tårnrummet er der en ligsten over Varberg slots kommandant Peder Severin Mørch, † 1665. Da kirken blev for lille til den hastigt voksende stationsby, har man 1921 ladet opføre en anselig tilbygning på n.siden af skibet; arkt. Søren Lemche.

Litt.: Jul i Kalundborg. 1942. 16.

Væbner Oluf Jonsen af »Høduedh« levede 1472; 1505 nævnes Lasse Pedersen af Hødwet.

Skove: Helt mod s. i so. ligger den meget bakkede Tornved skov (120 ha), der i Store Højbjerg når so.s højeste punkt (95 m). Jordbundsforholdene er meget forskelligartede og varierer s. 449 lige fra stift ler til sand og grus, ligesom der forekommer mosearealer. Vækstvilkårene er gode især for nåletræ, der da også er dominerende (rødgran). Lidt nordligere træffer man den lille skov, Jyderup skov (36 ha), der væsentligst er bevokset med løvtræer, og ved Skarresø ligger Drivsåt, der tilhører Sølyst Statsungdomslejr. Skoven her er bevokset med gl. bøg og eg samt ask.

Fredede oldtidsminder: Ved Tornved en runddysse med 2 dæksten, i Tornved skov et dyssekammer med dæksten og en noget defekt stenkreds, antagelig af en dysse. – Sløjfet: 2 runddysser ved Jyderup. – I en mose ved Jyderup er fundet 2 halsringe fra yngre bronzealder.

Under ministeriet Estrup gav samtidig afholdt højre- og venstremøde i J. 9/9 1883 anledning til alvorlige sammenstød med politiet. (Højesteretstid. 1885–86. 726–39).

Genforeningssten i posthusets have i J. stationsby 1920.

I J. fødtes 1788 præsten H. C. Gøtzsche, i Høed 1867 husmandsføreren Julius Eriksen.

Litt.: Jyderup-Bogen. 1927. Chr. Olsen i AarbHolbæk. 1922. 3–131.