Lime sogn

(Hvilsager-L. kom.) omgives af V. Alling og Skørring so., Galten hrd. (Voldum so.) samt Mygind og Hørning so. og en enklave af Virring so. Mod s. skiller den kanaliserede Rosenholm å so. fra Voldum, mens det nordl. so.skel dannes af Alling ås tunneldal. Det i øvrigt ret storbakkede landskab har jævnt gode, sandmuldede jorder, og der er næsten ingen skov. Gennem so. går landevejen Randers-Ebeltoft.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).
s. 898
(Foto). Sjelbrostenen.

Sjelbrostenen.

Areal i alt 1961: 1800 ha. Befolkning 26/9 1960: 565 indb. fordelt på 187 husstande (1801: 383, 1850: 476, 1901: 737, 1930: 1007, 1955: 609).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I so. byerne: Lime (1309 Limæ; u. 1783) m. kirke, forskole (centralskole for Hvilsager-Lime, Mygind-Krogsbæk-Skørring og Søby-Skader-Halling kom. i Skørring), bibl. (i skolen; opret. 1908; 1850 bd.), forsamlingshus, sportspl. (anl. 1932), Hvilsager-Lime Sparekasse (opret. 1872; 31/3 1962 var indskuddene 1,2 mill. kr., reserverne 81.000 kr.), trævarefabr. og telf.central; Lemmer (1424 Limbærd, 1474 Lemerdh; u. 1782–83) m. forsamlingshus (opf. 1895) og cementvarefabr. – Gårde: Limegd.; Gammel Oustrup (*1460 Ouestrup, 1470 Owestrop); Bondehave; Bondeseje; Sjelbro kro (udv. m. en ny pavillon 1962).

O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.

L. so., der sa. m. Hvilsager so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Rougsø og Sønderhald hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Fausing so. So. udgør 4. udskrivningskr., 307. lægd og har sessionssted i Randers.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken, indv. til Skt. Clemens, består af kor og skib samt våbenhus mod s. Kor og skib er fra romansk tid, af granitkvadre på sokkel m. skråkant (på koret yderligere m. en rundstav). I murene ses mange tilmurede bomhuller. Kirkens 3 opr. n.vinduer er alle i brug, mens et vindue i korgavlen og i skibets s.side samt et lille rundvindue i korets s.mur er tilmurede ligesom n.-døren. S.døren er noget udv. Korbuen er bev., men kvadrene stærkt forvitrede. Kor og skib har bjælkeloft. Våbenhuset er en senmiddelald. munkestensbygn., 2 stokv. høj, m. blændinger s. 899 både på trappegavlen og langsiderne. Over våbenhuset er sen. rejst en lille bindingsværks tagrytter, hvori klokken hænger. Kirken står m. blanke mure og blytag (på våbenhuset dog tegl). – Alterbord af granitkvadre. Anselig udsk. altertavle fra o. 1700, mul. et arb. af billedskæreren Laurits Jensen i Essenbæk; i tavlen 3 relieffer (nadveren, korsfæstelsen og gravlæggelsen) og fire store fig. (evangelisterne) samt oberst Chr. Friis’ våben og initialer. Malet på tavlen ses navnene Hans Tomasen og Ane Catrine Veile tillige m. årst. 1727. 12 apostelfig. fra en sengotisk altertavle er anv. i knæfaldsskranken. Alterstager fra 1500t. Alterbibel fra 1633. Alterkalken er fra 1831. Romansk granitdøbefont. Dåbsfad af Nürnberg-type m. de Rosenkrantzers og Brahers våben (formentlig Holger R. den Lærde og hustru Sophie B.). Prædikestolen, m. malerier af Kristus og 5 apostle, er samlet af felter fra et renæssancepulpitur; lydhimmelen er af ny dato. Svære egetræs stolegavle, hvoribl. en med årst. 1641. Nyere v.pulpitur m. orgel på 5 stemmer (Andreasen, Ringkøbing). Klokke fra 1757, støbt af Caspar König i Viborg. På kgd. et ligkapel fra 1925.

Erik Skov museumsinspektør, cand. mag.

På en gl. bindesten (sten m. jernring) i en have i L. er der hugget en indskr. til minde om genforeningen. En anden genforeningssten er 1920 rejst ved forsamlingshuset i Lemmer.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

I so. nævnes 1688 Lime Skovhus (Limbschoufhuusz) og Sparrehuset.

J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.

Skove: Kun mindre plantager.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Der er ingen fredede oldtidsminder i so., men der har været 15 høje, bl. a. Pluskehøj n.f.L., og en langdysse sv. f. byen. – Ved Lime er der undersøgt flere grave fra ældre romertid. Ved Sjelbro kro, hvor der allr. i oldtiden har været et broanlæg over Alling å, er der fundet en stor sten m. en ansigtsmaske, udf. i vikingetidens stil; den står nu opstillet ved broen.

So. var i middelalderen tillige m. Skørring so. et præbende til Århus kapitel; ved brev af 24/1 1309 blev det henlagt til Ommersyssels provsti. Århus katedralskole har sen. haft tiender af nogle gde i L. by. L. var vistnok et pastorat for sig, indtil det i 1600t. blev anneks til Årslev og Hørning; ved reskr. af 1/7 1851 blev det anneks til Hvilsager.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Litt.: P. A. Petersen. L. Spredte Træk af en Landsbys Historie gennem henved 200 Aar, AarbRanders. 1927. 142–46. Sa. Hyrden Søren Nielsen i L., f. 1723, d. 1801, smst. 1928. 95–103. Sa. Nogle Degne fra L., smst. 1930. 125–37, 1933. 99–121. Sa. L. i Sønderhald Hrd., smst. 1935. 49–72.