Ønslev sogn

(Ø.-Eskilstrup kom.) omgives af Eskilstrup og Tingsted so., Sønder hrd. (Nykøbing kbst.), Guldborg sund, Stadager og Brarup so. I so. en enklave af Stadager. På Guldborgsundkysten, hvor Klodskov Nakke skyder mod v., veksler lave klinter med flade strandsletter. Det indre er et lavt, småbølget land med megen skov, eng og mose. Afvandingen sker gennem regulerede vandløb forsynet med sluser ved udløbet i Guldborg sund, fx. ved Strandhuse og ved Klodskov nor, sidstn. tillige med en pumpestat. Morænejorderne er de fleste steder fede og frugtbare, men hist og her noget vandlidende. I so. ligger Hestehave, Ny Kirstineberg Storskov, Overdrevsskov, Boderup skov og Bodehave. Med h. t. bebyggelsen præges de nordl. dele af de gl. landsbyer, mens storbesiddelserne dominerer mod s. Gennem so. går hovedvej 2 samt (helt i ø.) jernbanen Kbh.-Gedser.

Areal i alt 1950: 2210 ha. Befolkning 7/11 1950: 975 indb. fordelt på 261 husstande. (1801: 451, 1850: 731, 1901: 1077, 1930: 1057).

I sognet den enligtliggende Ønslev kirke og byerne: Ønslev (*1231 Øthænslef, *o. 1250 Ønislef; u. 1800) m. præstegd., skole (udv. 1924), bibl. (Biblioteksforeningen for Ø.-E., opret. 1921, 4500 bd., lejet lokale i Eskilstrup og i Ønslev og Klodskov skoler), kro, ml., andelsmejeri (Fælleshåb, opf. 1886, udv. 1922 og 1936), bryggeri og telf.central; Klodskov (*1432 Klogskou, 1473 Klaskowgh; u. efter 1808) m. skole (opf. 1890); Byskov (*1436 Byskoff; u. ml. 1808–15). – Saml. af gde og hse: Strandhuse; Froense Huse; Lindstål; Lille Byskov; Torebro Huse, s. 953 en del i Eskilstrup so. – Gårde: Pandebjerg, hovedsæde for de Tesdorpf’ske godser på Falster (i alt 243 tdr. hartk., 1440 ha, hvoraf 190 skov; ejdsk. 3628, grv. 2298, heraf under Pandebjerg 27,9 tdr. hartk., 169 ha; ejdsk. 485, grv. 262 og under hovedgd. Ny Kirstineberg 75 tdr. hartk., 379 ha; ejdsk. 1290, grv. 834); Boderupgd. (*o. 1250 Bodethorp; 42,2 tdr. hartk., 183 ha, hvoraf 15 skov; ejdsk. 540, grv. 366); Klodskovgd. (m. en mindre gd. 24,6 tdr. hartk., 124 ha; ejdsk. 412, grv. 239); Skovbjerggd. (13 tdr. hartk., 63 ha; ejdsk. 212, grv. 125).

Ø. so., der sa.m. Eskilstrup so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Nykøbing og hører under de sa. kr. som Maglebrænde so., dog under 25. skattekr. (Sakskøbing). So. udgør 2. udskrivningskr., 196. lægd og har sessionssted i Nykøbing.

Kirken er en hvidkalket munkestensbygn. bestående af senromansk kor og skib, gotisk tårn i v. og våbenhus i s. Koret har opr., skråtstillede hjørnepiller og skråkantsokkel, skibet sokkel m. afrunding og skråkant. Af de spidsbuede, falsede døre, hvis fremspring har spidsbueblændinger, er den ndr. tilmuret, den sdr. omdannet. I korets ø.gavl et trekoblet, spidsbuet, nu blændet vindue, i dets n.mur et tilmuret. Korets ø.gavl har smukke spidsbueblændinger, skibets v.gavls øverste del er siksakmuret under en korsblænding. I gotisk tid fik koret et krydshvælv, i 1700t. forhøjedes våbenhuset. Skib og tårnrum har bjælkeloft, n.sidens tag er hængt m. munketegl. – Opr., muret alterbord dækket af panel m. malede stofmønstre, if. en malet, lat. indskr. opsat 1603 til minde om Regisse, sgpr. Lauritz Jørgensens (anden) hustru. Enkel højrenæssance altertavle o. 1620 m. indsat maleri: Kristus m. en kalk, vist fra 1858. Alterstager o. 1675, svarende til Vester Ulslevs. Alterskranke 1715. Gotlandsk kalkstensfont o. 1300 m. arkader (Mackeprang. D. 386); sydty. dåbsfad o. 1575 og tinfad, skænket 1685. Højrenæssance prædikestol o. 1610, opr. anbragt som lektoriestol over korbuen, m. hjørnesøjler og i arkaderne opr. malerier af Kristus og evangelisterne. Lukkede stolestader o. 1610 m. smuk, opr. staffering og malerier af dyder og sanser, rest. 1949. Dørfløj 1606 i Stiftsmus. Lysekrone fra 1700t. Klokker 1795 (D. G. Herbst) og 1814 (I. G. Ritzmann). – Mindetavle af marmor over sgpr. Peder Dalhoff, † 1827, i korets n.væg. Gravsten m. figur over sgpr. Lauritz Jørgensen, † 1609, og hans tre hustruer Gertrud, Regisse og Karen, op ad korets n.væg. Under alteret har været en muret begr. indrettet 1717 af sgpr. Mogens Knudsen Hosum.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 1282–96.

På kgd. er begr. landmanden Ad. Tesdorpf, † 1929.

Ny Kirstineberg udskiltes 1863 fra (Gl.) Kirstineberg gods og arvedes af T. Ø. Hillerups søn, marincløjtn., sen. hofjægerm. S. C. H. († 1908). Derefter erhvervedes den for 700.000 kr. af hofjægerm., sen. kmh. Adolf V. Tesdorpf († 1929), hvis enke Agnete T., f. Brun, derefter ejede den til 1948; nuv. ejer sønnen A. V. T.

Litt.: Se Gl. Kirstineberg (s. 958).

Hovedbygn. er et enetages rødstenshus, skifertækket, m. højtopbyggede gavle, der er smykket m. rundbuefriser og renæssanceforsiringer, opf. 1876 af arkt. Henning Aug. Klein.

Litt.: DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 115–19.

Gden Pandebjerg er opret. 1847 af cand. phil. P. Estrup til Kirstineberg af en del overdrevsjorder samt en skovridergd.s jorder og solgtes 1854 fra Kirstineberg gods til H. Wilhjelm. Sen. købtes den af gehejmekonferensråd Edw. Tesdorpf († 1889), hvis søn hofjægerm. A. V. T. ejede den til sin død 1929, hvorefter den overtoges af hans enke Agnete T., f. Brun; nuv. ejer sønnen A. V. T.

Hovedbygn. er opf. o. 1900 af arkt. H. C. Glahn. Den er formet som et n.-s.gående tostokværks hus m. tværfløj ved s.gavlen og et par østl. udløberfløje samt lille spirprydet tårn; stilen er den tidl. renæssance, omtr. som Borreby, m. rundbuefriser i stokværksdelingerne og høje, glatte gavlkamme.

Boderup var opr. en lille landsby m. 4 gde, men 1768 fik overførster Anthon Fr. Schäffer af kronen skøde på dem alle 4 (ca. 16 tdr. hartk.) for 2236 rdl., og de blev slået sammen til en ufri hovedgd., som S. 1770 solgte til amtsforv. Johs. B. Monradt. 1776–99 ejedes gden, der synes drevet som to, af Henrik Toxværd. Derefter ejedes den af Jens Fr. Holm, indtil han i s. 954 slutn. af 1820erne kom i økonomiske vanskeligheder. 1831 købtes den på auktion af Jørgen Nissen, der ejede den til sin død 1840. Hans enke solgte den 1854 til Wilhelm Schulz for 40.000 rdl. 1874 købtes den af hofjægerm. O. Brun, der 1900 for 250.000 kr. solgte den til hofjægerm. A. V. Tesdorpf († 1929), hvis dødsbo 1934 solgte den til H. P. Larsen, som 1948 overdrog den til H. C. Svan.

Ved Bodehave skov lå i nærheden af Nørre hrd.s rettersted fra 1776 Galgekroen (priv. af 17/12 1776, se AarbLollF. 1949–51. 137); privilegiet flyttedes til den 1863 opf. Højmølle kro, og den gl. galgekro nedbrændte 1890 (jf. L. Larsen Eske i AarbLollF. 1952–54. 219–24).

I Falsterlisten (o. 1250) i ValdJb. nævnes kun Ønslev by med 4 bol og 192 ørtug skyldjord, hvoraf kongen ejer de 90 ørtug, Gnemær Pætersun (jf. Stadager so.) 10 ørtug og Styrgær og Woghæn hver 6. Byskov og Klodskov nævnes ikke i listen, de er antagelig anlagt senere, medens Boderup nævnes under Eskilstrup so. (se ndf.).

Skove: Den største skov (160 ha) er Ny Kirstineberg Storskov (ejer: A. Tesdorpf, Gedsergd.). Den har flg. træartsfordeling: bøg 78 ha, eg 18 ha, andet løvtræ 8 ha og nåletræ 51 ha. Et mindre plantageanlæg (5 ha) er fornylig etableret s.f. Storskoven ved Guldborg sund. Terrænet er overvejende fladt. Undergrunden varierer fra sandblandet ler til stift ler, og der findes lavninger m. dynd og tørv. Vækstbetingelserne er i øvrigt gode for vore alm. træarter. Overdrevsskoven (44 ha) og Hestehaven (48 ha) tilhører Vennerslund gods, mens de mindre skove, Bodehave og Ludvigslund (i alt 15 ha, hvoraf bøg 13, andet løvtræ 1 og nåletræ 1) hører under Boderupgd.

Fredede oldtidsminder: På Ø. mark mod n. en jættestue, hvis kammer er bygget af 8 bæresten; kun 1 dæksten bevaret. I præstegårdshaven og i Højmølle krohave hver en høj. I øvrigt ligger de fleste af sognets mange høje i skovene vestligt i so.: I Overdrevsskoven på en højderyg en række på 7 småhøje og andetsteds i skoven 4 små høje. I Ny Kirstineberg Storskov findes vestligt i skoven en gruppe på 51 høje, hvoraf 6 er middelstore, resten små; dernæst en bautasten; lidt nordligere 7 småhøje, spredt ligger 2 høje, og endelig er der nordøstligt i skoven den anselige langhøj Svenshøj og 2 småhøje. På Ny Kirstinebergs mark ligger 5 mindre høje, de 4 i en lille lund. – Sløjfet: Under Ø. 2 høje, under Klodskov en stengrav og 7 høje, på Ny Kirstineberg mark 14 høje, i Overdrevsskoven 5 og i Storskoven 2 småhøje.

På en mark under Ny Kirstineberg fandtes 1868 under pløjning en lerpotte m. 4411 mønter fra Erik Mændved og Christoffer II, antagelig gemt ca. 1326.

I Ønslev so. fødtes 1800 kunsthåndværkeren J. Dalhoff, 1862 kemikeren H. Schjerning.

Forf. Johannes Fibiger var sgpr. i Ø.-Eskilstrup 1881–95; hans plejesøn Karl Gjellerup har til sin roman »Møllen« (1896) lånt navnet Højmøllen fra den 1920 nedlagte stubml. af dette navn i so. (mens forstudierne foregik på Lundby ml., Brarup so.).

Litt.: Helene Strange. Provst Dorph og Sophie Fuchs, AarbLollF. 1920. 105–13. L. Larsen Eske. Af Ønslev-Eskilstrups Sogneforstanderskabs ældste Protokol (1841–64), smst. 1946–48. 223–42.