Ødum sogn

(Ø.-Hadbjerg kom.) omgives af Ø. Lisbjerg hrd. (Mejlby so.), Århus a. (Spørring og Grundfør so. i V. Lisbjerg hrd. og Haldum og Hadsten so. i Sabro hrd.) samt Hadbjerg, Rud og Halling so. Grænsen til Århus a. følger Lilleå, hvis tilløb Spørring å og dennes tilløb igen Astrup bæk gennemstrømmer so. i senglaciale dale, der har skåret sig ned i et bølget morænelandskab, hvis højeste punkt Dejrhøj (101 m) ligger ved Røved. I so. ligger Ulstrup Buske og noget skov på Lilleåens skrænter. Jorderne er jævnt gode og oftest lerede. Gennem so. går den østy. længdebane, der følger Lilleådalen, og hovedvej A 10 (Århus-Randers).

Areal i alt 1961: 2496 ha. Befolkning 26/9 1960: 850 indb. fordelt på 230 husstande (1801: 496, 1850: 670, 1901: 909, 1930: 908, 1955: 859).

I so. byerne: Ødum (*1330 Ødum) m. kirke, præstegd., skole (centralskole for Ødum-Hadbjerg kom. påbegyndt i Hadbjerg 1961), kom.kontor, teglværk, genforeningssten; Astrup (*1425 Astrup; u. 1781); Tåstrup (*1500 Thostrup; u. 1804); Selling (*1496 Sellyng; u. 1796) m. skole og forsamlingshus; Røved (*1423 Røffue, *1477 Reffue; u. 1790); Langskov (1552 Lang skou; u. 1781). – Gårde: Haraldsmark s. 819 (1627 Haruldmark, 1633 Harrildsmark, 1664 Harild; 22,1 tdr. hartk., 181 ha, hvoraf 7 skov; ejdv. 590, grv. 333); Tåstrupgd. (12,6 tdr. hartk., 87 ha, hvoraf 2 skov; ejdv. 350, grv. 179); Ebbestrupgd. (*1468 Ebbistrup; 11,7 tdr. hartk., 87 ha, hvoraf 6 skov; ejdv. 330, grv. 166); Røved Nedergd.; Astrup Højgd.; Højstrup; statens forsøgsstat. Ødum (tidl. Amdrupgd., 1492 Amdrvp; planteavlsstat., udv. 1962); Sellingd.; Selling Søndergd.; Gunderuplund; Damgd.; Tobæk ml. (1607 Thobeck mølle).

Ø. so., der sa. m. Hadbjerg so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Støvring og Galten hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Voldum so. So. udgør 4. udskrivningskr., 371. lægd og har sessionssted i Randers.

Den anselige kirke består af kor og skib samt tårn mod v. Kor og skib er fra romansk tid, opf. af små, omhyggeligt skårne frådsten på granitsokkel m. skråkant; kirken var opr. smykket m. buefrise, som er bev. på koret, mens rester deraf spores på skibets mure; i korsoklens sø.hjørne findes et udhugget mandshoved af granit. På loftet, over de sen. indføjede hvælv, ses det opr. murværk ofte lagt i »sildebensmønster«. Der er spor af romanske, nu tilmurede, vinduer, et i korgavlen, et i korgavlen, et i korets n.side, og det kan skønnes, at der har været fire i hver af skibets langsider. I korets s.side har der været en præstedør; begge skibets portaler er tilmuret, men kan spores. I den sen. middelalder er tårnet opf., og der byggedes hvælv i hele kirken, to i koret, fire i skibet. Alle n.vinduer er muret til, og kirken får kun lys fra s.siden. Tårnet, af munkesten i munkeskifte, har været højere, idet overdelen faldt ned 1734 (Pont.Atlas. IV. 419); dets underrum er i 1800t. omdannet til våbenhus m. indgang i v.siden. I det indre har den brede, runde korbue karnisformede kragsten. Nogle kalkmalede dekorationer på hvælvenes ribber blev fremdraget 1873, men er atter tildækket. Øverst på korets vægge, over de sen. indbyggede hvælv, sidder en usædvanlig velbev. række lydpotter (Aarb. 1905. 46f.); både her og i skibet ses ligeledes over hvælvene rester af en kalkmalet, romansk bort, ligesom enkelte dele af romansk tagværk er bev. i koret. – På det murede alterbord, der fortil dækkes af et renæssancepanel m. arkadefelter, står en altertavle fra 1593, ligeledes i renæssance, femdelt ved slanke, koblede balustersøjler om arkadeformede indskriftfelter (nyere maleri i midtfeltet), og hvert felt dækket af en trekantgavl; tavlen, der bagpå har indskrifter fra 1635 og 1749, er rest. 1896. Enkel, romansk font af granit. Prædikestol m. skåret årst. 1634, har hjørnesøjler m. prydbælter, i felterne evangelister; initialer for Niels Nielsen Fogh, † 1654, hvis stol, 1652, er neden for prædikestolen. Der er bev. meget af det gl. stoleværk, bl.a. herskabsstol med Niels Drostrups til Kollerup og Anna Graves våben 1671, samt stolegavle fra 1678. Epitafium af træ i barokstil over ovenn. sgpr. N. N. Fogh, † 1654, m. portrætter af afdøde og hans fam., rest. 1910.

På kgd. er bl.a. begr. landmanden og politikeren Jørgen Blach, † 1866, og politikeren P. Bjerre, † 1941.

Amdrup var en bondeby på 5 gde, som samledes af oberstløjtn. Jørgen Vind († 1712). Den ejedes sen. af forv. ved Frijsenborg Niels Nielsen Hjersing († 1713), og hans enke Cathrine Hansdatter Ovit († 1724), hvis arvinger 1725 ved auktion solgte »A. by el. gd.« (18, i alt 97 tdr. hartk.) for 5250 rdl. til kongen, som udlagde den til ryttergods, men 1766 skødede A. (21 tdr. hartk.) for 4767 rdl. til Jacob Rosborg til Haraldslund, hvis enke Christine Marie Sveistrup ejede den 1791; da var 7 tdr. hartk. lagt under Haraldslund. På gden oprettedes Ødum Landbrugsskole, til 1914 ledet af forstander J. P. Nyboe, derpå A. Jørgensen; 1918 nedlagdes skolen, og gden solgtes til brødrene Martin og Thomas Jensen, der 1948 solgte den til staten, som gjorde den til forsøgsstation.

Litt.: DStørreGde. I. 318–19.

Haraldsmark er en af byggergd. fra Haraldslund, Grundfør so. O. 1850 solgtes den (14 tdr. hartk.) til Frisch, fra hvis fallitbo den 1858 købtes for 71.000 rdl. af V. A. Sundorph, Kbh., som 1872 solgte den for 91.000 rdl. til H. C. L. Møller til Sølund († 1874). For 102.000 rdl. kom den (22 tdr. hartk.) til forp. V. Terndrup, der 1875 solgte den for 220.000 kr. til R. Dreyer, som 1879 mageskiftede den til løjtn. G. F. Weinschenck. 1883 købtes den af forv. A. Friis, 1888 (ca. 118.000 kr.) af Søren Chr. Andreas Brask († 1940), hvis søn K. B Brask 1944 overtog den.

Litt.: DStørreGde. I. 312.

Tåstrupgd. el. Blachsgd. blev 1845 sammenlagt af 4 gde (17 tdr. hartk.) af politikeren Jørgen M. Blach († 1866), den ejedes derpå af sønnen J. Mollerup Blach, fra 1892 af dennes svigersøn Niels Foghsgaard, der 1911 solgte den til svogeren Laurids Blach († 1919), hvis enke længe førte gden videre. 1955 købtes den af N. C. Mørch for 360.000 kr.

Litt.: DStørreGde. I. 316–17.

Ebbestrup fik Peder Hind i Borup 1468 ved skifte m. sin svoger Nis Prip. 1661 blev den fra kronen udlagt til Gabriel Marselis, og 1770 lå den (11 tdr. hartk.) under Clausholm. I nyere tid har den ofte skiftet ejer og tilhører siden 1953 E. Bach Andreasen.

Litt.: DStørreGde. I. 311–12.

Hr. Stig Andersen (Hvide) gav 1330 en gd. i Ulstrup og Romme mark til Essenbæk kloster.

Højstrup ejedes 1888–1910 af folketingsmand P. I. K. Bjerre.

Om landsbyen Amdrup se ovf. Okstruphus er vistnok en rest af en landsby Okstrup (1610 Obistrup), medens en landsby Ulstrup (*1330 Vistrop) ø.f. Astrup nedlagdes i 1500t. En Ulstrup Ødegård nævnes 1688.

En genforeningssten er 1920 rejst midt i Ø. by i hj. af den gl. præstegårdshave.

Skove: N. i so. ligger Ulstrup Buske. Heri indgår bl.a. Astrup Højgård skov, 18 ha, hvoraf løvtræ 10 og nåletræ 8 ha. Andre skove tilh. gde som Haraldsmark (7 ha) og Ebbestrupgård (6 ha).

Det eneste fredede oldtidsminde er den ret anselige Store Lynghøj nv.f. Selling. – Sløjfet el. ødelagt: 56 høje, mest under Langskov, Gunderuplund, Røved, Selling og Tåstrup. – Ældre romertids lerkargrave kendes fra Ødum mark.

Litt.: P. Christensen. Degnen Anders Værn i Ø., AarbRanders. 1909. 101–21.