Nørre Kongerslev sogn

(Sdr. Kongerslev-Nr. K.-Komdrup kom.) omgives af Fleskum hrd. (Gudum og Mou so.) samt Sdr. Kongerslev og Komdrup so. Den nordl. del er lavtliggende, hævet stenalderhavbund (Vibeeng, Vesterkær, Østerkær), som blev opdyrket og koloniseret efter 1850. Arealerne gennemskæres af grøfter og kanaler, der samler sig i Nørreå på skellet til Fleskum hrd. Grænsen til Mou so., en gravet rende, er samtidig grænse ml. lavmosen og højmosen (L. Vildmose). Den sydl. del af so. er et storbakket terræn (Grønhøj 60 m), hvis jorder hører til de bedste i hrd. og i amtet. Det højtliggende skrivekridt kommer for dagen i den fra lang afstand synlige og mere end 30 m høje Kællingbjerg klint ved Østergårde. So. er næsten skovløst.

Areal i alt 1955: 1506 ha. Befolkning 1/10 1955: 731 indb. fordelt på 207 husstande (1801: 262, 1850: 432, 1901: 799, 1930: 769).

I sognet byen: Nørre Kongerslev (1390 Nørkwngæsløf; u. 1778) m. kirke, kom.-skole (opf. 1950), forsamlingshus (opf. 1905), lystanlæg (i tidl. grusgrav), stadion, Sdr. Kongerslev Pastorats Spare- og Laanekasse (opret. 1870; 31/3 1960 indskud 1,0 mill. kr., reserver 85.000), fællesmejeri (opret. 1909). – Saml. af gde og hse: Vestergde; Østergde; Regelhse. – Gårde: Sigsgd., udstykket; Stenisgd. (14,0 tdr. hartk., 126 ha; ejdv. 430, grv. 227); Østergd.; Grønhøjgd.; Lamdal; Lyngdal (*1474 Liønngsdalle).

Nr. K. so., der sa. m. Sønder Kongerslev og Komdrup so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hindsted og Hellum hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sønder Kongerslev so. So. udgør 5. udskrivningskr., 400. lægd og har sessionssted i Terndrup.

Kirken består af romansk kor og skib med sengotisk v.tårn og våbenhus mod n. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, og den retkantede n.dør er bev. i brug, mens s.døren kun spores indvendig ligesom et tilmuret vindue midt i skibets n.mur. Skibet har s. 1082 bjælkeloft, mens koret i sengotisk tid fik et krydshvælv, samtidig med at korbuen, der har skråkantsokkel, blev ommuret med munkesten. Et rundbuet, falset vindue i korets s.side stammer fra sa. tid. Ligeledes i sengotisk tid tilføjedes i v. af genanvendte kvadre og munkesten tårnet, hvis krydshvælvede underrum åbner sig mod skibet ved en spidsbue. De øvre dele er stærkt skalmurede – på s.siden 1796 med jerninitialer for E. H. v. Schimmelmann. Våbenhuset er også sengotisk, men uden karakteristiske enkeltheder. – Alterbordet er sat af granitkvadre, og altertavlen er et renæssancearbejde fra 1603, givet af Christoffer Seefeld til Refsnæs. En staffering fra 1761 m. skriftsteder er fremdraget. Kalk o. 1800 med våben og navn: greve Chr. Danneskiold, et Odense-arbejde af Thorn Schiellerup (Bøje. 2678). Balusterformede barokstager. To aflange lyseholdere af smedejern, vistnok sengotiske, er nu i Ålborg Museum. Romansk granitfont, glat kumme med forenklet attisk profil og pyramidestubfod (Mackeprang. D. 196). Sydty. fad o. 1575 med bebudelsen. Prædikestol i renæssance, svarende til altertavlen og med sa. staffering fra 1761 som denne. To stolegavle 1592 med fladsnit i tidlig højrenæssance m. Palle Griis og Ane Nielsdatters mødrene våben, nu i Ålborg Museum. Klokken er skriftløs fra 1200t. (Uldall. 10). Under koret gravhvælving for Seefeld’erne til Refsnæs, hvorfra en kisteplade over Else Nielsdatter Benderup, † 1641, enke efter Christoffer Seefeld, er ophængt i kirken. – På kgd. monument for folketingsmand J. H. Jensen-Bælum, † 1915.

Adelsmanden Niels Nielsen af Nørre Kongerslev nævnes 1422; 1613 skrives Bagge Griis til Nr. K.; det var vel samme gd. K., hans morfar Niels Brun 1538–61 skrev sig til.

Sigsgård oprettedes ca. 1780 som avlsgd. under Refsnæs af Jens Jørgen de Fædder og bortforpagtedes til forvalter, sen. herredsfoged, kancelliråd Claus Nissen. Han købte den 1798, og efter hans død 1819 overgik den til enken Dorthea Marie Raft († 1825) og sønnen, forligskomm., kancelliråd Adolf Sigfred Nissen († 1866). Dennes søn Carl Chr. Nissen solgte 1869 S. til Søren Ammitzbøll, der 1873 solgte den til den ansete hestekender kammerråd Søren Toft († 1884), som 1877 solgte den for 110.000 kr. til sin bror Jens Peter Toft († 1896). Enken Marie Andrea Albrecht drev gden til sin død 1905, hvorefter sønnen Carl Vilh. Toft († 1933) overtog den. 1939 købtes den af E. G. Hansen, der 1947 solgte den til Jordlovsudvalget, som helt udstykkede den. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VI. 1935. 688–89.

Stenisgård var en mindre gd., hørende til det med Sigsgd. solgte gods. Den tilhørte 1819–30 Peder Chr. Nissen, 1830–40 Carl August v. Deden, 1840–48 Frantz Thygesen, 1848–60 Matthias Lauritzen. Derefter exam. jur. Frederik Arenstorff Frost, der forøgede den ved sammenlægning af 3 bøndergde og 1885 solgte den for 130.000 kr. til Knud Chr. Ludvigsen, der 1914 afhændede den (13 tdr. hartk.) til kbmd. Niels Christensen; nuv. ejer E. Pedersen.

Litt.: DLandbr. VI. 1935. 689–91.

Den i Trap⁴ V. 658 omtalte pælesætning, som formodedes at være en ålegård (se JySaml. 3. Rk. I. 402), blev 1959 udgravet af Ålborg Museum. Den viste sig at være tomten af en træbygget borg fra 1300-årene, til dels bygget på et opkastet værft af tørv, hvori spor af svære tømmerbygninger, bl.a. to firsidede tårne eller kasteller. På en naturlig grusbanke lå en bageovn, flere gange nedbrudt og genopbygget, her fandtes desuden keramik samt over 100 kloder slagger fra jernudvinding. Gården har været værnet af et åløb i n. og af sump på tre sider, så volde og grave var ufornødne og kun svage palisader fandtes. Undersøgelsen er ikke tilendebragt. (Beretning i Nationalmus. 2. afd. og i Ålborg Museum).

Fredede oldtidsminder: Højene Kællingbjerg ved Sigsgård og en større høj, Grønhøj, sv.f. byen. – Sløjfet: 3 høje. Ved Nr. Kongerslev er fundet en guldarmring fra yngre bronzealder.

I Nørre Kongerslev fødtes 1883 lægen Christen Lundsgaard.

Litt.: Alex. Rasmussen. Nr. K. So.s Beskrivelse og Historie, HimmerlKjær. XIX. 1930. 1–58.