(Trige-Ø. kom.) omgives af Århus kbst. (Lisbjerg so.), Hasle hrd. (Kasted so.) samt Søften og Trige so. Det ujævnt bakkede terræn når længst i v., 84 m (Ravnebjerg), og har især mod n. noget sandede jorder, hidr. fra afsmeltningen fra den østjy. isrand, der forløb fra n. til s. gennem den vestl. del af so. Længst i ø. går hovedvej A 10 (E 3).
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1960: 435 ha. Befolkning 26/9 1960: 235 indb. fordelt på 65 husstande (1801: 131 1850: 210, 1901: 279, 1930: 229, 1955: 247).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I so. byen: Ølsted (*1284 Ølstath; u. 1796) m. kirke, forsamlingshus (bygget sa. m. brugsforeningen), sportspl. og gartneri (ved hovedvejen). – Saml. af gde og hse: Knoldene (Ølsted Knolde).
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Ø. so., der sa. m. Trige so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Sabro, V. Lisbjerg og Framlev hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Grundfør so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 270. lægd og har sessionssted i Århus.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Den lille kirke er stærkt præget af et par ombygn. i 1800t., men dens romanske kerne er dog bev., bestående af kor m. flad altervæg og skib, opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. De to døre er begge tilmuret; den nordl. skimtes, den sydl. er synlig som ydre niche, helt uden smykke. Skibets ø.gavl, der ses urørt fra kirkeloftet, er helt romansk, mens korets gavltrekant er fornyet. I korets mure ses to tilmurede romanske vinduer, på n.- og ø.muren. Kirken er sen., uvist hvornår, udv. m. et våbenhus af bindingsværk og et smalt v.tårn, begge nedrevet 1891, da et nyt tårn m. forhal blev opf. foran v.gavlen, af røde sten i romaniserende stilformer og skiferdækket spir efter tegn. af arkt. Frimodt Clausen. Kirkens indre er ligeledes præget af omdannelser i 1800t.: stoleværk i gotisk stil, prædikestolen fra 1875, glittede vægge og gipsloft. Den romanske korbue er bev., men overhvidtet. Altertavlen skal være fra 1725, men har dog ældre former: sidevinger og søjler som ramme om et storfelt, hvori er indsat et nyere maleri (Gethsemane). Enkel font af granit. I tårnrummet mindetavle over krigsråd Niels Langballe, måler og vejer i Århus, † 1752, m. to hustruer og den anden hustrus tredie mand, prof. Jens Worm, rektor i Århus, † 1790, opsat af denne; under gulvet en gravhvælving m. deres kister. Kirken har fået el-varme 1955 og nyt orgel 1960. På kgd. et nyt ligkapel.
Jan Steenberg dr. phil.
På kgd. er bl.a. begr. rektoren og leksikografen Jens Worm, † 1790.
Gudrun Ebbesen frue, cand. mag.
Jakob Bjergs enke Kristine solgte 1284 Århus domkapitel 40 mark penge jord i Ølsted; kapitlet ejede endnu 1648 7 af Ø.s 12 gde.
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.
Fredede oldtidsminder: En høj v.f. Ølsted. – Sløjfet el. ødelagt: En dysse s.f. byen og 15 høje, hvoraf flere har givet bronzealders gravfund. – En enkelt lerkargrav fra ældre romertid kendes også fra so.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.