Øster Egede sogn

(Ø. E. kom.) omgives af Karise, Fakse, Kongsted og Sdr. Dalby so. I Sdr. Dalby ligger en lidt større enklave (Monsholt) og to ganske små, mens en anden større ligger på grænsen mellem Fakse og Kongsted so. Landskabet viser en bølget moræneflade, hvori enkeltbakkernes retning tyder på en isbevægelse fra sø. gennem Fakse bugt. Til de højeste punkter hører Horsebanke (43 m) og et punkt på 49 m, antagelig en ås ligesom højderne ved Ås i n. Sidstnævnte fortsætter ind i Dalby so. Bortset fra s. 222 smeltevandssandet i disse små åse består overfladen af en frugtbar, leret moræne, hvis bebyggelse er karakteriseret ved smålandsbyer og en enkelt storgård, Jomfruens Egede. So. er også rigt på skov (en del af Skov (en del af Skovvænge, Hundemose skov, Hulket, Kirkeskov, Gl. Dyrehave og Løkketykke samt i enklaverne Monsholt, Højskov og Mølleskov.

Areal i alt 1950: 1123 ha. Befolkning 7/11 1950: 268 indb. fordelt på 78 husstande. (1801: 233, 1850: 304, 1901: 365, 1930: 290). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 201 levede af landbrug m.v., 17 af håndværk og industri, 4 af handel og omsætning, 6 af transportvirksomhed, 3 af administration og liberale erhverv og 29 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 14 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet Øster Egede kirke (o. 1370 Eghethæ, 1560 Egedeøstre) og byerne: Atterup (1423 Attorp; u. 1830) m. skole (opf. 1930, arkt. O. Langballe) og ml. (elektr.); en del af Ås (*1248 Aas; u. 1799) og Viverup (1423 Wy[u]orp, 1469 Viberop), resten i Sdr. Dalby so. – Saml. af gde og hse: Hejede (1423 Heythæ; omsk. 1832) m. svineavlscenter; Atterup Overdrev m. forsamlingshus (opf. 1905); Piphuse. – Gårde: Hovedgd. Jomfruens Egede (1354 Ekete, 1688 Jomfruens Eiede), under Lystrup (87,7 tdr. hartk., 438 ha; ejdsk. 920, grv. 683); Nyrupgd. (1337 Nydorp), under Lystrup (14,7 tdr. hartk., 78 ha; ejdsk. 190, grv. 103).

Ø. E. so., der udgør een sognekom. og sa. m. Ulse so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Spjellerup so., dog under amtets 3. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 105. lægd og har sessionssted i Fakse.

Den hvidkalkede, teglhængte kirke ligger tæt ved Jomfruens Egede, hvis borgegård er adskilt fra kirkegården ved en høj mur af faksekalk med nyklassisk portal fra o. 1800; portalen og kirketårnet flugter m. hinanden i gårdens længdeakse. Som kirken nu står, er den et langhusanlæg fra beg. af 1600t., men m. et tårn, hvis 3 underste stokv. samt tilstødende rester af en v.gavl stammer fra romansk tid, opf. af faksekalk; i tårnets 2. og 3. stokv. findes opr., rundbuede glugger; om den opr. øvre afslutning vides intet. I sengotisk tid blev nedre tårnrum overhvælvet og et 4. stokv. opf. Et ligeledes sengotisk n.kapel opførtes tæt ved v.gavlen, heraf er endnu ø.muren bev.; mul. var det et dåbskapel, der i slutn. af 1500t. omdannedes til et større gravkapel, if. indskr. over v.døren opf. 1579 af hr. Hans Billes døtre Ermegaard og Birgitte; kapellet har ejendommelig fladbuefrise, mens gavlfeltet har mistet sine opr. afdækninger; 1726 tvedeltes rummet ved en spærremur m. portal i barokstil. Våbenhuset mod s., ligeledes fra 1500t., er lagt så langt mod v., at dets v.mur danner en kompakt støttepille ved tårnets s.mur; dets ydre mure er ommuret m. små moderne sten. Det nuv. langhus, der har afløst en opr. romansk bygn., er if. murankre på ø.gavlen opf. 1608 og fremtræder m. sine 3 indre krydshvælvinger og ydre stræbepiller som en sengotisk bygn. – Altertavlen er et Næstved-arb. fra 1614 m. en stærkt udtunget kassetteværksramme om et sen. maleri i storfeltet, Kristus i Emaus, malet af F. L. Storch. Af en sengotisk altertavle er bev. 2 figurer, en bisp og Skt. Laurentius. Et korbuekrucifiks er nu i Nationalmuseet, men dets 2 sidefigurer er stadig i kirken. Fonten af granit er en romansk, tøndeformet kumme på moderne fod. Prædikestolen fra 1616 er fra sa. værksted som altertavlen og har ligesom denne stærkt udformet kassetteværk; i dens ene hjørne er anbragt en lysearm fra o. 1625. Et par store figursten over medl. af Billeslægten lå tidl. i n.kapellet; stenen over Hans Bille, † 1542, og hustru, Inger Rønnov, (CAJensen. Gr. nr. 232. T. 36), † 1558, er nu opsat i skibets n.væg; stenen over deres døtre, jomfruerne Ermegaard og Birgitte, begge † 1587, er nu opsat i våbenhusets ø.væg; begge sten er typiske arbejder af det kendte Roskildeværksted (CAJensen. Gr. nr. 370, T. 60). De tidl. i kapellet stående kister, hvori lå medl. af fam. Poulsen og Holstein-Rathlou til Jomfruens Egede, er nu nedgravet på kgd., og kistepladerne derfra er opsatte på tavler og ophængt i kirken (jf. Kongsted kirke). – I kirken har der i middelalderen været et Helligtrefoldighedsalter, nævnt i et testamente fra 1502; mul. er det dette, der endnu s. 223 efter reformationen var et søgt valfartssted under navnet Egedes Trefoldighed, og som antages at have stået i n.kapellet.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 563–73.

På kgd. er begr. Chr. greve Moltke, † 1918, og hans søn Aage greve Moltke, † 1943.

Jomfruens Egede, opr. Egede, nævnes allr. i 1300t. som en hovedgd., hvortil hr. Offe Pedersen Neb († tidligst 1360) 1346–55 skrev sig, ligesom hans sønner: hr. Peder Offesen († senest 1391) 1389, hr. Johannes Offesen 1382 og væbn. Niels Offesen 1387. Af disse har vist hr. Peder været den egl. ejer af gden; hans enke Ingeborg Nielsdatter (Panter) († efter 15/12 1411) bragte i sit 2. ægteskab E. til rigsråden hr. Anders Jakobsen Lunge († senest 2/6 1429), der 1423 efter nyt ægteskab (før 5/5 1416) med Eline Evertsdatter Moltke gav denne livsbrev på E., hvorom det dog efter hans død – if. Lisbet Bryske – kom til arvetrætte m. hans søskende. Eline indgik nyt ægteskab med hr. Fr. Wardenberg til Viksø og levede endnu 1459 på E. Efter hendes død tilfaldt gden ovenn. Anders Jakobsens broderdatter Sidsel Ovesdatter Lunge, der o. 1440 havde ægtet rigsråden hr. Torbern Bille til Allindemagle m.m. († 1465) og overlevende ham i henved 40 år tjente som hofmesterinde hos dronn. Christine. Fru Sidsel fik E. ved samfrændeskifte 1469; efter hendes død 1503 deltes hendes gods ml. arvingerne, så at sønnesønnen hr. Hans Bille (søn af den 1494 afdøde Bent B.) efterhånden kunne overtage E. Han sluttede sig under grevefejden til grev Christoffer, og efter Chr. III.s sejr blev hans len og hans private godser frataget ham. Sivert Grubbe til Lystrup († 1559) fik således følgebrev på E., der dog snart må være tilbageleveret til dens ejer. Hans Bille døde 1542, hans enke Inger Corfitzdatter Ronnow 1548. E. deltes derefter i 2 parter, hvoraf den ene tilfaldt sønnen Bent Hansen Bille (levede endnu 1557) og formentlig også dennes broder Torbern Hansen B. († efter 1580), den anden de to døtre Ermegaard og Birgitte B., der begge døde 1587 og som arving havde broderdatteren, den ligeledes ugifte Ingeborg B. († 1608). Efter disse 3 ugifte jomfruer fik gden sit nuværende navn (opr. »Jomfruernes Egede«). s. 224 – Hans Billes sønner derimod solgte deres del af E. til den indvandrede tyske, 1547 naturaliserede adelsmand Hans Barnekow († 1559); hans enke Mette Oxe besad så denne del af E. til sin død 1582, hvorefter den gik i arv til sønnen Johan Barnekow til Birkholm m.v., († 1603), o. 1610 var der strid ml. Christen Barnekow til Birkholm som værge for hans ovenn. broder Johans to døtre og disses moder fru Anne Pedersdatter Bille (Kanc.Br.).

Gården må snart efter være blevet samlet, vist af hr. Tage Andersen Thott († 1643), der i hvert fald allr. 1622 – og if. oplysninger om den nedrevne v.fløj (se ndf.) allr. 1620 – må have ejet E., som han 1631 skødede til hr. Jens Sparre til Sparresholm († 1632). Dennes enke fru Sidsel Nielsdatter Parsberg († 1640) fik 1635 kgl. låsebrev på, at hun med rette ejede E. hovedgd. Efter hendes død tilfaldt E. sønnen Chr. Sparre til Sparresholm († ugift 1658), men datteren Susanne Sparre († 1650) skrev sig også til E., hvor hendes datter (i ægteskab med Erik Kaas (med Sparren) til Restrup († 1669)) Sidsel Kaas var født. Sidstn. († 1667) arvede E. og bragte den ved ægteskab 1662 til overjægermester Vincents Joachim Hahn († 1680); han var en energisk godssamler og øgede E.s tilliggende bøndergods, ligesom han 1674 fik kgl. bev. til at lægge ca. 70 tdr. hartk. i den afbrudte by E., hvori der endnu 1651 var 2 helgde og 11 gårdsæder, og som siden svenskekrigenes ødelæggelser faktisk havde været dyrket som hovedgdsjord, under E. hovedgdstakst. Samtidig fik Hahn birkeret til E. med alt gods og alle bønder og tjenere, der da el. sen. blev lagt under gden. Allr. 1674 afstod Hahn dog godset til Chr. V.s elskerinde Sophie Amalie Moth (fra 1677 grevinde af Samsø), som efter kongens død 1699 levede tilbagetrukket på E. (1688: 98 tdr. hartk. med 353,6 tdr. land under plov) til sin død 1719. Godset tilfaldt derefter sønnen generaladmiral Ulrik Chr. Gyldenløve († 1719), og hans arvinger solgte det (hovedgdstakst 153, bøndergods 409 tdr. hartk.) 1721 på auktion for 29.130 rdl. kr. til søkapt. Nic. Espen Poulsen († 1735), hvis enke Anna Dorthea Meller 1740 skødede E. for 32.600 rdl. (12.000 i kr. og 20.600 i kur.) til oberstløjtn. Claus Bendix Beenfeldt til Lystrup († 1756). Han skødede 1751 godset (128 tdr. hartk., bøndergods 305 tdr. hartk.) for 30.000 rdl. (12.000 i kr., 18.000 i kur.) til svigersønnen kancelliråd Thomas Holmsted Hielmskiold († 1773), hvis enke Christine Ulrikke Beenfeldt († 1781) 1776 bragte E. til sin 2. mand konferensråd Niels Rosenkrantz von Holstein-Rathlou († 1786), der også ejede Lindersvold (s.d.). Derefter gik de to gde over til sønnen gehejmeråd Chr. Fr. v. Holstein-Rathlou, efter hvis død 1828 E. i 1831 (priv. hartk. 98 tdr. og bøndergods 300 7/8 tdr. hartk.) for 140.000 rdl. købtes af Adam Wilhelm greve Moltke til Bregentved († 1864), som 1859 overlod den til sin yngre søn den sen. politiker Christian Henrik Carl greve Moltke († 1918), der også ejede Lystrup. Hans søn Aage greve Moltke besad derefter begge gde til sin død 1943. Den nuv. ejer er fhv. kontorchef i udenrigsministeriet Ivar greve Moltke. – Godsark. LAS.

Litt.: L. Bobé, G. Graae og Fr. Jürgensen West. Danske Len. 1916. 248. AarbPræstø. 1921. 43–54; 1924. 109–14. Vilh. Lorenzen i DSlHerreg. II. 1943. 85–90. DLandbr. II. 1930. 674–76.

Jomfruens Egede tilhører den kategori af herregårde, der er opstået ved at en af gårdene i en landsby har opslugt de øvrige. Tilbage ligger nu kun kirken og herregården, her endog så nært sammenknyttet, at kgd. udgør en del af herregårdsparken og kirkens midterlinie er symmetriakse for de to parallellfløje, hvoraf komplekset nu består. I s.fløjen findes rester af munkestensmure fra et middelald. hus opf. af Hans Bille i beg. af 1500t. Det var et enkelt hus, som p.gr.af den høje beliggenhed aldrig blev omgivet af grave, i modsætning til de fleste øvr. borge fra den tid. O. 1620 føjede Tage Andersen Thott i v. en længe til vinkelret på huset, og endelig har Chr. Sparre formentlig 1636 opf. endnu en fløj mod n., som endnu står. om end denne såvel som det hele anlæg har undergået betydelige ændringer under arkt. C. F. Harsdorffs rest. af gården 1797. N.fløjen, som på 1. sal rummede en vældig riddersal, er nu delt ved en indskudt etageadskillelse og v.fløjen nedrevet, således at gården nu ligger åben ud mod ladegården. S.fløjen blev forlænget til sa. længde som n.fløjen og anlægget fik karakter af et parallelanlæg, hvor fløjene blev forbundet med kirkegårdsmurene i ø. Begge fløjene er pudsede, tagene afvalmede, og s.fløjen, beboelsesfløjen, fik midterpartiet fremhævet ved en midtrisalit med fronton og en høj stentrappe, der fører op til hovedindgangen, som har en stor vestibule indenfor. På begge sider af midtpartiet er der 2 å la grecque-borter ml. vinduerne, façadernes eneste udsmykning. Denne fløj fik en tilbygning mod s. ud i haven, hvortil der blev adgang gennem den store vestibule. Denne nybygn.s tagkonstruktion består af mange forsk. tagflader i forsk. højde. I det indre blev alt indrettet efter ren klassicistisk smag med paneler, lofter og vægdekorationer, hvoraf en del endnu er bevaret.

I Ås lå i middelalderen formentlig to sædegde. Den ene tilhørte landsdommer i Sjælland Jens Gyrstinge († 1419), der allr. 1378 skrev sig til den. Hans søn Anders Jensen, der også var landsdommer i Sjælland, arvede gden og omtales til Ås 1420–21, men levede endnu 1449, enken Marine Nielsdatter af Torup 1454. 1458 nævnes en Per Laale af Ås, 1461–81 Jep Laale til Ås, 1490 Birgitte Andersdatter, Jep Laales efterleverske i Ås; hun er mul. en datter af ovenn. Anders Jensen (Gyrstinge), men henføres også til slægten Jernskæg. – Den anden sædegd. i Ås tilhørte og beboedes i slutn. af 1300t. af fru Kirstine, Olaf Skyttes husfrue af Ås, men kom ved arv til Jens Poulsen (Jernskæg) af Frøslev, der 1403 solgte denne gd. m.a. gods til hr. Anders Jakobsen Lunge († senest 2/6 1429). – Sen. kom Ås el. dele deraf til Sorø kloster, der ved 1500t.s midte pantsatte Ås (med 132 tdr. landgildehartk.) til Knud Rud († 1554) for 1000 dlr.; godset indløstes 1557 fra hans arvinger, men overdroges straks som pant til Hans Hobe, der havde godset til 1566 (jf. Sorø. Klosteret. Skolen. Akademiet gennem Tiderne. I. 1923. 129).

I Atterup lå i middelalderen en væbnergd., som væbn. Oluf Tygesen, kaldet Lunge, 1397 skrev sig til; han omtales endnu 1400, men var da vist død.

Nyrupgård nævnes allr. i 1300t.; Oluf Pedersen af slægten Godov skrev sig 1337 dertil; han levede endnu 1377, men var 1387 død. Gden kom vel efter hans enke Sophie Pedersdatter (Panter)’s død – tidligst 1389 – til sønnen Jes Olufsen, hvis søn Jes Jensen (også kaldet Jes Olufsen), der nævnes 1417–50, skrev sig både til N. og til Hessel (Sdr. Dyrs hrd.); han pantsatte N. for 1000 mark til sin ægtefælle fru Mette Christiernsdatter, der først havde været g.m. hr. Oluf Axelsen (Gøye) til Krenkerup på Lolland († før 5/4 1417), som vederlag, fordi han – før 1427 – havde solgt hendes part i Krenkerup. Hun overlevede en kort tid Jes Olufsen og døde på N., som hans arvinger derefter solgte til hr. Oluf Axelsen (Thott) til Vallø († 1464), der videresolgte gden til hr. Stig Olsen (Krognos) til Krapperup og Bollerup († senest 9/10 1461). Sidstn.s datter Magdalene var g.m. rigsråden hr. Bent Bille, der 1491 på skiftet efter svigerfaderen fik udlagt N., som da var beboet af en bonde, og Nyrup mølle på sin datters vegne; efter hendes død arvede hr. Bent N. – Nyrup var 1688 en enestegård, der m. sine ca. 11 tdr. hartk. og 45,7 tdr. land dyrket areal hørte under Jomfruens Egede.

Voldstedet af den gl. Nyrupgård ligger i det østl. skovbryn v.f. den nuv. gd. Anlægget består nu af en nærmest rektangulær plads m. længderetning i n.-s., ca. 27 m lang og 11–14 m bred. Mod ø. afgrænses det af et skovdige ud mod markerne. Om voldstedet har strakt sig herud lader sig ikke afgøre. Det har ikke været omgivet af grave. Tomtens mindre nordl. del optages af en ophøjet plads, der i en vinkel følger begrænsningen mod n. og ø., medens den større, sydl. del udgøres af en af ophøjede fundamentrester indrammet lavere plads, (ca. 1,75 m lavere end den nordl. del). Hvorledes anlægget skal forstås, er ikke umiddelbart indlysende. De bev. fundamenter består af flere skifter svære kampesten uden mørtel.

Ved Limovnshuset har der været kalkovn og sen. et teglværk.

Skove: Henved 1/3 af so. er dækket m. skov. I en nordl. enklave ligger Monsholt (29 ha), der ligesom en mindre del af Skovvænget (ca. 18 ha) hører til Bregentved. De øvr. skove, der alle hører under Lystrup og Jomfruens Egede, er: Hundemose skov (173 ha) m. den sydl. udløber Askevænget står på fladt terræn m. stærkt leret jordbund, ofte m. god muld. Bøg er hovedtræarten, og den stammer ikke sjældent fra oldenåret 1869. Løkketykke og Gamle Dyrehave (59 ha) hvoraf førstnævnte har fladt terræn overvejende m. nåletræ, mens sidstnævnte derimod er temmelig bakket og overvejende bevokset m. løvtræ. Kirkeskov (70 ha) har fladt el. svagt bølget terræn og en jordbund af lettere beskaffenhed. Bøg er hovedtræarten, men dens udvikling er ikke god. Endelig er der Hulket (23 ha), hvor man især mærker de gode jordbundsforhold. – Tæt op til hegnet omkr. Jomfruens Egedes have ved Faksevej står et ikke særligt højt, men kæmpemæssigt egetræ med en ca. 6,5 m tyk stamme ca. 1 m fra jorden.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men i Monsholt skov har der været en langdysse og ved Nyrupgård et andet stenalder-mindesmærke.

Ø. og V. Egede so. var sammenlagt fra 1671 til 1849, da Ø. Egede blev anneks til Ulse.

Ved Jomfruens Egede er rejst en mindesten for skovløber K. V. Nielsen, der 14/11 1927 blev dræbt af en krybskytte.

På Jomfruens Egede fødtes 1556 Christian Barnekow.

Litt.: AarbPræstø. 1917. 52–71.