Præstø landdistrikt

(P. l. kom.) omgives af Præstø kbst., Beldringe og Skibinge so., Præstø kbst.s nordl. område samt Præstø bugt, langs hvilken der findes enge. Jorderne er lermuldede og af god beskaffenhed og stiger temmelig stærkt mod v. (Antonihøj 25 m). Nordligst ved bugten ligger Hollænderskov. Gennem distriktet går landevejen Næstved-Præstø, der krydser Fakse-Præstø-Kalvehave landevej, samt Næstved-Præstø-Mernbanen.

Areal i alt 1950: 354 ha. Befolkning 7/11 1950: 238 indb. fordelt på 74 husstande. (1801: 131, 1850: 156, 1901: 193, 1930: 224). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 87 levede af landbrug m.v., 88 af håndværk og industri, 29 af handel og omsætning, s. 301 16 af transportvirksomhed, 3 af administration og liberale erhverv og 20 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 1 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet de bymæssige bebyggelser Rødeled, Ny Esbjerg og Nysøhuse (forstad til Præstø) m. i alt 1950: 147 indb. fordelt på 52 husstande. Fordelingen efter erhverv var 1940 flg.: 18 levede af landbrug m.v., 81 af håndværk og industri, 28 af handel og omsætning, 16 af transportvirksomhed, 2 af administration og liberale erhverv og 18 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 1 ikke havde givet oplysning om erhverv. – En del af Præstø Overdrev (resten i Præstø kbst.s nordl. område). Missionshuset »Emaus«. – Faksinge holdeplads ligger i so. – Gårde: Hovedgd. Nysø, hovedsæde i det tidl. baroni Stampenborg (i alt 121,3 tdr. hartk., 1172 ha, hvoraf 672 skov; ejdsk. 2113, grv. 1236; heraf under hovedgd. 35,8 tdr. hartk., 187 ha; ejdsk. 560, grv. 306).

Præstø landdistrikt, der udgør een sognekom., sa.m. Præstø kbst. eet so. og sa.m. Præstø kbst. og Skibinge so. eet pastorat, har tingsted i Præstø og hører under 23. retskr. (Præstø kbst. og Vordingborg nordre birk), 16. politikr. (Præstø). Næstved amtstuedistrikt m. amtstue i Næstved, Sydsjællands lægekr. (Vordingborg), 19. skattekr. (Præstø), 17. skyldkr. (Præstø amtr.kr.) og amtets 2. folketingsvalgkr. So. udgør sa.m. Skibinge so. 2. udskrivningskr., 148. lægd og har sessionssted i Præstø.

De bymæssige bebyggelser udgør sa.m. Præstø kbst. og en mindre del af Skibinge so. 62. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 16. politikr. (Præstø).

Nysø blev opret. 1673 m. 20 tdr. hartk. fri hovedgårdstakst af Jens Lauridsen, »Pensionarius over Vordingborg Amt«, der 1662–64 havde haft amtet i forpagtning af Ulrik Fr. Gyldenløve, mens denne opholdt sig i udlandet, og under den efterflg. amtmand, Christoffer Parsberg, vedblev J. L. at forestå amtets administration indtil 1670. På dette tidspunkt stod han m. betydelige fordringer på kronen, for hvilke han fik Lekkende og Beldringe, som han havde haft i forpagtning siden 1662, fritaget for afgifter i 5 år. 1670 erhvervede han en del krongods ved Præstø, deribl. nogle af byjorderne, 10 gde i Skibinge, Tubæk ml. samt den s.k. »Klosterhave«. Denne have var gl. klosterjord, som ved reformationen var tilfaldet kronen, men den havde været udlejet til bymændene og fra 1648 til borgm. Laurids Nielsen, nævnte Jens Lauridsens fader. Det var på den tid et øde morads omkr. søen Nysø, men L. N. havde her anlagt en have. Denne og de ovenn. jorder havde efter svenskekrigene været pantsat til en anden søn af borgm. L. N., Søren Lauridsen. Samtidig med at Nysø oprettedes som fri hovedgd., gav kronen afkald på tidl. erhvervet reluitionsret, og s.å. fuldførtes den endnu stående hovedbygn. Ved Jens Lauridsens død 1689 arvedes N. af sønnen Laurids Lauridsen († 1720). Efter ham overgik den til hans søster Anne Margrete, 1709 g.m. kancelliråd Johann Nicolaus Voigt († 1743), som 1742 solgte den for 16.000 rdl. (m. bøndergods i alt ca. 188 tdr. hartk.) til grevinde Cathrine Kristine Danneskiold-Samsøe, f. Holstein, enke efter Chr. greve D.-S. Hun skødede den 1761 til Gustav Fr. greve Holck for 26.500 rdl. Denne solgte den 1763 til Fr. V.s ven og staldmester, sen. stiftamtmand Henr. Adam Brockenhuus, der tillige erhvervede godsets jagtrettigheder, som tidl. havde tilhørt kongen. 1785 solgte han N. sa.m. sine to andre godser Jungshoved og Oremandsgd. til etatsråd Niels Lunde Reiersen (stifteren af det Reiersenske fond). Efter hans død 1795 solgtes de tre godser ved auktion til justitsråd Peter Thestrup, og 1800 erhvervedes N. og Jungshoved af kapt., sen. kmh. Holger Stampe for 207.000 rdl. H. Stampe var arving efter sin farbroder generalprokurør Henrik Stampe († 1789), der i sit testamente af 7/8 1783 havde bestemt, at 200.000 rdl. af hans midler skulle bruges til at erhverve jordegods for, således at der deraf kunne oprettes et baroni. Baroniet Stampenborg blev herefter oprettet i h.t. kgl. resol. af 11/2 1809, medens H. S. ved kgl. patent af 1/10 1810 ophøjedes i friherrestanden. Efter Holger Stampes død 1827 overgik godserne til sønnen Henrik S. († 1876), g.m. Christine, f. Dalgas, som knyttede en stor kreds af digtere, kunstnere, videnskabsmænd og politikere med Thorvaldsen s. 302 (se ndf.) som et midtpunkt til hjemmet på N. og i deres bolig i Kbh. Næste besidder var sønnen Henrik S., der døde uden sønner 1892, hvorefter baroniet overgik til hans broder Holger Fr. Chr. baron Stampe-Charisius († 1904). Da der nu ikke var flere mandlige efterkommere af den første Holger baron Stampe, overgik besiddelserne til en anden linie af slægten Stampe og overtoges af Henrik Stampe († 1925). 1924 var lensafløsningen blevet gennemført, og H. S. havde overtaget N. som fri ejendom. Han var det sidste mandlige medlem af familien Stampe, og ved hans død overgik successorfonden til hans dengang umyndige datter Benedicte S., gift Holst, der fik endeligt skøde 1934. Ved lensafløsningen blev afgivet et større areal af Jungshovedgd. – Godsark. LAS.

Litt.: M. G. P. Repholtz. Beskrivelse over Baroniet Stampenborg. 1820. A. Repholtz i AarbPræstø. 1921. 84–101. Danske Herregaardshaver. IV. 1931. Francis Beckett i DHerreg. ved 1920. I. 1922. 121–30. Otto Andrup i DSlHerreg. II. 1943. 175–84.

Hovedbygn. er opf. 1671–73 af Jens Lauridsen og er en af vore fineste bygninger i hollandsk barok. Den er opf. samtidig med Charlottenborg og det nu ikke mere eksisterende Vordingborg slot. Det er uvist, hvem arkitekten har været – der nævnes tre navne, Ewert Jansen (Charlottenborgs bygmester), Lambert van Haven og den yngste Hans van Stenwinkel, måske snarest den førstnævnte. Bygningens indre blev ligesom det ydre noget forandret, efter at Fr. V.s ven og staldmester Henrik Adam Brockenhuus overtog gden 1763. Hele anlægget er meget symmetrisk om en akse gennem indkørselsporten, op ad den brede indkørsel m. lave bygninger på begge sider, igennem hovedbygn. ved hovedindgangen og videre gennem haven. Holmen, hvorpå hovedbygn. ligger, er nu kun omgivet af vand på de tre sider, den nordl. grav blev tilkastet i Brockenhuus’ tid. Bygn. består af en hovedfløj og to sidefløje og åbner sig mod n. mod indkørselen. Den er opf. af røde mursten på en lav sokkel af granitkvadre, har høj kælder og to stokv. Det stejle tag, der er højest over midtfløjen og har afvalmede gavle, er dækket af røde tegl. Hovedfløjens tre midterste fag er på n. og s.siden fremhævet ved en midtrisalit overspændt af en trekantet fronton båret af fire glatpudsede, ioniske pilastre, der går gennem begge stokv. og hviler på et højt postament. Mod n. er midtrisalitten udsmykket ml. pilastrene m. sandstensfestons og guirlander. På de kraftige sandstensgesimser, på hvilke frontonerne hviler, er på n.siden indhugget Jens Lauridsen og hans hustru Barbara Wilders navne samt årst. 1673, mod havesiden på tilsvarende sted: »Gud verre æred. Aar 1673 lod Jens Lauridsen og hans hustru Barbara Wilders dette bygge«. Over hovedindgangen er opsat Brockenhuus’ og hans hustrus våben og på bygn.s s.side på frontonen generalprok. Stampes og hans hustrus våben. I en rød mursten ved bygn.s s.-ø.hjørne er indridset bogstaverne J. L. B. W. Midt i nordfaçadens fronton er i forrige årh. opsat et par træfigurer klædt i almuedragt på hver sin side af en urskive. Figurerne forestiller Per Døver og Kirsten Kimer, der på hver sin klokke slår kvarter- og timeslag og sandsynligvis er lige så gl. som bygn. I havens sydøstl. hjørne tæt ved vandgraven ligger Thorvaldsens atelier (se ndf.). S.f. hovedbygn. ligger parken anl. i fr. stil m. stive hække og lige gange, dog er parterrehaven ml. bygn. og vandgraven nu sløjfet og erstattet m. en stor græsplæne. Kavallerbygningerne n.f. hovedbygn. indeholder forsk. tjenesteboliger og er opf. af arkt. Harald Drewsen under den yngre Henrik baron Stampe, der døde 1876.

Thorvaldsen tilbragte store dele af sine sidste leveår på Nysø som baron og baronesse Henrik og Christine Stampes gæst. Dette blev for ham til en ret frodig virksomhed, en kunstnerisk eftersommer. Han kom til Nysø første gang 4/6 1839, boede under sine besøg og arbejdede i et værelse på 1. sal ud mod haven. Til minde herom oprettedes 1924 ved lensafløsningen et museum, »Thorvaldsen-Samlingen paa Nysø« (kgl. fund. af 22/6 1926), som selvejende institution under undervisningsministeriets tilsyn og m. en særlig bestyrelse. Saml. fik lokale i den sydl. ende af kavallerbygningen og viser, hvad Thorvaldsen udførte på Nysø. Foruden en række originaler (især skitsen til »Bacchantinden« fra 1819 og lermasken fra selvportrætstatuen, som på baronesse Stampes initiativ blev taget ud af gipsstøber-formen og eftergået af Thorvaldsen selv) og originalmodeller (således selvportrætstatuen, hvis udførelse skyldes baronesse Stampes tilskyndelse) indeholder saml. forsk. Thorvaldsen-minder og afstøbninger af de Nysø-værker, der ikke kunne erhverves på anden måde. – Tæt ved graven i forhaven ligger det lille sekskantede »Thorvaldsens Atelier«, som baronesse Stampe lod opføre til modellering af Thorvaldsens selvportrætstatue. Det indviedes 24/7 1839 m. tale af Grundtvig, der døbte det »Vølunds Værksted«. Thorvaldsen har dog næppe benyttet det til stort andet end statuen. Det istandsattes 1917 af arkt. Thorvald Jørgensen og tjener nu s. 303 til opbevaring af en saml. gl. afstøbninger fra Thorvaldsens tid af hans Nysø-værker, alle tilhørende Nysøs besidder.

Litt.: A. Repholtz. Thorvaldsen og Nysø. 1911. Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, udg. af Rigmor Bendix. 1912. O. Andrup. Thorvaldsen-Samlingen paa Nysø. 1926. Sig. Schultz. Da Thorvaldsen kom hjem. 1938. 75–92.

Skove: Nordligst ved Præstø bugt ligger den smukke Hollænderskov (99 ha), der som den lille Lystskov (6 ha) umiddelbart v.f. Nysø park tilhører Nysø (Stampenborg skovdistrikt). Ø.f. Nysø står en gl. vildtbanepæl.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker, men på Nysøs mark synes der at have været en høj.

Genforeningssten ved svinget på vejen fra Præstø til Kbh.vejen, rejst 1920.

På Nysø fødtes 1817 præsten og sprogmanden E. Hagerup, 1863 maleren og grafikeren Albert Repholtz.