Nørre Kirkeby sogn

(Nr. Alslev-Nr. K. kom.) omgives af Gundslev, Torkilstrup, Eskilstrup, Brarup, Kippinge, Nr. Vedby og Nr. Alslev so. Overfladen er en jævnt bølget skråning, der fra sit højeste punkt i nø. (35 m) hælder svagt i sydvestl. retning. De særdeles gode jorder er lermuldede med enkelte fugtige strækninger. I so. Nr. Kirkeby skov med Trættefang, Nebøllegård skov, Vestervænge og Nordskov samt Jerris plantage. Gennem so. går jernbanen København-Gedser og hovedvej 2.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1950: 896 ha. Befolkning 7/11 1950: 394 indb. fordelt på 113 husstande. (1801: 286, 1850: 377, 1901: 403, 1930: 392).

1/4 1947 ophævedes Stadager-Nr. Kirkeby kom. og Nr. Kirkeby so. indlemmedes i Nr. Alslev kom., der herefter benævnes Nr. Alslev-Nr. Kirkeby kom.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet byerne: Nørre Kirkeby (*o. 1250 Kyrkeby nørræ; u. 1794) m. kirke, skole og forsamlingshus; Bannerup (*1231 Barnethorp; u. 1799); Ravnstrup (*0. 1250 Rafnsthorp; u. 1799); Lommelev (*o. 1250 Linnelef, fejl for Lumelef, 1473 Lwmmeløff; u. 1795). – Gårde: Nebøllegd. (1509 Nybille gordt; 19,7 tdr. hartk., 109 ha, hvoraf 28 skov; ejdsk. 287, grv. 183).

J. Tyge Møller lektor, dr. phil.

Nr. K. so., der sa.m. Nr. Alslev so. udgør een sognekom. og sa.m. Stadager so. eet pastorat, har tingsted i Nykøbing og hører under de sa. kr. som Maglebrænde so., dog under 25. skattekr. (Sakskøbing). So. udgør 2. udskrivningskr., 194. lægd og har sessionssted i Nykøbing.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken er en romansk bygn. m. kløvet kamp i murens nederste og kridtkvadre i dens øverste halvdel, bestående af apsis, kor og skib. S.døren er ændret, den rundbuede n.dør tilmuret. Et tilmuret vindue ses i apsis, et andet spores i skibets s.mur. Apsis har halvkuppelhvælv af kridt; den runde korbue er høj og smal m. profilerede kragbånd af kridt. I gotisk tid blev skibets ø.gavl forhøjet m. munkesten, koret fik et krydshvælv, og på hjørnerne af skibets v.gavl rejstes to svære munkestenspiller; sen. blev gavlen nedbrudt og genopf. ca. 1 m vestligere af kridt og munkesten; skævt på gavlen står et samtidigt trappehus. Kirken har haft en tagrytter ved v.gavlen, og et moderne våbenhus i s. har afløst et ældre. Bygn. er kalket lyserød. – Kalkmalerier blev undersøgt og atter overkalket 1906; i apsis var en tronende Kristus fra o. 1200, o. 1500 overmalet m. en nådestol, derunder apostle og en tæppedek., i korhvælvet Jesu barndomshist., blomster og ranker, på triumfmuren fandtes en indskr. fra 1787 m. navnet Chr. Ulrich von Westen. – Middelald. alterbord af kridtkvadre, helgengrav m. relikviekapsel i Nationalmus. Alterbordspanel i renæssance o. 1600. Altertavle, maleri: Kristus i Gethsemane, sign. A. Thomsen 1853, i nygotisk ramme. Sengotiske alterstager. Unggotisk, gotlandsk kalkstensfont m. spidsbuede arkader på kummen, hvori en opr. dåbskedel af sammennittede kobberplader (Mackeprang. D. 386. 65). Prædikestol 1635 af Jørgen Ringnis, svarende til Nr. Alslev, m. samtidig opgang. Klokke støbt 1788 af D. G. Herbst. Gravsten 1631 over ridefoged over Nykøbing len Peder Frandsen, † 1627, i korbuens sdr. vange.

Kirsten Weber-Andersen bibliotekar, mag. art.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 1273–81.

I Falsterlisten (o. 1250) i ValdJb. nævnes i alt 6 bebyggelser som hørende til dette so., nemlig Kirkebynørre (m. 3 bol og 144 ørtug skyldjord), Byørnsthorp (Bøstrup, se under Nr. Alslev so., m. 1 bol og 48 ørtug), Lommelev (4 bol, 128 ørtug), Ravnstrup (1 bol, 48 ørtug) samt »Sothathorp et Barnæthorp« (1 bol, 48 ørtug), ɔ: den forsv. landsby Sarup (sen. s. 952 under Eskilstrup so., s. 956) og Bannerup. Da disse to byer ikke er nabobyer og ikke kan være sammenlagt, gælder tallene sikkert den sidste by alene. Kongen ejer halvdelen af Kirkeby og 5 ørtug i hver af byerne Lommelev og Bøstrup. Resten af Bøstrup ejes af Johannes, 5/6 af Ravnstrup af Aluræth, hele Sarup af Thrugillus Trundæsun, og endelig ejer Petrus Symonsun, der har ejendomme i 6 andre byer på Falster, 24 ørtug i Lommelev. – Det i ValdJb.s hovedstykke nævnte Nybølæ er næppe Nebøllegd., men en forsv. gd. i Torkilstrup so. (se s. 930).

Chr. Lisse ordbogsredaktør, amanuensis, cand. mag.

Skove: Mod n. en del sammenhængende skov m. partierne Nordskov, Vestervænge, Nebøllegård skov, Nr. Kirkeby skov og Trættefang. En del af arealet (35 ha) tilhører Nebøllegård og benævnes ofte blot under eet Nebøllegård skov. Træartsfordelingen er: bøg 18 ha, andet løvtræ 10 ha, nåletræ 4 ha og andet 3 ha. Nr. Kirkeby skov (37 ha) og den mod s. liggende lille skov Jerris (el. Bannerup Stubbe, 7 ha) hører under Skørringe gods.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Fredede oldtidsminder: I en have under Bannerup rester af jættestuen Hjortehøj; i Nebøllegårds skov den anselige langhøj Kohøj. – Sløjfet: En høj under Nr. Kirkeby, 2 under Bannerup. – I en mose sø.f. Lommelev er 1846–48 fundet 2 lurer, et bronzeskjold og 2 bronzesværd, alt fra yngre bronzealder. Ved Nr. Kirkeby er fundet en snoet guldarmring fra vikingetiden.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Litt.: H. C. Broholm. Danmarks Bronzealder. III. 1946. 170.

Nr. K. so. var opr. et eget pastorat, men blev o. 1560 anneks til Stadager.